---

Er der nogen der kender andre programmer end Diskværktøj og DiskWarrior
til at detektere og reparere harddiske. Til Mac?

Tilsyneladende har forhandlerne noget, som gør at de kan detektere og
reparere harddiske, som jeg i hvert fald ikke kan detektere over fw.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Er der nogen der kender andre programmer end Diskværktøj og DiskWarrior
> til at detektere og reparere harddiske. Til Mac?
>
> Tilsyneladende har forhandlerne noget, som gør at de kan detektere og
> reparere harddiske, som jeg i hvert fald ikke kan detektere over fw.

hvad er dit problem ?

/thomas

---

Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:

> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
> > Er der nogen der kender andre programmer end Diskværktøj og DiskWarrior
> > til at detektere og reparere harddiske. Til Mac?
> >
> > Tilsyneladende har forhandlerne noget, som gør at de kan detektere og
> > reparere harddiske, som jeg i hvert fald ikke kan detektere over fw.
>
> hvad er dit problem ?

Jeg mistede forbindelsen til en hd. Placeret i en ekstern box.
Forhandleren kunne genoprette forbindelsen, og så kunne jeg bruge den
igen.

Da den ikke var skruet ordentlig i, og derfor larmede, måtte jeg ind og
skrue den ordentlig fast. Så blev forbindelsen igen tabt.

Det virker som om at forhandlerne har noget bedre software [hardware?]
til at teste på, eller som om de sætter det til som interne drev?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:
>
> > Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
> >
> > > Er der nogen der kender andre programmer end Diskværktøj og DiskWarrior
> > > til at detektere og reparere harddiske. Til Mac?
> > >
> > > Tilsyneladende har forhandlerne noget, som gør at de kan detektere og
> > > reparere harddiske, som jeg i hvert fald ikke kan detektere over fw.
> >
> > hvad er dit problem ?
>
> Jeg mistede forbindelsen til en hd. Placeret i en ekstern box.
> Forhandleren kunne genoprette forbindelsen, og så kunne jeg bruge den
> igen.
>
> Da den ikke var skruet ordentlig i, og derfor larmede, måtte jeg ind og
> skrue den ordentlig fast. Så blev forbindelsen igen tabt.
>
> Det virker som om at forhandlerne har noget bedre software [hardware?]
> til at teste på, eller som om de sætter det til som interne drev?

Det lyder mere som et dårligt brideboard i boxen end en dårlig disk ...

/thomas

---

Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:

> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
> > Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:
> >
> > > Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
> > >
> > > > Er der nogen der kender andre programmer end Diskværktøj og DiskWarrior
> > > > til at detektere og reparere harddiske. Til Mac?
> > > >
> > > > Tilsyneladende har forhandlerne noget, som gør at de kan detektere og
> > > > reparere harddiske, som jeg i hvert fald ikke kan detektere over fw.
> > >
> > > hvad er dit problem ?
> >
> > Jeg mistede forbindelsen til en hd. Placeret i en ekstern box.
> > Forhandleren kunne genoprette forbindelsen, og så kunne jeg bruge den
> > igen.
> >
> > Da den ikke var skruet ordentlig i, og derfor larmede, måtte jeg ind og
> > skrue den ordentlig fast. Så blev forbindelsen igen tabt.
> >
> > Det virker som om at forhandlerne har noget bedre software [hardware?]
> > til at teste på, eller som om de sætter det til som interne drev?
>
> Det lyder mere som et dårligt brideboard i boxen end en dårlig disk ...

Jeg aner ikke hvad et 'brudebord' er for noget ... og hverken google
eller wikipedia er til synderlig hjælp.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

<KLIP>

>
> Jeg aner ikke hvad et 'brudebord' er for noget ... og hverken google
> eller wikipedia er til synderlig hjælp.

Der menes et "Bridgeboard"

Altså printet inde i kassen som indeholder en et kredsløb - en "bro"
imellem Firewire eller USB og så diskens interface.

Prøv at sætte disken over i en anden ekstern kasse eller internt i
computeren og se om det ikke gør en forskel.

// Per.

---

Per Jensen <news@removethepigzapro.dk> wrote:

> Per Rønne skrev:
>
> <KLIP>
>
> >
> > Jeg aner ikke hvad et 'brudebord' er for noget ... og hverken google
> > eller wikipedia er til synderlig hjælp.
>
> Der menes et "Bridgeboard"
>
> Altså printet inde i kassen som indeholder en et kredsløb - en "bro"
> imellem Firewire eller USB og så diskens interface.
>
> Prøv at sætte disken over i en anden ekstern kasse eller internt i
> computeren og se om det ikke gør en forskel.

Jeg prøver at sætte den over i den anden eksterne box.

Det er trods alt lidt svært at sætte en 3,5" PATA-harddisk ind i en
MacBook ...

Resultat af forsøget: Ingen ændring.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Per Jensen <news@removethepigzapro.dk> wrote:
>
> > Per Rønne skrev:
> >
> > <KLIP>
> >
> > >
> > > Jeg aner ikke hvad et 'brudebord' er for noget ... og hverken google
> > > eller wikipedia er til synderlig hjælp.
> >
> > Der menes et "Bridgeboard"
> >
> > Altså printet inde i kassen som indeholder en et kredsløb - en "bro"
> > imellem Firewire eller USB og så diskens interface.
> >
> > Prøv at sætte disken over i en anden ekstern kasse eller internt i
> > computeren og se om det ikke gør en forskel.
>
> Jeg prøver at sætte den over i den anden eksterne box.
>
> Det er trods alt lidt svært at sætte en 3,5" PATA-harddisk ind i en
> MacBook ...
>
> Resultat af forsøget: Ingen ændring.

du skal vist bare have den disk byttet ...

/thomas

---

Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:

> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
> > Per Jensen <news@removethepigzapro.dk> wrote:
> >
> > > Per Rønne skrev:
> > >
> > > <KLIP>
> > >
> > > >
> > > > Jeg aner ikke hvad et 'brudebord' er for noget ... og hverken google
> > > > eller wikipedia er til synderlig hjælp.
> > >
> > > Der menes et "Bridgeboard"
> > >
> > > Altså printet inde i kassen som indeholder en et kredsløb - en "bro"
> > > imellem Firewire eller USB og så diskens interface.
> > >
> > > Prøv at sætte disken over i en anden ekstern kasse eller internt i
> > > computeren og se om det ikke gør en forskel.
> >
> > Jeg prøver at sætte den over i den anden eksterne box.
> >
> > Det er trods alt lidt svært at sætte en 3,5" PATA-harddisk ind i en
> > MacBook ...
> >
> > Resultat af forsøget: Ingen ændring.
>
> du skal vist bare have den disk byttet ...

