---

Hannah Arendt om "uskyldige" Adoph Eichmann
Der skabtes i 1960 en urimelig stor interesse om en holocaust-administrator,
som Israel kidnappede fra Sydamerika til hængning efter skueproces i Israel
Eichmann havde søgt og fået kontorjob hos nazierne og fik gennemført, at
tysk og polsk regering skulle sammen sende alle deres jøder til Madagaskar,
hvilket krigen dog forhindrede.
Han var sekretær ved Wannsee-konferencen hvor forflytning af jøderne til
fjernest og østligst muligt Rusland vedtoges, og han administrerede
togtrafik vedr overførsel af Ungarns jøder til kz.
Han blev gjort til syndebuk for en overdreven del af de påstået 6 mio
jødedødsfald under WW2 og
hængt. i 1962
Den respekterede historiker og filosof Hannah Arendt fulgte processen og
høstede stor respekt for en nytænkende bog derom.
Hun så ham som en kontormand, der adlød ordrer og ikke kunne have ændret
omfanget af folkemordet. Et tandhjul i en maskine. Han er ikke mere skyldig
i ondskaben end de fleste andre tyskere, og han var opdraget til at være
pligttro og ikke betvivle overordnedes beslutninger, og enorme antal tyskere
var indirekte medskyldige.Også ikke-tyskere incl nulevende "nidkære
funktionærer" der også er ukritiske overfor "ondskabens banalitet". Du er
skyldig, kan filosoffer hævde.
Ville du have handlet anderledes, hvis du risikerede forflytning til
Østfronten, hvis du ikke adlød ordre?
Undskylder det nogen, at ledende jøder samarbejdede med nazierne for selv at
slippe?
Er det relevant, at Danmark fik sine jøder til Sverige - tyskerne _ønskede_
dette, for at få mest mulig mad ud af et arbejdsomt Danmark med minimal
tumult?
Om Eichmanns overfladiske "hadske antisemitisme" var en facade, der krævedes
til selskabelig brug, kan ingen vurdere i dag - der har nok kørt rutiner og
ritualer, som alle adlød.