"Asbjorn Hojmark" <Asbjorn@Hojmark.ORG> skrev i en meddelelse
news:uer8o49q674itop7lrl4itd2507k8cf9s0@hojmark.net...
> Jeg leder efter en god guide, eller minimum gode hints, til at sætte
> software-baseret RAID5 op, hvor man kan tilføje plads (diske) efter
> behov... Men mit Google foo svigter mig, sandsynligvis fordi jeg ved
> for lidt om det til at vide, hvad jeg skal søge efter.
>
> Det skal bruges til nogle data-diske. Linux selv ligger på et separet
> filsystem. Diskene kører hardware-baseret RAID5 i dag, men jeg skal
> ikke migrere fra soft til hard (bortset fra via backup-restore).
>
> Anyone?
Hej
Jeg kører med netop det setup på min private linux server... Har et hardware
raid 1 til systemet, og et software raid 5 til data... Startede med 3 diske,
og udvidede senere med en enkelt disk mere... Overvejer at sætte en sata
controller mere og lave endnu et raid på denne... (Selvom man sagtens kunne
udvidde det eksisterende raid 5 med disse diske, men fejler controller nr 2
mister jeg mere end een disk og alt er væk)
Men en howto agtig ting...
Til at lave selve software raided skal du bruge mdadm... Start med at
formatere alle 3 eller flere diske og ændr disk id'et med fdisk f.eks til
"fd" .. linux software raid.
dette er et ganske godt bud på et software raid 5
http://www.howinthetech.com/quick-and-dirty-linux-software-raid5/
efterfølgende kan du oprette en stor lvm2 partition på det nye md0 device...
jeg brugte denne howto guide til lvm, for at lære skidtet og efterfølgende
sætte det op på min egen server...
http://www.thezub.dk/stuff/txt/LVM-HOWTO.html
Du kan derefter udvidde dit software raid 5 med flere diske efter behov, og
derefter udvidde dine partitioner i dit LVM med mere ledig plads on-the-fly.
udviddelse af software raid 5:
Hvordan udvider jeg mit software RAID 5 med en ekstra aktiv disk?
VIGTIGT! Du skal køre kernel v. 2.6.17 mindst... og det nyeste version af
mdadm VIGTIGT!
1. Sæt den nye harddisk i systemet.
2. Opret en tom pimær partition og sæt diskformatet til "fd" (software raid)
3. Derefter tilføjer du disken til raid'et som en passiv disk med:
"mdadm --add /dev/md1 /dev/sdf1"
4. Derefter udvider du dit raid med den passive disk: "mdadm --grow
/dev/md1 --raid-devices=4"
(Antallet af RAID disks, skal selvfølgelig svare til det antal RAID'et
kommer op på, inklusiv den nye disk.
Nu udvider systemet RAID'et og det kan tage lang tid, alt efter hvor meget
data der er på diskene. Du kan følge med i status ved at cat'e /proc/mdstat.
Når den er færdig med det skal RAID'et udvides med den nye ledige plads
dette gøres med:
fsck.ext3 /dev/md1 eller
resize2fs /dev/md1
Hvis du kører med LVM ovenpå RAID'et, skal du køre denne kommando:
pvresize /dev/md1
Derefter vil du have den nye disks plads til rådighed for dine LVM
partitioner.
Så har du fået mere plads til råddighed, jeg foreslår dig at kører et LVM
system ovenpå raid'et så du også nemt kan udvide forskellige partitioner.
>
> Desuden, er det et krav, at diskene er *fuldstændig* ens? Eller kan
> man nøjes med at have diske i samme familie (fx Barracuda 7200.10 og
> 7200.11) i samme RAID? Og hvad med at blande disk-størrelser?
>
Den sidste disk jeg satte i mit raid, var selvfølgelig af samme størrelse og
producent, men modellen nyere... har ikke haft nogle problemer med det.
Håber mit svar hjælper.
Mvh Jacob