DADK wrote:
>
http://davidkonrad.blogspot.com/
>
> mvh
Det er vist uskik
Der er netop nu i disse dage hektisk aktivitet blandt regionernes
politikere. Årsagen er, at man for at effektivisere og spare penge, valgte
at sætte ambulancedriften i udbud. I Københavnsområdet, i Region Sjælland og
i Midtjylland vandt det svenske selskab Samariten - hvilket kom som noget af
en overraskelse for Samariten selv.
Det kan også virke lidt overraskende for os andre. For Samariten er faktisk
et temmelig undseeligt firma, der nu har vundet kontrakter til 2,4 mia
kroner, men som sidste år havde en samlet omsætning på kun knap 96 mio kr,
og et overskud på 107.000 kr. Svenske kroner, vel at mærke!
Det virker lige lovlig risikabelt og satset at lægge befolkningens liv i
hænderne på en virksomhed der kun ejer 20 ambulancer, og hvis omsætning
sidste år var ca 1/25 af kontrakternes størrelse. Især bliver det
forunderligt, når nu man tænker på at de hidtidige driftsholdere, Københavns
Brandvæsen, der har drevet ambulancekørslen i 110 år, også har stået for
uddannelse af ambulanceredderne. Et aspekt man øjensynligt ikke har skænket
en tanke, udover naturligvis at man ikke har skelet til det realistiske i at
kunne lade Samariten overtage driften. Men en forklaring findes der jo - man
har i forskellig grad skelet til økonomi, og ikke service eller
forsyningssikkerhed. Hovedstaden, f.eks, vægtede økonomi 70%, kvalitet 20%
og leverancesikkerhed 10% (!!!).
Det vil - med statsgaranti - komme til at koste menneskeliv. Ingen tvivl om
det, hvis kontrakterne overhovedet realiseres, nye udbudsrunder effektueres,
og de oprindelige driftsholdere så i sidste ende vinder, hvorved man endnu
engang har spildt store offentlige ressourcer på et dødfødt projekt. Det
minder om IC4-tog historien, hvor en lille virksomhed blev valgt som
leverandør til et gigantisk udviklings og produktions-projekt, med alle de
velkendte forsinkelser og skandaler til følge.
Og når ulykkesramte danske statsborgere så begynder at dø, fordi Samariten
ikke kan løfte opgaven, så vil politikerne naturligvis vaske hænder og tørre
ansvaret af på vinderen af udbudsrunden - selvom det jo er politikerne der
har initieret udbuddet, set på tilbuddene og udpeget vinderen. Vi vil få at
vide, at man ingen anelse havde om at Samariten ikke kunne realisere
driften, at man kontraktligt har gjort alt for at sikre kvaliteten, og man
er "overrasket" over, at aftalerne ikke bliver overholdt. Nøjagtigt som når
politikere bliver "overraskede" over ældre, der ligger i ugevis i deres eget
skidt og møj, eller når man "chokeres" over at der ikke bliver gjort
ordentligt rent på hospitalerne.
Det virker som om det kommer bag på politikerne, hver evig eneste gang de
sparer penge på driften, og lægger det ud til en privat leverandør, som
udover urealistiske fantasi-løfter jo som hovedopgave har at generere et
overskud hjem på driften, og ikke har til opgave at servicere den danske
offentlighed
I det hele taget vil jeg mene, at politikerne burde kunne gøre det meget
bedre
Udlicitér Folketinget - en naturlig konsekvens, når nu de fejler og det ikke
virker
Derfor - hvorfor ikke starte med at udlicitere den politiske "drift"? F.eks
kunne man sætte Folketinget og dets 179 medlemmer i licitation, herunder
Christiansborg, der jo rummer over 1.000 arbejdspladser. Det er et område
hvorpå man helt sikkert vil kunne opnå effektiviseringer og forbedringer,
blot vi får lidt privat konkurrence, og moderne leverandører får lov at se
på driften, med friske øjne og altså ud fra moderne markedsmæssige vilkår
har offentlighedens interesser i fokus. Eksempelvis er det jo oplagt, at man
med en udlicitering vil kunne opnå følgende fordele :
a.. Mere og bedre politik for de samme penge!
b.. Flere, hurtigere og mere effektive beslutninger! Hvis vi helt
borteliminrerer partipolitikken, vil mange, mange millioner kunne spares
ikke alene på partistøtte, men også fordi vi mindsker niveauet af ligegyldig
ævl og kævl. Folketinget bør kunne fungere som en velsmurt maskine, som en
veldrevet virksomhed.
c.. Færre ørkesløse debatter i Folketingssalen (det bliver så kedeligere
at se DR2 om eftermiddagen, men det kan vel klares med reruns, eller best-of
afsnit - evt kan man køre debatter fra andre landes parlamenter)
d.. Mindre spild af borgernes penge som følge af dårlige, ugennemtænkte
politiske beslutninger - den slags vil jo selvklart smitte direkte af på
udbudsvinderens overskud (der skal forhandles fast pris hjem, uanset
opgavernes svingende omfang)
e.. Krig. Et rationelt foretagende vil nok være mindre tilbøjelig til at
gå i krig - de danske såkaldte "forsvarsudgifter" når op over 20 milliarder.
Det burde kunne sættes lavere.
f.. Private virksomheder er langt bedre til budgetstyring og
udgiftskontrol, end det offentlige, der jo rummer en frygtelig passiv
overkapacitet. I stedet for at Folketinget, det er blot ét eksempel, kun
fungerer cirka 8 måneder om året, kunne det jo fungere i 12 måneder - for de
samme penge, og man kunne effektivisere og skære antallet af medlemmer ned
fra 179 til f.eks 50.
Derudover bør man stille som krav, at medlemmerne af Folketinget er resultat
eller præstationslønnede, muligvis kan man her bruge Ny Løn-princippet. Jeg
ved ikke om det skal være ift mødekrav i Salen. Men det vil skærpe
konkurrencen og effektiviteten - og naturligvis at medlemmerne i modsætning
til i dag, kan fyres hvis ikke de passer deres arbejde, og f.eks aldrig er
tilstede. Folketinget virker jo til mere at være en slags
kontanthjælps-institution, end en egentlig arbejdsplads. F.eks ser vi nu
Naser Khader bruge mere tid på at søge arbejde i udlandet, end på at passe
det politiske arbejde han er valgt til - nu hvor han ved, han ikke vil blive
genvalgt. Peter Brixtofte viste sig i årevis aldrig i Folketingssalen, og
Uffe Elleman blev i sin tid Danmarks højst betalte kontanthjælpsmodtager, da
han som følge af den "sociale begivenhed", at han ikke blev statsminister,
efterfølgende passivt hævede løn, medens han
søgte arbejde i udlandet. Det lykkedes som bekendt ikke - til sidst valgte
man at førtidspensionere ham.
Alt i alt er der meget at spare på Folketinget, blot det sættes i udbud, og
den rigtigt udbudstager sættes til at forvalte. Det hele skal nok gå.