|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | anderiltte Fra : paladsrevolution@gma~
 | 
 Dato :  26-11-08 17:09
 | 
 |  | 
 
            Jeg faldt over Thomas Rodes opskrift på ovenstånede
http://sondagsavisen.dk/99/01015926/ der står at indgredienserne skal koges - men i hvad - det kan vel ikke
 være den ene dl vand + ½ dl cognac?
 Jeg troede egentlig anderilette var en slags confit de carnard, bare
 kogt (i andefedt) meget længere.
            
             |  |  | 
  Emil (27-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Emil
 | 
 Dato :  27-11-08 01:51
 | 
 |  | 
 
            paladsrevolution@gmail.com wrote:
 >Jeg faldt over Thomas Rodes opskrift på ovenstånede
 >
 >http://sondagsavisen.dk/99/01015926/ >
 >der står at indgredienserne skal koges - men i hvad - det kan vel ikke
 >være den ene dl vand + ½ dl cognac?
 >
 >Jeg troede egentlig anderilette var en slags confit de carnard, bare
 >kogt (i andefedt) meget længere.
 Du står stærkt i din tro. Opskriften er en vittighed.
 Der står dog 1 dl. ande- /gåsefedt, ikke vand.
 Men ellers en opskrift, som ej burde have sin gang her på jorden.
 m.v.h. Emil
            
             |  |  | 
  Anders Halskov-Jense~ (27-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Halskov-Jense~
 | 
 Dato :  27-11-08 15:31
 | 
 |  | 
 "Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse 
 news:ojqri4596sm93ssniqmnbhi72gep2u7jbd@4ax.com...
 > paladsrevolution@gmail.com wrote:
 >
 >>Jeg faldt over Thomas Rodes opskrift på ovenstånede
 >>
 >>http://sondagsavisen.dk/99/01015926/ >>
 >>der står at indgredienserne skal koges - men i hvad - det kan vel ikke
 >>være den ene dl vand + ½ dl cognac?
 >>
 >>Jeg troede egentlig anderilette var en slags confit de carnard, bare
 >>kogt (i andefedt) meget længere.
 >
 > Du står stærkt i din tro. Opskriften er en vittighed.
 > Der står dog 1 dl. ande- /gåsefedt, ikke vand.
 > Men ellers en opskrift, som ej burde have sin gang her på jorden.
 >
 >
 > m.v.h. Emil
 Så bliver du nødt til at forklare, hvad der er galt med den. Jeg synes den 
 ser meget tilforladelig ud+
 Anders 
            
             |  |  | 
   Kasper Bergholt (27-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Bergholt
 | 
 Dato :  27-11-08 21:01
 | 
 |  | 
 
            On Thu, 27 Nov 2008 15:31:27 +0100, "Anders Halskov-Jensen"
 <anders@dontgetspam.dk> wrote:
 >
 >"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse 
 >news:ojqri4596sm93ssniqmnbhi72gep2u7jbd@4ax.com...
 >> paladsrevolution@gmail.com wrote:
 >>
 >>>Jeg faldt over Thomas Rodes opskrift på ovenstånede
 >>>
 >>>http://sondagsavisen.dk/99/01015926/ >>>
 >>>der står at indgredienserne skal koges - men i hvad - det kan vel ikke
 >>>være den ene dl vand + ½ dl cognac?
 >>>
 >>>Jeg troede egentlig anderilette var en slags confit de carnard, bare
 >>>kogt (i andefedt) meget længere.
 >>
 >> Du står stærkt i din tro. Opskriften er en vittighed.
 >> Der står dog 1 dl. ande- /gåsefedt, ikke vand.
 >> Men ellers en opskrift, som ej burde have sin gang her på jorden.
 >>
 >>
 >> m.v.h. Emil
 >
 >
 >
 >Så bliver du nødt til at forklare, hvad der er galt med den. Jeg synes den 
 >ser meget tilforladelig ud+
 Jeg vil lad Emil svare for sig selv, men jeg studsede over tre ting:
 tilberedelsestiden på 2-3 timer; 2) saltningen under tilberedningen.
 3) mængden af fedt/væske ift. kød.
 Jeg ville vælge en lavere temperatur (opskriften angiver desværre
 ingen temperatur), og så tilberede rilletten over langt flere timer,
 gerne i ovn.
 Derudover ville jeg forsalte kødemnerne i 16-30 timer, inden
 tilberedning for dels at trække vand ud, dels konservere.
 Grundlæggende findes der to tilberedelsesmetoder til rillette --
 kogning i suppe/fond & andefedt. De kan naturlgivis kombineres. Det
 har jeg selv gjort i forbindelse med en opskrift på rillettes af and.
http://www.bergholt.net/rillette_af_and.html Og nå ja -- 14 gram salt til ét kilo kød finder jeg også som værende i
 den høje ende.
 ---
 Mvh.
 Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net  (Bergholts opskrifter)
            
