/ Forside / Teknologi / Internet / E-Mail / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
E-Mail
#NavnPoint
o.v.n. 20481
miritdk 16341
Klaudi 15149
refi 14168
dk 5555
tedd 5322
webnoob 5265
BjarneD 5014
emesen 4154
10  bentjuul 3460
Udsendning af nyhedsbreve
Fra : Optimus Prime


Dato : 12-05-09 13:15

Jeg står over for at skulle udsende små nyhedsbreve til min mailingliste
og er selvfølgelig interesseret at de når frem til flest mulige
modtagere, så jeg ville høre om der var noget jeg skulle være opmærksom
på i den forbindelse.

Nyhedsbrevene skal bestå af lidt kort tekst og så nogle tilhørende
hyperlinks - helst skjulte, så de ligger bag en tekst som "klik her"
eller lignende.
Ikke meget andet i første omgang.

Jeg har købt en mailingliste service hos Dandomain.dk, så er stort set
klar til at udsende; men skal jeg udsende i tekst format eller HTML
format - er der nogen fordele/ulemper ved den ene frem for den anden?

Kan jeg fx risikere at nogen mailprogrammer ikke viser det korrekt -
eller smider hyperlinket væk (dette er ret vigtig nemlig)?

Jeg er med på at jeg nok skal undgå "Viagra" og lignende ord i
overskriften; men er der ellers andre forhold der er værd at tænke over
så man ikke ender i uønsket post rundt omkring?

Og for at tage den i opløbet, så ja, der er tale om udsendelse af
reklamer; men det er til folk som har tilmeldt sig mit nyhedsbrev via en
hjemmeside - så jeg er ikke ved at lære mig selv op som spammer

 
 
Kim Ludvigsen (12-05-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 12-05-09 19:17

Optimus Prime skrev:

> Jeg har købt en mailingliste service hos Dandomain.dk, så er stort set
> klar til at udsende; men skal jeg udsende i tekst format eller HTML
> format - er der nogen fordele/ulemper ved den ene frem for den anden?

Hvis linkene skal "skjules", skal mailene sendes i
html-format. Vær opmærksom på, at nogle få har fravalgt at
få vist mails i html-format.

> Kan jeg fx risikere at nogen mailprogrammer ikke viser det korrekt -
> eller smider hyperlinket væk (dette er ret vigtig nemlig)?

Jeg er ikke sikker, men jeg tror, at de fleste
mailprogrammer vil vise adressen sammen med "klik her". Hvis
du vil være sikker på, at alle kan læse mailene, så kan du
sende dem i både html- og tekst-format. Så afgør modtagerens
indstillinger, hvilket format der vises.

Alternativt kan du på hjemmesiden fortælle, at nyhedsbrevet
udsendes i html-format.

Vær opmærksom på, at hvis du linker til billeder i stedet
for at medsende dem i mailen, så vil en række mailprogrammer
som standard blokere for billederne.

> Jeg er med på at jeg nok skal undgå "Viagra" og lignende ord i
> overskriften; men er der ellers andre forhold der er værd at tænke over
> så man ikke ender i uønsket post rundt omkring?

Det, at du får sendt fra en mailingservice, kan få et
spamfilter til at opfatte mailen som spam. Men hvis
Dandomain er vant til at håndtere den slags, har de sikkert
taget højde for den slags.

> Og for at tage den i opløbet, så ja, der er tale om udsendelse af
> reklamer; men det er til folk som har tilmeldt sig mit nyhedsbrev via en
> hjemmeside - så jeg er ikke ved at lære mig selv op som spammer

Det vil være en god ide at benytte dobbelt tilmelding. Så
når en person har tilmeldt sig, sendes en mail, som der skal
svares bekræftende på, før tilmeldingen får virkning.

Uden dobbelt tilmelding risikerer du falske tilmeldinger og
bøvl med dem, der er blevet tilmeldt. Jeg har fx anmeldt et
par tjenester til Forbrugerombudsmanden for spam, fordi de
ikke har benyttet dobbelt tilmelding, hvormed andre har
kunnet tilmelde mig.

