/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Ikke negativ
Fra : /Peter


Dato : 08-06-09 14:05

Nu bliver der skevet så mange negative indlæg og referencer,
så her er noget positivt:

"Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 8. juni 2009



Danskhedens og kompetencens triumf!

Valget til Europa-Parlamentet i går blev en historisk sejr for Dansk
Folkeparti! Vi formåede mere end at fordoble vores vælgertilslutning og fik
den største fremgang af alle partier. Hvor er det flot! Vores spidskandidat,
Morten Messerschmidt, har ført et brag af en valgkamp og blev belønnet af
vælgerne med ikke blot ét, men hele to mandater i Europa-Parlamentet. Hvem
der skal ledsage Morten Messerschmidt til Bruxelles er i skrivende stund
endnu ikke afgjort, men vi har et virkeligt stærkt kandidatfelt, hvor hver
især også har gjort en stor indsats, så afgørelsen tager vi med sindsro. Vi
kan også have ro i sindet over vedtagelsen af tronfølgerloven, som jeg
synes, vi danskere kan være stolte af. Det er sandt, at prinser og
prinsessers ligeret til tronen ikke ville blive et problem i vores tid - men
det klæder vores generation at have stemt for ligestilling på vegne af
fremtiden.

Tilbage til Europa-Parlamentsvalget, som på mange måder skilte fårene fra
bukkene. I løbet af valgaftenen vippede de øvrige partiers mandater
forvirrende frem og tilbage - ikke på grund af usikre opgørelser, men
simpelthen på grund af den uigennemskuelige stemmeudveksling, der foregik
mellem partiernes valgforbund. De udemokratiske alliancer betyder
eksempelvis, at mange af dem, der i går stemte på de nærmest EU-euforiske
Radikale, må se deres stemmer gå til de forhenværende EU-modstandere i
Socialistisk Folkeparti. Endda mod en betaling, som vælgerne ikke må vide
noget om. Er det rejser? Er det rede penge? Vælgerne må ikke få det at vide,
selvom det er deres stemmer, der bliver købt og solgt.

I Dansk Folkeparti har vi kæmpet for hvert eneste kryds, og hver eneste
stemme er gået direkte til partiet og vores dygtige kandidater. Vi har ikke
fået én stemme, der ikke var til Dansk Folkeparti, og vi har ikke afgivet én
stemme. Til gengæld ved alle, der har stemt på os, at de får fuld valuta for
deres stemme! På gader og stræder, på torve og pladser, i radio, TV, på
internettet og via mobiltelefoner har vi møjsommeligt ført vores valgkamp og
holdt en klar linje i vores politik. Ingen kovendinger eller holdningsskift
hér, som vi har set masser af i de øvrige partier. Pålidelighed og
troværdighed blev belønnet i går - og vores opbakning er reel, til forskel
fra de andre partier, som er gået på stemme-rov hos modstanderne.

Flere kommentatorer har bidt sig fast i, at EU-modstanden er svækket på
grund af den vigende opbakning til Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.
De tager fejl. Den sunde EU-skepsis står mere end styrket efter dette valg.
Langt ind i borgerlige rækker gror denne skepsis, og det ses ikke mindst på
Socialdemokratiets massive tilbagegang og de Radikales udradering i
Europa-Parlamentet. I Socialdemokratiets tilfælde har vælgerne tydeligvis
taget afstand fra den utroværdighed, som spidskandidat Dan Jørgensen har
lagt for dagen med sine populistiske holdningsskift. Kun seks procentpoint
skiller Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ved dette valg, og det er vist
kun socialdemokrater, der kan udlægge dét og en stemmetilbagegang på over en
tredjedel som en sejr. Uden de nemme stemmer fra valgforbundet ville det se
endnu sortere ud for Socialdemokratiet. Og i de Radikales tilfælde har
danskerne simpelthen takket massivt nej til det ukritiske EU-halleluja og
sagt "Gi' os Danmark tilbage!"

Tænk engang, hvis det her valg havde fundet sted før regeringen og
folketingsflertallet skulle beslutte at snyde danskerne for en afstemning om
Lissabon-traktaten. Så var de næppe sluppet helskindet fra ikke at udskrive
en folke-afstemning!

Vi må også sige om det her valg, at det er sagligheden og kompetencen, der
har vundet. I Dansk Folkeparti sender vi ikke forhenværende eller uerfarne
politikere af sted til Europa-Parlamentet. Næ, vi er klar over, hvor vigtigt
det er at kæmpe for dansk suverænitet i Bruxelles og har sendt vores mest
kompetente bud på posten - EU-ordfører Morten Messerschmidt.

Vi kommer til at savne Morten Messerschmidt på Christiansborg. Det skal ikke
være nogen hemmelighed. Men samtidig ved vi, at vi med Morten og hans
kommende kollega har et stærkt greb i EU's forsøg på at dominere og overtage
de nationale parlamenters politiske suverænitet. Nu skal der kæmpes for
dansk selvbestemmelse, for grænsekontrollen, for dyrevelfærden og for det
danske arbejdsmarked.

Tusind tak til alle de danskere, der gjorde det muligt. Tak for det store
fremmøde. I gav os et forrygende valg, og jeg ved, at vi i Dansk Folkeparti
med Morten Messerschmidt i spidsen vil kæmpe hvert minut for at leve op til
jeres tillid.

Slaget om "mindre EU, mere Danmark" er i gang
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard"



STORT TILLYKKE



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408541
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste