Hej.
Jeg skriver for at høre om der ikke skulle være nogen derude med et talent
(evt. skjult...). Jeg arbejder i et pladeselskab - et såkaldt independant
selskab uden ejerforhold med relationer til større internationale
selskaber - hvor vi har specialiseret os i sangskrivning med henblik på
flere ting, bla. 1) at skrive sange som så sælges til andre kunstnere og 2)
at promovere sangere/-inder ved hjælp af vores egne nummer og evt.
vedkommendes egne kompositioner. Vi har en del kontakter til større
pladeselskaber, men udbygger i løbet af efteråret vores kommunikationsnet
betydeligt. Her er det jo så vi har brug for samarbejde med dig/jer... Vi
arbejder fuldt professionelt med både et demostudie i Aalborg, vores eget
mixningsstudie samt et ekstra mixningsstudie i London - én af mine
medskribenter bor i London og har flere engelske kontakter til både plade-
og filmselskaber. Musikstilen er indenfor pop og rock, men er i alle
tilfælde meget up-to-date; vi forsøger at spænde vidt og har således alt fra
boybandsange til mere rockede sange. Vi har sådan set brug for mange slags
sangere og sangerinder så tøv ikke med at kontakte mig. Jeg garanterer at
alt vores arbejde er professionelt til fingerspidserne og at du får en
fremragende mulighed for et udstillingsvindue til hele branchen - uden at
udføre et særlig stort stykke arbejde. Typisk bruger vi en otte timers
arbejdsdag per sang, men lad os tale nærmere om det sidenhen. Vores hidtil
bedste resultat er bandet Instant Pleasure hvormed vi opnåede knap 30
afspilninger hos P3 på én måned, og bandet var på DRs såkaldte P-liste, som
er skabt for at promovere nye danske bands. I England har vi været på en del
rotationslister på collegeradioer og lignende, men nok om det. Lad mig
endelig høre hvis du er interesseret. Skulle du ligge inde med noget
demomateriale, så send det endelig til All Records, Væverensvej 14, 9000
Aalborg. Tak for opmærksomheden.
Ulrik
|