Ja ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

> Forhandleren kunne genoprette forbindelsen, og så kunne jeg bruge den
> igen.

Det lyder mere som de har et program der kan snakke med elektronikken i
kabinettet. Du må afsted igen.

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev:
>
> > Forhandleren kunne genoprette forbindelsen, og så kunne jeg bruge den
> > igen.
>
> Det lyder mere som de har et program der kan snakke med elektronikken i
> kabinettet. Du må afsted igen.

Jeg har mildest talt ikke lyst til at sende den til Jylland igen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne:

> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>>
>> > Forhandleren kunne genoprette forbindelsen, og så kunne jeg
>> > bruge den igen.
>>
>> Det lyder mere som de har et program der kan snakke med
>> elektronikken i kabinettet. Du må afsted igen.
>
> Jeg har mildest talt ikke lyst til at sende den til Jylland igen.

Så prøv at løsne den skrue igen du strammede.


--
2GB RAM should be enough for anyone.

---

Axel Hammerschmidt <hlexa@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne:
>
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >
> >> Per Rønne skrev:
> >>
> >> > Forhandleren kunne genoprette forbindelsen, og så kunne jeg
> >> > bruge den igen.
> >>
> >> Det lyder mere som de har et program der kan snakke med
> >> elektronikken i kabinettet. Du må afsted igen.
> >
> > Jeg har mildest talt ikke lyst til at sende den til Jylland igen.
>
> Så prøv at løsne den skrue igen du strammede.

Det var ikke én skrue; jeg strammede dem der sad i og satte så
yderligere fem på.

Og nu er der aftalt at jeg sender den retur.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

> Jeg har mildest talt ikke lyst til at sende den til Jylland igen.

Det er præcis grunden til at jeg ikke køber på postordre. Køber gerne
hos shg eller bj-trading men i deres butik.

/Thorbjørn

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev:
>
> > Jeg har mildest talt ikke lyst til at sende den til Jylland igen.
>
> Det er præcis grunden til at jeg ikke køber på postordre. Køber gerne
> hos shg eller bj-trading men i deres butik.

Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
Husum. Max en halv time på cykel.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:

> Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
> Husum. Max en halv time på cykel.

Cykel? SÃ¥rn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for langt.

---

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> Per Rønne skrev:
>
>> Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
>> Husum. Max en halv time på cykel.
>
> Cykel? SÃ¥rn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for langt.

Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.

---

Snorre Berg wrote:
> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.

Du når ikke langt, før du bliver ramt af en bilist, der fræser igennem
et sving med halvanden gange den tilladte hastighed, uden at se sig for.
En drøm - måske et mareridt?

/Lars

---

Lars Kongshøj skreiv:
> Snorre Berg wrote:
>> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
>> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en
>> og annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
>> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
>> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.
>
> Du når ikke langt, før du bliver ramt af en bilist, der fræser igennem
> et sving med halvanden gange den tilladte hastighed, uden at se sig for.
> En drøm - måske et mareridt?
>
> /Lars

Jasså? Jeg som trodde landet var tilrettelagt for syklister.

---

Snorre Berg <snorremacberg@gmail.no> wrote:

> > Du når ikke langt, før du bliver ramt af en bilist, der fræser igennem
> > et sving med halvanden gange den tilladte hastighed, uden at se sig for.
> > En drøm - måske et mareridt?
> >
> > /Lars
>
> Jasså? Jeg som trodde landet var tilrettelagt for syklister.

.....og det er bilisterne så pikerede over, at de øver selvtægt

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Snorre Berg skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
>> Per Rønne skrev:
>>
>>> Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
>>> Husum. Max en halv time på cykel.
>>
>> Cykel? SÃ¥rn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for
>> langt.
>
> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og

Det gør du så bare. Hvor lang tid regner du med det vil tage? Jeg går
ud fra du er så sej at du tager det i et stræk.

> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.

Jeg har forstået det sådan at den svenske og norske alkoholpolitik (og
-pris) er designet til at fremme det private initiativ mest muligt -
således at enhver nordmand med sine oppakning er i stand til på bar jord
at fabrikere mindst en liter findestilleret alkohol på under 24 timer.

Det er godt at kunne når nu man kommer i snestorm og skal holde varmen.

En af mine venner er cykeltosset - hans opfattelse af ferie er noget i
stil med 100-120 km om dagen i de norske fjelde. Om jeg begriber ham.

---

Thorbjørn Ravn Andersen skreiv:
> Snorre Berg skrev:
>> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
>>> Per Rønne skrev:
>>>
>>>> Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
>>>> Husum. Max en halv time på cykel.
>>>
>>> Cykel? SÃ¥rn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for
>>> langt.
>>
>> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
>> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
>
> Det gør du så bare. Hvor lang tid regner du med det vil tage? Jeg går
> ud fra du er så sej at du tager det i et stræk.
>

Seig? Jo, litt seig, men mest fet. Jeg ville nok delt opp strekket.

>> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
>> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
>> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.
>
> Jeg har forstået det sådan at den svenske og norske alkoholpolitik (og
> -pris) er designet til at fremme det private initiativ mest muligt -
> således at enhver nordmand med sine oppakning er i stand til på bar jord
> at fabrikere mindst en liter findestilleret alkohol på under 24 timer.
>

Kunnskapen om hvordan det gjøres har jeg, men utstyr til det og praksis
har jeg ikke hatt på femten år.

Dessuten, å lage brennevinet på under et døgn går an, men blir både
uøkonomisk og mindre smakelig. Gi det en uke.

> Det er godt at kunne når nu man kommer i snestorm og skal holde varmen.
>

Jeg blir rent nostalgisk ved tanken på hjemmebrent og snestorm. Begge
deler er blitt sjeldenheter.

Det ene har helsen, levesettet og økonomien gjort sitt til å bortrydde.
Det andre har forsvunnet med noe som kalles global oppvarming.

> En af mine venner er cykeltosset - hans opfattelse af ferie er noget i
> stil med 100-120 km om dagen i de norske fjelde. Om jeg begriber ham.

Ikke jeg heller. Jeg bor i et meget flatt område og beveger meg ikke
bort fra det på sykkelen.

Sykle i norske fjell? Fysjom!

---

Snorre Berg skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen skreiv:
>> Snorre Berg skrev:
>>> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
>>>> Per Rønne skrev:
>>>>
>>>>> Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
>>>>> Husum. Max en halv time på cykel.
>>>>
>>>> Cykel? SÃ¥rn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for
>>>> langt.
>>>
>>> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
>>> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
>>
>> Det gør du så bare. Hvor lang tid regner du med det vil tage? Jeg
>> går ud fra du er så sej at du tager det i et stræk.
>>
>
> Seig? Jo, litt seig, men mest fet. Jeg ville nok delt opp strekket.
>
>>> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
>>> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
>>> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.
>>
>> Jeg har forstået det sådan at den svenske og norske alkoholpolitik (og
>> -pris) er designet til at fremme det private initiativ mest muligt -
>> således at enhver nordmand med sine oppakning er i stand til på bar
>> jord at fabrikere mindst en liter findestilleret alkohol på under 24
>> timer.
>>
>
> Kunnskapen om hvordan det gjøres har jeg, men utstyr til det og praksis
> har jeg ikke hatt på femten år.
>
> Dessuten, å lage brennevinet på under et døgn går an, men blir både
> uøkonomisk og mindre smakelig. Gi det en uke.
>
>> Det er godt at kunne når nu man kommer i snestorm og skal holde varmen.
>>
>
> Jeg blir rent nostalgisk ved tanken på hjemmebrent og snestorm. Begge
> deler er blitt sjeldenheter.

Det er bare fordi du ikke vover dig uden for bygrænsen mere. Jaja, næh,
i GAMLE dage der var der udfordringer til.

> Det ene har helsen, levesettet og økonomien gjort sitt til å bortrydde.
> Det andre har forsvunnet med noe som kalles global oppvarming.

Du kan bare flytte til Kiruna eller Nordkap, nu ikke alt det piveri!
Eller søg om at være føl i slædepatruljen Sirius.


>> En af mine venner er cykeltosset - hans opfattelse af ferie er noget i
>> stil med 100-120 km om dagen i de norske fjelde. Om jeg begriber ham.
>
> Ikke jeg heller. Jeg bor i et meget flatt område og beveger meg ikke
> bort fra det på sykkelen.

Lyder som bunden af Trondhjem. Det var skægt at se da vi var der for
længe siden. Flad og så OP af bakke, uha.

> Sykle i norske fjell? Fysjom!

Det ord kender jeg desværre ikke. Er det sårn noget nynorsk noget,
eller hur?

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> > Sykle i norske fjell? Fysjom!
>
> Det ord kender jeg desværre ikke. Er det sårn noget nynorsk noget,
> eller hur?

Ca. = "grøss", "fryktelig", e.l.
Svært muntlig norsk, ikke egentlig dialekt el. nynorsk.
--
/Jon
For contact info, run the following in Terminal:
echo 36199371860304980107073482417748002696458P|dc

---

Jon skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>>> Sykle i norske fjell? Fysjom!
>> Det ord kender jeg desværre ikke. Er det sårn noget nynorsk noget,
>> eller hur?
>
> Ca. = "grøss", "fryktelig", e.l.
> Svært muntlig norsk, ikke egentlig dialekt el. nynorsk.

Man ved jo aldrig når der kommer sære ord på banen fra vore tidligere
kolonier i det nordlige

Der takkes, så ved man hvad det betyder når jenterne betakker sig :)

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Der takkes, så ved man hvad det betyder når jenterne betakker sig :)

Bruker de dette ordet, så kan jeg si rett ut at der ikke finnes håp...
--
/Jon
For contact info, run the following in Terminal:
echo 36199371860304980107073482417748002696458P|dc

---

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:

>> Sykle i norske fjell? Fysjom!
>
> Det ord kender jeg desværre ikke. Er det sårn noget nynorsk noget,
> eller hur?

Nja, det er det vel ikke akkurat, men det er for så vidt nynorsk som er
Ã¥ regne som det riktigste norsk.

---

Snorre Berg <snorrebergfake@gmail.com> wrote:

> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
>
> >> Sykle i norske fjell? Fysjom!
> >
> > Det ord kender jeg desværre ikke. Er det sårn noget nynorsk noget,
> > eller hur?
>
> Nja, det er det vel ikke akkurat, men det er for så vidt nynorsk som er
> å regne som det riktigste norsk.

Jeg har nu ellers læst at nynorsk er dannet på basis af de
vestenfjeldske dialekter, mens de østenfjeldske dialekter, omkring Oslo,
Herjedalen og Hjemtland, altid har været østnordiske, og at Oslo-sproget
gennem Viken og Halland altid har været nært knyttet til sjællandsk ...
der historisk er basis for såvel rigsdansk som rigsnorsk [bokmål] ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skreiv:
> Snorre Berg <snorrebergfake@gmail.com> wrote:
>
>> Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
>>
>>>> Sykle i norske fjell? Fysjom!
>>> Det ord kender jeg desværre ikke. Er det sårn noget nynorsk noget,
>>> eller hur?
>> Nja, det er det vel ikke akkurat, men det er for så vidt nynorsk som er
>> å regne som det riktigste norsk.
>
> Jeg har nu ellers læst at nynorsk er dannet på basis af de
> vestenfjeldske dialekter, mens de østenfjeldske dialekter, omkring Oslo,
> Herjedalen og Hjemtland, altid har været østnordiske, og at Oslo-sproget
> gennem Viken og Halland altid har været nært knyttet til sjællandsk ...
> der historisk er basis for såvel rigsdansk som rigsnorsk [bokmål] ...

Her er jeg ikke på sikker grunn, men burde vel ha søkt assistanse fra
Jardar Eggesbøe Abrahamsen. Han er ikke bare lingvist, men han skriver i
tillegg til sitt fremragende nynorsk også bedre flytende dansk enn jeg
skriver riksmål.

Det du sier er bare delvis riktig. Da norsk ble reetablert som eget
språk på 1800-tallet verserte det to retninger. Den ene ville bruke «de
dannedes dagligtale», dvs borgerskapet i byenes talemål som en basis for
et nytt skriftspråk. Der snakket man en slags klokkerdansk, et språk som
er til forveksling likt dagens riksmål.

På bygdene, også på Østlandet, snakket man ennå et språk som var nærmere
beslektet med det som vi i dag kaller nynorsk. Det var Ivar Aasen som
for rundt og samlet inn prøver fra bygdene rundt om kring. Han var også
på Ørlandet, der jeg bor.
Aasens arbeid resulterte i en ordbok for det norske landsmål. Han
stablet på beina en gramatikk og vi fikk landsmål, forløperen for dagens
nynorsk. Landsmålet ligger i alle henseende nærmere både dialektene og
gammelnorsk.

Et særtrekk vi finner i dialektene er kløyvd infinitiv, det har du til
og med på oslodialekt. På skikkelig dialekt sier vi ikke «å gjøre», men
«å gjørra/å gjera». På riksmål er det alltid «å gjøre».

Nå har imidlertid riksmålet/bokmålet spredd seg utover hele Østlandet og
dialektene er blitt grundig utvasket. I Trondheim, Trøndelags hovedstad,
kan man egentlig i ordets rette forstand ikke lenger snakke om at man
taler trøndersk. De snakker et slags bokmål innblandet trønderske ord.
Flere og flere ute på bygdene om kring har begynt å herme etter denne
kvasidialekta, og ekte trøndersk er i kraftig tilbakegang. Til og med
kløyvd infinitiv er på vei bort, så her kan man med rette snakke om en
fordanskning.

Trønderdialekten (som jeg er en av de siste til å snakke) skal for øvrig
ha et visst slektskap med svensk, og det skal finnes noen fellestrekk
mellom trøndersk og dialektene i Jemtland og Herjedalen.
Dialektene i Norge har for øvrig alle trekjønnssystem. Det samme skal
være tilfelle i noen gamle svenske dialekter. På enkelte områder likner
svensk litt på nynorsk, så likheter og forskjeller går på kryss og tvers
over landegrensene.
De bløte vokalene, som dere også har i dansk, finnes for eksempel på
Sørlandet og Sørvestlandet (Kristiansand, Arendal og Stavanger.) Dette
er sannsynligvis resultat av en felles språkutvikling fra Kongeriget
Danmark Norge sin tid. At man kan finne igjen fellestrekk i dialekter på
begge sider av Skagerak er derfor ikke så merkelig.

Men dansk ble først og fremst introdusert gjennom skoleverket. Avstanden
mellom dansk og majoriteten av befolkningens talemål var så stor at det
uten denne forsnorskningsideen neppe ville ha overlevet. Bare den
påtungne unionen med Sverige (nordmenn er ikke glade i den slags tvang)
gjorde at dansk, som nå hadde skiftet navn til norsk, overlevde. I
tilleg hadde vi en del forfattere, Ibsen og Bjørnsen, etter hvert Hamsun
med flere, som skrev bøker som de uten videre fikk solgt i Danmark. De
så seg ikke tjent med at landet fikk et eget skriftspråk, og de kastet
seg ut i kampen for «riksmålet». I dag bruker mange aviser og de fleste
ukeblader et moderne riksmål. Dialektene har endret seg radikalt på 200
år, så dette nye riksmålet er fullt forståelig for alle og en hver. Ikke
minst takket være etermediene.

Nynorsk er i kraftig tilbakegang, og det hevdes at det vil være borte
innen 100 år.

Men for min del skulle det gjerne få leve videre.

---

Snorre Berg <snorremacberg@gmail.no> wrote:

> Nynorsk er i kraftig tilbakegang, og det hevdes at det vil være borte
> innen 100 år.
>
> Men for min del skulle det gjerne få leve videre.

Nynorsk medvirker vel til tendensen til at nordmænd, danskere og
svenskere bruger engelsk indbyrdes ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Nynorsk medvirker vel til tendensen til at nordmænd, danskere og
> svenskere bruger engelsk indbyrdes ...

Det tror jeg egentlig ikke i særlig grad. Jeg tror hovedårsaken til det
er at vi alle blir mer og mer vant med engelsk i alle kanaler slik at
det blir en enklere utvei. I tillegg er jo både finner og islendinger
gått bort fra å lære de andre skandinaviske språk, slik at det totale
skandinaviske felles språkområde er blitt mindre.

Jeg arbeidet en tid i et interskandinavisk miljø, og vi fant at nordmenn
og svensker forsto hverandre godt, of nordmenn og dansker forsto
hverandre OK hvis de begge talte langsomt og benyttet et konservativt
vokabular (konservativt norsk riksmål er jo ikke svært langt fra dansk),
mens svensker og dansker slet med å forstå hverandre. Ganske spesielt
gjaldt det vår skånske sjef og en pige fra København seg imellom, og
særlig den siste pleide etterhvert som møtene skred frem å be om at vi
gikk over til engelsk. Det lyder temmelig paradoksalt for oss "vanlige"
nordmenn, fordi for oss høres jo skånsk og dansk ut til å ligne
hverandre. På den annen side legger vi merke til at mange dansker blir
nesten svenske når de forsøker å snakke tydelig til nordmenn, mens vi
stort sett langt ville foretrekke dansk uttalt med "hårde konsonanter".
Norsk og dansk vokabular er mye nærmere hverandre, det er uttalen som er
ulik. Svensk har mange flere egne ord som ikke går igjen i dansk-norsk.
Nynorsk kommer inn på siden av dette og har likhetspunkter med islandsk,
færøyisk og vestnorske dialekter. Svært grovt sagt.
--
/Jon
For contact info, run the following in Terminal:
echo 36199371860304980107073482417748002696458P|dc

---

Jon <see_signature@mac.com.invalid> wrote:

> mens svensker og dansker slet med å forstå hverandre. Ganske spesielt
> gjaldt det vår skånske sjef og en pige fra København seg imellom, og
> særlig den siste pleide etterhvert som møtene skred frem å be om at vi
> gikk over til engelsk. Det lyder temmelig paradoksalt for oss "vanlige"
> nordmenn, fordi for oss høres jo skånsk og dansk ut til å ligne
> hverandre.

Jeg har ingen problemer med at forstå hverken skånsk eller svensk, men
jeg er jo også vokset op i København i en tid, hvor det eneste
alternativ til DRs ene kanal var - svensk tv.

Skånsk er i øvrigt en dansk dialekt som grundet 'historiske'
omstændigheder har fået en bunke svenske låneord. Men ok, københavnere
har faktisk svært ved at forstå jysk-talende jyder ...

Da jeg i øvrigt var på Hven for en måneds tid siden, faldt jeg på kajen
[mens jeg ventede på færgen hjem] i snak med et ungt par i
20-årsalderen. De boede i Göteborg, men pigen kom dog fra Norrland mens
drengen kom fra Götaland.

Vi havde ikke antydning af problemer med at forstå hinanden. De syntes
dog at Skåne så /meget/ dansk ud, i såvel natur som arkitektur, så de
har nok været i Danmark. Og så var de i øvrigt usikre på om Hven nu var
dansk eller svensk ... noget enhver dansker vist ved.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Snorre Berg <snorremacberg@gmail.no> wrote:
>
>> Nynorsk er i kraftig tilbakegang, og det hevdes at det vil være borte
>> innen 100 år.
>>
>> Men for min del skulle det gjerne få leve videre.
>
> Nynorsk medvirker vel til tendensen til at nordmænd, danskere og
> svenskere bruger engelsk indbyrdes ...

Som du ser skriver jeg riksmål når dansker er en del av målgruppen…

hadde jeg gå inn for å være uforståelig, kunne jeg løpt linjen ut og
gått over til islandsk.

---

Snorre Berg skrev:
> Per Rønne skrev:
>> Snorre Berg <snorremacberg@gmail.no> wrote:
>>
>>> Nynorsk er i kraftig tilbakegang, og det hevdes at det vil være borte
>>> innen 100 år.
>>>
>>> Men for min del skulle det gjerne få leve videre.
>>
>> Nynorsk medvirker vel til tendensen til at nordmænd, danskere og
>> svenskere bruger engelsk indbyrdes ...
>
> Som du ser skriver jeg riksmål når dansker er en del av målgruppen…
>
> hadde jeg gå inn for å være uforståelig, kunne jeg løpt linjen ut og
> gått over til islandsk.

SÃ¥ var du venligt, men bestemt, blevet henvist til en Windows-gruppe!

Jeg har tidligere arbejdet et sted med dansk/svensk/norsk/finsk
deltagelse. Der var det finnen der bad mig tale engelsk. Nå, så gjorde
jeg da det...

Kan du iøvrigt sige "røgede ørreder" på dansk?

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Kan du iøvrigt sige "røgede ørreder" på dansk?

Er det kun os københavnere der siger 'rødgrød med fløde' ?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Kan du iøvrigt sige "røgede ørreder" på dansk?
>
> Er det kun os københavnere der siger 'rødgrød med fløde' ?

Københavnere siger så mange sære ting. Ørrederne er meget bedre til at
afteste det bløde danske d.

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >
> >> Kan du iøvrigt sige "røgede ørreder" på dansk?
> >
> > Er det kun os københavnere der siger 'rødgrød med fløde' ?
>
> Københavnere siger så mange sære ting. Ørrederne er meget bedre til at
> afteste det bløde danske d.

Også kaldet edh.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>>> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>>>
>>>> Kan du iøvrigt sige "røgede ørreder" på dansk?
>>> Er det kun os københavnere der siger 'rødgrød med fløde' ?
>> Københavnere siger så mange sære ting. Ørrederne er meget bedre til at
>> afteste det bløde danske d.
>
> Også kaldet edh.

I vore dage hedder det ikke edh, det hedder ID!

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >
> >> Per Rønne skrev:
> >>> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >>>
> >>>> Kan du iøvrigt sige "røgede ørreder" på dansk?
> >>> Er det kun os københavnere der siger 'rødgrød med fløde' ?
> >> Københavnere siger så mange sære ting. Ørrederne er meget bedre til at
> >> afteste det bløde danske d.
> >
> > Også kaldet edh.
>
> I vore dage hedder det ikke edh, det hedder ID!

Edh er den rune, der betegner den stemte udgave af thorn. Thorn kendes
også fra græsk som theta.

Jeg taler fonetik her. Du kan se edh til højre for theta i linien
'Fricative' på følgende tabel:

<http://www.arts.gla.ac.uk/IPA/pulmonic.html>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>>> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>>>
>>>> Per Rønne skrev:
>>>>> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>>>>>
>>>>>> Kan du iøvrigt sige "røgede ørreder" på dansk?
>>>>> Er det kun os københavnere der siger 'rødgrød med fløde' ?
>>>> Københavnere siger så mange sære ting. Ørrederne er meget bedre til at
>>>> afteste det bløde danske d.
>>> Også kaldet edh.
>> I vore dage hedder det ikke edh, det hedder ID!
>
> Edh er den rune, der betegner den stemte udgave af thorn. Thorn kendes
> også fra græsk som theta.
>
> Jeg taler fonetik her. Du kan se edh til højre for theta i linien
> 'Fricative' på følgende tabel:

Øv, her troede jeg lige du fangede vitsen, men næh.

Ikke nemt når man læser "edh" som "edb" sagt af en der læspher.

---

Per Rønne wrote:
> Edh er den rune, der betegner den stemte udgave af thorn. Thorn kendes
> også fra græsk som theta.

Nej.

Edh er en mindre benyttet stavemåde for eth, den amerikanske betegnelse
for det islandske/færøske bogstav Ð/ð. De har ikke oprindelse i
runealfabetet futharken.

Thorn Þ/þ stammer derimod fra den tilsvarende rune, den tredje i
futharken. Thorn har vist ikke meget fælles med det græske bogstav
theta, andet end at de begge typisk transkriberes til th på amerikansk.

/Lars

---

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Edh er den rune, der betegner den stemte udgave af thorn. Thorn kendes
> > også fra græsk som theta.
>
> Nej.

Lydmæssigt, fonemmæssigt i mange sprog. Ikke som grafisk tegn.

> Edh er en mindre benyttet stavemåde for eth, den amerikanske betegnelse
> for det islandske/færøske bogstav ‹/›.

En måde at skelne mellem thorn og edh er at bruge 'th' for thorn og 'dh'
for edh. Det har således været foreslået at skelne de to dentale
hæmmelyde i skriftsproget på denne måde:

thin: thin.

then: dhen.

Der er tale om to forskellige fonemer.

Jeg kan i øvrigt hverken læse eller skrive tegn uden for MacRoman i
MacSOUP; vel nok den største ulempe dette ellers fremragende newsreader
har.

> De har ikke oprindelse i runealfabetet futharken.

Grafisk kan jeg ikke se andet; kommer det islandsk/færøske bogstav da
ikke fra futharken?

> Thorn fi/fl stammer derimod fra den tilsvarende rune, den tredje i
> futharken. Thorn har vist ikke meget fælles med det græske bogstav
> theta, andet end at de begge typisk transkriberes til th på amerikansk.

Det er samme lyd, og i traditionel dansk fonetik, som eksempelvis i
Gyldendals ordbøger til og fra engelsk, bruges thorn hvor men i
eksempelvis OUPs ordbøger bruger theta.

Theta er en ustemt, dental hæmmelyd, mens edh er den tilsvarende stemte,
dentale hæmmelyd.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>> Per Rønne wrote:
> En måde at skelne mellem thorn og edh er at bruge 'th' for thorn og 'dh'
> for edh. Det har således været foreslået at skelne de to dentale
> hæmmelyde i skriftsproget på denne måde:
> thin: thin.
> then: dhen.

Hvem har foreslået det i hvilket skriftsprog? Det er mit indtryk at
islændingene klarer sig fint uden dine forslag.

>>> Edh er den rune, der betegner den stemte udgave af thorn. Thorn kendes
>>> også fra græsk som theta.
>> Nej.
> Grafisk kan jeg ikke se andet; kommer det islandsk/færøske bogstav da
> ikke fra futharken?

Fra oldengelsk. Google eth wiki.

>> Thorn stammer derimod fra den tilsvarende rune, den tredje i
>> futharken. Thorn har vist ikke meget fælles med det græske bogstav
>> theta, andet end at de begge typisk transkriberes til th på amerikansk.
> Det er samme lyd, og i traditionel dansk fonetik, som eksempelvis i
> Gyldendals ordbøger til og fra engelsk, bruges thorn hvor men i
> eksempelvis OUPs ordbøger bruger theta.

Så må du hellere gå ind i wikipedia (engelsk) og rette. Tjek IPA-udtalen
af thorn og theta, og tjek i øvrigt også IPA-opslaget.

Samme lyd? Bare fordi man i visse lydskrifter anvender det græske tegn
theta for thorn-lyd, er det da ikke ensbetydende med at det græske tegn
betegner samme lyd uden for denne snævre sammenhæng.

/Lars

---

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
> >> Per Rønne wrote:
> > En måde at skelne mellem thorn og edh er at bruge 'th' for thorn og 'dh'
> > for edh. Det har således været foreslået at skelne de to dentale
> > hæmmelyde i skriftsproget på denne måde:
> > thin: thin.
> > then: dhen.
>
> Hvem har foreslået det i hvilket skriftsprog?

Til engelsk.

> Det er mit indtryk at islændingene klarer sig fint uden dine forslag.
>
> >>> Edh er den rune, der betegner den stemte udgave af thorn. Thorn kendes
> >>> også fra græsk som theta.
> >> Nej.
> > Grafisk kan jeg ikke se andet; kommer det islandsk/færøske bogstav da
> > ikke fra futharken?
>
> Fra oldengelsk. Google eth wiki.
>
> >> Thorn stammer derimod fra den tilsvarende rune, den tredje i
> >> futharken. Thorn har vist ikke meget fælles med det græske bogstav
> >> theta, andet end at de begge typisk transkriberes til th på amerikansk.
> > Det er samme lyd, og i traditionel dansk fonetik, som eksempelvis i
> > Gyldendals ordbøger til og fra engelsk, bruges thorn hvor men i
> > eksempelvis OUPs ordbøger bruger theta.
>
> Så må du hellere gå ind i wikipedia (engelsk) og rette. Tjek IPA-udtalen
> af thorn og theta, og tjek i øvrigt også IPA-opslaget.
>
> Samme lyd? Bare fordi man i visse lydskrifter anvender det græske tegn
> theta for thorn-lyd, er det da ikke ensbetydende med at det græske tegn
> betegner samme lyd uden for denne snævre sammenhæng.

Hvilken forskel registerer du?

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>> Per Rønne wrote:
>>> En måde at skelne mellem thorn og edh er at bruge 'th' for thorn og 'dh'
>>> for edh. Det har således været foreslået at skelne de to dentale
>>> hæmmelyde i skriftsproget på denne måde:
>>> thin: thin.
>>> then: dhen.
>> Hvem har foreslået det i hvilket skriftsprog?
> Til engelsk.

Nå, der fik du besvaret halvdelen af spørgsmålet.

Men det står jo enhver frit for at komme med alle at komme med forslag
om alt. At en eller anden kreativ person kommer med et forslag i en
obskur nyhedsgruppe, er ikke et tegn på at der er nogen form for
opbakning til forslaget.

EOD.

/Lars

---

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
> >> Per Rønne wrote:
> >>> En måde at skelne mellem thorn og edh er at bruge 'th' for thorn og 'dh'
> >>> for edh. Det har således været foreslået at skelne de to dentale
> >>> hæmmelyde i skriftsproget på denne måde:
> >>> thin: thin.
> >>> then: dhen.
> >> Hvem har foreslået det i hvilket skriftsprog?
> > Til engelsk.
>
> Nå, der fik du besvaret halvdelen af spørgsmålet.
>
> Men det står jo enhver frit for at komme med alle at komme med forslag
> om alt. At en eller anden kreativ person kommer med et forslag i en
> obskur nyhedsgruppe, er ikke et tegn på at der er nogen form for
> opbakning til forslaget.

Der er ikke tale om »en eller anden kreativ person« i »en obskur
nyhedsgruppe« - der er tale om noget jeg husker fra mit bifag, engelsk.
Jeg har den 2-årige bifagseksamen i engelsk fra Københavns Kommune, selv
om det er tilbage i 80erne jeg tog den.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> Der er ikke tale om »en eller anden kreativ person« i »en obskur
> nyhedsgruppe« - der er tale om noget jeg husker fra mit bifag, engelsk.
> Jeg har den 2-årige bifagseksamen i engelsk fra Københavns Kommune, selv
> om det er tilbage i 80erne jeg tog den.

Stadig ingen kilde?

Men 80'er meget længe siden, så man kan nok konkludere at forslaget
hverken er aktuelt eller har haft opbakning.

Jeg tror i øvrigt ikke på at Københavns kommune har tilbudt
undervvisning til bifagseksamen i engelsk.

EOD

/Lars

---

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Der er ikke tale om »en eller anden kreativ person« i »en obskur
> > nyhedsgruppe« - der er tale om noget jeg husker fra mit bifag, engelsk.
> > Jeg har den 2-årige bifagseksamen i engelsk fra Københavns Kommune, selv
> > om det er tilbage i 80erne jeg tog den.
>
> Stadig ingen kilde?
>
> Men 80'er meget længe siden, så man kan nok konkludere at forslaget
> hverken er aktuelt eller har haft opbakning.
>
> Jeg tror i øvrigt ikke på at Københavns kommune har tilbudt
> undervvisning til bifagseksamen i engelsk.

Københavns Universitet, naturligvis. Hvor mange kilder kan du I øvrigt
huske for ting der ligger tyve år tilbage?

Og så vil jeg herefter være fraværende fra usenet sandsynligvis i nogle
uger. Jeg vil ganske simpelt ikke kunne komme på i den kommende tid.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>> Per Rønne wrote:
>>> Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>>>> Thorn stammer derimod fra den tilsvarende rune, den tredje i
>>>> futharken. Thorn har vist ikke meget fælles med det græske bogstav
>>>> theta, andet end at de begge typisk transkriberes til th på amerikansk.
>>> Det er samme lyd, og i traditionel dansk fonetik, som eksempelvis i
>>> Gyldendals ordbøger til og fra engelsk, bruges thorn hvor men i
>>> eksempelvis OUPs ordbøger bruger theta.
>> Så må du hellere gå ind i wikipedia (engelsk) og rette. Tjek IPA-udtalen
>> af thorn og theta, og tjek i øvrigt også IPA-opslaget.
>> Samme lyd? Bare fordi man i visse lydskrifter anvender det græske tegn
>> theta for thorn-lyd, er det da ikke ensbetydende med at det græske tegn
>> betegner samme lyd uden for denne snævre sammenhæng.
> Hvilken forskel registerer du?

At det er to forskellige IPA-tegn, der bruges til at beskrive lyden for
theta hhv. thorn, samt at beskrivelsen af disse IPA-tegns udtale er
forskellig.

FUT: dk.kultur.sprog

/Lars

---

Per Rønne wrote:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>> afteste det bløde danske d.
> Også kaldet edh.

Nej, kaldet blødt d på dansk. Edh er en amerikansk betegnelsen for
bogstavet Ð.

---

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >> afteste det bløde danske d.
> > Også kaldet edh.
>
> Nej, kaldet blødt d på dansk. Edh er en amerikansk betegnelsen for
> bogstavet ‹.

Sprogfolk har ellers lagt mærke til at blødt d synes at være forsvundet
på nutidigt dansk, og erstattet af det oprindelige oldnordiske edh, som
også bruges på islandsk.

Svarende til Thor og Odhin.

Prøv at lægge mærke til forskellen mellem nutidig udtale, og så udtalen
i gamle film.

Fonematisk er blødt d og edh naturligvis samme tegn.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> Sprogfolk har ellers lagt mærke til at blødt d synes at være forsvundet
> på nutidigt dansk, og erstattet af det oprindelige oldnordiske edh, som
> også bruges på islandsk.

Kilde?

/Lars

---

Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Sprogfolk har ellers lagt mærke til at blødt d synes at være forsvundet
> > på nutidigt dansk, og erstattet af det oprindelige oldnordiske edh, som
> > også bruges på islandsk.
>
> Kilde?

Har jeg ikke på mig, men hører man gamle film hører man ikke noget i
retning af 'glæ∂ø' men 'glæjø'. Som skulle være det egentlige bløde d.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>> Per Rønne wrote:
>>> Sprogfolk har ellers lagt mærke til at blødt d synes at være forsvundet
>>> på nutidigt dansk, og erstattet af det oprindelige oldnordiske edh, som
>>> også bruges på islandsk.
>> Kilde?
> Har jeg ikke på mig, men hører man gamle film hører man ikke noget i
> retning af 'glæ∂ø' men 'glæjø'. Som skulle være det egentlige bløde d.

Jeg opfatter j-udtale af d som jysk dialekt, ikke som ældre nudansk.
Man bruger således stadig både ð- og j-udtale af blødt d, som således
ikke er forsvundet.

Fut: dk.kultur.sprog

/Lars

---

Snorre Berg skrev:

> Nja, det er det vel ikke akkurat, men det er for så vidt nynorsk som er
> å regne som det riktigste norsk.

Det er da sådan noget moderne pjat - næh, det gode gamle fra før
unionstiden, det kan man da forholde sig til :)

Selv Wikipedia er skrevet på bokmål!

---

Thorbjørn Ravn Andersen skreiv:
> Snorre Berg skrev:
>
>> Nja, det er det vel ikke akkurat, men det er for så vidt nynorsk som
>> er å regne som det riktigste norsk.
>
> Det er da sådan noget moderne pjat - næh, det gode gamle fra før
> unionstiden, det kan man da forholde sig til :)
>
> Selv Wikipedia er skrevet på bokmål!

Den finnes også på nynorsk.

---

Snorre Berg <snorrebergfake@gmail.com> wrote:

> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.

Se, det er en holdning, der vil frem i verden

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind skrev:
> Snorre Berg <snorrebergfake@gmail.com> wrote:
>
>> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
>> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
>> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
>> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
>> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.
>
> Se, det er en holdning, der vil frem i verden

Jeg tror nu ikke han når så langt frem i verden, måske til Kongeåen?

Nordmænd har det jo bedst med langt højere bjerge!

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Morten Lind skrev:
> > Snorre Berg <snorrebergfake@gmail.com> wrote:
> >
> >> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
> >> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
> >> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
> >> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
> >> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.
> >
> > Se, det er en holdning, der vil frem i verden
>
> Jeg tror nu ikke han når så langt frem i verden, måske til Kongeåen?

Er der da ingen købmænd efter dén?

> Nordmænd har det jo bedst med langt højere bjerge!

Joe, og han kører jo også nedad

M.
--
[dit mod er blot din evne til at undertrykke din angst(ML)]

---

Morten Lind skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Morten Lind skrev:
>>> Snorre Berg <snorrebergfake@gmail.com> wrote:
>>>
>>>> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
>>>> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
>>>> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
>>>> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
>>>> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.
>>> Se, det er en holdning, der vil frem i verden
>> Jeg tror nu ikke han når så langt frem i verden, måske til Kongeåen?
>
> Er der da ingen købmænd efter dén?

Der er vist i Flensborg, men der er jo et stykke. Tænkte han fik hjemve...

>
>> Nordmænd har det jo bedst med langt højere bjerge!
>
> Joe, og han kører jo også nedad

Æh, fordelen ved DET går vel over når man når Nordsøen og skal med færgen?

---

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
> Morten Lind skrev:
>> Snorre Berg <snorrebergfake@gmail.com> wrote:
>>
>>> Langt? Jeg skulle ikke betenkt meg for å sykle tvers over Jylland fra
>>> nordligste punkt og ned til den tyske grense. Dog med med stopp på en og
>>> annen veikro, og kanskje innom noen overnattingsbekvemmeligheter.
>>> Det er jo så flatt at det er en drøm å sykle der. Dessuten kan man ta
>>> med noen pils i sykkelvesken uten å ruinere reisekassen.
>>
>> Se, det er en holdning, der vil frem i verden
>
> Jeg tror nu ikke han når så langt frem i verden, måske til Kongeåen?
>
> Nordmænd har det jo bedst med langt højere bjerge!

De finnes kun som blåner i mine hjemtrakter. Jeg bor på Ørlandet. som
det fremgår av navnet er det flatt.

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev:
>
> > Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
> > Husum. Max en halv time på cykel.
>
> Cykel? Sårn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for langt.

Her i det centrale hovedstadsområde er det typisk hurtigere at tage
cyklen end at køre i bil eller med det offentlige ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>>
>>> Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
>>> Husum. Max en halv time på cykel.
>> Cykel? SÃ¥rn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for langt.
>
> Her i det centrale hovedstadsområde er det typisk hurtigere at tage
> cyklen end at køre i bil eller med det offentlige ...

Du må flytte tættere på en Metrostation. Det rykker - i hvertfald når
man skal til Amager.

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> Per Rønne skrev:
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> >
> >> Per Rønne skrev:
> >>
> >>> Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
> >>> Husum. Max en halv time på cykel.
> >> Cykel? Sårn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for langt.
> >
> > Her i det centrale hovedstadsområde er det typisk hurtigere at tage
> > cyklen end at køre i bil eller med det offentlige ...
>
> Du må flytte tættere på en Metrostation. Det rykker - i hvertfald når
> man skal til Amager.

Jeg flytter ikke, og i øvrigt kan der sagtens inden for en overskuelig
årrække komme en metrostation 100 meter fra min lejlighed.

Husum metrostation, enten på Husum Torv eller hjørnet
Frederikssundsvej-Husumvej. Du kan se forholdene på krak.dk.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
> > Per Rønne skrev: > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
> > > >> Per Rønne skrev: >> >>> Ja, der tror jeg så at Zitech på
> > Frederiksberg er nærmere for mig i >>> Husum. Max en halv time på cykel.
> > >> Cykel? Sårn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for
> > langt. > > Her i det centrale hovedstadsområde er det typisk hurtigere
> > at tage > cyklen end at køre i bil eller med det offentlige ...
> >
> > Du må flytte tættere på en Metrostation. Det rykker - i hvertfald når
> > man skal til Amager.
>
> Jeg flytter ikke, og i øvrigt kan der sagtens inden for en overskuelig
> årrække komme en metrostation 100 meter fra min lejlighed.

går der ikke en 10-15 år før de er klar ? .. det er ca. samme tidsramme
før vi får en motorvej igennem silkeborg ..


/thomas

---

Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:

> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
> > Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:

> > > Du må flytte tættere på en Metrostation. Det rykker - i hvertfald når
> > > man skal til Amager.
> >
> > Jeg flytter ikke, og i øvrigt kan der sagtens inden for en overskuelig
> > årrække komme en metrostation 100 meter fra min lejlighed.
>
> går der ikke en 10-15 år før de er klar ?

Sikkert.

> det er ca. samme tidsramme
> før vi får en motorvej igennem silkeborg

Muligvis.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne skrev:
> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>
>> Per Rønne skrev:
>>> Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0002@gmail.com> wrote:
>>>
>>>> Per Rønne skrev:
>>>>
>>>>> Ja, der tror jeg så at Zitech på Frederiksberg er nærmere for mig i
>>>>> Husum. Max en halv time på cykel.
>>>> Cykel? SÃ¥rn noget bruger vi ikke herovre i Jylland - der er sgu for langt.
>>> Her i det centrale hovedstadsområde er det typisk hurtigere at tage
>>> cyklen end at køre i bil eller med det offentlige ...
>> Du må flytte tættere på en Metrostation. Det rykker - i hvertfald når
>> man skal til Amager.
>
> Jeg flytter ikke, og i øvrigt kan der sagtens inden for en overskuelig
> årrække komme en metrostation 100 meter fra min lejlighed.

"En overskuelig årrække" - er det 2017 vi snakker om? Troede ikke du
var geolog :)

Pyt, til den tid er der også kommet nye Mac'er :D

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Thomas von Hassel <thomas@elements.dk> wrote:
>
> > Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
> >
> > > Er der nogen der kender andre programmer end Diskværktøj og DiskWarrior
> > > til at detektere og reparere harddiske. Til Mac?
> > >
> > > Tilsyneladende har forhandlerne noget, som gør at de kan detektere og
> > > reparere harddiske, som jeg i hvert fald ikke kan detektere over fw.
> >
> > hvad er dit problem ?
>
> Jeg mistede forbindelsen til en hd. Placeret i en ekstern box.
> Forhandleren kunne genoprette forbindelsen, og så kunne jeg bruge den
> igen.
>
> Da den ikke var skruet ordentlig i, og derfor larmede, måtte jeg ind og
> skrue den ordentlig fast. Så blev forbindelsen igen tabt.
>
> Det virker som om at forhandlerne har noget bedre software [hardware?]
> til at teste på, eller som om de sætter det til som interne drev?

Du har en løs forbindelse! Altså harddisken har...

Forhandleren har rodet lidt med den og vupti virker den - han skynder
sig at sætte den i kabinettet og sender den retur...

Du roder lidt mere med den og den løse forbindelse "reetableres".

Man kan ikke tryller med software på den måde, medmindre forhandleren
har kunnet opdatere firm-ware på kabinettes bridge. Det tror jeg bare
ikke!

Forklar ham situationen og returnér den!

Stig Leerbeck
--
www.simplesoft.dk - www.fileoffice.dk