Hej
Jeg synes det hele lyder lidt besværligt. Jeg kan godt se logikken i at du
har sat det hele op med dato osv.
Selv har jeg omkring 370 negativark, som alle er scannet ind i
kontaktkopiformat. De er nummererede fortløbende. Fordi min scanner tager
max 4 strimler a 5 billeder, hedder arkene på PC'en fx 349a og 349b.
Selvfølgelig kan man så ikke se datoen ud af filnavnet, men til gengæld kan
man se de samlede antal negativer. Det er ikke noget problem at holde styr
på dem. Jeg bruger ACDsee til at browse i billederne. Oplysninger om dato og
andre gode søgeord, findes i ACDsee's database. Og man kan stadigvæk vise
billederne frem bare med filmnr. og negativnr.
Med venlig hilsen
Tim Lerche Sørensen
----------------------------------------------------
35mm@film.dk / ICQ#: 75303075
SNART: se mit galleri på
www.35mmfilm.dk
Mads Pedersen <cykologen@sletdette.mailme.dk> skrev i en
news:9k1ud7$1m6r$1@news.cybercity.dk...
> Jeg tager en del billeder (papir + farve) for en cykelklub jeg er medlem
af.
> Billederne bruges både i blad og på hjemmeside samtidigt med at jeg
> selvfølgelig sætter dem ind i et album som jeg har med til
> klubarrangementer.
>
> Her er det så tanken, at folk der gerne vil købe kopier af billederne
> selvfølgelig skal have mulighed for det. Det kræver imidlertid et
> nummereringssystem for at det ikke skal blive noget med at jeg skal lave
> kopier af "det der billede med ham der cykler gennem målområdet", men
> hvordan laves det snedigst?
>
> Jeg har umiddelbart tænkt på noget i stil med en kode der er opbygget som
> følger
>
> [måned+år for fotoet]-[løbende nummering. af film for den pågældende
> måned]-[negativnummer]
>
> Et eksempel :
> Jeg har taget et billede i dag (29/7-01), det er den fjerde film jeg er i
> gang med i denne måned og negativet har nummer 26A. Det giver følgende
kode
> 0701-04-26A
>
> I næste uge (f.eks. 7/8) tager jeg et nyt billede på den første film i
> august måned. Negativet har nummer 34. Det giver følgende kode :
> 0801-01-34
>
> Herefter kan folk bare skrive koderne på de billeder de vil bestille ned,
> jeg kan hive min negativmappe ned fra hylden og finde de rigtige negativer
> frem - det kræver selvfølgelig at jeg også nummererer negativerne (gør det
i
> hvert fald lettere)
>
> Grunden til at jeg ikke bare laver en fortløbende nummerering er, at jeg
> kunne forestille mig at det på et tidspunkt kikser med hvad nummer jeg er
> kommet til - sådan lidt i stil med : var det 153.481 skruer eller 153.480
> skruer jeg havde puttet i kassen? Fuck det, forfra!!
>
> Nogen der har et bedre/nemmere arkiverings/genbestillingssystem?
>
>
> Mvh Mads
> ----
> Fjern sletmig fra mailadressen ved besvarelse
>
>
>
>