---

Jeg så i dag på TV2 et indslag, hvor elever på Aarhus Katedralskole
protesterede over, at der skulle gennemføres nogle mindre besparelser,
som betød en indskrænkning i bl.a. lektiehjælp.

Lektiehjælp er i virkeligheden gentagen undervisning. Hvis første
undervisningsrunde er god nok, eller hvis den lærende selv kan find ud
af at læse i lærebøgerne, skulle det ikke være nødvendigt med en anden
undervisningsrunde uden for skolen senere på dagen.

Lektiehjælp er udtryk for at læreren på skolen ikke har gjort sit
arbejde godt nok, eller at miljøet på skolen er studieuegnet.
Før i tiden regnede man med, at gymnasieelever i nogen grad selv kunne
finde ud af at læse i lærebøgerne og ved hjælp af den derved
erhvervede viden løse opgaver. Men nu om dage er der optaget en del
elever i gymnasieskolen, som ikke kan find ud af at gøre noget selv
bortset fra at demonstrere.

Virkeligt studieegnede behøver slet ingen skatteyderbetalt
undervisning. De læser det hele selv, løser opgaverne uden
lærerindblanding og tager studentereksamen som privatister. Da dette
mindsker behovet for undervisere, er man meget lidt interesseret i
dette fra lærerside, hvorfor man søger at begrænse det ved at
forlange, at privatister skal kunne dobbelt så meget til eksamen som
ikke-selvstændigt studerende.

Hvis en elev har fået lektiehjælp, opstår der det problem, at læreren
ved opgaveretningen ikke får noget indtryk af, om og på hvilke punkter
hans undervisning har været mangelfuld, og ved karaktergivningen ved
han ikke, om det er elevens arbejde, han bedømmer, eller om det er
lektiehjælperens.

Da karaktererne tæller med ved afgørelsen af, om eksamen er bestået
eller ej, er dette ikke så heldigt.

TV2 kaldte de protesterende katedralskoleelever for studerende. Jeg
finder denne betegnelse noget misvisende for personer, der har brug
for lektiehjælp.

En undersøgelse foretaget af CEPOS for kort tid siden har for resten
vist, at der for folkeskolens vedkommende ikke er nogen sammenhæng
mellem kommunernes udgifter til undervisning og de opnåede
undervisningsresultater.

Mvh
Bent

---

Bent <translat1168@yahoo.com> wrote:

> Virkeligt studieegnede behøver slet ingen skatteyderbetalt
> undervisning. De læser det hele selv, løser opgaverne uden
> lærerindblanding og tager studentereksamen som privatister.

Vås. Selv Adam Oehlenschläger, der var gået ud af Efterslægten med en
realeksamen viste sig ude af stand til at gennemføre latinskolen som
privatist.

Faderen var slotsforvalter, Frederiksberg Slot, og har tjent for meget
til at Adam kunne få friplads på Metropolitanskolen. Han havde råd til
at betale for sønnens logi og underhold i et antal år, men ikke til
skolepengene. Men drengen kunne ganske simpelt ikke klare sig uden den
struktur som den daglige skolegang gav, og fik først senere som voksen
en studentereksamen - og blev professor på Københavns Universitet, og i
øvrigt på svensk initiativ i Lund Domkirke kronet som Nordens hidtil
eneste digterkonge.

> TV2 kaldte de protesterende katedralskoleelever for studerende. Jeg
> finder denne betegnelse noget misvisende for personer, der har brug
> for lektiehjælp.

Ja, de er naturligvis skoleelever. Men i USA kalder man jo også 5-årige
børn i »Grade 1« for »students« i stedet for »pupils«.

Personligt taler jeg kun om »studerende«, når deres lærere har
forskningsforpligtelser. Men helt i George Orwellsk ånd kalder man i dag
sygeplejerskeskoler og seminarier [også pædagogseminarier?] for
»University Colleges« ;-(.

> En undersøgelse foretaget af CEPOS for kort tid siden har for resten
> vist, at der for folkeskolens vedkommende ikke er nogen sammenhæng
> mellem kommunernes udgifter til undervisning og de opnåede
> undervisningsresultater.

Nu er CEPOS ikke vejen, sandheden og livet, og jeg har set en anden
undersøgelse der ikke overraskende har vist at den faktiske
undervisningstid påvirker elevernes udbytte af undervisningen ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe

---

Per Rønne skrev:
> Bent <translat1168@yahoo.com> wrote:
>
>> Virkeligt studieegnede behøver slet ingen skatteyderbetalt
>> undervisning. De læser det hele selv, løser opgaverne uden
>> lærerindblanding og tager studentereksamen som privatister.
>
> Vås. Selv Adam Oehlenschläger, der var gået ud af Efterslægten med en
> realeksamen viste sig ude af stand til at gennemføre latinskolen som
> privatist.
'
Og hvis du har læst det bræk han trakterede med, kan du dårligt
argumentere imod at lignende "talenter" fjernes fra studierne og får en
form for arbejde der i det mindste kan gavne lidt. Stort set alt er n
bedre.

