---

Hej,
Undskyld hvis det her dukker op to gange - jeg har prøvet at skrive
gennem hjemmesiden, men den er ikke dukket op efter et par timer.

Vi har et alvorligt problem med vores ene kat. Først lidt
baggrundshistorie.
Vi fik den som killing gennem et internat, hvor den var blevet
indleveret udsultet og syg om vinteren. Da vi fik den hjem faldt den
straks til, men der var et par episoder med overfald, hvæs, brummen,
hyl og tyranisering af vores anden kat. Efter et stykke tid gik det
dog over.

Spol tre år frem og alt er fryd og gammen - det er simpelthen verdens
sødeste, mest kælne og kærlige kat. Lige indtil vi får den passet hos
nogle venner, mens vi er på ferie. De første par dage er der ingen
problemer. Så er der en episode (vi ved ikke hvad der skete præcis),
hvor dens gamle ondsindede personlighed træder frem. Vi går
selvfølgelig ud fra, at det kommer fra en kombination af en
forskrækkelse af en art og utrygheden ved at være et fremmed sted.

Vi tager tidligt hjem fra ferien, og der er ingen andre problemer end
lidt lusken efter vi er kommet hjem.

Efter tre uger, så går den løs igen - hun bliver forskrækket over
noget og farer med hyl og hvæs lige i flæsket på den store kat. Vi
skiller dem ad om natten og næste dag er det lidt bedre, men vi er
stadig konstant nødt til at smide den lille ind på et værelse, så den
kan køle lidt af, når det kommer til brummen og hvæs.

Dagen efter er alt fint, og der er heller ingen problemer om natten og
hele næste dag. Men så om aftenen kommer den store gående bagfra og
det hele starter igen og vi isolerer den lille i stuen om natten.

I dag går det så egentlig fint nok til at starte med, men så kommer
der igen en episode, fordi den store formaster sig til at bevæge sig
rundt i lejligheden. Nu kommer den ind på sit værelse, hver gang den
hvæser eller hyler.

Vi har sprøjtet med Feliway, som i første omgang så ud til at hjælpe.
Men da den lille så lå i en stol og den store hoppede ned fra sengen,
så fik hun et anfald igen og er nu tilbage på værelset.

Vi har så ondt af begge kattene og er bange for, at den eneste løsning
i længden måske er en aflivning, for hvis vi ikke kan vide, hvornår
det sker igen, så kan vi jo aldrig rejse igen eller bevæge os ud af
lejligheden uden at skille dem.

Medicinering er åbenbart ikke en løsning, så vidt jeg kan læse mig
til. Er aflivning det eneste vi kan gøre? Vi holder utroligt meget af
den - den er så utroligt sød, kælen og legesyg normalt, men når dette
sker, så har vi begge ondt i maven af frustration - og det er på ingen
måde bare en let udvej for os!

---

Bare lige for en god ordens skyld - det drejer sig om to hunkatte, der
begge er steriliserede.

---

"Jakob Larsen" <jkblrsn@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:6a734769-a202-40e0-8434-dfa17299deb2@k30g2000yqf.googlegroups.com...


>Medicinering er åbenbart ikke en løsning, så vidt jeg kan læse mig
>til. Er aflivning det eneste vi kan gøre? Vi holder utroligt meget af
>den - den er så utroligt sød, kælen og legesyg normalt, men når dette
>sker, så har vi begge ondt i maven af frustration - og det er på ingen
>måde bare en let udvej for os!


Start med at tage dem begge til dyrlægen - der kan være noget galt med den
ene, som i ikke umiddelbart kan se. Det kan være, hun har ondt et sted, og
at det udmønter sig i aggression eller ændret adfærd, som får den anden til
at føle at hun nu skal hævde sig.. Ellers lad helst være med at spærre hende
inde - det gør hende bare mere utryg og frustreret.

Det kan være, det er magtbalancen, som hun er utilfreds med - at den anden,
ældre kat måske er ved at miste førerpositionen. Så kan der gå nogle uger,
før de har fundet sig tilrette i en ny hakkeorden.

Allan F

---

> Start med at tage dem begge til dyrlægen - der kan være noget galt med den
> ene, som i ikke umiddelbart kan se. Det kan være, hun har ondt et sted, og
> at det udmønter sig i aggression eller ændret adfærd, som får den anden til
> at føle at hun nu skal hævde sig.. Ellers lad helst være med at spærre hende
> inde - det gør hende bare mere utryg og frustreret.
>
> Det kan være, det er magtbalancen, som hun er utilfreds med - at den anden,
> ældre kat måske er ved at miste førerpositionen. Så kan der gå nogle uger,
> før de har fundet sig tilrette i en ny hakkeorden.
>
> Allan F

Hej Allan

Tak for svaret. Der har været nogle store fremskridt og vi har kunnet
lade dem være en hel del sammen - også i nat.
Nu er der så sket et tilbagefald, fordi de begge fik øje på en flue
samtidig, så den lille blev forskrækket, da den store kom bagfra. De
er så faldet lidt mere til ro nu, men jeg tager den lille med til
dyrlægen lidt senere i dag - så må vi se, hvad han kan sige.

---

"Jakob Larsen" <jkblrsn@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:0f0e218d-a5fa-45c4-bbe9-ed2de70518ce@r38g2000yqn.googlegroups.com...
> Start med at tage dem begge til dyrlægen - der kan være noget galt med den
> ene, som i ikke umiddelbart kan se. Det kan være, hun har ondt et sted, og
> at det udmønter sig i aggression eller ændret adfærd, som får den anden
> til
> at føle at hun nu skal hævde sig.. Ellers lad helst være med at spærre
> hende
> inde - det gør hende bare mere utryg og frustreret.
>
> Det kan være, det er magtbalancen, som hun er utilfreds med - at den
> anden,
> ældre kat måske er ved at miste førerpositionen. Så kan der gå nogle uger,
> før de har fundet sig tilrette i en ny hakkeorden.
>
> Allan F

Hej Allan

Tak for svaret. Der har været nogle store fremskridt og vi har kunnet
lade dem være en hel del sammen - også i nat.
Nu er der så sket et tilbagefald, fordi de begge fik øje på en flue
samtidig, så den lille blev forskrækket, da den store kom bagfra. De
er så faldet lidt mere til ro nu, men jeg tager den lille med til
dyrlægen lidt senere i dag - så må vi se, hvad han kan sige.

hej Jakob

jeg har lagt mærke til, at du et par gange har skrevet "når den store kommer
bagfra" og er kommet til at tænke på, om den lille måske kan være døv, så
den bliver forskrækket, når den store lige pludselig dukker op.

Mange helt hvide katte er døve, så hvis den lille er hvid, kan det måske
være forklaringen ? - men måske har dyrlægen fundet en anden årsag til
problemet ?

mvh Anelise

---

Det er for øvrigt stadig kun den lille der er aggressiv på nogen måde
- den store opfører sig eksemplarisk, selv om den er væsentlig større
og stærkere end den lille.

---

>"Jakob Larsen" <jkblrsn@gmail.com> skrev i en meddelelse
>news:998d6bd6-e6a0-4c54-be5b-58713dbc5f9c@o15g2000yqm.googlegroups.com...
>Det er for øvrigt stadig kun den lille der er aggressiv på nogen måde
>- den store opfører sig eksemplarisk, selv om den er væsentlig større
>og stærkere end den lille.

Så er det jo nok den lille, der vil udfordre den store. Når den store så på
et tidspunkt bliver træt af det, så får den lille en på låget, og finder ud
af at den stadig ikke er stor nok til at være chef. De skal nok finde ud af
det.

Allan F

---

In news:1b39d$4a7aea9b$55da9a39$6933@news.galnet.dk,
Allan F <A_Folmer@post5.tele.dk> typed:
>> "Jakob Larsen" <jkblrsn@gmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:998d6bd6-e6a0-4c54-be5b-58713dbc5f9c@o15g2000yqm.googlegroups.com...
>> Det er for øvrigt stadig kun den lille der er aggressiv på nogen måde
>> - den store opfører sig eksemplarisk, selv om den er væsentlig større
>> og stærkere end den lille.
>
> Så er det jo nok den lille, der vil udfordre den store. Når den store
> så på et tidspunkt bliver træt af det, så får den lille en på låget,
> og finder ud af at den stadig ikke er stor nok til at være chef. De
> skal nok finde ud af det.
>
> Allan F

Det er sikkert rigtigt. Jeg har også på fornemmelsen, at den lille nok skal
lære det. Det kan jo være at den store på et tidspunkt får nok, og
"fortæller" lillesøster hvem der bestemmer. Den lille er tilsyneladende en
smule nervøst anlagt, så det måske er derfor at hun reagerer så kraftigt
hvis hun bliver lidt skræmt, når hun ikke lige har opdaget at den store
kommer bagfra. Jeg er også tilbøjelig til at tro at det kun er en overgang.



