I ferien havde jeg en sjov oplevelse med mine katte. De er langsomt blevet
til udekatte efter at vi er flyttet i hus, de har halsbånd med elastik på,
da de ikke er øremærket endnu.
Robin kom en dag hjem uden halsbåndet på og jeg kunne regne ud at han
havde hængt fast i en gren el. lign. - var rundt og se lidt efter det, men
det var ikke på vores grund.
Dagen efter kom Robins søster Rosa så ind i stuen og lagde Robins halsbånd
på gulvet for mine fødder - bagefter kom Robin gående, med en attitude som
om han bare havde fået Rosa til at bære det for ham, men jeg er ikke i
tvivl om at det er kloge Rosa der har fundet det og tænkt at det skulle
med hjem og det imponerede mig. Endnu har de ikke haft spiselige ting med
hjem og de skynder sig altid ind på kattebakken når de har været ude! Jeg
er selvfølgelig lidt nervøs ind imellem, men der er heldigvis ikke så
meget trafik og det er altså dejligt at se dem ude i naturen. Robin har de
højeste advarselslyde, så ingen andre katte kommer ind på vores grund.
Ræven og ham ser nærmest ud som om de var venner - det er lidt svært at
greje.
Hilsen
Birte
|