Domme om Kjole-Ole og Juklerød til gavn for mig
En bukseløs transer-særling , kendt af alle i en jysk tolerant købstad som
Kjole-Ole, der iført kjole ville købe elektronik i en butik, blev afvist,
og sælgeren fik derfor en stor bøde for diskrimination.
Når jeg snart får børnehavens tilladelse til igen at sole mig på det fælles
offentlige fortov igen, må det være legalt, at jeg ikke har bukser, men
nederdel med slids, som er sundhedsmæssig fordelagtig for mig. Jeg vil bruge
9.12.mødet til at forberede børnehaven på, at hvis deres børn og disses
forældre har intolerance mod sådan mangfoldighed, har de vinteren til at
belære børnene om tolerance.
Måske en psykiater har nogle piller, der kan bedre forældrenes forbigående
intolerance-sindssygdom
Arnold Juklerød er mit idol.
Midt i Syd-Norge var Juklerød sprængstof-vej-ingeniør og havde sine børn i
en kommuneskole, der var groft korrupt.
Det opdagede han og klagede, og skolen fik hans kone til at hjælpe at få ham
tvangsindlagt, og for at blive renset for fejl-diagnosen slog han telt op
foran Oslo-hospitalet og boede der i årevis, og fik gradvis næsten alle
nord_mænd_s medhold, og kort efter hans død faldt dom for, at
korruptions-anklagen mod skolen var 100% korrekt, og norsk praksis med tvang
er blevet lempet.
En dansk ultra-stalinistisk psykiater hjalp sine norske kolleger ved at få
indført en særlig ny diagnose vedr dissidenter som Juklerød, nemlig "kværulant-forrykthed".
Min legale bukseløshed og børnehavens løgn
( Dette er gentagelser, men forsøgt juridisk formuleret m.henblik p.
kommunens sære møde. )
I anmeldelse til politi skriver børnehavens chef, at jeg sommeren 2006
skulle have siddet uden bukser på børnehavens fortov, hvilket er usandt
Det usande rygte er opstået alene af , at jeg når jeg på mit eget fortov på
1-3 sekunder lægger dagens aviser ud til genbrug på målerskabet, har haft så
langt overkropstøj hængende ned over underliv, at bukser ifølge politiets
instrukser ikke er juridisk påkrævet, og jeg har troet på det og undladt
shorts ved denne korte 5-skridts-u-turn. Dette er aldrig set af noget barn,
men har skabt overdrevne rygter blandt sladrende voksne, der finder mig
interessant og - med børnehavechefens ord "en del af Nørrebros
mangfoldighed".
Langt overkropstøj er lang skjorte eller vindsjakke eller transer-nederdel
dvs kilt med to slidser.
At tage foto af denne hurtige seance er svært, men når jeg derimod i
*timevis* sidder på medbragt klapstol nær børnehaven, kunne de let tage foto
dvs have bevismateriale, hvis blufærdighedsanklagen havde relation til en
rutine.
At sådant foto ikke findes, er næsten bevis på, at brevets påstand har intet
på sig.
Børnehavens chef skriver , at hun vedr evt bukseløshed var ret ligeglad og
ville udskyde til næste år at konfronere mig med rygtet. Men da forældre
forlanger tilhold og fremviser hjemmesideudskrifter, som de påstår er
skrevet af mig, så anmelder hun til politi.)
At hun i et år ikke ringede eller på anden vis henvendte sig til mig , viser
også at hun ikke har troet på rygterne. Hun har som hun selv skriver,
tidligere gået i dialog med mig og godkendt ALT.
Kan nogen få øje på én eneste lille fejl, jeg har begået i denne sag?
Mødet 9.12 bør handle om udforming af en skriftlig undskyldning fra
børnehaven til mig.
Deres rygtesmederi må formodes at have været medvirkende til autonomhærværk
som fordobledes da "ingen racister i vore gader" blev udbygget med "ingen
transer i vore gader"
- - - - - - -
Lad mig resumere sagens start
1. I 31 år har jeg som "sol-narkoman" været ked af, at et højt hus øst for
min have skygger kl 7-10
2. Overfor min havelåge er der som genbo en børnehave med solbeskinnet
fortovsareal, hvor jeg har læst min avis og drukket min kaffe siddende i
shorts i medbragt klapstol
3. Umotiveret fjerner så i ca 2003 børnehaven et plankeværk med trådnet ,
så bag min klapstol kommer børnehavebørn tæt på mit solsted, hvis de er
nysgerrige.
4. Jeg besvarer høfligt deres spørgsmål om, hvorfor jeg har bare tær, og
hvad jeg hedder
5. Da de ikke ved hvad en isterning er, giver jeg dem en og det godkendes af
en overvågende pædagog tætved.
6. Pludselig i foråret 2007 står to betjente på mit dørtrin og truer med
tilhold, hvis jeg fortsætter at sole mig på det hævdvundne sted. De nævner
intet om bukseløshed eller hjemmeside-udskrifter, som nævntes i det
anmeldelsesbrev, hvormed børnehavechefen fik dem til at rykke ud.
Netop på det valgte sted er der 1. hvis vind , let at flytte i læ, 2.
Hundeejere der går tur lægger vejen omkring for at hilse på mig, idet mine
rutiner er velkendte , og jeg er vellidt i kvarteret , fordi jeg lægger
dagblade ud til genbrug. Præsten i vejens kirke , hvor mine børn er født,
har børn i børnehaven, og jeg snakker ofte med hende, når hun passerer, og
hun og hendes børn har været inde i min have at se fugleunger m.m.
Skal forældre, der ikke har legitim interesse i ændring, kunne forstyrre
mine cirkler?