http://politiken.dk/politik/article615188.ece
Selvfølgelig kan et velfærdssamfund ikke sikres gennem erhvervslivets
vækstpotentiale, som velfærdskommissionen kom frem med og som
regeringen og dens flertalsstøtte på alle mulige og umulige måder
gerne har villet gennemføre.
Nu ser vi, at et velfærdssamfunds sikkerhed ikke ligger trygt og godt
i erhvervslivets vækst, fordi erhvervslivets vækst er baseret på en
vedvarende økonomisk vækst, hvad alle ved aldrig er nogen garanti..
Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske og erhvervsmæssige krise,
som vi nu kan se er ved at true sikkerhedsnettet under regeringens
højt roste velfærdssamfund, ikke har nogen garanti for sikkerhed.
Regeringen har med andre ord, ført befolkningen bag lyset og forsøgt
at give de mest velbjergede et forøget velfærd, ved at ville nedsætte
topskatten og på den måde mene, at der ville blive arbejdet mere i
erhvervslivet.
Regeringen vil gerne have flere i arbejde også nu hvor den finansielle
krise er gået over i den næste fase, som er den økonomiske krise, hvor
flere og flere virksomheder går konkurs og fyrer folk.
Når fok får mere ud af den sidst tjente krone, forventet det, at de
vil arbejde lidt mere og når folk gør det, sker der en rationalisering
af arbejdsstyrken, fordi færre kan udføre samme arbejde som ellers var
udført af flere og virksomhederne kan nu fyre folk og på den måde
spare noget ekstra ved ikke at skulle betale atp og andre individuelle
udgifter til en lønarbejder.
Jo, regeringen har godt nok tænkt sig umådelig godt om, for vel at
mærke erhvervslivet, for den fyrede medarbejder tænker regeringen ikke
på.
Men hvad med alle de konkursramte virksomheder? Skal de ikke hjælpes
med en sikkerhedspakke, ligsom bankerne og andre finansielle
virksomheder er blevet tilbudt.
Nej, selvfølgelig ikke, for de fleste af disse virksomheder er små
virksomheder, som inden for de sidste par årtier er dukket op som
iværksættervirksomheder og initiativtagerne var jo førhen blot
lønarbejdere og det kan de fint blive igen. Sådan kan jeg godt se, at
regeringen tænker.
Skatteministeren taler om reformer, men hvad for reformer taler han
om, udover skattereformen?
Politireformen kan da ikke indvirke på folks ledighed eller pengepung.
Sygehusreformen kan ej heller indvirke på folks pengepung, for skal
der spares på dette område, hvad man jo overhovedet ikke har tænkt sig
at gøre, for garantierne i sygehusvæsenet sikrer de private sygehuses
eksistens.
Derfor er det netop velfærden på sygehusområdet der bliver ramt og det
skal selvfølgelig gå ud over det offentlige sygehus og dermed
befolkningens sikre sygetransport til nærliggende skadestue, ved at
gøre transporten mere end dobbelt så lang som ellers, for store dele
af befolkningen.
Regeringen vil nedlægge over halvdelen af de nuværende fungerende
akutte skadestuer, for på den måde at spare penge på de offentlige
sygehuse.
Herudover pålægger staten kommunerne endnu flere økonomiske byrder og
kræver at kommunerne udfører dem, uden at kommunerne må sætte
skatterne op.
Det går nemlig ikke, at kommunerne sætter skatterne op, for så vil der
netop fremkomme kritik af skattefordelingen, for når kommuneskatterne
stiger, vil det ikke være dem der har ramt skatteloftet der betaler
kommunernes forøgede udgifter. De velbjergede vil ved en kommunal
skattestigning få en skjult skattenedsættelse og det kan vort
velbesungne skattesystem ikke i det lange løb vedblive at fungere med.
Så nu står regeringen med lorten i hånden, som de ellers så gerne har
villet give videre til den ikke velbjergede del af befolkningen, uden
at det blev opdaget.
Nu bliver det spændende at se, hvem regeringen vil give lorten videre
til.
Skal det være til dem der i de sidste mange år har haft en lukrativ
økonomisk tilværelse eller dem der hele tiden har knoklet for
velfærdssamfundet og de der i forvejen ligger ned og intet kan gøre?
♥ hilsen
Lars Kristensen