             |  |  | 
    Kasper Bergholt (27-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Bergholt
 | 
 Dato :  27-11-08 21:10
 | 
 |  | 
 
            On Thu, 27 Nov 2008 21:00:50 +0100, Kasper Bergholt
 <mxnxgx@tiscali.dk> wrote:
 >>
 >>"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse 
 >>news:ojqri4596sm93ssniqmnbhi72gep2u7jbd@4ax.com...
 >>> paladsrevolution@gmail.com wrote:
 >>>
 >>>>http://sondagsavisen.dk/99/01015926/ >>>>
 >Jeg vil lad Emil svare for sig selv, men jeg studsede over tre ting:
 >tilberedelsestiden på 2-3 timer; 2) saltningen under tilberedningen.
 >3) mængden af fedt/væske ift. kød.
 >
 >http://www.bergholt.net/rillette_af_and.html >
 >Og nå ja -- 14 gram salt til ét kilo kød finder jeg også som værende i
 >den høje ende.
 >
 Og Emil for jo nærmest lov at svare, for min opskrift citerer et
 indlæg fra denne gruppe, hvor der står (ang. temperaturstyringen):
 "Hvis der tilstræbes en mørhed uden trevler, kan temperaturen med
 fordel holdes lidt over 65 grader i nogle timer/dage for fjerkræ.
 Okse- og svinekød i hele stykker kan nøjes med ca. 58 grader C., da de
 normalt ikke indeholder de samme sygdomsfremkaldende elementer.
 Herved omdannes bindevæv til en gele-agtig konsistens, og ALLE kendte
 sygdomsfremkaldende elementer dør (bortset fra jordbakterier; men det
 gælder jo for mange sporedannende giftstoffer).
 Har man ikke mulighed for at styre temperaturen nøjagtigt, kan en
 riskogers ´holde varm funktion´ være løsningen. Riskogere kan ikke
 koge ris; men de er velegnede til lavtemperaturstegning / koldstegning
 af alt kød (også fisk), specielt gode til sammenkogte retter.
 Det er vigtigt med temperaturstyringen. Mellem 80 - 90 grader bliver
 muskelfibrene hårde, for så igen ved kogepunktet at blive møre.
 Måler man på bunden af en simrende sovsegryde på en massekogeplade,
 vil temperaturen typisk være omkring/lidt over 90 grader. Men det var
 altså på bunden. Det er rent lotteri, om kødet i sovsen herved bliver
 hårdt og uspiseligt, eller det lækre måltid man forventer."
 Ved kogning i gryde, som opskriften foreskriver, så er temperaturen
 mellem 90 og 130, vil jeg skyde på, selv om der koges for lavest mulig
 varme.
 ---
 Mvh.
 Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net  (Bergholts opskrifter)
            
             |  |  | 
     Anders Halskov-Jense~ (27-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Halskov-Jense~
 | 
 Dato :  27-11-08 22:03
 | 
 |  | 
 sningen. Riskogere kan ikke
 > koge ris; men de er velegnede til lavtemperaturstegning / koldstegning
 > af alt kød (også fisk), specielt gode til sammenkogte retter.
 >
 > Det er vigtigt med temperaturstyringen. Mellem 80 - 90 grader bliver
 > muskelfibrene hårde, for så igen ved kogepunktet at blive møre.
 > Måler man på bunden af en simrende sovsegryde på en massekogeplade,
 > vil temperaturen typisk være omkring/lidt over 90 grader. Men det var
 > altså på bunden. Det er rent lotteri, om kødet i sovsen herved bliver
 > hårdt og uspiseligt, eller det lækre måltid man forventer."
 >
 > Ved kogning i gryde, som opskriften foreskriver, så er temperaturen
 > mellem 90 og 130, vil jeg skyde på, selv om der koges for lavest mulig
 > varme.
 >
 >
 > ---
 > Mvh.
 > Kasper Bergholt
 > http://www.bergholt.net  (Bergholts opskrifter)
 >
 Jamen, det er da rigtigt at moderne videnskabelig gastronomi har gode 
 resultater med at kombinere lav temperatur med lang tid.
 Jeg kan bare ikke se at en hel traditionel metode(Kog kød i fedt 2-3 timer 
 ved svag varme) ligefrem skulle berettige at "opskriften ej burde have sin 
 gang her på jorden". Sådan har man da lavet rillette i hundrede år..........
 Og jeg tiltror da Thomas Rode en vis evne til at lave mad    Anders 
            
             |  |  | 
   Emil (28-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Emil
 | 
 Dato :  28-11-08 00:45
 | 
 |  | "Anders Halskov-Jensen" wrote:
 
 >Så bliver du nødt til at forklare, hvad der er galt med den. Jeg synes den
 >ser meget tilforladelig ud
 
 Det er lidt trist, at du ikke kan gennemskue fejlene i opskriften.
 Da du sikkert ikke er alene, kommer her en svada om problemerne:
 
 >Anderilette
 >3. november 2008 16:26
 >Af THOMAS RODE ANDERSEN, online@sondagsavisen.dk
 >· 800 g andelårkød (skåret i tern)
 >· 200 g koge flæsk (skåret i tern)
 
 Allerede her ringer alarmklokkerne. Den gode Ali-Bab brugte også flæsk
 i sine anbefalinger til riletteopskrifter, da han mente, at den gode
 smag sad i fedtet; og det er jo ganske rigtigt.
 Men han kaldte sin opskrift for "Ande- og flæskerilette", som jo nok
 må anderkendes som den korrekte betegnelse. Men OK, her er der 80%
 andekød, så overskriften må godkendes.
 
 Da retten indeholder så meget andet fedtstof, kan jeg ikke se nogen
 grund til, at man skal pøse grisefedt i retten.
 
 
 >· 5 g frisk kværnet sort peber
 
 Det er ganske meget, faktisk er det en spske. (20 ml, eller et halvt
 snapseglas) af højpotent friskt kværnet peber. Bruger man denne
 mængde, vil man ikke være i stand til at smage maden, da smagsløgene
 ville være bedøvede.
 Det kan så være en kommafejl, for 0,5 gram kan være OK.
 Men her begynder lattermusklerne at røre på sig.
 
 
 >· 14 g groft uraffineret havsalt
 
 Her kommer jeg, helt spontant, til at grine højt, og dømmer i mit
 stille sind forfatteren til at være dummere end en madskribent kan
 tillade sig.
 Til et kg kød, vil 10 gram være passende. Men OK, hvis smagsløgene
 allerede er bedøvede af en overdosis peber, kan det være nødvendigt.
 
 Og hvorfor skal det være _uraffineret_ havsalt? Jo, så får vi alle
 skarvklatterne og afslib fra skibenes bundmaling med - plus alt det
 løse fra kloarkerne, det giver jo altsammen smag.
 Hvorfor havsalt? Intet menneske på denne jord kan smage forskel på
 _opløste_ bordsalte.
 
 Hvis du er i tvivl, så Google på "livets salt" (med gåseøjnene).
 Vi kan alene skelne (og nyde forskellighederne i saltene) p.gr.a. de
 forskellege krystalformer. Opløst kan ingen smage forskel.
 
 
 >· ½ dl Cognac
 
 Lidt nyt i den kontekst. Men det vil sikkert bibringe en god smag.
 
 
 >· 1 dl ande/gåsefedt
 
 Måske OK. Jeg ville nok have skrevet noget i retning af: Den færdige
 konfit skal have et tyndt låg af fedt p.gr.a. holdbarheden.
 
 
 >· krydderpose indeholdende nelliker, allehånde, korianderfrø, hel kanel
 
 Så fik jeg igen rørt lattermusklerne. Der mangler mængdeangivelser.
 Der er fanden til forskel på hvilke mængder man bruger.
 Hvor stor er en pose?
 Følger man opskriften, vil man garanteret ikke kunne smage andelåret,
 så skift det ud med noget andet, billigere kød.
 
 
 >· 1 lille bouquet garni
 >· lidt vand
 
 Hvor meget er lille og lidt?
 Den erfarne kan sagtens håndtere udtrykkene; men nu var den publiceret
 i en husstandsomdelt avis.
 
 
 >Alle ingredienser blandes i en gryde og koges op.
 >Varmen reduceres og grydens indhold koges ved svag varme 2- 3 timer og
 >hældes op i et sigte. Gem væsken!
 
 Fremgangsmåden giver uappetitligt gråt kød, som aldeles ikke
 har noget med rilette at gøre.
 
 
 >Kødet plukkes meget fint og blandes med væsken og smages evt. til.
 >Rilleten kan støbes i en terrine form, således at den kan skæres i skiver
 >eller blot kommes i en krukke med låg så man ved hjælp af en kniv kan
 >smøre den på et stykke, gerne ristet landbrød.
 
 Kødet skal ikke plukkes; det skal mases. Det er jo ikke øjenbryn eller
 fjer vi taler om.
 Smages til? Ha,ha.
 
 
 THOMAS RODE ANDERSEN, online@sondagsavisen.dk, har garanteret kigget i
 de gamle opskrifter, hvor mål, vægt, tid og temperatur var præget af
 datidens teknologi. Fejlene går igen.
 
 De gamle opskrifter baserer sig på et brændefyret støbejernskomfur,
 hvor gryderne kom i kog, og derefter sat til side på komfuret.
 Eftervarmen var betragtelig, hvorfor en egentlig
 lavtemperaturvarmebehandling faktisk opstod. Det vidste de bare ikke
 dengang; men det virkede.
 
 At oversætte datidens teknologi til nutidens, kræver omtanke og viden.
 Og det magter han, helt åbenlyst, ikke.
 
 
 m.v.h. Emil
 
 
 |  |  | 
    Anders Halskov-Jense~ (28-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Halskov-Jense~
 | 
 Dato :  28-11-08 07:02
 | 
 |  | 
 >
 > THOMAS RODE ANDERSEN, online@sondagsavisen.dk, har garanteret kigget i
 > de gamle opskrifter, hvor mål, vægt, tid og temperatur var præget af
 > datidens teknologi. Fejlene går igen.
 >
 > De gamle opskrifter baserer sig på et brændefyret støbejernskomfur,
 > hvor gryderne kom i kog, og derefter sat til side på komfuret.
 > Eftervarmen var betragtelig, hvorfor en egentlig
 > lavtemperaturvarmebehandling faktisk opstod. Det vidste de bare ikke
 > dengang; men det virkede.
 >
 > At oversætte datidens teknologi til nutidens, kræver omtanke og viden.
 > Og det magter han, helt åbenlyst, ikke.
 >
 >
 > m.v.h. Emil
 
 
 
 Thomas Rode Andersen er chefkok på Kong hans, der har en Michelinstjerne og
 et glimrende køkken. Jeg er sikker på, at han er bedre til at lave mad end
 flertallet her i gruppen. Det er muligt at han(som mange kokke) ikke er
 specielt god til at at skrive opskrifter, og at mængdeangivelser er
 upræcise. Men din rigide indgang til opskriften og efterfølgende dissekering
 af den er imo en smule fjollet. De færreste opskrifter er tjent med præcise
 mål, når det gælder krydring, da kvaliteten og smagen af krydderurter og
 krydderier varierer for meget. Det kræver fornemmelse for mad, intuition og
 godt kendskab til sine råvarer at lave god mad. også selvom man følger en
 opskrift.
 Det er bedre at smage sig frem end at måle sig frem.
 
 Anders
 
 
 
 
 
 |  |  | 
     Kasper Bergholt (28-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kasper Bergholt
 | 
 Dato :  28-11-08 12:17
 | 
 |  | 
 
            On Fri, 28 Nov 2008 07:01:44 +0100, "Anders Halskov-Jensen"
 <anders@dontgetspam.dk> wrote:
 >
 >>
 >> THOMAS RODE ANDERSEN, online@sondagsavisen.dk, har garanteret kigget i
 >> de gamle opskrifter, hvor mål, vægt, tid og temperatur var præget af
 >> datidens teknologi. Fejlene går igen.
 >>
 >> De gamle opskrifter baserer sig på et brændefyret støbejernskomfur,
 >> hvor gryderne kom i kog, og derefter sat til side på komfuret.
 >> Eftervarmen var betragtelig, hvorfor en egentlig
 >> lavtemperaturvarmebehandling faktisk opstod. Det vidste de bare ikke
 >> dengang; men det virkede.
 >>
 >> At oversætte datidens teknologi til nutidens, kræver omtanke og viden.
 >> Og det magter han, helt åbenlyst, ikke.
 >>
 >>
 >> m.v.h. Emil
 >
 >
 >
 >Thomas Rode Andersen er chefkok på Kong hans, der har en Michelinstjerne og 
 >et glimrende køkken. Jeg er sikker på, at han er bedre til at lave mad end 
 >flertallet her i gruppen. 
 Jeg har spist på Kong Hans et par gange -- og det var fremragende.
 Intet mindre. Dessertserveringen står på min top tre-liste over
 desserter nogensinde. Så ingen tvivl om, at Thomas kan lave fornem
 mad. 
 Forrige år var han jo også rundt og prøvespise 20-30 trestjernede
 restauranter i Frankrig, så han har fingeren på pulsen, ingen tvivl om
 det.
 Ikke desto mindre kan en venstrehåndsopskrift jo godt skuffe.
 Jeg synes nu ikke opskriften er så morsom som Emil gør, men vi har
 også forskellige tilgange til madlavning -- omend vores interesser
 ofte mødes (fx temperaturstyring).
 > De færreste opskrifter er tjent med præcise 
 >mål, når det gælder krydring, da kvaliteten og smagen af krydderurter og 
 >krydderier varierer for meget. Det kræver fornemmelse for mad, intuition og 
 >godt kendskab til sine råvarer at lave god mad. også selvom man følger en 
 >opskrift. Det er bedre at smage sig frem end at måle sig frem.
 "Vigtigt er det ogsaa, at den Arbejdende maa forstaa, at alle Vægt- og
 Maalforhold kun kan angives relativt, eftersom Jævne-Evnen og
 Smagsstyrken er forskellige og ofte afviger betydeligt i de anvendte
 varer.  Initiativet maa derfor overalt bibeholdes hos den udøvende
 Mad-Tilbereder." (Escoffier) 
 Jeg er vild med den sidste sætning. Tungt sprog, men flot!
 ---
 Mvh.
 Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net  (Bergholts opskrifter -- Senest: andebryst med
 kardemommeæbler)
            
             |  |  | 
      Max (28-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Max
 | 
 Dato :  28-11-08 12:30
 | 
 |  | Hej Kasper
 
 > "Vigtigt er det ogsaa, at den Arbejdende maa forstaa, at alle Vægt- og
 > Maalforhold kun kan angives relativt, eftersom Jævne-Evnen og
 > Smagsstyrken er forskellige og ofte afviger betydeligt i de anvendte
 > varer.  Initiativet maa derfor overalt bibeholdes hos den udøvende
 > Mad-Tilbereder." (Escoffier)
 >
 > Jeg er vild med den sidste sætning. Tungt sprog, men flot!
 
 Ja, og den præcisere jo også at god mad ikke kommer af
 opskrifter, men af Mad-Tilberederen.
 
 --
 Mvh Max
 
 
 
 
 |  |  | 
     Emil (29-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Emil
 | 
 Dato :  29-11-08 02:06
 | 
 |  | "Anders Halskov-Jensen" wrote:
 
 >Thomas Rode Andersen er chefkok på Kong hans, der har en Michelinstjerne og
 >et glimrende køkken. Jeg er sikker på, at han er bedre til at lave mad end
 >flertallet her i gruppen.
 
 Så burde han slet ikke publicere sine opskrifter i en husstandsomdelt
 avis. Helt forkert målgruppe.
 
 
 >Det er bedre at smage sig frem end at måle sig frem.
 
 Korrekt, hvis man véd, hvordan det bør smage! Det er her det går galt.
 Den gennemsnitlige læser af Søndagsavisen har aldrig prøvet en
 lignende opskrift, og véd derfor ikke hvordan det bør smage.
 At opgive vægt af krydderier er fint nok. Der er bare det problem, at
 de færreste læsere kan afveje så små mængder.
 
 Opskrifter i den slags medier, bør være helt konkrete, bruge alment
 brugte måleenheder (stk., teske, spsk. o.s.v.).
 
 Havde opskriften været i denne gruppe, eller i et madmagasin, ville
 jeg ikke have løftet et øjenbryn, eller fundet den morsom.
 
 Men det er der åbenbart ingen, som er enig i. Jeg nød dog min griner.
 
 
 m.v.h. Emil
 
 
 |  |  | 
    Anders Halskov-Jense~ (28-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Halskov-Jense~
 | 
 Dato :  28-11-08 21:39
 | 
 |  | 
 
 > Og hvorfor skal det være _uraffineret_ havsalt? Jo, så får vi alle
 > skarvklatterne og afslib fra skibenes bundmaling med - plus alt det
 > løse fra kloarkerne, det giver jo altsammen smag.
 > Hvorfor havsalt? Intet menneske på denne jord kan smage forskel på
 > _opløste_ bordsalte.
 >
 > Hvis du er i tvivl, så Google på "livets salt" (med gåseøjnene).
 > Vi kan alene skelne (og nyde forskellighederne i saltene) p.gr.a. de
 > forskellege krystalformer. Opløst kan ingen smage forskel.
 >
 >
 > m.v.h. Emil
 
 Jeg har prøvet at Google som du sagde, men finder ikke lige noget om
 blindsmagning af salt. Tænkte du på et specifikt link?
 
 
 Anders
 
 
 
 
 |  |  | 
     Emil (29-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Emil
 | 
 Dato :  29-11-08 00:14
 | 
 |  | 
 
            "Anders Halskov-Jensen" wrote:
 >Emil skrev:
 >> Hvis du er i tvivl, så Google på "livets salt" (med gåseøjnene).
 >Jeg har prøvet at Google som du sagde, men finder ikke lige noget om 
 >blindsmagning af salt. Tænkte du på et specifikt link?
 Mystisk! Når jeg Googler med følgende linie, kommer det op som 1. hit:
 "livets salt" blindsmagning
 Det er PDF-filen, som skal hentes.
 Never mind, her er det direkte link:
 <http://www.techmedia.dk/files/pdf/dak/side36-38dak4-04.pdf> Hvis den slags falder i din smag, er her et link til
 indholdsfortegnelsen over klummer i Dansk Kemi  "Kemikeren i
 køkkenet":
 <http://www.techmedia.dk/default.asp?Action=List&CategoryID=378&pagenum=1> God fornøjelse.
 m.v.h. Emil
            
             |  |  | 
      Klaus Alexander Seis~ (29-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~
 | 
 Dato :  29-11-08 00:20
 | 
 |  | 
 
            Emil skrev:
 > Når jeg Googler med følgende linie, kommer det op som 1. hit:
 > "livets salt" blindsmagning
 Google tilpasser svarene efter hvad man tidligere har søgt på (prøv 
 fx at slette alle dine Google-cookies og søg igen), så de resultater 
 jeg får er ikke nødvendigvis de samme som du får.
 Mvh,
 -- 
 Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/ |  |  | 
       Emil (29-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Emil
 | 
 Dato :  29-11-08 00:24
 | 
 |  | Klaus Alexander Seistrup wrote:
 
 >Google tilpasser svarene efter hvad man tidligere har søgt på (prøv
 >fx at slette alle dine Google-cookies og søg igen), så de resultater
 >jeg får er ikke nødvendigvis de samme som du får.
 
 Det var jeg ikke klar over.
 Så må jeg vænne mig til at medsende direkte links.
 
 Tak for info.
 
 
 m.v.h. Emil
 
 
 |  |  | 
      Anders Halskov-Jense~ (29-11-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Halskov-Jense~
 | 
 Dato :  29-11-08 12:05
 | 
 |  | 
 "Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse 
 news:d4q0j4d0fu34sepnk0ttksbbepcvnksgnt@4ax.com...
 > "Anders Halskov-Jensen" wrote:
 >
 >>Emil skrev:
 >>> Hvis du er i tvivl, så Google på "livets salt" (med gåseøjnene).
 >
 >>Jeg har prøvet at Google som du sagde, men finder ikke lige noget om
 >>blindsmagning af salt. Tænkte du på et specifikt link?
 >
 > Mystisk! Når jeg Googler med følgende linie, kommer det op som 1. hit:
 > "livets salt" blindsmagning
 > Det er PDF-filen, som skal hentes.
 >
 > Never mind, her er det direkte link:
 > <http://www.techmedia.dk/files/pdf/dak/side36-38dak4-04.pdf> >
 > Hvis den slags falder i din smag, er her et link til
 > indholdsfortegnelsen over klummer i Dansk Kemi  "Kemikeren i
 > køkkenet":
 > <http://www.techmedia.dk/default.asp?Action=List&CategoryID=378&pagenum=1> > God fornøjelse.
 >
 >
 > m.v.h. Emil
 Perfekt!
 Tak....
 Anders 
            
             |  |  | 
       Emil (05-12-2008) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Emil
 | 
 Dato :  05-12-08 03:51
 | 
 |  | 
 
            "Anders Halskov-Jensen" wrote:
 >"Emil" skrev
 >> "livets salt" blindsmagning
 >> <http://www.techmedia.dk/files/pdf/dak/side36-38dak4-04.pdf> >Tak....
 Så skal vi da også lige have krøllen på halen:
 Man kan faktisk godt opnå de forskellige oplevelser af de forskellige
 krystallinske former for salt, selv om man bruger dem i sammenkogte
 retter, og i bagværk (F.eks. Camilla Plum´s bog: Et ordentligt brød).
 Salt opløses i væde, og kan ikke opløses i olie.
 Metoden er at koge saltkrystallerne i olie ved medium varme. Vand vil
 fordampe, og under afkøling vil de opståede hulrum efter vandet blive
 erstattet af olien. Temperaturen er nem at kontrollere ved denne
 metode: Når det begynder at boble fint fra saltkrystallerne tages
 gryden af varmen, omrøres for at fjerne boblerne, og sættes til
 afkøling. Nemmere kan det næppe blive.
 De olierede saltkrystaller kommes i retten/bagværket så sent som
 muligt, og fugten i serveringen har ikke en chance for at ødelægge
 oplevelsen af de forskellige former for saltkrystaller.
 Jeg har aldig set metoden brugt i nogen former for opskrifter, så man
 skal tænke sig grundigt om, før man serverer for andre. Men metoden
 åbner en række interessante muligheder.
 m.v.h. Emil
            
             |  |  | 
 |  |