Jens Vejmand wrote:
>
> Er der nogle der ved om det er muligt at fotografere gennem et mikroskop
> med et SLR kamera (et gammelt Yashica for at være mere præcis), hvad man
> skal bruge, hvad det koster osv osv osv?
Der findes masser af færdige løsninger indenfor microskopfotografering,
priserne varierer voldsomt, fra nogle få tusind kroner til et par
hundrede tusinde kroner for et komplet Zeiss fotomikroskop.
De dyre færdige løsninger hvor kameraet er en integreret del af
microskopet, gør det muligt at fotografere levende objekter f,eks,
bakterier amøber og encellede dyr med en forstørrelse på lidt over 1.000 X.
Så vidt jeg erindrer, så ligger den øvre grænse for et lys-mikroskop på
ca. 1.200 x forstørrelse, man kan nå lidt højere op med UV-lys, da
UV-lys har en kortere bølgelængde, men så er vi også ovre i det meget
dyre legetøj...
Men bare rolig der findes også billige løsninger, som dog kræver en del
snilde og meget arbejde, man kan f.eks. købe et monookulært kinisisk
mikroskop, der går op i omkring 900 X forstørrelse for lige omkring
1.500 kr. - og de er slet ikke så ringe.
De fleste leverandører af mikroskoper har store kataloger, som med
garanti indeholder oversigter over de komponenter der skal bruges, noget
af det vigtigste er lyskilden, den bedste løsning er en mikroskoplampe
med indbygget blitz, den kan levere de lysmængder der er behov for.
Der findes en stor og god bog om at arbejde med mikroskoper, det er en
skoleinspektør fra Ballerup der har skrevet den, så vidt jeg husker så
hedder han Thorkild Høy, den bør du nok lige låne på biblioteket, den
indeholder alle fiduserne, og alle de billige gør-det-selv løsninger,
som alm. menesker har råd til.
Og så må du ikke la' dig slå ud af at de første optagelser nok ikke
lever op til dine forventninger, det er en svær diciplin som kræver en
del øvelse, og hvis du er lidt stædig, så skal du nok få nogle skud der
er hele besværet værd.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net -
http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk -
http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk -
http://hjem.get2net.dk/classic-mac