"Jesper Hedegard" <eksisterer@ikke.dk> skrev i en meddelelse
news:49cf8969$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> Ja - strømmen kommer PT. fra kul-fyrede værker - i DK og udefra. Vind- og
> sol-skabt strøm omtales ikke rigtigt.
>
> Og tidens batteri-teknologi er vist ikke helt til el-biler endnu - ud over
> pris og kapacitet har jeg en anden, grim tanke: iflg. en artikel for
> nyligt
> i FDM kommer Chevrolet med deres Volt næste år. I artiklen gengives en
> samtale med en repræsentant for Chevrolet, der udtaler at opladning sker
> via
> en almindelig stikkontakt - med en 15 Amp sikring !?! Men mest interessant
> hævder han at prisen i DK bliver "noget højere" end for almindelige biler
> i
> dens størrelse. Til gengæld bliver driften meget billigere - 1/6 del af
> benzin-drift. Bilen skulle kunne køre 60 Km på en opladning før du må
> skifte
> til benzin-elektrisk drift - og det skulle betyde at gensalgs-værdien
> bliver
> højere end for en traditionel bil.
> Og så får jeg den grimme tanke at køber du den nu (næste år) for dyre
> penge - hvor lang tid går der så før den er helt oldnordisk i sin
> teknologi
> og gensalgsværdien balancere mellem skrot-værdi og miljø-afgift for at
> slippe af med alle de gamle batterier ?
>
> Det blir altså ikke let at lokke mig til at være med på de første, mange
> bølge af den nye teknologi - jeg tror det bliver en meget dyr fornøjelse.
>
Der er ingen tvivl om, at Think's bil ganske enkelt er for dyr.
Think lider under nøjagtigt same problem som El-Trans led under i 80'erne.
De er for små, og projektet skal bære sig selv fra dag 1. Det gør bilen helt
urimeligt dyr.
R&D cost skal spredes ud på meget få biler, og omkostningerne ved relativt
begrænset produktion er høje.
Think og Tesla er frontrunners. De har nogenlunde chance for at overleve og
blive store som en kinesisk jernbanearbejder havde for at overleve og blive
millionær i 1840'ernes USA.
Begge firmaer har detaljer, der er interessante, og som sikkert vil blive
opsuget af de store bilfabrikanter undervejs.
De store firmaer har en betydeligt længere horisont. De store amerikanske
selskabers store krise kunne meget vel vise sig at blive deres genfødsel,
hvis de ellers formår at omstille sig. Stort set hele deres program er gået
i stå, og de skal starte helt forfra med et nyt modelprogram. De øvrige
selskaber har alle derimod en lang række modeller, der skal nå at tjene
deres R&D-costs ind, førend de kan skrottes. Amerikanerne har derfor en
mulighed for at omstille produktionen meget hurtigt, hvor europærerne og
japanerne vil være længere om det.
Om de forstår at udnytte det, må historien vise.
I debatten om elbilernes fremtid og deres carbon footprint, så glemmes der
her, at en elbil typisk vil blive ladet i løbet af natten. Her har vi et
stort overskud af vindenergi, vi hidtil ikke har kunnet udnytte.
Modsat har vi heller ikke hørt noget om omkostningen ved produktionen af
batterierne. En ting er prisen for batterierne lige nu, men den vil
formegentlig falde drastisk i takt med produktionskapaciteten stiger, og
R&D-costs kan spredes ud over et meget større styktal.
Et godt eksempel på det er GPS-enheder. De første modeller kostede
adskillige titusindlapper. for 3 år siden kostede de billigste standalone
modeller med TMC ca 4000 kr. I forgårs købte jeg en Garmin Nüvi 255 WT til
990 kr incl TCM. Den kan langt mere end min 3 år gamle Mio, er nemmere at
betjene og koster altså under en fjerdedel.
En anden detalje er, at der i debatten også glemmes, at vægten af
batterierne til dels modvægtes af elbilens meget lettere transmission og
motor.
Et ameriskansk selskab ombygger blandt andet Rover Mini Cooper til Eldrift.
Her er totalvægten lavere for El-versionen end for benzinvarianten. Jeg
mener, at rækkevidden er ca. 400 km.
Så det skal nok komme. Noget andet er politik. Smog er et kæmpeproblem i
storbyer. Det er i politikernes interesse at mindske luftforureningen i
byerne. Derfor vil de søge at fremme elbilen, der ikke har nogen
punktkildeforurening, men istedet en central lettere kontrollerbar
forurening.
Som billist vil det være økonomisk fornuftigt at klappe hesten og lade andre
tage omkostningerne ved at være frontløberne og så overtage teknologien
efterhånden som den modner og bliver til at betale.
Umiddelbart ser Chevrolet Volt spændende ud, fordi den bygger på et
kompromis, der gør, at den i over 90 % af tiden kan køre på tanket strøm.
Når prisen på solpaneler kommer ned i et acceptabelt leje, så kunne det jo
blvie interessant.
Det spændende er, at det bliver her i Danmark, at skubbet mod El-bilen
kommer til at ske, fordi vort afgiftsystem favoriserer el-bilen i forvejen.
Det gir selskaberne mulighed for højere pris her i starten og stadig være
konkurrencedygtige, da benzinversionerne skal betales tre gange før de
kommer på plader.
Man kunne udmærket forestille sig, at den afgiftskrue strammes meget
hårdere, når el-alternativerne dukker op for alvor.
Mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk