Den Fri, 10 Apr 2009 15:36:31 +0200 skrev MooreHojer:
> Hej NG
>
> Har altid været Windowsmand og er derfor ikke den store haj inden for Unix.
> Har dog gennem tiden rodet lidt med diverse Linux-distros (seneste Ubuntu 8.4 som jeg brugte som primært OS på laptop i 7-8 måneder) og har derfor en grundlæggende viden omkring Unix/Linux verdens måde at gøre tingene på og kan da også godt færdes i en terminal.
>
> Jeg er programmør og laver en del webudvikling, i primært php.
> I den forbindelse har jeg skiftet webhotel til Dreamhost.com, som kører Unix-servere og tilbyder deres brugere adgang til serverne via SSH/shell og til at lave diverse ændringer/konfigurationer af systemet.
> Blandt andet har man mulighed for at pille ved groups for forskellige folders og filer.
>
> De yder dog ikke support på dette, da det falder ind under advancerede brugere.
> Den eneste hjælp de giver er at finde her:
>
http://wiki.dreamhost.com/Unix_Groups
> Dette har jeg læst og forstået (tror jeg), men så vidt jeg kan forstå kan man kun tilkyntte én gruppe pr. folder/file.
>
> Er det korrekt forstået?
Jeps.
> På windows er jeg vandt til at man kan give flere grupper adgang til samme folder/file, så kan det virkelig passe at det ikke er mulig på Unix?
Ja. Windows bruger den komplekse løsning, Unix den simple. Resultatet
har indtil videre været at Unix-folk rent faktisk bruger rettigheds-
systemet, hvorimod Windows-folk logger ind som Administrator.
De som rent faktisk kan finde ud af det komplekse system Windows benytter,
må så til gengæld lige tænke lidt mere over tingene når de løber ind i
et unix-system.
> Mit senario er at jeg har 5 users: Alice, Bob, Conni, Danny og WebPub
> De har hver deres mappe, med samme navn som brugeren, der indeholder deres webindhold
>
> Så har jeg 3 groups: All, Admin, CoAdmin og Webmaster
>
> Den første gruppe (All) er alle medlem af og den giver ikke særlige rettigheder
> Den anden gruppe (Admin) er administratoren og medlemmer af denne gruppe skal kunne se/rette folders/files under alle brugere
> Den tredje gruppe (CoAdmin) skal kunne sættes til at have rettigheder til folders/files under f.eks. Alice og Bob, men ikke de andre
> Den fjerde gruppe (Webmasters) skal kunne se/rette filerne folders/files under brugeren WebPub
>
> Altså skal/kan rettighederne se nogenlunde sådan her ud:
> --------------------------------------------------------------
> | FOLDER/FILE | GROUPS |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/Alice/ | Admin, CoAdmin |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/Alice/webroot/ | Admin, CoAdmin |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/Bob/ | Admin |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/Bob/webroot/joomla/ | Admin, CoAdmin |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/Bob/webroot/postIt/ | Admin, CoAdmin |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/Conni/ | Admin |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/Danny/ | Admin |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/WebPub/ | Admin, CoAdmin |
> --------------------------------------------------------------
> | /home/WebPub/webroot/ | Admin, CoAdmin, Webmaster |
> --------------------------------------------------------------
Du skal vende den om, og inddele grupperne ikke efter folks
"titel / jobfunktion", men efter hvad de skal have adgang til.
Med din opdeling ovenfor, kan du faktisk gøre det med tre grupper som
du allerede har. De folk du (under Windows) vil have i Admin gruppen,
skal bare være med i alle tre grupper. Og dem du vil have i CoAdmin
gruppen skal både være i CoAdmin og Webmaster.
Derefter kan du så give filerne/mapperne den gruppe der står længst
til højre i dit skema ovenfor.
Alternativt, kan du kigge på POSIX ACLs. Det skulle vistnok give de
samme muligheder som du kender fra Windows. Men der kan jeg ikke
hjælpe. Muligvis nogen af "big iron" folkene her i gruppen kan,
men ellers må du bede Google om hjælp.
Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke
.... for katten.