---

...har dræbt meget film og komedieserie glæde for mig. Man har
efterhånden set så meget at man ved hvad der sker.

Eks. her den anden dag så jeg Vertica Limit. Jeg andede intet om
filmen på forhånd, men fra min tidligere sete film, kunne jeg hurtigt
se hvad der ville ske i løbet af filmen. Med den første scene i filmen
vidste jeg at der ville være en ditto scene i slutningen med en
positiv udgang, akkurat som var det set i Cliffhanger.

Man ved hurtigt at ham, som hovedpersonens søster kommer sammen med,
er en slesk og ond person.
Man ved at ham huleboeren nok skal træde til og redde situationen, som
den bedrevidende mand, han allerede har vist sig at være.

Man ved at der partout skal være en romance, og da den kønne pige er
hovedpersonens søster, så finder man en anden, i serien ligegyldig
pige, hvor lidt romance skal man jo åbenbart have i en film.

Det er faktisk utrolig så tykt, man smører på, når karakterene til de
forskellige figurer i en film skabes. Helten kunne aldrig finde på at
slå en flue ihjel, og skurken er ond hele vejen igennem, egoistisk, og
beregnende.

Bagefter tænkte jeg at filmen var en af de dårligste jeg nogensinde
havde set, men så kom jeg til at tænke på om det bare er fordi jeg har
set for mange film. Det er belastende, når man så hurtigt kan
gennemskue handlingen, og det er trivielt når det altid er lige præcis
i sidste øjeblik at situtaionen reddes. Og som nævnt er kvalmende, at
karakterene i actionfilm er så overdrevne ensidede.

Det var også længe siden jeg havde set et film, som jeg ikke havde
forkundskab til. Jeg gider ikke se film, bare som tidsfordriv. Jeg
sidder tilbage med følelsen af "sikke noget lort", hvorimod en
fremragende film er det hele værd. Derfor ser jeg simpelthen ikke
film, som ikke har fået min. 4-5 stjerner i seriøse blade.


Og nu er det jo ikke kun Verical Limit, der er set 100 gange før:

Her til aften, ser jeg tilfældigvis de sidste 10 minutter af en
basketballfilm her til aften.
Den hed "Mand mod mand" og blev sendt på TVDanmark1

Jeg kommer ind i en scene, hvor der mangler 5 minutter af kampen, og
en splejs bliver som nødreserve sat på banen, og træneren siger "Hold
dig væk fra bolden" Man er jo ikke et sekund i tvivl om at han bliver
helten, og ja selvfølgelig...

Det er det samme med amerikanske komedieserier. Meget sjældent kan man
"overraskes" for det er set 1000 gange før. Eks:
En mand siger noget i stil med "Nu kan det ikke blive værre" og så i
næste sekund sker der træder hans trælse fætter ind i huset. Hehe,
hvor sjovt, hvis altså ikke de 3 foregående komedie serier havde haft
samme opstilling af joke.



Er jeg den eneste, der er træt at forudsigelige handlinger;
helte, der altid klarer skærende i sidste sekund, efter at have været
en overdrevent sympatisk fyr hele vejen igenenm mod en ærkeond person,
som får Saddam Hussein til ligne den flinke grønthandler?


Måske er jeg ogsp bare blevet for gammel(23) til at se de meningsløse
trivielle amerikanske actionfilm, som der er så mange af.

Men bliver amerikanerne, da aldrig trætte af den samme handling
overført til forskellige lokationer?

Og heldigvis laves der da også film, som overrasker, er anderledes og
inspirerende, men der er langt imellem

---

Lars Jakobsen wrote:

>..har dræbt meget film og komedieserie glæde for mig. Man har
>efterhånden set så meget at man ved hvad der sker.

Lars. Du er min nye helt. Jeg ved ikke hvem den gamle var, men det er
ligemeget, fordi du er den nye.

Præcis samme grund til at jeg hadede "What Women Want". Er det meningen
vi skal grine af en fyr der vokser sine ben? Er det en stor overraskelse
at han skriger når han gør det? Har vi ikke set det en million milliard
gange før? Var det ikke i trailerne?
Samt alle de millioner andre klicheer der var i filmen. Jeg har ikke sat
en SPOILER-advarsel, fordi jeg ikke har tænkt mig at spoile noget, men
overrasker slutningen nogen?
Jeg troede et øjeblik jeg skulle blive overrasket over slutningen på
filmen, men blev brutalt hevet tilbage i Hollywood-land.

Men som sagt; siden Lars er min helt har han allerede sagt alt hvad jeg
vil sige, så...

--
..signature

---

Hej Lars.

Du har så evigt ret. Min kone og jeg var også slemt skuffede over Vertical
Limit. Den var så forudsigelig at det var til at brække sig over. Vi
snakkede dengang om, at det virkede som en dyr tv-film, der bare blev vist i
biffen istedet for på tv.

Lars Jakobsen <jakobsen@it.dk> wrote in message
news:3b5f3608.50689687@sunsite.auc.dk...
> ..har dræbt meget film og komedieserie glæde for mig. Man har
> efterhånden set så meget at man ved hvad der sker.
>
> Eks. her den anden dag så jeg Vertica Limit. Jeg andede intet om
> filmen på forhånd, men fra min tidligere sete film, kunne jeg hurtigt
> se hvad der ville ske i løbet af filmen. Med den første scene i filmen
> vidste jeg at der ville være en ditto scene i slutningen med en
> positiv udgang, akkurat som var det set i Cliffhanger.
>
> Man ved hurtigt at ham, som hovedpersonens søster kommer sammen med,
> er en slesk og ond person.
> Man ved at ham huleboeren nok skal træde til og redde situationen, som
> den bedrevidende mand, han allerede har vist sig at være.
>
> Man ved at der partout skal være en romance, og da den kønne pige er
> hovedpersonens søster, så finder man en anden, i serien ligegyldig
> pige, hvor lidt romance skal man jo åbenbart have i en film.
>
> Det er faktisk utrolig så tykt, man smører på, når karakterene til de
> forskellige figurer i en film skabes. Helten kunne aldrig finde på at
> slå en flue ihjel, og skurken er ond hele vejen igennem, egoistisk, og
> beregnende.
>
> Bagefter tænkte jeg at filmen var en af de dårligste jeg nogensinde
> havde set, men så kom jeg til at tænke på om det bare er fordi jeg har
> set for mange film. Det er belastende, når man så hurtigt kan
> gennemskue handlingen, og det er trivielt når det altid er lige præcis
> i sidste øjeblik at situtaionen reddes. Og som nævnt er kvalmende, at
> karakterene i actionfilm er så overdrevne ensidede.
>
> Det var også længe siden jeg havde set et film, som jeg ikke havde
> forkundskab til. Jeg gider ikke se film, bare som tidsfordriv. Jeg
> sidder tilbage med følelsen af "sikke noget lort", hvorimod en
> fremragende film er det hele værd. Derfor ser jeg simpelthen ikke
> film, som ikke har fået min. 4-5 stjerner i seriøse blade.
>
>
> Og nu er det jo ikke kun Verical Limit, der er set 100 gange før:
>
> Her til aften, ser jeg tilfældigvis de sidste 10 minutter af en
> basketballfilm her til aften.
> Den hed "Mand mod mand" og blev sendt på TVDanmark1
>
> Jeg kommer ind i en scene, hvor der mangler 5 minutter af kampen, og
> en splejs bliver som nødreserve sat på banen, og træneren siger "Hold
> dig væk fra bolden" Man er jo ikke et sekund i tvivl om at han bliver
> helten, og ja selvfølgelig...
>
> Det er det samme med amerikanske komedieserier. Meget sjældent kan man
> "overraskes" for det er set 1000 gange før. Eks:
> En mand siger noget i stil med "Nu kan det ikke blive værre" og så i
> næste sekund sker der træder hans trælse fætter ind i huset. Hehe,
> hvor sjovt, hvis altså ikke de 3 foregående komedie serier havde haft
> samme opstilling af joke.
>
>
>
> Er jeg den eneste, der er træt at forudsigelige handlinger;
> helte, der altid klarer skærende i sidste sekund, efter at have været
> en overdrevent sympatisk fyr hele vejen igenenm mod en ærkeond person,
> som får Saddam Hussein til ligne den flinke grønthandler?
>
>
> Måske er jeg ogsp bare blevet for gammel(23) til at se de meningsløse
> trivielle amerikanske actionfilm, som der er så mange af.
>
> Men bliver amerikanerne, da aldrig trætte af den samme handling
> overført til forskellige lokationer?
>
> Og heldigvis laves der da også film, som overrasker, er anderledes og
> inspirerende, men der er langt imellem
>

---

> Er jeg den eneste, der er træt at forudsigelige handlinger;
> helte, der altid klarer skærende i sidste sekund

Det tror jeg nu aldrig jeg bliver træt af - det er ligesom hele drejepunktet
i heltefilm, såsom Indiana Jones - sådan skal det nu en gang være (man skal
dog være klar over at der er tale om en heltefilm - en socialrealistisk film
tilføjet amerikansk helteslutning er til at brække sig over)

Det der går mig allermest på er, som du selv nævner, filmene hvor den lille
dumme dreng bliver alles helt efter en helt urealistisk indsats. Det gælder
dog mest sport- og andre fysisk krævende (for hovedpersonen film.

"Den lille klarer de store" kan dog sagtens være gode film - eks. Erin
Brockovich.

IMHO

- Thïngmand