---

Jeg har afprøvet mobileme. Det som blev hovedet på sømmet var
langsommeligheden i forhold til google, og at funktionen til at
nulstille adgangskoden ikke virker når det forventes.
Altså nul mobileme til mig.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> Jeg har afprøvet mobileme. Det som blev hovedet på sømmet var
> langsommeligheden i forhold til google, og at funktionen til at
> nulstille adgangskoden ikke virker når det forventes.
> Altså nul mobileme til mig.

Det er rigtigt, at web-interfacet ikke er så kvikt, men det er jo heller
ikke alle, der har brug for det. MobileMe kører jo også i baggrunden og
synkroniserer mellem ens Mac'er og iPhone. Selvfølgelig skal man vælge
det system, man har det bedst med.
Hvad mener du med det sidste? Hvornår forventes funktionen til
at nulstille adgangskoden at virke? Jeg nulstiller da aldrig en
adgangskode.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
>
> > Jeg har afprøvet mobileme. Det som blev hovedet på sømmet var
> > langsommeligheden i forhold til google, og at funktionen til at
> > nulstille adgangskoden ikke virker når det forventes.
> > Altså nul mobileme til mig.
>
> Det er rigtigt, at web-interfacet ikke er så kvikt, men det er jo heller
> ikke alle, der har brug for det. MobileMe kører jo også i baggrunden og
> synkroniserer mellem ens Mac'er og iPhone. Selvfølgelig skal man vælge
> det system, man har det bedst med.
> Hvad mener du med det sidste? Hvornår forventes funktionen til
> at nulstille adgangskoden at virke? Jeg nulstiller da aldrig en
> adgangskode.

Jeg er glad for du giver lidt modstand her.

Og god pointe du har. Som fast bruger benytter du selvfølgelig ikke
Internet-grænsefladen. Det havde jeg ikke lige tænkt over.
Skønheden i Apples system er selvfølgelig integrationen med deres
produkter i øvrigt som du påpeger. Men da jeg også forsøger af få en PC
sømløst med har jeg været meget afhængig af at bruge deres
Internet-snitflade også.

Med hensyn til adgangskode, så det ud til at Apple ikke accepterede mit
brugernavn som jeg også brugte på AppleStore, men da jeg efterhånden fik
lirket hele min me.com adresse ind som brugernavn kunne jeg igen få
adgang. Men ikke i første omgang. Og den ballade har jeg haft de sidste
mange gange gennem tiden jeg har afprøvet mobileme/.mac (noget helt
andet kan man bruge sin mac-adresse stadigvæk?)

Noget jeg lægger vægt på, er at systemet har en god procedure for glemt
kodeord. Når jeg så afprøver dette, har mobileme ale gange været
utroligt tungt og problematisk.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> Med hensyn til adgangskode, så det ud til at Apple ikke accepterede mit
> brugernavn som jeg også brugte på AppleStore, men da jeg efterhånden fik
> lirket hele min me.com adresse ind som brugernavn kunne jeg igen få
> adgang. Men ikke i første omgang. Og den ballade har jeg haft de sidste
> mange gange gennem tiden jeg har afprøvet mobileme/.mac (noget helt
> andet kan man bruge sin mac-adresse stadigvæk?)

Ens .Mac-adresse skulle være ens for tid og evighed. Man kan stadig
bruge din til chat med iChat eller AIM, selv om man ikke længere betaler
til .Mac eller MobileMe. Sådan plejer det i hvert fald at være, men jeg
kan jo ikke rigtig efterprøve det, da jeg stadig betaler. Apple lavede
det for nogle år siden sådan, at man har en fælles login til alle deres
tjeneste. Det er f.eks. support, iChat, Apple Store etc. Her er det
smart at vælge sin .Mac-/MobileMe-adresse, hvis man har sådan en, men
alle e-mail-adresser kan vist bruges.

> Noget jeg lægger vægt på, er at systemet har en god procedure for glemt
> kodeord. Når jeg så afprøver dette, har mobileme ale gange været
> utroligt tungt og problematisk.

OK. Jeg plejer at bruge nogle få kodeord til alle den slags adgange. På
den måde kan jeg nemmere huske mit kodeord.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> > Noget jeg lægger vægt på, er at systemet har en god procedure for glemt
> > kodeord. Når jeg så afprøver dette, har mobileme ale gange været
> > utroligt tungt og problematisk.
>
> OK. Jeg plejer at bruge nogle få kodeord til alle den slags adgange. På
> den måde kan jeg nemmere huske mit kodeord.

Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>
> > Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
>
> > > Noget jeg lægger vægt på, er at systemet har en god procedure for glemt
> > > kodeord. Når jeg så afprøver dette, har mobileme ale gange været
> > > utroligt tungt og problematisk.
> >
> > OK. Jeg plejer at bruge nogle få kodeord til alle den slags adgange. På
> > den måde kan jeg nemmere huske mit kodeord.
>
> Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
> kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.

for guds skyld .. lad være med at kalde passwords for "feltråb" ... det
er simpelthen for åndsvagt ..

/thomas

---

Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:

> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
> > Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> >
> > > Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
> >
> > > > Noget jeg lægger vægt på, er at systemet har en god procedure for glemt
> > > > kodeord. Når jeg så afprøver dette, har mobileme ale gange været
> > > > utroligt tungt og problematisk.
> > >
> > > OK. Jeg plejer at bruge nogle få kodeord til alle den slags adgange. På
> > > den måde kan jeg nemmere huske mit kodeord.
> >
> > Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
> > kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.
>
> for guds skyld .. lad være med at kalde passwords for "feltråb" ... det
> er simpelthen for åndsvagt ..

Løgstrup taler om vigtigheden af spontane livsytringer, dette glemmer
jeg sent

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

On 20/11/08 23.00, Thomas von Hassel wrote:
>> Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
>> kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.
>
> for guds skyld .. lad være med at kalde passwords for "feltråb" ... det
> er simpelthen for åndsvagt ..

Ha ha ha. Jeg synes det er /genialt/. Alt den her snak om at 'password'
ikke kan bruges på dansk, har forvirret Per så meget, at han nu istedet
for kun at bruge ét ukendt ord er begyndt at bruge to.

Det' smukt!

--
Peter Farsinsen
fornavn@efternavn.dk

---

Thomas von Hassel skrev:
> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
>> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
>>
>>> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
>>>> Noget jeg lægger vægt på, er at systemet har en god procedure for glemt
>>>> kodeord. Når jeg så afprøver dette, har mobileme ale gange været
>>>> utroligt tungt og problematisk.
>>> OK. Jeg plejer at bruge nogle få kodeord til alle den slags adgange. På
>>> den måde kan jeg nemmere huske mit kodeord.
>> Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
>> kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.
>
> for guds skyld .. lad være med at kalde passwords for "feltråb" ... det
> er simpelthen for åndsvagt ..

Feltråb synes jeg ellers netop kunne gå an. Løsen holder ikke.

Nu ikke så anglofil!

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Thomas von Hassel skrev:
> > Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
> >
> >> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> >>
> >>> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
> >>>> Noget jeg lægger vægt på, er at systemet har en god procedure for glemt
> >>>> kodeord. Når jeg så afprøver dette, har mobileme ale gange været
> >>>> utroligt tungt og problematisk.
> >>> OK. Jeg plejer at bruge nogle få kodeord til alle den slags adgange. På
> >>> den måde kan jeg nemmere huske mit kodeord.
> >> Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
> >> kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.
> >
> > for guds skyld .. lad være med at kalde passwords for "feltråb" ... det
> > er simpelthen for åndsvagt ..
>
> Feltråb synes jeg ellers netop kunne gå an. Løsen holder ikke.

Lösenord er da svansk.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:

> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
> > Thomas von Hassel skrev:
> > > Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
> > >
> > >> Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> > >>
> > >>> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
> > >>>> Noget jeg lægger vægt på, er at systemet har en god procedure for glemt
> > >>>> kodeord. Når jeg så afprøver dette, har mobileme ale gange været
> > >>>> utroligt tungt og problematisk.
> > >>> OK. Jeg plejer at bruge nogle få kodeord til alle den slags adgange. På
> > >>> den måde kan jeg nemmere huske mit kodeord.
> > >> Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
> > >> kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.
> > >
> > > for guds skyld .. lad være med at kalde passwords for "feltråb" ... det
> > > er simpelthen for åndsvagt ..
> >
> > Feltråb synes jeg ellers netop kunne gå an. Løsen holder ikke.
>
> Lösenord er da svansk.

Adgangskode kan jeg gå med til .. Password forstår de fleste ... nu skal
vi dælme ikke have franske tilstande ..


/thomas

---

Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:

> Flemming Rubini <012008fr@gmail.com> wrote:
>
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >
> > > Feltråb synes jeg ellers netop kunne gå an. Løsen holder ikke.
> >
> > Lösenord er da svansk.
>
> Adgangskode kan jeg gå med til .. Password forstår de fleste ... nu skal
> vi dælme ikke have franske tilstande ..

Mot de passe
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark

---

Flemming Rubini skrev:

>>>> Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
>>>> kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.
>>> for guds skyld .. lad være med at kalde passwords for "feltråb" ... det
>>> er simpelthen for åndsvagt ..
>> Feltråb synes jeg ellers netop kunne gå an. Løsen holder ikke.
>
> Lösenord er da svansk.

Det ved jeg ikke noget om. Bor som bekendt langt fra Hauptstadten.

Jeg kan høre at sprogligt armod ikke generer dig?
--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Flemming Rubini skrev:
>
> >>>> Skriv løsener/feltråb ind i et program beregnet til formålet; på iPhone
> >>>> kan jeg anbefale mSecure, på en beskyttet Mac et regneark som Excel.
> >>> for guds skyld .. lad være med at kalde passwords for "feltråb" ... det
> >>> er simpelthen for åndsvagt ..
> >> Feltråb synes jeg ellers netop kunne gå an. Løsen holder ikke.
> >
> > Lösenord er da svansk.
>
> Det ved jeg ikke noget om. Bor som bekendt langt fra Hauptstadten.
>
> Jeg kan høre at sprogligt armod ikke generer dig?

Nåh jeg ville nu bare prale med mit store vid, at en søgning havde vist
mig at adgangskode hedder lösenord på svensk ...

Og jeg tager det faktisk temmeligt alvorligt. I et multikulturelt
samfund, bør vi tænke over hvad vi kalder tingene.

Jeg kan stadig spekulere over hvad der ville være det bedste ord ligesom
PR gør det.

Men jeg lader altid analyser af kerneordforråd afgøre det. Og prøver at
ramme ligeså godt som du gjorde med dims.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini skrev:

>> Jeg kan høre at sprogligt armod ikke generer dig?
>
> Nåh jeg ville nu bare prale med mit store vid, at en søgning havde vist
> mig at adgangskode hedder lösenord på svensk ...

Tillykke. Sådan en slags internetudgave af Duka-Svøm 50 meter mærket?

> Og jeg tager det faktisk temmeligt alvorligt. I et multikulturelt
> samfund, bør vi tænke over hvad vi kalder tingene.

> Jeg kan stadig spekulere over hvad der ville være det bedste ord ligesom
> PR gør det.

Det skader aldrig at tænke over hvordan man formulerer sig.

Et af de mest tankevækkende foredrag jeg har været til de sidste år, var
af Richard Gabriel som er en it-ping, hvor han fortalte om at han mente
at behandlede man kode som poesi når man skrev det, så blev koden bedre
og man blev en bedre programmør.

Kode er som bekendt en slags elektroniske strikkeopskrifter - givet
noget garn og nogen parametere (korte ærmer, størrelse stor, osv) samt
en autistisk mormor får man i løbet af kort tid tryllet en trøje frem.

Forskellen er bare at maskinen er ligeglad med hvad man kalder sine
variable og hvordan ens indrykning og generelle skrivemåde ser ud,
resultatet er det samme, men at det er mennesker der skal rette det til
når man vil have tre ærmer eller der skal være lodrette striber i
stedet for vandrette. Og DE er ikke ligeglade.

Det der virkelig gav genklang hos mig, er at dygtige digtere kan
beskrive på en linie hvad vi andre ikke kan i en hel bog, og at den
slags skal man øve sig for at kunne og at man skal være forberedt på at
bruge lang tid på at skrive et digt og formentlig også skrive det om
nogen gange. Altså at det ikke bare er skrible-skrible-skrible-perfekt,
men hårdt arbejde og et håndværk der skal læres.

Heldigvis er værktøjerne ved at være så gode at man KAN den slags ting,
og at koden ikke bliver langsommere af at fx trække delresultater ud i
variable hvis navn afspejler hvad det drejer sig om ("diskriminand" ved
løsning af andengradslingning fx), eller trække en klump ud og give den
et navn ("udtrækAdresseListe" fx).

Herved hjælper man den kollega som engang skal rette det til man har
lavet, og det kan faktisk let være en selv.

En interessant observation er faktisk at kombinationen af at man ikke
behøver hoppe på tungen mere for at få kode til at køre hurtigt nok, og
at moderne systemer har det med at være pænt store, at man som
programmør ikke skal finde på smarte og avancerede ting, men det som
nemt kan overskues og forståes af andre. Det er det ikke alle der er
lige glade for, men erfaring viser at det er det der giver de bedste
programmer. For at kunne gøre dette bedst muligt, skal man faktisk gøre
som med digtningen - vende tilbage og fifle lidt her og der når det er.
Oftest sker det i forbindelse med at man laver noget andet, og så
bliver man klar over at noget lige skal rettes til for at blive lidt bedre.

Omhyggelighed og konsekvens er ikke altid lige sjovt, men betaler sig i
det lange løb.

> Men jeg lader altid analyser af kerneordforråd afgøre det. Og prøver at
> ramme ligeså godt som du gjorde med dims.

Æh, jamen det var nu ikke så avanceret igen.

Gadgets har vi her: http://www.thinkgeek.com/gadgets/

og når man lever af at programmere i Java er hele ens hverdag
gennemsyret af "Objekter", og da det lyder åndsvagt på hverdagsdansk er
ordet "Ting" hvis man skal forklare det for sin gamle oldemor.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Det skader aldrig at tænke over hvordan man formulerer sig.
>
> Et af de mest tankevækkende foredrag jeg har været til de sidste år, var
> af Richard Gabriel som er en it-ping, hvor han fortalte om at han mente
> at behandlede man kode som poesi når man skrev det, så blev koden bedre
> og man blev en bedre programmør.

Jeg glemmer ikke da en ung medicinstuderende, i flot jakke, vi andre sad
i T-shirts og den slags, introducerede: "sæt jeg lige godt tilrette, og
vær parat til at høre mine sidste digte ..." Det var man jo ikke vant
til, og vi kiggede lidt genert på hinanden. De næste tyve minutter, blev
vi hvirlet rundt i uendelig tid, at lethed og skønhed, lyst og smerte,
gråd og tærte. Hans ord var som champagne, hans diktion som
thai-massage, hans lurendrejer smil, som en tryllekunstner der indgav
lyst, og den lille drengs uåtlmodighed, med at vide hvad han ellers
kunne af tricks.

Højholt fik mig ned på jorden igen ved at erklære at god kunst er et
kunstprodukt. Har ikke en skid med levet liv at gøre, er nærmest et
artefakt. Som spirende guitarist med hjerte der rimmer på smerte, og
vrede der rimmer på spade, så kommer han og siger det er noget fis i en
hornlygte. Livet i kunsten, altså. Og ´der sad jeg og prøvede at spille
mit inderste ud.
Et digt skal efterleve nogle stramme regler for ellers er dæ sgu ægge et
digt, og slet ikke kunst.

Hvilket får mig til at tænke på giganterne Herbie Hancock og Sebastian
Bach, som da også at regne for software-ingeniører, efter min mening.
Matematikere og programmøre. (Sidespring: en mutation af begge hedder:
Nikolai Bentzon). Hvor efterlader det så en guitarist der er vild med
fri form jazz ... Spørgsmålet er da også om det er for nogens skyld.
Selv Miles stod med ryggen til publikum i den slags. Ja det er nok ikke
kunst, selvom det er svært

Så jeg tror som din iT-pingvin, at opgaven løses bedst ved en vis orden
og plan. Men hvad han ikke ved er at digtet, er et håndværk som kun kan
blive kunst, hvis det følger de gældende spilleregler for digtning.

Pædagogisk er det jo velkendt, at ingeniørstuderende klarer deres opgave
meget nemmere ved den gode orden og opstilling. Så frem med ragekniven
....

DK: Adgangskode
EN-TY: Indgangskode

Men det er jo en lås vi taler om, og en nøgle der åbner den.
Alle sprog har en adgang og en nøgle. Såeh ...

AAR2099: Nøgle

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini skrev:

> Jeg glemmer ikke da en ung medicinstuderende, i flot jakke, vi andre sad
> i T-shirts og den slags, introducerede: "sæt jeg lige godt tilrette, og
> vær parat til at høre mine sidste digte ..." Det var man jo ikke vant
> til, og vi kiggede lidt genert på hinanden. De næste tyve minutter, blev
> vi hvirlet rundt i uendelig tid, at lethed og skønhed, lyst og smerte,
> gråd og tærte. Hans ord var som champagne, hans diktion som
> thai-massage, hans lurendrejer smil, som en tryllekunstner der indgav
> lyst, og den lille drengs uåtlmodighed, med at vide hvad han ellers
> kunne af tricks.

Det viser så også at både materialet men også fremførelsen betyder noget
:) Du fik noget for pengene, hva?

Apropros, "hjerte", så er det Rune T. Kidde der har påpeget det rimer på
"Fjærte". Det giver en mere jordnær oplevelse!

> Et digt skal efterleve nogle stramme regler for ellers er dæ sgu ægge et
> digt, og slet ikke kunst.

Jojo. Men bare det at fatte sig koncist er en kunst i sig selv, og det
er faktisk varemærket for it-folk. Fat dig i korthed, sig kun tingene
EEN gang og ikke alle de der intetsigende kommentarer

Ikke pædagogisk, men meget digterisk

> Så jeg tror som din iT-pingvin, at opgaven løses bedst ved en vis orden
> og plan. Men hvad han ikke ved er at digtet, er et håndværk som kun kan
> blive kunst, hvis det følger de gældende spilleregler for digtning.

Det ved han godt. Fra http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_P._Gabriel

"In 1998 he received his MFA in Poetry from Warren Wilson College. He
has published poems in a number of literary journals. His chapbook,
Drive On, was published by Hollyridge Press in 2005."

>
> Pædagogisk er det jo velkendt, at ingeniørstuderende klarer deres opgave
> meget nemmere ved den gode orden og opstilling. SÃ¥ frem med ragekniven
> ...
>
> DK: Adgangskode
> EN-TY: Indgangskode

Nu taler du sort igen. Prøv en gang til.

>
> Men det er jo en lås vi taler om, og en nøgle der åbner den.
> Alle sprog har en adgang og en nøgle. Såeh ...
>
> AAR2099: Nøgle

Og igen. Hvad i alverden mener du???

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Jojo. Men bare det at fatte sig koncist er en kunst i sig selv, og det
> er faktisk varemærket for it-folk. Fat dig i korthed, sig kun tingene
> EEN gang og ikke alle de der intetsigende kommentarer
>
> Ikke pædagogisk, men meget digterisk

Nu vil jeg så lige skelne mellem det talte sprog, som er svært
kontekstafhængigt og spontant, og det skrevne sprog som er planlagt og i
en mere forudsigelig sammenhæng.

Man kan finde det i mange især naturvidenskabeligt prægede fag, at man
tager sine professionelle forventninger til output over i samtalen med
et andet menneske. Her findes grundlæggende ja og nej ikke. Er det i
patalogisk omfang er det beskrevet som teknostress. Og problemt opleves
nok størst på hjemmefronten. Men netop ingeniørfaget er grundigt
beskrevet som havende grumme problemer, og det er fordi, mener jeg at en
aftale om et ja eller nej ikke i sig selv er nok. De talende parter skal
svinge sammen hjernemæssigt, være i den samme hjerne (sammenlign med: i
de samme sko) så at sige, før de oplever at de forstår hinanden. Det
mener fx folk der tro på ideen om spejklneuroner. (Vil jeg for mange
ting i samme tekst?)

> > Så jeg tror som din iT-pingvin, at opgaven løses bedst ved en vis orden
> > og plan. Men hvad han ikke ved er at digtet, er et håndværk som kun kan
> > blive kunst, hvis det følger de gældende spilleregler for digtning.
>
> Det ved han godt. Fra http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_P._Gabriel
>
> "In 1998 he received his MFA in Poetry from Warren Wilson College. He
> has published poems in a number of literary journals. His chapbook,
> Drive On, was published by Hollyridge Press in 2005."

ha ha ha

> > Pædagogisk er det jo velkendt, at ingeniørstuderende klarer deres opgave
> > meget nemmere ved den gode orden og opstilling. Så frem med ragekniven
> > ...
> >
> > DK: Adgangskode
> > EN-TY: Indgangskode
>
> Nu taler du sort igen. Prøv en gang til.

Ah ha det kan jeg godt se. Tak.
Det har intet at gøre med ingeniørstuderendes orden. Jeg gik tilbage til
den forhåndenværende opgave som var at debattere hvad vi skal satse på:
adgangskode, feltråb, løsen, kode, nøgle, password, indgangskode som
formidlere af IKT. Og hvad vi skal lade fare.

Jeg mener at vi skal bruge adgangskode, som er både uformelt og præcist.

Amerikanerne/Englænderne og tyskerne bruger indgangskode, som eksempel
fra de store sprogområder.

> > Men det er jo en lås vi taler om, og en nøgle der åbner den.
> > Alle sprog har en adgang og en nøgle. Såeh ...
> >
> > AAR2099: Nøgle
>
> Og igen. Hvad i alverden mener du???

.... men strengt taget er vi i kategorien låse, hvor man bruger nøgler.
(Tyrkisk vistnok anahtar) Nøgle, og mere mundret, let at oversætte, har
sikkert den samme semantiske betydning i alle sprog, og er et endnu
mere hyppigt ord i både det talte og det skrevne sprog. (Longman
Dictionary of Contemporary English: S:2 ; W3 hvilket vil sige at ordet
har en hyppighed: at være blandt de totusinde mest talte ord, og blandt
de tretusinde mest skrevne ord.). Jeg mener med tiden at nøgle vil blive
ordet, (talesprogsagtigt:) når alle vores maskine skal på i luften. Gad
vide hvad Apple bruger nu ... <tadah> ... adgangskode og ... nøgleringe.
Så er springet ikke så stort næste gang, til slet og ret at kalde det
for nøgle.

Den umiddelbare fordel er, at de bestræbelser på talende hjemmesider, og
tekst-til-tale maskiner der findes på nettet, sikkert alle kan levere
både en oversættelse og en lydfil af så hyppigt et ord. Eksempelvis:
http://lexin.emu.dk/index.cgi?fra=dansk&til=tyrkisk

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini skrev:

> Man kan finde det i mange især naturvidenskabeligt prægede fag, at man
> tager sine professionelle forventninger til output over i samtalen med
> et andet menneske. Her findes grundlæggende ja og nej ikke. Er det i
> patalogisk omfang er det beskrevet som teknostress. Og problemt opleves
> nok størst på hjemmefronten. Men netop ingeniørfaget er grundigt
> beskrevet som havende grumme problemer, og det er fordi, mener jeg at en
> aftale om et ja eller nej ikke i sig selv er nok. De talende parter skal
> svinge sammen hjernemæssigt, være i den samme hjerne (sammenlign med: i
> de samme sko) så at sige, før de oplever at de forstår hinanden. Det
> mener fx folk der tro på ideen om spejklneuroner. (Vil jeg for mange
> ting i samme tekst?)

Dvs ingeniører har problemer fordi de ikke kan sige ja eller nej (og
Ã¥benbart heller ikke komme til sagen)? Og at kvinder er fra Mars og
ingeniører fra Venus?

Eller er din pointe en anden?

>>> Så jeg tror som din iT-pingvin, at opgaven løses bedst ved en vis orden
>>> og plan. Men hvad han ikke ved er at digtet, er et håndværk som kun kan
>>> blive kunst, hvis det følger de gældende spilleregler for digtning.
>> Det ved han godt. Fra http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_P._Gabriel
>>
>> "In 1998 he received his MFA in Poetry from Warren Wilson College. He
>> has published poems in a number of literary journals. His chapbook,
>> Drive On, was published by Hollyridge Press in 2005."
>
> ha ha ha

Det er da ikke morsomt. Jeg konstaterer bare at han har de kundskaber du
mente nødvendige.


>> Og igen. Hvad i alverden mener du???
>
> ... men strengt taget er vi i kategorien låse, hvor man bruger nøgler.
> (Tyrkisk vistnok anahtar) Nøgle, og mere mundret, let at oversætte, har
> sikkert den samme semantiske betydning i alle sprog, og er et endnu
> mere hyppigt ord i både det talte og det skrevne sprog. (Longman
> Dictionary of Contemporary English: S:2 ; W3 hvilket vil sige at ordet
> har en hyppighed: at være blandt de totusinde mest talte ord, og blandt
> de tretusinde mest skrevne ord.). Jeg mener med tiden at nøgle vil blive
> ordet, (talesprogsagtigt:) når alle vores maskine skal på i luften. Gad
> vide hvad Apple bruger nu ... <tadah> ... adgangskode og ... nøgleringe.
> Så er springet ikke så stort næste gang, til slet og ret at kalde det
> for nøgle.

Næppe. Den sproglige slendrian lader sig ikke sådan omvende, og
danskere slubrer amerikansk kultur direkte i sig, ord for ord. Mæglere
er nogen man sender, og fontene er kommet ud af kirkerne.

Nøgle er håbløst uamerikansk og er derfor diskvalificeret.

> Den umiddelbare fordel er, at de bestræbelser på talende hjemmesider, og
> tekst-til-tale maskiner der findes på nettet, sikkert alle kan levere
> både en oversættelse og en lydfil af så hyppigt et ord. Eksempelvis:
> http://lexin.emu.dk/index.cgi?fra=dansk&til=tyrkisk

Så nu vil du gerne have nøglen til kaliffens harem? Eller hvor vil du
gerne hen?!?

Prøvede iøvrigt at få VoiceOver til at læse noget dansk højt. Det var
ikke kønt - det lyder møj bedre på engelsk.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Prøvede iøvrigt at få VoiceOver til at læse noget dansk højt. Det var
> ikke kønt - det lyder møj bedre på engelsk.

Har du da fået fat i en Oxford-version?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Prøvede iøvrigt at få VoiceOver til at læse noget dansk højt. Det var
>> ikke kønt - det lyder møj bedre på engelsk.
>
> Har du da fået fat i en Oxford-version?

Nej. Den nye stemme i Leopard'en taler faktisk ret godt engelsk - og
det er forståeligt selv ved høje hastigheder.

Men fonemomsætningsalgoritmerne er helt klart ikke tilpasset dansk
retstavning.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Flemming Rubini skrev:
>
> > Man kan finde det i mange især naturvidenskabeligt prægede fag, at man
> > tager sine professionelle forventninger til output over i samtalen med
> > et andet menneske. Her findes grundlæggende ja og nej ikke. Er det i
> > patalogisk omfang er det beskrevet som teknostress. Og problemt opleves
> > nok størst på hjemmefronten. Men netop ingeniørfaget er grundigt
> > beskrevet som havende grumme problemer, og det er fordi, mener jeg at en
> > aftale om et ja eller nej ikke i sig selv er nok. De talende parter skal
> > svinge sammen hjernemæssigt, være i den samme hjerne (sammenlign med: i
> > de samme sko) så at sige, før de oplever at de forstår hinanden. Det
> > mener fx folk der tro på ideen om spejklneuroner. (Vil jeg for mange
> > ting i samme tekst?)
>
> Dvs ingeniører har problemer fordi de ikke kan sige ja eller nej (og
> åbenbart heller ikke komme til sagen)? Og at kvinder er fra Mars og
> ingeniører fra Venus?
>
> Eller er din pointe en anden?

Jo, de kan sige ja og nej, meget dygtigt endda. Min pionte er, at
mellem mennesker er det ikke er nok sproget er perfekt.

> >>> Så jeg tror som din iT-pingvin, at opgaven løses bedst ved en vis orden
> >>> og plan. Men hvad han ikke ved er at digtet, er et håndværk som kun kan
> >>> blive kunst, hvis det følger de gældende spilleregler for digtning.
> >> Det ved han godt. Fra http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_P._Gabriel
> >>
> >> "In 1998 he received his MFA in Poetry from Warren Wilson College. He
> >> has published poems in a number of literary journals. His chapbook,
> >> Drive On, was published by Hollyridge Press in 2005."
> >
> > ha ha ha
>
> Det er da ikke morsomt. Jeg konstaterer bare at han har de kundskaber du
> mente nødvendige.

Jeg morede mig over at blive sat så grundigt til vægs med kildekniv og
det hele. Mht. hvad digtining er, er jeg så mere på linje med
kunstargumentet, underfostået det kan næppe overføres til programmering,
som skal finde sin egen udtryksform og definition af hvad der er kunst.
Din sammenstilling er selvfølgelig flot og relevant.

> > Jeg mener med tiden at nøgle vil blive
> > ordet, (talesprogsagtigt:) når alle vores maskine skal på i luften. Gad
> > vide hvad Apple bruger nu ... <tadah> ... adgangskode og ... nøgleringe.
> > Så er springet ikke så stort næste gang, til slet og ret at kalde det
> > for nøgle.
>
> Næppe. Den sproglige slendrian lader sig ikke sådan omvende, og
> danskere slubrer amerikansk kultur direkte i sig, ord for ord. Mæglere
> er nogen man sender, og fontene er kommet ud af kirkerne.
>
> Nøgle er håbløst uamerikansk og er derfor diskvalificeret.

Men som del af pædagogisk virksomhed, kan man være interesseret i at
bruge dansk. Fx i skolerne. Undervisningskonsulenterne i Barcelona
besluttede af samme grund at oversætte deres programmer til katalonsk.
Dx blev selv WordPerfect oversat fra amerikansk. Og
musikediteringsprogrammer. Etc. Det er ikke vejen frem at vi alle taler
engelsk, da det forvansker de reelle kulturforskelle.

> > Den umiddelbare fordel er, at de bestræbelser på talende hjemmesider, og
> > tekst-til-tale maskiner der findes på nettet, sikkert alle kan levere
> > både en oversættelse og en lydfil af så hyppigt et ord. Eksempelvis:
> > http://lexin.emu.dk/index.cgi?fra=dansk&til=tyrkisk
>
> Så nu vil du gerne have nøglen til kaliffens harem? Eller hvor vil du
> gerne hen?!?

At tyrkere nemmere finder vej i papirdanmark. Og at funktionshæmmede,
især læsehæmmede, finder rundt.

Eksempel: Det er dyrt og omstændeligt at lægge lydfiler ud. Du er derfor
nøjsom med dit ordvalg. Og de skulle jo gerne kunne bruges til mest
muligt. Det er derfor en fordel at have styr på sit lands
kerneord-forråd.
Afprøver man forskellige oversættelsesværktøjer på nettet, vil du opdage
at mange kun har de allernødvendigste ord, men kan til gengæld tilbyde
oplæsning eller lignende. Det handler jo grundlæggende om at gøre
samfundet tilgængeligt for alle.

--
Venlig hilsen
Flemming Rubini

---

Flemming Rubini skrev:

> Jo, de kan sige ja og nej, meget dygtigt endda. Min pionte er, at
> mellem mennesker er det ikke er nok sproget er perfekt.

Det skyldes jo nok at sproget er mangetydigt afhængigt af konteksten.
Var det ikke det, var det jo trivielt at oversætte maskinelt.

> Jeg morede mig over at blive sat så grundigt til vægs med kildekniv og
> det hele. Mht. hvad digtining er, er jeg så mere på linje med

Tjah, du kan jo bare undersøge tingene inden du udtaler dig (hæhæ).


>> Næppe. Den sproglige slendrian lader sig ikke sådan omvende, og
>> danskere slubrer amerikansk kultur direkte i sig, ord for ord. Mæglere
>> er nogen man sender, og fontene er kommet ud af kirkerne.
>>
>> Nøgle er håbløst uamerikansk og er derfor diskvalificeret.
>
> Men som del af pædagogisk virksomhed, kan man være interesseret i at
> bruge dansk. Fx i skolerne. Undervisningskonsulenterne i Barcelona
> besluttede af samme grund at oversætte deres programmer til katalonsk.
> Dx blev selv WordPerfect oversat fra amerikansk. Og
> musikediteringsprogrammer. Etc. Det er ikke vejen frem at vi alle taler
> engelsk, da det forvansker de reelle kulturforskelle.

Der har været en stor indsats for at fordanske diverse
Linuxdistributioner netop af samme grund. Fx vil mine forældres
generation klart føle sig bedst tilpas hvis programmerne taler dansk.
Personligt er det også rarest hvis det er på dansk, altså et ordentligt
dansk.

Jeg er meget spændt på at se hvad der sker i Øresundsregionen over de
næste 20-30 år med den kraftige blanding af folkeslagene som broen
forårsager. Måske kan grænselandet i Sønderjylland bruges som eksempel
- jeg kender ikke nok til det til at vurdere om det er relevant.

>>> Den umiddelbare fordel er, at de bestræbelser på talende hjemmesider, og
>>> tekst-til-tale maskiner der findes på nettet, sikkert alle kan levere
>>> både en oversættelse og en lydfil af så hyppigt et ord. Eksempelvis:
>>> http://lexin.emu.dk/index.cgi?fra=dansk&til=tyrkisk
>> Så nu vil du gerne have nøglen til kaliffens harem? Eller hvor vil du
>> gerne hen?!?
>
> At tyrkere nemmere finder vej i papirdanmark. Og at funktionshæmmede,
> især læsehæmmede, finder rundt.
>
> Eksempel: Det er dyrt og omstændeligt at lægge lydfiler ud. Du er derfor
> nøjsom med dit ordvalg. Og de skulle jo gerne kunne bruges til mest
> muligt. Det er derfor en fordel at have styr på sit lands
> kerneord-forråd.

NÃ¥h, det er det du vil hen til.

Det drejer sig om at man skal lære sproget i det land man vælger at bo
i? Eller hva'?

> Afprøver man forskellige oversættelsesværktøjer på nettet, vil du opdage
> at mange kun har de allernødvendigste ord, men kan til gengæld tilbyde
> oplæsning eller lignende. Det handler jo grundlæggende om at gøre
> samfundet tilgængeligt for alle.

Jeg tror faktisk EU har nogen tiltag i gang netop med det her, fordi de
har problemet dagligt med oversættelse fra X til Y.

En af de interessante konklusioner i Nordisk Sprogråds bog
(http://www.nordisk-sprakrad.no/folder_att_forstaa/folder_index.htm, kan
nedlastes) om at forstå hinanden i Norden er at man med få midler kan
gøre sig forståelig for andre nordboere men at man for at få det
optimale skal bruge oversættelse så man hver især kan bruge sit
modersmål. Et meget interessant lille skrift.

Google er i øvrigt begyndt at tilbyde maskinoversættelse af websider.
Kan du evt teste hvordan resultatet er af tyrkisk oversættelse af danske
sider?

--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus... Tubular Bells!"

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Jeg er meget spændt på at se hvad der sker i Øresundsregionen over de
> næste 20-30 år med den kraftige blanding af folkeslagene som broen
> forårsager.

I Skåne taler de fleste altså ikke svensk men den østdanske dialekt
skånsk, der ligger ganske tæt på amagerkansk ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk