/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
hvad med C905, er den ok ?
Fra : PHD


Dato : 10-05-09 00:02

Hej.

Jeg har tænkt mig at købe en C905, men hvad siger i der har sådan en, er den
god ??

Det er lidt svært at læse ud af de bruger-review´s der er rundt omkring på
nettet...

Nogle siger at lyden er dårlig, andre at camera-dækslet ikke virker ret
godt, andre at den tager elendige billeder, og siger andre at slideren er
meget løs, og GPS-delen er elendig osv. osv.

Men det er jo ofte med de reviews fra brugere at det kun er de der er
utilfredse man høre fra, og ikke alle dem der er glade for deres telefon.

Så hvad siger i der har sådan en telefon ??

Alternativt, hvilken anden skal man kikke på ??

Den skal have GPS (Tracker) til træning som SonyEricsson har i ihvertfald
W760 og W715 og også i C905, og så skal den have god lyd og gerne et godt
camera med blitz.
- og så vil jeg rigtig gerne have at der er WiFi i telefonen...


 
 
Henrik Stidsen (10-05-2009)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 10-05-09 01:24

"PHD" <PHD@liamonu.dk> wrote in
news:4a060b67$0$15873$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Jeg har tænkt mig at købe en C905, men hvad siger i der har sådan en,
> er den god ??

Jeg har haft den siden november og er godt tilfreds med den. Der er nogle
ting der er trælse, f.eks. er Sony Ericsson langt bagud på deres software,
hvilket giver nogle mærkelige "features" (f.eks kan man ikke skifte væk fra
browseren uden at afslutte den...) men ellers er den generelt rigtig
lækker.

> Nogle siger at lyden er dårlig,

Jeg oplever lyden som værende ligeså god som alle andre telefoner. Det har
formentlig mere at sige hvordan mobilnettet er og hvilken dækning du har.

> andre at camera-dækslet ikke virker
> ret godt,

Dækslet omtales mange steder som værende løst eller dårligt samlet. Det er
korrekt at det kan være det. Jeg er igang med telefon nr 2 (den første
mistede pludseligt evnen til at forbinde til mobilnettet...) og de har
begge to haft kameradæksler hvor der var en lille kant her, lidt skæv
samling der og "ups åbning" i lommen en enkelt gang i mellem. Men i praksis
er det ikke noget der betyder noget.

> andre at den tager elendige billeder,

Den tager rigtig gode billeder - hvis lyset er godt nok. Udendørs billeder
i solskin er rigtig gode. Indendørs og i dårligt lys bliver ofte grynede
men man kan også lave nogle gode nattebilleder, specielt hvis man
eksperimenterer lidt med lyseffekter.

Det nemmeste er dog hvis du ser på nogle billeder taget med telefonen og
vurderer om du synes de er gode nok. Jeg har lagt en masse billeder på
http://backend.dk/C905/ med lidt forklaring om hvilken indstilling de er
taget med.

> og siger andre at
> slideren er meget løs,

Slideren er absolut ikke løs, det er en af bedste slidere jeg har oplevet
på en telefon (okay, jeg lyder ovenud begejstret - men den er altså rigtig
god hardware kvalitet generelt).

> og GPS-delen er elendig osv. osv.

GPS på mobiltelefoner er elendig hvis man sammenligner med en GPS til
bilen. C905 er ikke anderledes end andre GPS mobiler.

> Så hvad siger i der har sådan en telefon ??

Den er et god køb, den har mange funktioner og har fået puttet mange
muligheder i sig. Den har en udemærket musikafspiller, den har et godt
kamera, den har GPS - det er en topmodel med alt hvad dertil hører.

> Alternativt, hvilken anden skal man kikke på ??

Ja det er et godt spørgsmål, jeg har været ved at kigge efter en afløser
(bindingsperiode overstået, så er det jo tid at skifte) men har ikke kunnet
finde en oplagt kandidat.

> Den skal have GPS (Tracker) til træning som SonyEricsson har i
> ihvertfald W760 og W715 og også i C905, og så skal den have god lyd og
> gerne et godt camera med blitz.
> - og så vil jeg rigtig gerne have at der er WiFi i telefonen...

Træningsprogrammet er kommet med i den nyeste version af softwaren. Jeg har
oplevet den lidt for ofte mister GPS forbindelsen når jeg bruger tracker
programmet men det er vist mest et spørgsmål om at den kan have svært ved
at finde signalet igen hvis den mister det OG har dårlig mobildækning (den
bruger jo aGPS til at hjælpe med at finde satelitterne). Den har også et
skridttæller program med.

Lyden er udemærket - kommer selvfølgelig man på hvad man sammenligner med.

Den har xenon blitz, rækker ca. 2-4 meter... som de fleste mobiltelefoner
er blitzen ikke noget at råbe hurra for, C905 har dog en af de bedre.

WiFi har den også og den kan dele filer på netværket så du kan logge på den
fra Stifinder på computeren - rigtig smart til at flytte f.eks. billeder
over på computeren.

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

Holm (11-05-2009)
Kommentar
Fra : Holm


Dato : 11-05-09 03:35

Jeg er rigtig glad for min.

Jeg har aldrig brugt GPS'en, så det ved jeg ikke noget om

Lyden er fin - jeg har ikke bemærket negativ forskel fra f.eks. w890
eller c902.

Det er min første slider, så jeg kan ikke sammenligne med noget andet,
men jeg synes at systemet virker fint og ganske robust. Jeg
mishandler...øh, jeg mener, "stress-tester" ikke min telefon, men
bruger den trods alt rigtig meget hele dagen hver dag, nu på 4. måned.
Slideren har ikke udvist slidtage, fejl eller mangler endnu. Man kan
også konfigurere, hvordan den skal opføre sig, når man slider åben/
lukket.

Kameradækslet er noget biks, synes jeg. Det er temmelig stramt på min
telefon, og da det er helt glat uden riller eller anden form for
"skridsikkert" tiltag, er jeg nødt til at presse temmelig hårdt ned på
dækslet for at skabe nok friktion til at åbne det.
I forhold til 902'eren virker det træls...og lidt ugennemtænkt. Det
bliver nok også det første, der går i stykker.

Jeg synes at den tager udmærkede billeder. Ikke væsentlig bedre end
C902, men udmærkede og måske lidt(!) hurtigere. Blitzen giver nu også
hæderlige billeder indendørs. Stadigvæk...det er ikke et kamera. Der
er mange faktorer i at tage gode billeder, og antallet af megapixels
er langt fra den vigtigste...Hvis du vil have rigtig gode billeder, så
køb et digitalt spejlrefleks

WiFi-delen virker også fint.

Jeg er i øvrigt også glad for den nye "chat" funktion på sms-delen.
Man har en samtale for hver kontaktperson, ligesom på messenger.
Jeg kan lide det. Man kan selvfølgelig stadig bruge det klassiske sms-
interface.

Håber at du kan bruge svaret.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste