"Jens Peter Sørensen" wrote:
> Jeg er den (måske) lykkelige ejer af et arvestykke i form af en RolleiCord,
> som jo er et mellemformat kamera til 6x6 film.
> PGA den manglende lysmåler i kameraet har jeg aldrig fået den anvendt
> særligt meget, men jeg har læst at filmformatet skulle være bedre i
> forbindelse med forstørrelser osv.
Det er klart meget bedre end et 24x36 kamera, allene den kendsgerning at
der er ca. 4 gange så meget negativ/dia, gør at forstørrelserne bliver
skarpere og 4 gange så finkornet.
Men det er jo et tungt og langsomt kamera, som kræver et kraftigt
stativ, så det er ikke velegnet til snapshots, men det er et stærkt
kamera til stills, portrætter og studiooptagelser.
Du skal være opmærksom på, at normaloptikken til et 6x6 kamera er 80 mm,
det gør at du har væssentlig mindre dybdeskarphed på korte afstande, end
du er vant til med et 50 mm normalobjektiv på et 24x36 kamera.
Du bør nok købe dig en løs lysmåler, de kan nok findes billigt som
brugte, de bedste er dem der ikke bruger batteri, lyset danner den en
spænding, som giver målingen. Hvis du har et spejlrefleks kamera med
indbygget lysmåler, så kan du jo også lysmåle med det.
> Hvilke film typer, både farve og S/H, er bedst og kan man være heldig af
> finde tilbehør på fotohandlernes brugt hylder til kameraet.
> Er der andre som med held har brugt et tilsvarende kamera, og kan give nogle
> hints eller gode råd i forbindelse med brug og fremkaldelse i eget
> mørkekammer med 6x6 film ?
Du skal bare købe 120 rullefilm, de fleste filmtyper fås også i den
størrelse, du kan endda få nogle af dem i proff. udgaver, de er bedre
men de kræver dog at de fremkaldes hurtigt efter eksponering.
Der er ikke den store forskel på at fremkalde 24x36 og 120 film, de
fleste plast spiraler kan indstilles til begge formater, det er lidt
sværrere at spole en 120 film op i totalt mørke, prøv nogle gange med en
ueksponeret filmstrimmel i lys, øvelse gør mester. Kunsten er at undgå
at lave knæk og at berøre emulisionssiden, syren i den smule sved man
har på fingerne kan påvirke emulisionen.
Husk også at fjerne det stykke tape som har holdt filmstrimlen fast på
papirstrimlen, det kan løsne sig under fremkaldsen, og sætte sig så det
ødelægger et par billeder.
Fremkaldelse af S/H 120 film er ikke anderledes end ved 24x36 film, du
skal naturligvis bruge en fremkalder der er velegnet til den givne
filmtype, og så skal tanken stødes godt i starten, der er en lidt større
risiko for at luftblærrer sætter sig på den bredde 120 film. Og så skal
du være lidt mere forsigtig ved afstrygningen efter skyldningen.
I gamle dage lå der en forretning på Frederiksberg Allé som hed FagFoto,
den handlede med alt indenfor gamle kameraer, jeg ved ikke om den
eksisterer mere, eller om der findes andre tilsvarende forretninger.
Jeg har et link til Camera Collectors Site -
http://www.net-os.dk/ccs.htm det er muligt du via den kan komme i
kontakt med nogen der ligger inde med tilbehør, problemet bliver nok, at
når der går samleobjekt ting, så skruer det priserne op.
Jeg har fotograferet meget med et Zeiss Ikon, der er konstrureret efter
det samme koncept som dit RolleiCord, og det virkelig uopslidlig tysk
kram, så hvis du undlader at slå søm i med det, så kan dine børn,
børnebørn og oldebørn også arve det.
Du kan se mig og mit Zeiss Ikon på flg. URL:
http://www.photo-gallery.dk/side-02.htm
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net -
http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk -
http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk -
http://hjem.get2net.dk/classic-mac