Dobbelt tilmelding vil sikkert betyde færre tilmeldinger,
fordi nogle fortryder, men du undgår risikoen for ballade
med sådan nogle som mig og en bøde fra Forbrugerombudsmanden.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://kimludvigsen.dk

Erik Olsen (12-05-2009)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 12-05-09 19:39

Kim Ludvigsen wrote:

> Vær opmærksom på, at nogle få har fravalgt at
> få vist mails i html-format.

Få?

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Kim Ludvigsen (12-05-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 12-05-09 20:56

Erik Olsen skrev:
> Kim Ludvigsen wrote:
>
>> Vær opmærksom på, at nogle få har fravalgt at
>> få vist mails i html-format.
>
> Få?

Ja, jeg tror, det kun er nogle få. Og af dem, der kan finde
på at tilmelde sig et nyhedsbrev med reklamer, er det
sikkert yderst få.

I gamle dage kunne det være en god ide at slå
html-meddelelser fra, fordi der kunne komme
selvinstallerende snavs ind via den slags. Men risikoen er
vist til at overse i vore dage.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://kimludvigsen.dk

Erik Olsen (12-05-2009)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 12-05-09 21:02

Kim Ludvigsen wrote:

> Ja, jeg tror, det kun er nogle få.

Ok, tak for det.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Philip Nunnegaard (13-05-2009)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 13-05-09 05:38

Kim Ludvigsen skrev:

> I gamle dage kunne det være en god ide at slå html-meddelelser fra,
> fordi der kunne komme selvinstallerende snavs ind via den slags. Men
> risikoen er vist til at overse i vore dage.

Da jeg fik SP2 ind på min daværende XP-maskine for 4-5 år siden,
blokerede mit OE som default for html-mails. Jeg skulle selv aktivt
tilvælge html for at undgå blokeringen.

Da det mest var reklamemails der blev sendt som html, gjorde jeg ikke
noget for at lave om på den indstilling.

--
Philip - http://chartbase.dk

Bertel Lund Hansen (12-05-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-05-09 19:49

Kim Ludvigsen skrev:

> Dobbelt tilmelding vil sikkert betyde færre tilmeldinger,
> fordi nogle fortryder, men du undgår risikoen for ballade
> med sådan nogle som mig og en bøde fra Forbrugerombudsmanden.

At dømme ud fra Fidusos tilmelding der netop er dobbelt, så er
det et fåtal der ikke følger en tilmelding op med en bekræftelse
- skønsmæssigt vel 5 %.

Det er en ringe pris at betale for at man ved med sikkerhed at
det er folk selv der har tilmeldt sig. Jeg har prøvet pludselig
at blive medlem af 20 mailinglister som jeg ikke selv havde
tilmeldt mig. Dem slap jeg først af med ved at skifte
mailadresse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per H (12-05-2009)
Kommentar
Fra : Per H


Dato : 12-05-09 19:54

On Tue, 12 May 2009 20:16:54 +0200, Kim Ludvigsen
<usenet@kimludvigsen.dk> wrote:

>Optimus Prime skrev:
>
>> Jeg har købt en mailingliste service hos Dandomain.dk, så er stort set
>> klar til at udsende; men skal jeg udsende i tekst format eller HTML
>> format - er der nogen fordele/ulemper ved den ene frem for den anden?
>
>Hvis linkene skal "skjules", skal mailene sendes i
>html-format. Vær opmærksom på, at nogle få har fravalgt at
>få vist mails i html-format.

Hvorfor egentlig?
--

Mvh

per


Bertel Lund Hansen (12-05-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-05-09 20:20

Per H skrev:

> >html-format. Vær opmærksom på, at nogle få har fravalgt at
> >få vist mails i html-format.

> Hvorfor egentlig?

