"Vis ham døden, og han vil være tilfreds med feber"
Som Asger Aamund skriver:
Bundlinien er, at vi har fået et politisk Europa, der tidligere var beredt
til at kæmpe og dø for friheden, men som i dag er villig til at ofre alt for
bare at bevare freden, uanset omkostninger og konsekvenser.
(Europa HAR opgivet ævret)
http://www.berlingske.dk/article/20081122/kronikker/81122042/
uddrag: og så kan CRL og hans ilk sige: "Hvad er problemet" indtil de bliver
tørre i halsen, også DE har opgivet:
Det demokratiske underskud i EU udgør et drivhus for hurtigvoksende
politiske brændenælder. For eksempel i Spanien er der stor tilstrømning af
sociale flygtninge fra Nord- og Vestafrika, som flyder rundt i det spanske
sociale system uden at kunne få arbejde, samtidig med at der i Polen i lange
perioder har været skrigende mangel på både faglært og ufaglært
arbejdskraft, fordi polske arbejdere og håndværkere er søgt mod de federe
græsgange i Nord- og Vesteuropa. Der er kun få indvandrere fra Mellemøsten,
Afrika og Pakistan i Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien, men
der er derimod et mægtigt indvandringspres mod Norden og de gamle EU-stater.
Indvandringens mål og retning bestemmes således ikke af efterspørgslen efter
arbejdskraft, men af udbuddet af sociale ydelser. Hvis det fortsætter, er
der kun to muligheder. Enten skal den støttede indvandring standses, eller
også bryder det europæiske omsorgssystem totalt sammen.
Naturligvis er det en fælles EU-opgave at få bremset den ukvalificerede,
støttede indvandring, således at kun de indvandrere kommer ind, som bidrager
til vækst og velstand, indvandrere der skaber merværdi til det europæiske
samfund. Det kræver et solidarisk og tæt samarbejde for at få problemet løst
i fællesskab. EU har således store vanskeligheder med at løse sine indre
politiske problemer, hvilket har medført, at EU i dag fremstår både internt
og eksternt som ufolkelig, udemokratisk og handlingslammet.Hvad angår
udenrigsforhold udgør EUs politiske historie en endeløs kæde af fiaskoer og
ydmygelser: Krigen i Jugoslavien, der kostede 200.000 mennesker livet,
udelukkende på grund af EUs ubeslutsomhed og militære berøringsangst. Vi
oplevede farcen om Østrig boykotten, hvor EUs regeringschefer valgte at
iværksætte en økonomisk og politisk isolation af Østrig, efter at et lovligt
og forfatningskorrekt parlamentsvalg havde udløst en ny regering med
deltagelse af Frihedspartiet. Under Muhammed krisen afslørede EU sin totale
mangel på demokratisk solidaritet og moralsk handlekraft. Når man tænker på,
at EU er et ressourcestærkt samfund med over 400 millioner mennesker, er det
nedslående at måtte konstatere, at EU i alle geopolitiske brændpunkter har
vist en gennemført uansvarlighed og handlingslammelse.
(Og nu arbejder man på at gøre kritik af religion ulovlig, OG flere lande
slår hårdt ned på dem der advarer mod islamismen, - hurra vi HAR
kapituleret)