---

ja ja ja


personhenvendte trådstarter er en uskik


<<<<<
http://www.jernesalt.dk/lykkeberg.asp
Socialisten Jørgen S. Dich påpegede allerede i 1974, at 'den herskende
klasse' ikke længere var de fæle kapitalister, men klassen af
professionelle samfundsforvaltere og pædagoger, der havde udviklet
deres egen formynderideologi og så at sige gjort socialhjælpen til et
kulturfænomen. Denne klasse blev i de følgende år selv til en
behersket klasse, nemlig da økonomer og jurister, djøf'erne, tog over.
Og det var dette Fogh Rasmussen kunne spille på. Men det hører med til
billedet at arbejderklassen og venstrefløjen aldrig fik øje på
komikken. Tværtimod fokuserede de begge på lønmodtagernes
klasseforræderi. Flertallet af lønmodtagerne var ikke længere
arbejdere, men funktionærer, og det betød en ændring af deres
bevidsthed fra arbejderbevidsthed til lønmodtagerbevidsthed med hvad
deraf følger af ringere og ringere tilknytning til de gamle
klassepartier og deres sproglige normer. En historiker som Søren Mørch
definerer ligefrem lønmodtageren som en arbejder der ikke har
klassebevidsthed - og dermed er i grunden sagt det centrale om
klassekampen: den er ophørt, fordi klassebevidstheden har haft sin
tid.

Faktum er at den politiske kamp fundamentalt har ændret karakter i og
med at klassekampen har ændret karakter. Lykkeberg mener ganske vist
at man fortrænger et element af klassekamp når man fortrænger selve
betegnelsen klassesamfund. Men det er jo kun fordi han ikke rigtigt
vil slippe det historisk betingede klassekampsbegreb, selvom han reelt
fører fokuseringen over på de meget mere komplekse sociale og
kulturelle relationer og tilslutter sig forskeren Gitte Sommer
Harrits' konklusion om at 'kulturel kapital' i dag er den væsentligste
kilde til politisk kapital, nemlig i højere grad den der dominerer den
demokratiske udvikling.

<<<<<<<
--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/