--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

> >> Det er for øvrigt stadig kun den lille der er aggressiv på nogen måde
> >> - den store opfører sig eksemplarisk, selv om den er væsentlig større
> >> og stærkere end den lille.
>
> > Så er det jo nok den lille, der vil udfordre den store. Når den store
> > så på et tidspunkt bliver træt af det, så får den lille en på låget,
> > og finder ud af at den stadig ikke er stor nok til at være chef. De
> > skal nok finde ud af det.
>
> > Allan F
>
> Det er sikkert rigtigt. Jeg har også på fornemmelsen, at den lille nok skal
> lære det. Det kan jo være at den store på et tidspunkt får nok, og
> "fortæller" lillesøster hvem der bestemmer. Den lille er tilsyneladende en
> smule nervøst anlagt, så det måske er derfor at hun reagerer så kraftigt
> hvis hun bliver lidt skræmt, når hun ikke lige har opdaget at den store
> kommer bagfra. Jeg er også tilbøjelig til at tro at det kun er en overgang.
>
>

Jeg er helt utroligt meget i tvivl. Jeg synes slet ikke, at det virker
som en magtkamp på nogen måde. Det virker nærmere som om, der er noget
i den lilles psyke, der engang i mellem bliver provokeret.

Jeg havde den med hos dyrlægen - han undersøgte den og kunne ikke
finde noget fysisk, så han var ret sikker på, at det var psykisk. Han
mente, at der var en risiko for, at det var noget, der var så
dybtliggende, at det ikke bare ville forsvinde. Den har jo gjort det
før, da den var helt lille (tre år siden). Det skete, da vi var på
ferie, og nu har det stået på i en uge. Nogle gange går det bedre, men
så kommer det igen ud af det blå - enten må den store ikke bevæge sig
eller også, som det skete tidligere, da den store faldt ned, da den
prøvede på at hoppe op på en kommode, så går den lille helt i
selvsving med hyl og går i flæsket på den.

Vi er meget tæt på at lade den aflive - vi er ikke sikre på, at vi kan
holde til hele tiden at skulle passe på. Og det er ingen let
beslutning - vi elsker det lille søde kræ meget højt.

---

"Jakob Larsen" <jkblrsn@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:5b257f2c-80af-4df3-88a3-15eafb5eeb78@24g2000yqm.googlegroups.com...


Vi er meget tæt på at lade den aflive - vi er ikke sikre på, at vi kan
holde til hele tiden at skulle passe på. Og det er ingen let
beslutning - vi elsker det lille søde kræ meget højt.

hej igen Jakob

det gør mig ondt at høre - en anden udvej kunne være at omplacere den lille
til et hjem uden andre dyr, f.eks. via www.vildkat.dk - hvis den kunne få et
hjem f.eks. hos en ældre par i rolige omgivelser, kunne den måske få et
langt og godt liv der.

venlig hilsen, Anelise

---

>
> jeg har lagt mærke til, at du et par gange har skrevet "når den store kommer
> bagfra" og er kommet til at tænke på, om den lille måske kan være døv, så
> den bliver forskrækket, når den store lige pludselig dukker op.
>
> Mange helt hvide katte er døve, så hvis den lille er hvid, kan det måske
> være forklaringen ? - men måske har dyrlægen fundet en anden årsag til
> problemet ?
>
> mvh Anelise

Hej Anelise,

Godt forslag, men vi er ret sikre på, at hun hører fint.

Og det sker også, hvis den store nærmer sig forfra - det er bare ofte
værst, når den lille bliver overrasket.

---

Jeg synes aflivning er alt for tidligt at overveje, og iøvrigt kan en så ung
kat sagtens omplaceres. Kunsten er at finde det rigtige hjem, men med lidt
tålmodighed og ihærdighed kan det godt lykkes.

Allerførst ville jeg da prøve at lade kattene klare det selv. Hvis de slås,
så lad dem slås og få afklaret det der åbenbart skal sættes på plads, for
jeg tror også det er en form for magtkamp. Og to hunkatte....ja, jeg siger
det bare, for min erfaring er at hunner kan være nogle værre strigler
(kattene altså)

Min hunkat angriber af og til min hankat, uden grund. Han får tæsk og nogle
gange "slår" han igen, så der ryger hårtotter om ørene på dem og der er en
værre hylen og skrigen (men de komer sjovt nok aldrig til skade udover lidt
riv i snuden eller småskrammer). Og så går det over og alt er igen fryd og
gammen.

Jeg er bare nysgerrig, er det inde eller udekatte?


--
Venlig hilsen Heidi, Miver, Mulle og Bajse-Lejses mor

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=842