Det er nok lidt for enkelt at opstille en sådan sammenligning,
der er mange flere aspekter der ligger til grund for valget af
solcelletype.
Grundlæggende for dem alle er:
Solens lave lysenergi per kvadratmeter.
Sollyset er ikke konstant.
Påvirkning af hvilken tid på døgnet det er.
Klimaet.
Forurening
Årstiden.
Mængden af el som en solcelle producerer er proportionalt med
sollysets intensitet og solcellens virkningsgrad.
I kommerciel produktion kan man i dag opnå ca 18%.
Ved en indstråling på 1000W pr kvadratmeter som kun opnås i klar
sol, giver en solcelle på 1 kvadratdm altså 1,8W.
Ca. 1.195 kWh/m2 er målt på flader med en hældning på 42 grader
Dette kaldes for solcellens topeffekt.
Effekten af solceller stiger kraftigt når man befinder sig i et
belte fra Middelhavet, ned mod ekvator og indtil sydafrika.
Nordligere og sydligere er man meget afhængig af årstiden, for
uden de andre nævnte størrelser som nævnt ovenfor.
En kiselcelle giver ca 0,5 volt, hvilket nok er mindsteværdien
for at kunne være anvendbar.
Det kræver at 30 - 36 stk seriekobles for at opnå en passende
spænding for ladning af et 12 volt batteri.
Selvom 18% kan føles lavt så er virkningsgraden af biobrændsel
højst 1 - 2% af solenergien og alle fossile brændsler er jo
biobrændsler der er omdannet.
Sollyset indeholder et het spektrum af bølgelængder. Solceller
er kun effektive på en eneste bølgelængde afhængig af
halvlederens båndbredde.
En måde at højne virkningsgraden er at lægge cellerne i tandem,
d.v.s. en celle med en anden båndbredde bag den første.
I den bagerste celle kommer det lys ind som gik direkte gennem
den første.
En sådan tandem konstruktion kan i teorien nå 40 - 50% i
vorkeligheden er opnået over 30% i avancerede
eksperimentalceller.
Man kan ikke, på grund af optiske tab og reflektioner stable et
større antal bag hinanden 2 eller 3 er max.
Gallium - Arsenik, (GaAs) er en kombination som anvendes i
rumindustrien, denne type kan opnå 30% effektivitet.
En anden måde at lave celler på er at anvende tynde film hvor
den aktive del er flerkrystalint kisel kaldet amorfe emner.
Med amorf menes et emne som savner krystallens regelbundne
opbygning.
Amorfe typer har en virkningsgrad på ca.: 7%.
Desuden findes Kadmium - Tellur (CdTe, virkningsgrad ca 7%) der
endnu ikke er på markedet.
Endelig findes Kobber - Indium - Selen (CuInSe2) kaldet CIS der
kan opnå 10,2% men det er heller ikke på markedet endnu.
Enkrystal kisel er det basismateriale som mest anvendes.
Man anvender også andre betegnelser og dertil hørende
virkningsgrader:
Monokrystallinsk 13%
Polykrystallinsk 11%
Triple- junction 7%
Standard tyndfilm 6%
Transparante tyndfilm 4%
Typen som man i det enkelte tilfælde vil anvende afhænger af
pris, størrelse (virkningsgrad), bevægelighed m.m.
Til energiforsyning vil det normalt være en fordel at bruge så
store moduler som muligt. Til mobilt brug er det andre parametre
der er vigtige.
Fordelene ved alle moduler er: Vejr og vind stærke, kost-
effektive, genanvendelige, høj forsyningssikkerhed, selvrensende
ved hældning over 15 grader, lang produktionsgaranti 10 - 25 år.
De monokrystallinske og polykrystallinske giver høj spidseffekt
på et relativt lille areal.
Tykfilm giver stabil og continuerigt ydelse ved lav sol
indstråling, høj årlig produktion af kW timer pr installeret
areal, fremstillet af genbrug siliciums materiale, lav
energiproduktion ved fremstillingen.
Tyndfilm giver en ekselent ydelse ved lav solindfald under
diffuse forhold, høj årlig ydelse og så er de vandalsikrede.
Derer mange faktorer som der skal tages hensyn til hvis man vil
være selvforsynende med strøm.
Nogel sejlere anvender foruden motoren generator, transportable
generatorer, vindgeneratorer, vandgeneratorer. Det afhænger af
sejlmønsteret og hvor lang tid man som langturssejler ligger
fast i havn eller på ankerpladser.
En af mine venner der har sejlet 9 år i troperne foretrækker
solceller. Mange og placeret efter solen men i en bøjle agter
således at skygger fra mast tovværk og wirer ikke forekommer,
men heldigvis står solen højt dernede.
Vandgenerator er kun når man sejler og det er relativt
kortvarigt i forhold til liggetider.
Vindkraft er ikke meget værd; enten stormer det kortvarigt eller
også er der vindstille i meget lange perioder.
Mvh/Harding
Roderiet <niels-astrid@webspeed.dk> skrev:
>
>"Børge Wedel Müller"
><boerge@myller_fjern.dk> skrev i meddelelsen
>news:48fc8601$0$11579$d40e179e@nntp06.
>dk.telia.net...
>> Hej
>>
>> Der står at nedenstående solcelle
>>kan tilkoblet batteriet (som er
>> væsentligt større end 40 amph) uden
>>laderegulator.
>>
>> Hvad er jeres mening om det? Kan det
>>være rigtigt?
>>
>>
http://kerychip.dk/oscommerce_st/cat
>>alog/product_info.php?products_id=28
>>
>> mvh
>> /Børge Hej NG Ja det kan godt
>>være rigtigt. Ser du, det er
>> væsentligt med en akkumulator større
>>end 40 amp/h for at lækstrømmen i
>> akkumulatoren er så stor at den
>>overspænding som solcellen yder ved fuldt
>> opladet akkumulator ikke kan vokse
>>over gassespændingen . forklaring
>> følger, en 12 volt solcelle vil i
>>ubelastet tilstand yde ca. 18,5 volt.
>> Da en akkumulator max kan tåle 14,4
>>volt spænding mellem + og - polerne,
>> skal der enten en regulator til for
>>at sørge for at spændingen ikke
>> overstiger de 14,4 volt, eller at
>>akkumulatorens lækstrøm, som er den
>> strøm som man populært kan kalde
>>akkumulatorens egetforbrug ( den dybere
>> forklaring er omfattende og uden
>>egentlig interesse ) er så stor at
>> solcellen under ingen omstændigheder
>>kan yde en spænding højere end 14,4
>> volt når den er tilsluttet
>>akkumulatoren. Denne lækstrøm er afhængig
>> af akkumulatorens størrelse målt i
>>Amp/h og kan for denne solcelles
>> vedkommende opnåes ved en 40 amp/h
>>akkumulator. selv har jeg en
>> 40 w krystalinsk celle ( den blå )
>>som kræver en min. 95 amp/h akkumulator
>> for ikke at overlade, men jeg har
>>dog en regulator imellem bare for
>> tilfældets skyld. mvh Niels F.
> ps. Denne amorfe solcelle
>er spild af penge, synes jeg. der
>findes såvidt jeg ved 3 slags celler
>1, en germaniumbaseret celle som bruges
>til store forbrug og som koster en
>bondegård. 2, en Siliciumbaseret
>eller krystalinsk som er den
>almindeligt kendte og som giver en pæn ydelse
>3, en amorf som kan bøjes og drejes,
>men som næsten ingen ydelse har og som
>vistnok kun er for sjov.