---

Marked eller lægelort: Sindsygens opfindelse
Folks optagethed af bekendtes eventuelle sindsyge er tidens største
tvangstanke og bør analyseres udfra stenalderen.
Der var engang en bondefamilie hvis yngste søn ofte havde irriteret de
andre i landsbyen så meget, at den yngste var blevet fordrevet med stenkast.
Måske han havde lugtet eller glemt at tage bukser på.
Men så opfandt medicinmanden et forstadie til kristengodhed og forbød
udvisning, når ikke vold, og de fattige mødre gav ham et gratis knald for
at beskytte deres yngste sønner.
Dem blev der så flere og flere af, og de blev mere og mere irriterende.
Desværre forstod hverken medicinmand eller høvding markedsøkonomi, for
så havde de indført bøder for at være irriterende og så kunne klodshanserne
betale sig fri fra udvisning og lære af hver bøde.
Udbud og efterspørgsel havde så givet regulering så afvigelserne blev
sjældne
Skurken var medicinmandens halvbror, der ville have job som psykiater og
behandle de irriterende, der nu kaldtes sindsyge.

Romerretten er den ondeste lov nogensinde vedtaget ved, at den afviste at
straffe mordere , der mentes at have været sindsyge i gerningsøjeblikket.
Det er som når dukkenbolten siger at "ikke jeg men sprutten fornærmede
dig"
Snart lærte mødre til mordere at tigge om behandlignsdom pga sindsyge og få
faderen til at bestikke dommeren til at undlade morddom
Derved opstod myten om at sindsyge kan gøre voldelig, selvom sjælelægerne
aldrig evner at spå om kommende vold hos en afviger.
Skrønen om at sindsyge gør voldelig, er alene skabt af disse korrupte evt
hysteriske behandlingsdomme som har skaffet psykiaterne patientmateriale,
idet læger og dommere er bon-kammerater og gavner hinandens gesjæft. Og
begge mangler ofte kunder i butikken.