- cep

>

---

"\"Claus E. Petersen\" <\"Snurrberget\"@" <"REMOVE> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Bent <translat1168@yahoo.com> wrote:
> >
> >> Virkeligt studieegnede behøver slet ingen skatteyderbetalt
> >> undervisning. De læser det hele selv, løser opgaverne uden
> >> lærerindblanding og tager studentereksamen som privatister.
> >
> > Vås. Selv Adam Oehlenschläger, der var gået ud af Efterslægten med en
> > realeksamen viste sig ude af stand til at gennemføre latinskolen som
> > privatist.
> '
> Og hvis du har læst det bræk han trakterede med, kan du dårligt
> argumentere imod at lignende "talenter" fjernes fra studierne og får en
> form for arbejde der i det mindste kan gavne lidt. Stort set alt er n
> bedre.

Adam Oehlenschläger er ganske simpelt den største danske digter
nogensinde så jeg er ganske uforstående over for dine udgydelser.

Hans romance »Haakon Jarls Død« er i øvrigt mit yndlingsdigt ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe

---

Per Rønne skrev:
> "\"Claus E. Petersen\" <\"Snurrberget\"@" <"REMOVE> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>>> Bent <translat1168@yahoo.com> wrote:
>>>
>>>> Virkeligt studieegnede behøver slet ingen skatteyderbetalt
>>>> undervisning. De læser det hele selv, løser opgaverne uden
>>>> lærerindblanding og tager studentereksamen som privatister.
>>> Vås. Selv Adam Oehlenschläger, der var gået ud af Efterslægten med en
>>> realeksamen viste sig ude af stand til at gennemføre latinskolen som
>>> privatist.
>> '
>> Og hvis du har læst det bræk han trakterede med, kan du dårligt
>> argumentere imod at lignende "talenter" fjernes fra studierne og får en
>> form for arbejde der i det mindste kan gavne lidt. Stort set alt er n
>> bedre.
>
> Adam Oehlenschläger er ganske simpelt den største danske digter
> nogensinde så jeg er ganske uforstående over for dine udgydelser.

Jeg må tilstå at mit kendskab begrænser sig til hans tragedier, men dér
opfatter jeg hans tekster som et overflødighedshorn af svulstige
ligegyldigheder, der leder tankerne hen på lægeromaner og de værste
følelsespornografiske tv-serier hollywood har præsteret.

>
> Hans romance »Haakon Jarls Død« er i øvrigt mit yndlingsdigt ...

Fair nok. Digtet har afgjort kvaliteter, som jeg bestemt ikke kan
genkende i de af hans tragedier jeg har læst.
Men så blev jeg da dét klogere.

- cep

---

"\"Claus E. Petersen\" <\"Snurrberget\"@" <"REMOVE> wrote:

> Jeg må tilstå at mit kendskab begrænser sig til hans tragedier, men dér
> opfatter jeg hans tekster som et overflødighedshorn af svulstige
> ligegyldigheder, der leder tankerne hen på lægeromaner og de værste
> følelsespornografiske tv-serier hollywood har præsteret.

Så vil jeg da foreslå dig at læse Iliaden, Odysseen og Æneiden. De to
første findes i Christian Wilsters fremragende gendigtning.

Ikke al stor litteratur er præget af socialrealistisk hverdagssprog.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe

---

Per Rønne skrev:
> "\"Claus E. Petersen\" <\"Snurrberget\"@" <"REMOVE> wrote:
>
>> Jeg må tilstå at mit kendskab begrænser sig til hans tragedier, men dér
>> opfatter jeg hans tekster som et overflødighedshorn af svulstige
>> ligegyldigheder, der leder tankerne hen på lægeromaner og de værste
>> følelsespornografiske tv-serier hollywood har præsteret.
>
> Så vil jeg da foreslå dig at læse Iliaden, Odysseen og Æneiden. De to
> første findes i Christian Wilsters fremragende gendigtning.
>
> Ikke al stor litteratur er præget af socialrealistisk hverdagssprog.

Spørgsmålet er måske hvad der gør litteratur "stor"?
Personligt kan jeg ikke se "storheden" i Oehlenschläger, mens jeg
opfatter "Klit", af Frank Herbert, som et mesterværk.

