Hvad skal man egentlig gøre, for som almindelig stemmeberettiget europæer at
"træde på nødbremsen" og/eller "hive i katapultsædet" i forhold til et EU,
der populært sagt synes at "gå totalt Frankenstein"?
Blanke stemmer vil desværre nok hurtigt komme "entusiasterne" til gode, så
skal man i givet fald stemme på f.eks. Junibevægelsen, der for mig - som
temmeligt højreorienteret - at se dog desværre i mange andre
politisk-ideologiske perspektiver smager surt henad Enhedslistens skuffede
Stalin-nostalgiske hyperkommunisme?
Eller skal man snarere "stemme de lokale nationalist-idiosynkrater" (det
være sig f.eks. DF for Danmarks vedkommende) ind?
Og hvor korrupt vil dèt ikke i sig selv automatisk blive for dèn stakkels
politiker, man stemmer på, og som netop i een eller anden grad måtte opnå
fede diæter OG ikke mindst "tværeuropæiske samarbejdsmuligheder med
ligesindede" indenfor nøjagtigt SAMME systems rammer?
Den latent snigende korrumption (MED "m") af ellers sikkert
stjerneidealistiske "modstandspolitikere" er for mig at se dermed
ubehageligt svær at komme udenom, uanset hvor vildt man end "protesterer"
ved trods alt alligevel netop at "måtte spille med på præmisserne" og stemme
på politikere, som i vid udstrækning sørgeligvis vil være fordømt til det
samme...
PS: Godt nytår derude, når I når så langt!
--
Mvh
Anders Peter Johnsen