Ikke-vold (Boston 1773,Boycott 1882, Indien 1947). Briterne 1-1, 1-1, 0-1
Da Thoreau i Boston 1863 skrev de autonomes (påståede)bibel om CIVIL
ULYDIGHED ("On Civil Disbedience" ) handlede det om uretfærdigheden i at
tvinges i krig , uanset hvilken sag der kæmpedes for, og nogle få tog
filosof-parret Throeaus og Emersons råd til sig og modsatte sig Lincolns
pres for værnepligt og slap godt fra det.
Siden har pacifister doceret, at det nytter at vende den venstre kind til og
satse på moralsk sejr.
Men der er sørgeligt få triumfer , som ikke-vold har haft, og her skal
sammenfattes lidt tiltrængt revisionisme
USA's erobringskrig begyndte i Boston 1773 da nybyggere i New England
staterne bedrev hærværk mod nys ankommet britisk te på britiske skibe i
Bostons havn. USA lægger i dag vægt på at de som indianere forklædte
hærværksfolk ikke berigede sig selv ved at stoppe te i lommen imens.
Men det var en krigserklæring og ikke en ikke-volds handling og i 1781,
måtte UK overgive sig og USA var selvstændig.
Selvom Philadelphia på den tid var Verdens næststørste engelsktalende by
efter London, er det urimeligt at se det fra UK erobrede land som andet end
britisk ejendom, nu stjålet.Der blev taget optimalt hensyn til amerikanerne
i det britiske parlament og egentlig representation var umulig pga rejsetid
over Atlanten. I dårligt vejr kunne der gå lang tid før sejlskibe kunne
bringe nyvalgte politikere frem til de hastende politiske beslutninger.
UK havde bekosteligt investeret i at kunne tilbyde nybyggere brug af
jorden, fx ved at Spanien nedkæmpedes 1588 og Frankrig 1756-63.
Havde briterne ikke bekostet sidstnævnte "syvårskrig" havde nybyggerne levet
i utryghed for franske kolonialister. Denne dyre sikring af landet tog
tyveknægtene til sig gratis og uden den havde de aldrig overvejet
selvstændighed.
Britisk-amerikanske multinationale firmaer tog magten ved at landet blev
stjålet fra UK.De indianerforklædte hærværksmænd og Washington og
efterfølgende præsidenter var nyttige idioter for disse firmaer, som nu og
da lader egne folk være toppolitikere fx præsident Ford og vicepræsident
Dick Cheney.
Engang erobrede danskere NordJyllland fra lapper og engang erobrede briter
Irland
Kristne regeringschefer som Gladstone så nødvendighed i et selvstændigt
Irland i friheds-revolutionernes århundrede,
og gir man modparten en lillefinger, så tager han hele hånden, så snart var
IRA stærk og terroristisk. Briterne havde godsejere med irske bønder under
sig og land-reformer førte til at de hurtigt udskiftedes og forsvandt , og
kun vellidte briter kunne få ny irske forpagtere. IRA-bevægelsen
insisterede på hård kurs mod stærke britiske ejere, og en oberst Boycott
blev drevet til sindsygens rand af at blive "boycottet" og mærke massiv
medvilje imod sig i 1882.
Samme år myrdede de irske oprørere, der jo var terrorister, Gladstones søn,
der var minister og det hjalp kun lidt at alt undtagen NordIrland=Ulster fik
selvstændighed i 1922 - mord i flæng på britiske civile er først ophørt de
allerseneste par år. Så boycot-bevægelsen var ikke en 1-0 sejr for
ikke-vold, snarere 1-1.
Inderne var i Helvede da UK undertvang dem - de var ved at blive
undertvunget af muslimske stormoguler , fra Taj Mahal i Agra ved New Delhi
til Calcutta og ned mod tamilerne ved Madras.
Britisk erobring var en dyr investering, som slet ikke tjente sig ind i
1900-tallet.Da pres fra Gandhis ikke-voldsbevægelse og især krav fra USA
tvang til selvstændighed i 1947, var der ingen tvivl om at Pakistan og
Bangladesh havde været muslimske så længe, at de skulle være selvstændige.
Alligevel fik de blodtørstige muslimer gennemført borgerkrig, så millioner
civile dræbtes på både hindu og muslim side, og idealistiske patriotiske
hinduer blev nødt til at myrde Gandhi for ikke at hans ikke-vold skulle give
muslimerne alt for nemt spil.
Gandhi havde i lang tid iscenesat mediepjat om at lave eget bomuldstøj uden
industri og lave eget salt, og derved fattiggøre briterne en smule og få
lidt ceremoniel indisk selvtillid, men ikke-vold virker aldrig overfor folk
der vil krig - briternes selvhad reddede Gandhis forfængelige
selviscenesættelse. Og ingen gider hjemmelavet salt og tøj i dag.
|