- cep

---

"\"Claus E. Petersen\" <\"Snurrberget\"@" <"REMOVE> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > "\"Claus E. Petersen\" <\"Snurrberget\"@" <"REMOVE> wrote:
> >
> >> Jeg må tilstå at mit kendskab begrænser sig til hans tragedier, men dér
> >> opfatter jeg hans tekster som et overflødighedshorn af svulstige
> >> ligegyldigheder, der leder tankerne hen på lægeromaner og de værste
> >> følelsespornografiske tv-serier hollywood har præsteret.
> >
> > Så vil jeg da foreslå dig at læse Iliaden, Odysseen og Æneiden. De to
> > første findes i Christian Wilsters fremragende gendigtning.
> >
> > Ikke al stor litteratur er præget af socialrealistisk hverdagssprog.
>
> Spørgsmålet er måske hvad der gør litteratur "stor"?
> Personligt kan jeg ikke se "storheden" i Oehlenschläger, mens jeg
> opfatter "Klit", af Frank Herbert, som et mesterværk.

Jeg har da selv Dune på hylderne, men verdenslitteratur er det altså
ikke.

For du tror vel ikke at man stadig læser Dune om 3.000 år? Det gør man
som bekendt med de homeriske digte, her en 3.000 år efter at de blev til
....
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe

---

Per Rønne skrev:
> "\"Claus E. Petersen\" <\"Snurrberget\"@" <"REMOVE> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>>> "\"Claus E. Petersen\" <\"Snurrberget\"@" <"REMOVE> wrote:
>>>
>>>> Jeg må tilstå at mit kendskab begrænser sig til hans tragedier, men dér
>>>> opfatter jeg hans tekster som et overflødighedshorn af svulstige
>>>> ligegyldigheder, der leder tankerne hen på lægeromaner og de værste
>>>> følelsespornografiske tv-serier hollywood har præsteret.
>>> Så vil jeg da foreslå dig at læse Iliaden, Odysseen og Æneiden. De to
>>> første findes i Christian Wilsters fremragende gendigtning.
>>>
>>> Ikke al stor litteratur er præget af socialrealistisk hverdagssprog.
>> Spørgsmålet er måske hvad der gør litteratur "stor"?
>> Personligt kan jeg ikke se "storheden" i Oehlenschläger, mens jeg
>> opfatter "Klit", af Frank Herbert, som et mesterværk.
>
> Jeg har da selv Dune på hylderne, men verdenslitteratur er det altså
> ikke.
>
> For du tror vel ikke at man stadig læser Dune om 3.000 år? Det gør man
> som bekendt med de homeriske digte, her en 3.000 år efter at de blev til
> ...

Jeg ved ikke hvad der får folk til at læse Homér, men det er der jo så
nogen der gør.
Hvis folk om 3000 år stadig kan lide "Dune" skal der såmænd nok være dem
der læser den.

- cep

---

Per Rønne wrote:

> Vås. Selv Adam Oehlenschläger, der var gået ud af Efterslægten med en
> realeksamen viste sig ude af stand til at gennemføre latinskolen som
> privatist.

Man ''gennemfører ikke en skole som priatist'', men man læser til en
eksamen som privatist.
>
> Faderen var slotsforvalter, Frederiksberg Slot, og har tjent for meget
> til at Adam kunne få friplads på Metropolitanskolen. Han havde råd til
> at betale for sønnens logi og underhold i et antal år, men ikke til
> skolepengene. Men drengen kunne ganske simpelt ikke klare sig uden den
> struktur som den daglige skolegang gav, og fik først senere som voksen
> en studentereksamen - og blev professor på Københavns Universitet, og i
> øvrigt på svensk initiativ i Lund Domkirke kronet som Nordens hidtil
> eneste digterkonge.

Adan Oehlenschläger (1779- 1850) løste selvstændigt til adgangseksamen
til Københavns Universitet, somhan bestod i1800. sideløbenhde med
studiet forsøgte han sig uden held som skuespiller og skrev også nogle
digte. Det vr nok de ustrukturerede kunstneriske ting, der
interesserede ham mst, og det var også dem, han fik succes med. Han
blev i studiearbejdet vejledt af så indflydelsesrige personer som
brødrene Ørsted. Hvis han ikke havde gnubbet skuldre med dem, er jeg
ikke sikker på, at man havde ladet ham passere.


> > TV2 kaldte de protesterende katedralskoleelever for studerende. Jeg
> > finder denne betegnelse noget misvisende for personer, der har brug
> > for lektiehjælp.

> Personligt taler jeg kun om »studerende«, når deres lærere har
> forskningsforpligtelser.

En studerende er for mig en person, der kan finde ud af noget på egen
hånd. Han læser sig til det.

Betegnelsen 'forskninsforpligtelse' finder jeg noget latterlig. Havde
det gjort nogn forskel på fremkomstn af relativitetsteorien, om Albert
Einstein n havde haft forskningsforpligtelse eller ej?

