/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Rigspolitiet punkterer myte om frivillig u~
Fra : Michael Weber


Dato : 14-12-08 13:08

Gu´ ved om Danmark tager mod fremmede uden
gyldigt pas eller rejsedokument.

Måske vi skulle til at gøre dette, hvis vi selv ønsker at
andre lande skal gøre dette.

-----
Rigspolitiet punkterer myte om frivillig udrejse

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes Rigspolitiet at
få 'afsat' udlændinge på tålt ophold til andre lande.
Rigspolitiet gennemhuller i et svar til Folketinget
argumenterne om, at tålte udlændinge frivilligt kan
udrejse af Danmark

De har ikke noget pas. De kan ikke få noget visum.
Og ingen andre lande vil have dem...

Kort og klart gennemhuller Rigspolitiet de borgerlige
integrationsordføreres påstand om, at det står frit for
alle udlændinge på tålt ophold at udrejse af Danmark,
hvis ikke de kan tåle at være på tålt ophold.
Muligheden for en frivillig udrejse for de tålte
udlændinge gennemsyrer ligeledes lovforslag 69,
den såkaldte tuneserlov.

Men så enkelt er det altså ikke, har Rigspolitiet
fastslået i et svar, som integrationsminister
Birthe Rønn Hornbech har sendt til Folketinget.

Rigspolitiet noterer, at det eneste land, der er
forpligtet til at modtage en tålt udlænding,
er udlændingens hjemland, altså det land,
hvor vedkommende oprindelig er statsborger.
Men for de knap 20 udlændinge, der pt. befinder
sig på tålt ophold i Danmark, er vurderingen jo netop,
at de risikerer tortur mv., hvis de vender hjem.
Derfor kan danske myndigheder ikke tvangsudsende dem
til hjemlandet, og derfor giver det heller ikke mening
at tale om en frivillig rejse til hjemlandet.
'Frivillig' i denne her forbindelse indebærer
først og fremmest, at det kan ske risikofrit.
Intet pas, intet visum

Venstres Karen Ellemann har tidligere til Information
afvist at tage stilling til, hvor de tålte udlændinge
skal rejse hen. Som hun har forklaret, er der "mange
andre lande i verden. Vi ønsker blot at understrege,
at der ikke er nogen her i Danmark, der holder på dem."

Heller ikke den konservative Helle Sjelle ønsker at
være rejsearrangør for de tålte udlændinge:
"Det må de selv om. Der står i lovforslaget, at de
kan rejse, og det må jeg henholde mig til,"
lød hendes svar.

Men ifølge Rigspolitiet vil det i praksis ikke være
muligt for de tålte udlændinge at udrejse lovligt af
Danmark og ind i et andet land. Forklaringen er i
første omgang så enkel, at de tålte udlændinge ikke
længere har et gyldigt pas eller rejsedokument.
Og uden pas er det ikke muligt at få visum eller på
anden vis opnå tilladelse til indrejse i et andet land.
Hvis det vel at mærke skal ske lovligt, som Rigspolitiet
fastslår ud fra grundsynspunktet, at en dansk lov
naturligvis ikke kan pålægge nogen at gøre noget ulovligt,
heller ikke at smugle sig over en grænse.


Det ligger også uden for Rigspolitiets muligheder at
tvinge en tålt udlænding til at tage kontakt til sit
hjemland for at ansøge om en fornyelse af passet.
Rigspolitiet finder det nemlig "tvivlsomt", om der kan
"anvendes konkrete 'motivationsfremmende' foranstaltninger
med henblik på at foranledige en sådan henvendelse
fra udlændingen", som det formuleres.
Ulovligt udrejst

Alligevel er et antal tålte udlændinge af sig selv udrejst
af Danmark, skønner Rigspolitiet. Formodningen er, at de er
udrejst illegalt - altså uden lovlige papirer -
til Danmarks nabolande. Kun i ganske få tilfælde har
Rigspolitiet kendskab til, at en tålt udlænding af sig
selv har tilvejebragt de nødvendige rejsedokumenter.

Rigspolitiet har også forsøgt at hjælpe tålte udlændinge
med at opnå indrejsetilladelse eller opholdstilladelse i
andre lande. Indsatsen har været ganske forgæves:

"Ingen af disse henvendelser har dog givet et
positivt resultat", skriver Rigspolitiet lakonisk.

Også på høringen om L 69 på Christiansborg i onsdags blev
spørgsmålet om frivillig udrejse endevendt.
Generalsekretær Henrik Rothe fra Advokatsamfundet ville
ikke udelukke, at enkelte af de tålte udlændinge
kunne udrejse. Kun i teorien giver det mening at påstå,
at alle tålte udlændinge kan udrejse, sagde han.
Men det er dét, som L 69 påstår.

Også lektor i menneskerettigheder Jonas Christoffersen
fra Københavns Universitet kommenterede på, om frivillig
udrejse betyder, at en tålt udlænding, som ikke udrejser,
dermed indirekte har givet afkald på sine menneskerettigheder.
Ud fra et menneskeretssynspunkt holder det ikke som argument,
forklarede han. Det vil nemlig kræve en langt mere
tydelig accept, hvis man skal frasige sig sine rettigheder
end blot at undlade at udrejse.
http://www.information.dk/177035
-----

--
Copyleft 2008 - All Rights Reversed




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste