| Jeg har verdens bedste hvidløgspresser der giver alle andre presser baghjul
 og som jeg fik købt i Netto for ca. 20-30 kr
 Det er dog flere år siden og jeg kan ikke huske hvad den hedder og der står
 ej heller navn på presseren.
 
 Nu vil jeg gerne købe en eller to til som jeg skal bruge som gave, men det
 er ikke lykkedes mig at opdrive en tilsvarende så derfor håber jeg at der er
 nogle af jer der kan hjælpe med evt. navn eller butik, udfra understående
 beskrivelse:
 
 Det er ikke en tang og den ligner ikke en normal hvidløgspresser, men er en
 hvid spidset oval plastic fidus lig en skibsform, ca. 8 cm høj. Den
 vigtigste del er en rund metal rivetromle der sidder inde i den. Virkemåden
 er at man åbner en låge i siden, lægger en eller to fed ind og medens man
 trykker/klemmer på lågen drejer man samtidig på toppen, hvilket får
 rivetromlem til at rive hvidløget. Rivningen er førdig når man har fået
 trykket lågen helt ind og man kan da fortsætte med flere fed. Efter endt
 rivning trykker man på en grå kugle i toppen, hvorved bunden og top skilles
 ad og man kan ryste de revne fed ud af tromlen. Hele fidusen består kun af 3
 dele og er uhyre nem at rengøre.
 
 Det var en lang beskrivelse, et billed havde været bedre, men jeg håber
 alligevel der en af jer der kan hjælpe mig videre.
 
 På forhånd tak
 Hugo
 
 Teksten er krydspastet til dk.forbruger
 
 
 
 
 |