Fordi HTML ikke hører hjemme i en mail. Jeg har fravalgt det på
den måde at jeg bruger et program der overhovedet ikke kan vise
det (andet end som rå tekst med koder).

Her er en tekst jeg skrev for længe siden netop om HTML i indlæg
- men pas nu på ikke at gå fejl af den:

   http://bertel.lundhansen.dk/?page=internettet/interkom#koder

Hvis du er forvirret efter læsningen, skulle du måske læse hele
teksten forfra:

   http://bertel.lundhansen.dk/?page=internettet/interkom#usenet

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

KentBM (14-05-2009)
Kommentar
Fra : KentBM


Dato : 14-05-09 10:42

Bertel Lund Hansen skrev:
> Hvis du er forvirret efter læsningen, skulle du måske læse hele
> teksten forfra:
>
>    http://bertel.lundhansen.dk/?page=internettet/interkom#usenet
>
Dette er selvfølgelig OT, men jeg faldt over følgende i teksten på din
hjemmeside.:

"Under alle omstændigheder bør du skrive 'helikopter' i emneoverskriften
så alle os med modem ikke skal sidde og downloade 5-10 linier tekst
forgæves."

Et godt eksempel på, at gamle dage ikke altid var bedre

--

Kent

Optimus Prime (13-05-2009)
Kommentar
Fra : Optimus Prime


Dato : 13-05-09 07:15

Kim Ludvigsen skrev:
> Jeg er ikke sikker, men jeg tror, at de fleste mailprogrammer vil vise
> adressen sammen med "klik her". Hvis du vil være sikker på, at alle kan
> læse mailene, så kan du sende dem i både html- og tekst-format. Så afgør
> modtagerens indstillinger, hvilket format der vises.

Vi prøvede dette og det ser ud til hyperlinks vises som ren tekst
bagefter teksten, så det er til at leve med.
Hvad mener du med at sende dem i både html- og tekstformat, altså
udsende det 2 gange eller lave et "dobbelt" nyhedsbrev?

> Alternativt kan du på hjemmesiden fortælle, at nyhedsbrevet udsendes i
> html-format.

God pointe - tak

> Vær opmærksom på, at hvis du linker til billeder i stedet for at
> medsende dem i mailen, så vil en række mailprogrammer som standard
> blokere for billederne.

Den er jeg med på tak

> Det, at du får sendt fra en mailingservice, kan få et spamfilter til at
> opfatte mailen som spam. Men hvis Dandomain er vant til at håndtere den
> slags, har de sikkert taget højde for den slags.

Ja vi kan selv definere afsenderen

> Det vil være en god ide at benytte dobbelt tilmelding. Så når en person
> har tilmeldt sig, sendes en mail, som der skal svares bekræftende på,
> før tilmeldingen får virkning.
> Uden dobbelt tilmelding risikerer du falske tilmeldinger og bøvl med
> dem, der er blevet tilmeldt.

God pointe, det giver jo også en bedre kvalitet af listen... Den er
hermed under overvejelse

Jeg har fx anmeldt et par tjenester til
> Forbrugerombudsmanden for spam, fordi de ikke har benyttet dobbelt
> tilmelding, hvormed andre har kunnet tilmelde mig.
> Dobbelt tilmelding vil sikkert betyde færre tilmeldinger, fordi nogle
> fortryder, men du undgår risikoen for ballade med sådan nogle som mig og
> en bøde fra Forbrugerombudsmanden.

Er der krav om dobbelt tilmelding eller er det fordi de ignorede din
afmelding?

Vi har et link til afmelding på nyhedsbrevet, som helt automatisk
fjerner folk fra listen - det er en integreret del i Dandomains mailservice

Kim Ludvigsen (13-05-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 13-05-09 07:42

Optimus Prime skrev:
> Kim Ludvigsen skrev:
>> Jeg er ikke sikker, men jeg tror, at de fleste mailprogrammer vil vise
>> adressen sammen med "klik her". Hvis du vil være sikker på, at alle
>> kan læse mailene, så kan du sende dem i både html- og tekst-format. Så
>> afgør modtagerens indstillinger, hvilket format der vises.
>
> Hvad mener du med at sende dem i både html- og tekstformat, altså
> udsende det 2 gange eller lave et "dobbelt" nyhedsbrev?

Det er et "dobbelt" nyhedsbrev. Jeg ved ikke, hvordan det
gøres, når nyhedsbrevet udsendes via en nyhedstjeneste, men
når jeg skriver en mail i Thunderbird, kan jeg vælge, om den
skal sendes som tekst, html eller begge dele. Ved
sidstnævnte valg vises html-udgaven, hvis modtagerens
program understøtter det, ellers vises tekstudgaven.

> Jeg har fx anmeldt et par tjenester til
>> Forbrugerombudsmanden for spam, fordi de ikke har benyttet dobbelt
>> tilmelding, hvormed andre har kunnet tilmelde mig.
>
> Er der krav om dobbelt tilmelding eller er det fordi de ignorede din
> afmelding?

Det er først og fremmest fordi, det er tjenester, der
videresælger adressen til flere firmaer (det accepterer man
ved tilmelding). Resultatet er ikke kun én reklamemail, men
mange, som jeg så skal ligge og kæmpe med at få afbestilt.

Men bortset fra det, så er selv én reklamemail en for meget.
I henhold til loven skal modtageren have bedt om reklamen,
ellers er det ulovligt at sende den. Så hvis modtageren er
krakilsk nok, så risikerer du at få Forbrugerombudsmanden på
nakken, selvom det kun er dig, der sender nyhedsbreve til
adressen, og der dermed kun kommer én mail med et afmeldelink.

Så på en måde kan man godt sige, at loven kræver dobbelt
tilmelding, selvom det ikke står direkte i loven. Den mail,
som skal besvares ved dobbelt tilmelding, er ikke ulovlig,
hvis bare man lader være med at have reklamer i den.

> Vi har et link til afmelding på nyhedsbrevet, som helt automatisk
> fjerner folk fra listen - det er en integreret del i Dandomains mailservice

Det er som sagt ikke nok til at overholde loven, hvis nogle
tilmelder en andens mailadresse. I mine tilfælde har det
ikke engang været bevidst chikane, for det er hver gang gået
ud over en mailadresse, som jeg ikke har brugt offentligt i
over fem år. Den må åbenbart være nem at indtaste ved en
fejl, eller hvis man ikke vil oplyse sin egen adresse.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://kimludvigsen.dk

Optimus Prime (14-05-2009)
Kommentar
Fra : Optimus Prime


Dato : 14-05-09 07:50

Kim Ludvigsen skrev:
> Det er først og fremmest fordi, det er tjenester, der videresælger
> adressen til flere firmaer (det accepterer man ved tilmelding).
> Resultatet er ikke kun én reklamemail, men mange, som jeg så skal ligge
> og kæmpe med at få afbestilt.
>
> Men bortset fra det, så er selv én reklamemail en for meget. I henhold
> til loven skal modtageren have bedt om reklamen, ellers er det ulovligt
> at sende den. Så hvis modtageren er krakilsk nok, så risikerer du at få
> Forbrugerombudsmanden på nakken, selvom det kun er dig, der sender
> nyhedsbreve til adressen, og der dermed kun kommer én mail med et
> afmeldelink.
>
> Så på en måde kan man godt sige, at loven kræver dobbelt tilmelding,
> selvom det ikke står direkte i loven. Den mail, som skal besvares ved
> dobbelt tilmelding, er ikke ulovlig, hvis bare man lader være med at
> have reklamer i den.
>
> Det er som sagt ikke nok til at overholde loven, hvis nogle tilmelder en
> andens mailadresse. I mine tilfælde har det ikke engang været bevidst
> chikane, for det er hver gang gået ud over en mailadresse, som jeg ikke
> har brugt offentligt i over fem år. Den må åbenbart være nem at indtaste
> ved en fejl, eller hvis man ikke vil oplyse sin egen adresse.
>

Hmm man kan vel argumentere at afsender er i god tro hvis der sendes til
en email, som er meldt til; men det er ikke nogen tosset ide med dobbelt
tilmelding - det vil jo højne kvaliteten af vores mails en hel del...

Takker for input

Kim Ludvigsen (14-05-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 14-05-09 09:25

Optimus Prime skrev:
> Kim Ludvigsen skrev:
>>
>> Det er som sagt ikke nok til at overholde loven, hvis nogle tilmelder
>> en andens mailadresse.
>
> Hmm man kan vel argumentere at afsender er i god tro hvis der sendes til
> en email, som er meldt til;

Der er ikke noget, der hedder god tro, i "spam"-paragraffen.
Man må ikke sende uden at have fået tilladelse af
modtageren, og hvis en anden har meldt adressen til, har man
jo ikke fået tilladelse af modtageren.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Ubuntu for begyndere og uøvede:
http://kimludvigsen.dk/linux

Optimus Prime (15-05-2009)
Kommentar
Fra : Optimus Prime


Dato : 15-05-09 07:44

Kim Ludvigsen skrev:
> Der er ikke noget, der hedder god tro, i "spam"-paragraffen. Man må ikke
> sende uden at have fået tilladelse af modtageren, og hvis en anden har
> meldt adressen til, har man jo ikke fået tilladelse af modtageren.

Jeg vil tro det rent elektronisk er muligt at bevise den pågældende
email er indtastet (og jeg dermed er i god tro) - og så vidt jeg har
forstået er der ikke et konkret krav om dobbeltindmeldning i loven (som
kan verificere mine gode tro).

Så hvis jeg kunne komme i klemme på grund af det, så er der jo tale om
omvendt bevisbyrde - det troede jeg ikke vi brugte her i DK...

Kim Ludvigsen (15-05-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 15-05-09 08:54

Optimus Prime skrev:
> Kim Ludvigsen skrev:
>> Der er ikke noget, der hedder god tro, i "spam"-paragraffen. Man må
>> ikke sende uden at have fået tilladelse af modtageren, og hvis en
>> anden har meldt adressen til, har man jo ikke fået tilladelse af
>> modtageren.
>
> Jeg vil tro det rent elektronisk er muligt at bevise den pågældende
> email er indtastet (og jeg dermed er i god tro) - og så vidt jeg har
> forstået er der ikke et konkret krav om dobbeltindmeldning i loven (som
> kan verificere mine gode tro).

Som skrevet ovenfor: Der er ikke noget, der hedder god tro,
i "spam"-paragraffen.

Du må heller ikke gå over for rødt lys, selvom du er vokset
op i en familie, hvor alle går over for rødt lys, så du
troede, det var i orden.

Udsendelse af elektroniske reklamer er forbudt, medmindre du
har fået lov af /modtageren/. Det er så op til dig at sikre,
at du får lov af modtageren og ikke en anden person.

> Så hvis jeg kunne komme i klemme på grund af det, så er der jo tale om
> omvendt bevisbyrde - det troede jeg ikke vi brugte her i DK...

Nej, det er ikke omvendt bevisbyrde. Få evt. en begrundelse
i juragruppen.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Optimus Prime (15-05-2009)
Kommentar
Fra : Optimus Prime


Dato : 15-05-09 10:57

Kim Ludvigsen skrev:
> Du må heller ikke gå over for rødt lys, selvom du er vokset op i en
> familie, hvor alle går over for rødt lys, så du troede, det var i orden.

Det er jeg med på; men i det eksempel vi debaterer er der jo tale om 3.
part har udgivet sig for 2. part - og hvorvidt første part kan drages
til ansvar for ikke at sikre sig mod dette..

Det synes jeg ikke fremgår klart af lovgivningen; men vil da hellere
være på forkant, så der skal tænkes et bekræftende led ind i flowet
fremover

> Nej, det er ikke omvendt bevisbyrde. Få evt. en begrundelse i juragruppen.

