Hej Harding,
På trods af, at jeg havde lovet mig selv ikke at gå ind i denne debat,
fik du alligevel "tricket mig" ...
Dine eksempler er gode som illustration af en central problemstilling:
Kan vi stole på de måleresultater, vi præsenteres for og anvender? I
erhvervslivet er vi underkastet mange regler ... vægte skal godkendes,
procedurer skal ISO certificeres, indhold skal deklareres, osv. I det
offentlige skal mange procedurer være helt veldefinerede og transparente
osv. osv.
Fint med det.
Men i denne gruppe er mange af os "lallende do it yourself amatører" på
mange af de tekniske områder og har i mange sammenhænge ikke
nødvendigvis brug for måleresultater, der er nøjagtige ned til den
tredie decimal ...
Mit argument er delvis baseret på økonomiske betragtninger. Man kan vel
teoretisk set altid finde en målemetode, der er endnu bedre end den man
anvender ... den vil typisk også være dyrere ... og hvornår er den så
"god nok"?
Så her kommer mit "godt nok" argument ind ... Hvis jeg skal afgøre om
generatoren på motoren eller laderen fungerer, kan jeg med
tangamperemeteret se om den leverer strøm ... og få et indtryk af
størrelsesordenen ... Jeg ved godt, at jeg ikke kan få et sikkert svar
på spørgsmålet: Lader den med 21,43 eller 21,51 ampere? ... Men det
spørgsmål er ikke så vigtigt at få besvaret i min kontekst
Skal jeg købe en dug til min kone i julegave, er det OK for mig at vide,
at vores spisebord er sådan ca. 90 * 140 cm ... Men skal jeg have pladen
vandret ind i gennem en dør, kan det være vigtigt om det er 89,5 eller
90,5 cm i bredden ...
På en båd har vi så mange ting, som vi kunne måle meget præcist ... er
der 12,4 l eller 12,6 l tilbage i dieseltanken? For mig er det OK at
vide, at der er et sted imellem 10 og 15 l tilbage ... Men siger den
under 5 l, ja, så bliver jeg nervøs! - og så skal der fyldes på ... Jeg
kunne sikkert godt finde et instrument, der helt præcist kunne give mig
meget nøjagtige tal for tankens indhold (jf. Sørens smarte dæksel!) ...
Når jeg skal måle om masten står lige bruger jeg storfaldet og tjekker
med beslaget til vantskruen i dækket i begge sider ... resultatet er
næppe nøjagtigere end til den nærmeste ½ cm. ... Der kunne givetvis
findes en langt mere nøjagtig målemetode ... osv.
Som min gamle professor ofte sagde: "Rigtigt, Torp! ... det kunne være
interessant ... Men er det relevant"?
Og min økonomi er begrænset - derfor vælger jeg ofte målemetoder, der
"er gode nok til mit formål" ... Og derfor klarer jeg mig f.eks. uden
kalibreret tommestok og med mit gule tangamperemeter fra Biltema eller
min gamle skydelære, når jeg befinder mig på båden ... men dér skal jeg
jo heller ikke bygge pyramider, fly eller lave kuglelejer, hvor
måleresultaterne kan være helt kritiske for produktets funktionalitet
eller holdbarhed ...
...
Jeg ved godt, at vi altid kan gøre tingene bedre (i snæver betydning)
end vi gør ... men knaphedens lov gør også, at vi må leve med
kompromisser - og det gælder vel også på vores fritidsbåde ... ?
Pragmatisme versus idealisme?
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"Harding Larsen (slet GHPSG)" <harding@GHPSGlarsen.tdcadsl.dk> skrev i
en meddelelse news:12280400930.646643902495377@dtext.news.tele.dk...
> En måletekniker standsede på en tankstation for at få efterfyldt
> sine dæk.
> Da han var færdig med at bruge tankens dæktrykmåler syntes han
> at der var for lidt luft i dækkene.
> Han tog sit akkrediterede måleudstyr ud af bilen for at
> kontrollere trykket med et noget bedre instrument der
> selvfølgelig var i kontinuerlig kontrol.
> Han konstaterede at tankens måler viste alt for lavt og gjorde
> tankpasseren opmærksom på dette.
> Tankpasseren fortalte at de tidligere havde fået deres
> tankmålere, der alle var ens og af samme fabrikat og type,
> kontrolleret og hver gang viste de det samme når de havde været
> til justering. Derfor havde de besluttet ikke at fortsætte med
> at få dem justeret da de jo altid var i orden og viste det samme
> hver gang de sammenlignede.
> Måleteknikeren spurgte og der ikke var klager over nedslidte dæk.
> Jo dem var der mange af fra deres faste kunder. Alle var enige
> om at det var fordi gummiet i dækkene konstant blev dårligere og
> dårligere; men det kunne tankpasseren jo ikke gøre noget ved.
>
> Et nyetableret firma der ville lave kugler fik store ordre ind
> og startede produktionen.
> De ansatte en kontrolchef og han fik fremstillet en plade med to
> huller i. Den ene på undermål og den anden på overmål.
> En kontrollant fik til opgave at kontrollere samtlige kugler for
> 100% kontrol ville være godt for et nystartet firmas renome.
> Først skulle kuglerne lægges over hullet i undermål, og kun
> ganske få kugler røg igennem hullet. Resten af kuglerne skulle
> hen over hullet der var i overmål og alle kuglerne røg igennem.
> Kontrollanten blev spurgt om der ikke var nogen kugler i
> produktionen der overholdt målet.
> Det var der ikke; men det havde han aldrig tænkt over, han
> passede kun sit arbejde.
> Det firma lukkede for de kunne jo ikke fremstille kugler som
> specificeret fra kunden.
>
> I det antikke Egypten var der dødsstraf for ikke at kalibrere
> længdemålestokken hver fuldmåne. et var de kongelige arkitekters
> vilkår på byggepladser for templer og pyramider, 3000 år før
> vores tidsregning.
> Den kongelige Cubit prototype var defineret og originalen
> udhugget i granit og arbejderne på byggepladserne fik en kopi i
> granit eller træ.
> Det var arkitekternes ansvar at vedligeholde arbejdernes
> målestokke.
>
> I nutiden måler og vejer vi alt. Prøv bare for sjovs skyld at
> føre en samtale helt uden at brug af ord der indeholder mål
> eller vægt.
> Vi er fuldstændig afhængige af målinger.
> Måling kræver fælles viden.
> Metroligi gør ikke meget væsen af sig - den er det stille vand
> med den dybe grund, som få kender men de fleste bruger.
> Man bruger det i tillid til at man deler fælles viden om hvad en
> meter, et kilogram, en liter og en watt er.
>
> Tillid er nødvendig for at metrologi kan binde menneskelig
> aktivitet sammen på tværs af geografiske og faglige grænser.
> Tilliden øges ved stigende udbredelse af netværkssamarbejder,
> fælles enheder og standarder for måleprocedurer, samt
> anerkendelse, akkreditering og gensidig prøvning af hinandens
> målenormaler og laboratorier - mennesket har årtusinders
> erfaring om at livet bliver lettere når man er fælles om
> metrologi.
>
> Mvh/Harding
>
> Flemming Torp <fletop2rp.dk> (kanelbolle) (anmar) skrev:
>>Hej Jens og Søren,
>>
>>Blot en lille tilføjelse:
>>
>>På mit (gule) instrument er der en lille pil påklæbet imellem
>>"tængerne" ... Den kan altså falde af ...
>>Løber strømmen med pilen, viser instrumentet positive tal ...
>>Pilen vender mod den side, hvor displayet sidder.
>>
>>Til Søren: Hvorfor skriver du: "Man måler på
> minustilslutningen,
>>og får angivet summen af hvad der går
>> ind og ud." Kan man ikke måle på en hvilken som helst ledning -
>
>>bare der kun er én leder imellem tængerne?
>>
>>Jeg ville umiddelbart tro, at i Kondrups eksempel forbruges
> 6,2A
>>og der lades med 3.6A, dvs. netto forbruges 2,6, men er usikker
>>på, om der måles på de ledninger, jeg tænker på ...? For det
>>lyder ikke rigtigt i mine ører ...
>>
>>Kondrup: Måler du de - 6,2A fra batteriets + pol ("den røde
>>ledning") til forbrugsstederne - eller? Og hvor måler du de -
>>2,6A? Fra hvad til hvad?
>>Har du prøvet at måle på "den røde ledning" fra laderen til
>>batteriets + og ledningen fra batteriets + til
> forbrugsstederne?
>>
>>Uden at skulle gå i en "fornyet disput med Harding" om
>>instrumentets nøjagtighed ift. producentens specifikationer,
> kan
>>jeg bekræfte Sørens H's erfaringer og tilfredshed med
>>instrumentet. Jeg har også anskaffet en permanent
> batterimåler -
>>BTM -, som kan vise det aktuelle nettoforbrug i amp. på flere
>>"batteribanker" og også de kumulerede tal for forbrug i aH samt
>>spændingen i V samt en enkel visualisering af batteribankens
>>tilstand via nogle dioder (20%, 40%, 60%, 80% og 100% = fuldt
>>opladet) ... Når laderen er sat til, er forbrugstallene
> positive
>>(altså når forbruget er mindre end den strøm, som laderen lader
>>med ...).
>>
>>De to instrumenter (mit BTM og tangamperemeteret) giver samme
>>resultat ... og det vælger jeg så at tro på er godt nok til mit
>>formål ...
...
>>
>>--
>>mvh
>>Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
>>
>>"SørenH" <soren@FJERNhelefamilien.dk> skrev i en meddelelse
>>news:493193d1$0$24426$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>> Kondrup skrev:
>>>> Kære alle
>>>> Jeg har fået et tangamperemeter fra Biltema. Jeg målte under
>>>> opladning
>>>> (på opladet batteri) og samtidigt forbrug til køleskab + et
>>>> par
>>>> lamper. Jeg brugte ZERO knappen, så apparatet var nulstillet
>>>> ved
>>>> målingen.
>>>> Målinger: forbrugsbatteri pos: -6,2 amp; forbrugsbatteri
>>>> neg: -3,6
>>>> amp; lader til batteri pos: -6,0; lader til batteri neg: -
> 6,0.
>>>> Mit spørgsmål er, hvorfor værdiere er med negativt fortegn.
>>>> Forskellen
>>>> på forbrugsbatteri pos: -6,2 og neg: -3,6 (2,6 amp) - er det
>>>> forbruget?
>>>> Er der nogen, der har erfaring med tangamperemeteret, som
> kan
>>>> forklare?
>>>> Hilsen
>>>> Jens
>>>
>>>
>>> Tangamperemeteret måler elektronstrømmen som går igennem det
>>> kabel du kniber omkring, og kan ikke angive det som positiv
>>> eller negativ, men kun retningen strømmen går.
>>> Hvis du vender tangen og kniber om kablet fra den anden side
>>> vil der blive skiftet fortegn, men jeg mener iøvrigt der
> sidder
>>> en pil på meteret som rettesnor (mit eget ligger på båden
> nede
>>> i Frankrig så jeg ka ikke se efter lige nu).
>>>
>>> Man måler på minustilslutningen, og får angivet summen af
> hvad
>>> der går ind og ud. Afleverer laderen på måletidspunktet 10A
> og
>>> dit forbrug er 8A så vil den vise 2A og er forbruget 15A vil
>>> den vise 5A med modsat fortegn af den anden måling.
>>>
>>> Vi er 3 som er aktive i her i gruppen (OleP, FlemmingT og
>>> undertegnede) som for ca 1½ år siden anskaffede Biltemas
>>> tangamperemeter (det gule) og Ole lavede sammenlignende
>>> målinger og fandt at det til almindelig brug for en målgruppe
>>> som os sejlere var af en ganske god kvalitet (good value for
>>> money), men som vi selv var klare over (og som Harding slog
>>> tydelig fast) er der tale om hobbygrej med en langt mindre
>>> nøjagtighed en en laboratoriesag til mange tusinde kroner.
>>>
>>> Jeg for min del har haft meget glæde af mit, og har siden
> fået
>>> installeret et meget nøjagtigt shunt-baseret Battmeter (måler
>>> ind/ud over tid og kan dermed estimere batterikapacitet mm.)
> og
>>> tangamperemeteret viser samme resultat som Battmeteret med
>>> ganske lille afvigelse.
>>>
>>> Til info for andre så kan tangamperemeteret fra Biltema
>>> selvfølgelig osse måle spænding (AC & DC), modstand og et
> antal
>>> andre ting, og koster omkring 300 kroner.
>>>
>>> Mvh
>>> SørenH
>>> s/y Marie af Næstved
>