> Men helt i George Orwellsk ånd kalder man i dag
> sygeplejerskeskoler og seminarier [også pædagogseminarier?] for
> »University Colleges« ;-(.

Og d akademisk uddannede sygeplejersker med forudgående
studentereksamn kan dårligt find ud af at lægge en stumforbinding på n
fod.

> Nu er CEPOS ikke vejen, sandheden og livet, og jeg har set en anden
> undersøgelse der ikke overraskende har vist at den faktiske
> undervisningstid påvirker elevernes udbytte af undervisningen ...

Jeg tror, undervisningstiden mest påvirker lærerens lønkonto.

Jeg nærer stor beundring for dig på grund af dit indgående kendskab
til regler og systemets indretning.. Imidlertid har du ingen visioner,
og du er ude af stand til at se visse kendsgerninger omkring
undervisningssystemet i øjnene.

Den 'strukturerede' undervisning, du taler om, har spillet fallit.
Efter sigende kan 16% af de elever, der udskrives af skolen efter t
have aftjent undervisningspligten på ni år dårligt læse og skrive. Der
er tale om tomgangsundervisning. Dengang undervisningspligten kun var
på syv år, kunne praktisk talt alle, der blev udskrevet fra skolen,
læse og skrive. Der er ingen sammenhæng mellem forbruget af ressourcer
og opnåede undervisningsresultter.

Som politidirektør Hanne Bech Hansen sagde i sit afskedsinterview, så
er problemet dette, at skolen ikke formår at bibringe eleverne sunde
interesser. Skolen er rekrutteringssted for bandemedlemmer. Når elever
udskrives, aktiveres nogle af dem med kriminalitet.

I dag til morgen forlyder det, at regeringn vil forsyne 12-årige med
elektronisk fodlænke. Det er udtryk for skolens fiasko.

Skolen, som den er nu, vænner eleverne af med at finde ud af noget på
egen hånd. Den gør dem overfladiske og ukoncntrerede.

Hvis man vil lave om på det, skal man bruge de elevcentrerede
undervisningsmetoder, som blv udviklet af professorinde Maria
Montessori for nu ca. 100 år siden.

Mvh
Bent

---

"Bent" <translat1168@yahoo.com> skrev i meddelelsen
news:50cb1769-6c71-4a26-b341-0b109d30e647@d4g2000vbm.googlegroups.com...
Per Rønne wrote:

> Vås. Selv Adam Oehlenschläger, der var gået ud af Efterslægten med en
> realeksamen viste sig ude af stand til at gennemføre latinskolen som
> privatist.

Man ''gennemfører ikke en skole som priatist'', men man læser til en
eksamen som privatist.

*Dengang var det anderledes. Her kunne man faktisk have en privatlærer i
hele skoletiden hvis man havde råd. At gå til eksamen som privatist er
naturligvis også noget man gør i dag, men dengang kunne man altså have
privatlærer i stedet for at frekventere en skole, og man kunne også have
en privatlærer ved siden af skoleundervisningen, fx havde H.C. Andersen
en sådan.
>
> Faderen var slotsforvalter, Frederiksberg Slot, og har tjent for meget
> til at Adam kunne få friplads på Metropolitanskolen. Han havde råd til
> at betale for sønnens logi og underhold i et antal år, men ikke til
> skolepengene. Men drengen kunne ganske simpelt ikke klare sig uden den
> struktur som den daglige skolegang gav, og fik først senere som voksen
> en studentereksamen - og blev professor på Københavns Universitet, og
> i
> øvrigt på svensk initiativ i Lund Domkirke kronet som Nordens hidtil
> eneste digterkonge.

Adan Oehlenschläger (1779- 1850) løste selvstændigt til adgangseksamen
til Københavns Universitet, somhan bestod i1800. sideløbenhde med
studiet forsøgte han sig uden held som skuespiller og skrev også nogle
digte. Det vr nok de ustrukturerede kunstneriske ting, der
interesserede ham mst, og det var også dem, han fik succes med. Han
blev i studiearbejdet vejledt af så indflydelsesrige personer som
brødrene Ørsted. Hvis han ikke havde gnubbet skuldre med dem, er jeg
ikke sikker på, at man havde ladet ham passere.

*Det er ikke noget man kan vide med sikkerhed.


> > TV2 kaldte de protesterende katedralskoleelever for studerende. Jeg
> > finder denne betegnelse noget misvisende for personer, der har brug
> > for lektiehjælp.

> Personligt taler jeg kun om »studerende«, når deres lærere har
> forskningsforpligtelser.

En studerende er for mig en person, der kan finde ud af noget på egen
hånd. Han læser sig til det.

*Det er en mærkelig definition du har til tingene. Du mener at hvis man
bare omskriver sprogbrugen, så passer det med dine idiosynkrasier
omkring skoleundervisning. Det er en stor misforståelse fra din side,
men det tjener da sit formål: at forplumre debatten - du kunne jo lige
så godt skrive thai, da du bare kan hævde at thai-ordene beskriver det
du gerne vil have de skal mene.

Betegnelsen 'forskninsforpligtelse' finder jeg noget latterlig. Havde
det gjort nogn forskel på fremkomstn af relativitetsteorien, om Albert
Einstein n havde haft forskningsforpligtelse eller ej?

*Det kan man ikke svare konkret på. Det afhænger af hvilke præmisser man
anvender for at besvare spørgsmålet.

> Men helt i George Orwellsk ånd kalder man i dag
> sygeplejerskeskoler og seminarier [også pædagogseminarier?] for
> »University Colleges« ;-(.

Og d akademisk uddannede sygeplejersker med forudgående
studentereksamn kan dårligt find ud af at lægge en stumforbinding på n
fod.

*sludder - det rene digt.

> Nu er CEPOS ikke vejen, sandheden og livet, og jeg har set en anden
> undersøgelse der ikke overraskende har vist at den faktiske
> undervisningstid påvirker elevernes udbytte af undervisningen ...

Jeg tror, undervisningstiden mest påvirker lærerens lønkonto.

*Deri tager du helt fejl.


Jeg nærer stor beundring for dig på grund af dit indgående kendskab
til regler og systemets indretning.. Imidlertid har du ingen visioner,
og du er ude af stand til at se visse kendsgerninger omkring
undervisningssystemet i øjnene.

*Det er da muligt at du tror det, men Per gør sit bedste for at forklare
tingene sådan som han ser dem, og han har da noget at have det i - i
modsætning til dig der bralrer op om hvor autodidakt du er. Jeg tror
nærmere at det er en slags misundelse du er ude i fordi du ikke selv
kunne drive det til noget videre end at sidde i Thailand og opkaste dig
til ekspert på et område hvor der stort set ikke er nogen konkurrenter.

Den 'strukturerede' undervisning, du taler om, har spillet fallit.

*Hvor ved du dog det fra? Har du noget forskningsmæssigt belæg for det
eller er det blot en påstand uden belæg?

Efter sigende kan 16% af de elever, der udskrives af skolen efter t
have aftjent undervisningspligten på ni år dårligt læse og skrive.

*Hvor ´har du det sludder fra? Der er tale om at nogle få procent er
funktionelle analfabeter, men det er ikke det samme som at de er
analfabeter.

Der er tale om tomgangsundervisning.

*Det er det rene sludder.

Dengang undervisningspligten kun var
på syv år, kunne praktisk talt alle, der blev udskrevet fra skolen,
læse og skrive.

*Det er også vås. De kunne stave sig igennem en lettere avistekst, men
der er intet belæg for at de kunne mere end den procentdel der i dag må
betegnes som "funktionelle analfabeter". Dengang (fx i 50'erne) var der
imidlertid massevis af jobs hvor det at læse ikke blev brugt i videre
omfang. Der var massevis af ufaglærte personer der hele deres liv sled
sig gennem arbejdsdagen ved almindelig muskelkraft og som aldrig fik tid
til at læse noget videre, for det var der ikke brug for.

I dag er der næsten intet job hvor der ikke stilles krav om større
læsefærdigheder, og naturligvis gør undervisningen da en forskel. Men
samfundet har forandret sig og kræver større kendskab til funktionel
læsning end dengang.


Der er ingen sammenhæng mellem forbruget af ressourcer
og opnåede undervisningsresultter.

*Har du nogen dokumentation for dette eller er det dit sædvanlige vås om
en folkeskole og dens undervisning du ikke ved noget om?

Som politidirektør Hanne Bech Hansen sagde i sit afskedsinterview, så
er problemet dette, at skolen ikke formår at bibringe eleverne sunde
interesser.

*Jeg har ikke hørt eller læst det interview, men HB havde bestemt ikke
sans for "sunde interesser" med mindre det var de "sunde interesser" der
´gjorde at hun grådigt mæskede sig selv med dyre middage og
luksushoteller på såkaldte "tjenesterejser" i udlandet. Man måtte jo her
forvente at en politichef i det mindste kunne tænke i mere "sunde
baner", så jeg ville holde en meget lav profil hvis jeg var hende, når
hun udtaler sig om ting hun ikke kender til. Og her er folkeskolen
simpelthen et af de ting hun ikke kender til.

Skolen er rekrutteringssted for bandemedlemmer. Når elever
udskrives, aktiveres nogle af dem med kriminalitet.

*Sikke da noget gedigent sludder. Man kan lige så godt sige at
amatøroversættere af thai ofte bor i Thailand fordi det godt passer til
deres lyssky foretninger eller deres hang til mindreårige, fordi det jo
er kendt at netop det land falbyder purunge til sex.
At drage sådanne paralleller uden videre er imidlertid lige så primitivt
som dine forvrøvlede antagelser.

I dag til morgen forlyder det, at regeringn vil forsyne 12-årige med
elektronisk fodlænke. Det er udtryk for skolens fiasko.

*Dine forlydende er ikke baseret på virkeligheden. Og det har intet med
skolen at gøre at nogle børn bliver kriminelle. Lærerne underviser
naturligvis ikke i kriminalitet.

Skolen, som den er nu, vænner eleverne af med at finde ud af noget på
egen hånd. Den gør dem overfladiske og ukoncntrerede.

*Prøv noget nyt -udtal dig om ting du formodes at vide noget om. Fx vil
jeg påstå at 25 procent af thailændere er kriminelle i dansk forstand -
det har jeg da hørt en gang.
De har ganske vist lange fængselsstraffe og dødsstraf i Thailand, men
det forhindrer ikke et væld af narkoforbrydere at holde til der.
Hvorfor? Jo, fordi man kan bestikke sig til næsten alt i Thailand, og
politiet gider ikke jage forbrydere der, med mindre de nærmest dukker op
foran dem. Akkurat som i Danmark i gamle dage, hvor straffene var
barbariske, men hvor forbryderne sjældent blev fanget da der ikke var et
særlig udbygget system til den slags ude i landet, så bliver forbryderne
i thailand sjældent fanget. Derfor er det at man må bruge brutale
metoder mod de få der fanges for at afskrække folk,



Hvis man vil lave om på det, skal man bruge de elevcentrerede
undervisningsmetoder, som blv udviklet af professorinde Maria
Montessori for nu ca. 100 år siden.

*Det har intet med Montessori at gøre -og folkeskolen er gennem tiden
blevet inspireret af mange pædagogiske retninger inden for den
humanistiske pædagogik, men undervisningen af i dag har som sagt intet
med Montessori at gøre. Hvor du har det vås fra ved jeg ikke, men vås er
det.

---

Bent <translat1168@yahoo.com> wrote:

> Hvis man vil lave om på det, skal man bruge de elevcentrerede
> undervisningsmetoder, som blv udviklet af professorinde Maria
> Montessori for nu ca. 100 år siden.

En professorinde. Aha. Skulle hun have særlig indsigt blot fordi hun var
gift med en professor?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe

---

Per Rønne wrote:

> Adam Oehlenschläger er ganske simpelt den største danske digter
> nogensinde så jeg er ganske uforstående over for dine udgydelser.
>
> Hans romance »Haakon Jarls Død« er i øvrigt mit yndlingsdigt ...

Mig siger Adam Oehlenschláger nu ikke så meget, men i det hele taget
er jeg ikke så interesseret i litteratur. Jeg mødte pligtskyldigst op
til danskundervisningen og overværede de tidsrøvende diskussioner, men
stort set udn at deltage i dem, fordi jeg hele tiden svnede klarhed og
logik i indlæggene. For mig at se var det mest spild af tid. Jeg ville
meget hellere have kunnett bruge den samme tid til at læse i
matematikbøgerne.

Danskundervisningn var også uden betydning for udvikling af evnen til
at skrive korrekt dansk.

Jeg synes, det er uhldigt, man i forberedlsen til studentereksamn skal
bruge så megen tid på noget så ligegyldigt som læsning af litteratur,
nar der er meget mere vigtige ting, der skal læres, som f.eks.
matematik, fysik og kemi.

Mvh
Bent

---

Bent <translat1168@yahoo.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Adam Oehlenschläger er ganske simpelt den største danske digter
> > nogensinde så jeg er ganske uforstående over for dine udgydelser.
> >
> > Hans romance »Haakon Jarls Død« er i øvrigt mit yndlingsdigt ...
>
> Mig siger Adam Oehlenschláger nu ikke så meget, men i det hele taget
> er jeg ikke så interesseret i litteratur. Jeg mødte pligtskyldigst op
> til danskundervisningen og overværede de tidsrøvende diskussioner, men
> stort set udn at deltage i dem, fordi jeg hele tiden svnede klarhed og
> logik i indlæggene.

Ja, jeg fik da et 11-tal i mundtligt dansk [litteratur], svarende til
nutidens 12-tal.

> For mig at se var det mest spild af tid. Jeg ville meget hellere have
> kunnett bruge den samme tid til at læse i matematikbøgerne.

Ja, som mat-fys måtte jeg nu nøjes med et 10-tal i såvel matematik som
fysik - begge skriftligt. Svarer til nutidens 10-tal.

> Danskundervisningn var også uden betydning for udvikling af evnen til
> at skrive korrekt dansk.

Stilskrivning har nu klart en betydning.

> Jeg synes, det er uhldigt, man i forberedlsen til studentereksamn skal
> bruge så megen tid på noget så ligegyldigt som læsning af litteratur,
> nar der er meget mere vigtige ting, der skal læres, som f.eks.
> matematik, fysik og kemi.

Også kunst, musik og litteratur har sin naturlige plads i den danske
grund- og gymnasieskole.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe

---

Per Rønne wrote:

> En professorinde. Aha. Skulle hun have særlig indsigt blot fordi hun var
> gift med en professor?

O.k., så kalder vi Maria Montessori for professor. Hun var den første
kvindelige læge i Italien og ordnede, hvad man kan sige var datidens
problemer med skoleumulige unge i Roms Nørrebro uden brug af
fodlænker.

Mvh
Bent

---

Per Rønne wrote:

> Så vil jeg da foreslå dig at læse Iliaden, Odysseen og Æneiden. De to
> første findes i Christian Wilsters fremragende gendigtning.

Jeg tror, jeg foretrækker oriiginalversionerne på græsk. Men foreløbig
er jeg ikke kommet længere end til at lære det græske alfabet. Jeg tog
en forstørret fotokopi af det fra en lommeordbog og lærte det udenad,
mens jeg ventede på bussen eller sad i bussen på vej ad ekspresvejen
fra den ene ende af Bangkok til den anden og tilbage igen.

Mvh
Bent Jensen

---

"Arne H. Wilstrup" wrote:

> *Dengang var det anderledes. Her kunne man faktisk have en privatlærer i
> hele skoletiden hvis man havde råd.

Det havde Adam Oenschkägers far ikke. Adam blev imidlertid hjulpet
lidt af brødrene Ørsted, som vr indflydelsesrige personer dengang.

> At gå til eksamen som privatist er naturligvis også noget man gør i dag,

Nej, det er der stort set ingen, der gør, for man skal som privatist
kunne kunne dobbelt så meget til eksamen. Jeg havde i sin tid planer
om at læse til matematisk-fysisk studentereksamen som privatist, men
gennem læsning af de ministerieklle bekendtgørelser, fand jeg ud af,
at man slap meget nemmere om ved det, hvis man belastede samfundet ved
at tilmelde sig et undevisningsetablissement. Man slap for at gå til
eksamen i flere fag, skulle kun høres i halvdelen af pensum og blev
eksamineet af personer, man havde gnubbet skuldre med hele året.
Desuden fik man fedterøvskarakterer, som talte med til eksamen.
Endelig var der mulighd for t opnå udbetalinger fra Statens
Uddannelsesstøtte.

Det var ganske klart, at samfundet slet ikke ønskede, at man gjorde en
selvstændig indsats for at lære noget. De ville overflødiggøre
skolelærerne. Jeg tilmeldte mig derfor et statsligt
undervisningsetablissemnt og tog en kastrereret studentereksamen et
par år senere sammen med de andre tilmeldte.

Det eneste problem var, at man var tvunget til t opholde sig på
undervisningsetablissmentet ret mange timer, så man havde dårligt tid
til at koncentrere sig om at lære noget ved t læse i bøgerne
derhjemme.l

> men dengang kunne man altså have
> privatlærer i stedet for at frekventere en skole, og man kunne også have
> en privatlærer ved siden af skoleundervisningen, fx havde H.C. Andersen
> en sådan.

Hvis man har ordentlige undervisningsmidler, hvad skal man så med en
lærer, osv?

> Og d akademisk uddannede sygeplejersker med forudgående
> studentereksamn kan dårligt find ud af at lægge en stumforbinding på n
> fod.
>
> *sludder - det rene digt

Nej, oplysningen herom kom fra en artikel i Politiken. Det er
naturligvis ikke nogn garanti for oplysningens rigtighed, men je har
til dels fået den bekræftet af en sygeplejerske..

> modsætning til dig der bralrer op om hvor autodidakt du er. Jeg tror
> nærmere at det er en slags misundelse du er ude i fordi du ikke selv
> kunne drive det til noget videre end at sidde i Thailand og opkaste dig
> til ekspert på et område hvor der stort set ikke er nogen konkurrenter.

Man gjorde i Thailand i stort omfang brug af mine sproglige
færdigheder til oversættelse i sprogkombinationerne thai-engelsk, tysk-
engelsk, spansk-ngelsk samt i mindre omfang thai-dansk. Min eneste
virkelige konkurrent eller bedste kollega var en kaptajn i den
thailandske hær, der havde opholdt sig i Australien. Han var virkeligt
god til thai-engelsk, men kunne ikke de andre sprogkombinationer.

Hvis du var rigtig pædagog, ville du interessere dig for, hvordan jeg
havde erhvervet mine sproglige færdigheder.
>
> Den 'strukturerede' undervisning, du taler om, har spillet fallit.
>
> *Hvor ved du dog det fra? Har du noget forskningsmæssigt  belæg for det
> eller er det blot en påstand uden belæg?
>
> Efter sigende kan 16% af de elever, der udskrives af skolen efter t
> have aftjent undervisningspligten på ni år dårligt læse og skrive..
>
> *Hvor ´har du det sludder fra? Der er tale om at nogle få procent er
> funktionelle analfabeter, men det er ikke det samme som at de er
> analfabeter.

Jeg har hørt det adskillige gange i nyhedsmedierne.

> *Det er også vås. De kunne stave sig igennem en lettere avistekst, men
> der er intet belæg for at de kunne mere end den procentdel der i dag må
> betegnes som "funktionelle analfabeter".

De kunne læse, skrive og regne meget fint, når de blev udskrevet af
skolen, dengang undervisningspligten kun var på syv år.

> Der er ingen sammenhæng mellem forbruget af ressourcer
> og opnåede undervisningsresultter.

> *Har du nogen dokumentation for dette

Ja, det fremgår af en undersøgelse foretagt af CEPOS.

> *Jeg har ikke hørt eller læst det interview, men HB havde bestemt ikke
> sans for "sunde interesser" med mindre det var de "sunde interesser" der
> ´gjorde at hun grådigt mæskede sig selv med dyre middage og
> luksushoteller på såkaldte "tjenesterejser" i udlandet.

Jeg tror, du forveksler Københavns tidligere politidirektør, Nanne
Bech Hansen, med tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg. Torsten
Hesselbjerg tog sig et ekstra par feriedage i Rio og kunne godt lide
at køre stærkt i bil. Hans aktion mod danske motorcyklister i Thailand
var en stor fiasko. Jeg tror, han havde sprogvanskeligheder.

Hanne Bech Hansen er nok en af de personer i Danmark, der hr bedst
kendskab til ungdomskriminaliteten og dens årsager.


> Man måtte jo her
> forvente at en politichef i det mindste kunne tænke i mere "sunde
> baner", så jeg ville holde en meget lav profil hvis jeg var hende, når
> hun udtaler sig om ting hun ikke kender til. Og her er folkeskolen
> simpelthen et af de ting hun ikke kender til.

De eneste, der må udtale sig om folkeskolens utilfredsstillende
undervisningsresultater er skolelærerne. Ikke også?

> Skolen er rekrutteringssted for bandemedlemmer. Når elever
> udskrives, aktiveres nogle af dem med kriminalitet.

> *Sikke da noget gedigent sludder. Man kan lige så godt sige at
> amatøroversættere af thai ofte bor i Thailand fordi det godt passer til
> deres lyssky foretninger eller deres hang til mindreårige, fordi det jo
> er kendt at netop det land falbyder purunge til sex.

Du er ikke ked af at fornærme thailænderne.


> I dag til morgen forlyder det, at regeringn vil forsyne 12-årige med
> elektronisk fodlænke. Det er udtryk for skolens fiasko.
>
> *Dine forlydende er ikke baseret på virkeligheden.

De er baseret på dagspressens oplysninger om regeringens planer om
forebyggelse af ungdomskriminalitet.

>Og det har intet med
> skolen at gøre at nogle børn bliver kriminelle. Lærerne underviser
> naturligvis ikke i kriminalitet.

Det gør de ikke, nej. Men som Hanne Bech Hansen siger, så formår
folkskolen ikke t bibringe leverne sunde interesser, så de bliver
dumme, overfladiske, liggyldige og ansvarsløse. Når de udskrives efter
at have aftjent undervisningspligten på ni år, rekrutteres de til
kriminelt arbejde, for de kan ikke finde ud af andet.

> *Prøv noget nyt -udtal dig om ting du formodes at vide noget om. Fx vil
> jeg påstå at 25 procent af thailændere er kriminelle i dansk forstand -
> det har jeg da hørt en gang.

Du er sandelig ikke bange for at fornærme thailænderne.

Thailænderne er buddhister og for det meste meget venlige mennesker.
Thailand besøges hvert år af 150.000 danskere, som bader ved ved lækre
sandstrande, schnorkler, sejler på floderne, spiser eksotisk mad i
restauranter, køber spændende ting i butikkerne og morer sig i
forlystelseslivet, hvor de møder verdens mest charmerende og
livsbekræftende kvinder. Jeg har virkeligt nydt det i Thailand.

Med den indstilling, du har til Thailand og thailænderne, bør du nok
holde dig borte..

> men undervisningen af i dag har som sagt intet
> med Montessori at gøre.

Rigtigt. Og det er årsagen til de utilfredsstillende
undervisningsresultater, den opnår, og at mange af eleverne udvikler
sig i asocial retning.

Mvh
Bent Jensen