Jeg lader den ligge, som nævnt hellere være på forkant end i gråzonen

Bertel Lund Hansen (15-05-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-05-09 11:44

Optimus Prime skrev:

> Det er jeg med på; men i det eksempel vi debaterer er der jo tale om 3.
> part har udgivet sig for 2. part - og hvorvidt første part kan drages
> til ansvar for ikke at sikre sig mod dette..

Du vender sagen på hovedet. Du skal sikre dig at du indgår en
aftale med den der skal modtage mailen. At sende en en
reklamemail uden forudgående aftale, er ulovligt ligegyldigt
hvordan de nærmere omstændigheder er.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (15-05-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-05-09 08:56

Optimus Prime skrev:

> Jeg vil tro det rent elektronisk er muligt at bevise den pågældende
> email er indtastet (og jeg dermed er i god tro) -

Det beviser ikke at du er i god tro.

Hvis du sætter en plakat op på biblioteket med:

   Hvis de vil have billig rengørring,
   så skriv deres adresse her:

og der så senere står:

   Alice Jensen
   Kælkebakken 24
   2745 Smørumovre

så har du intet som helst juridisk grundlag for at tro at en
Alice Jensen dermed har indgået en bindende aftale.
   
> og så vidt jeg har
> forstået er der ikke et konkret krav om dobbeltindmeldning i loven (som
> kan verificere mine gode tro).

Det er korrekt at der ikke er specificeret noget formkrav i
loven. Men den kræver alligevel bekræftet tilmelding lige så
hårdt som om det havde stået der specifikt.

Andre kan ikke indgå bindende aftaler på ens vegne, og en metode
der ikke udelukker at det er sket, er ikke god nok. Da loven
kræver samtykke, og det kun er personens eget samtykke der gælder
(naturligvis), så skal du sikre dig at det kun kan være personen
selv der har reageret.

> Så hvis jeg kunne komme i klemme på grund af det, så er der jo tale om
> omvendt bevisbyrde

Der er ikke noget omvendt. Loven kræver samtykke, og det er dig
der skal sikre dig at du har fået det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Max (12-05-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 12-05-09 20:03

Hej Optimus Prime

> Kan jeg fx risikere at nogen mailprogrammer ikke viser det korrekt -
> eller smider hyperlinket væk (dette er ret vigtig nemlig)?

Hvis du laver noget med meget lidt text og billeder er der
dømt spamfilter mange steder.

--
Mvh Max


Optimus Prime (13-05-2009)
Kommentar
Fra : Optimus Prime


Dato : 13-05-09 07:03

Max skrev:
> Hvis du laver noget med meget lidt text og billeder er der
> dømt spamfilter mange steder.

Jeg er ikke helt med, kan du uddybe?

Max (13-05-2009)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-05-09 07:41

Hej Optimus Prime

> Jeg er ikke helt med, kan du uddybe?

Jeg kikker hver dag på hvad et almindeligt spamfilter
sortere fra.

Mails som jeg ofte finder der er fejlagtig frasorteret:

En mail med kun en signatur og så et billede eller en
PDF vedhæftet.

En mail i HTML der er lavet med kun billeder og
ingen text.

En mail i HTML med flere billeder og meget lidt tekst.

--
Mvh Max



Optimus Prime (14-05-2009)
Kommentar
Fra : Optimus Prime


Dato : 14-05-09 07:48

Max skrev:
> Jeg kikker hver dag på hvad et almindeligt spamfilter
> sortere fra.
>
> Mails som jeg ofte finder der er fejlagtig frasorteret:
>
> En mail med kun en signatur og så et billede eller en
> PDF vedhæftet.
>
> En mail i HTML der er lavet med kun billeder og
> ingen text.
>
> En mail i HTML med flere billeder og meget lidt tekst.

Takker, det er rigtig godt at have i baghovedet

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste