---

Den grådigt-ødsle døende.

Min far ku lide slik og likører og var for nærig til at nyde alt hvad han ku
ha ønsket.

Der var rigeligt at arve for os 3 børn, da han døde, så det var åndsvagt at
han ikke forkælede sig mere mens tid var.

Måske han var bange for at bruge alt op og pludselig gå ned i indtægt eller
blive sat ud af kongens foged.

Jeg mener han burde have fråset løs og hvis ikke døden kom før
lækkeri-lagres og bank-kontoens tømning, så ku han have fået aktiv
dødshjælp - eller have hoppet ud fra et højhus selv.

Det er afskyelig ondskab hos de hykleriske behandlere, at man ikke tilbyder
morfinindsrøjttning som en sidste oplevelse - og overdosis.

Læger tænker kun på sig selv og deres kolleger - øv!

Ideologi er noget bras, og bør ikke komme i vejen for trivsel som her.

Man tvinger folk ud på det sorte marked, og man håner basale
frihedsrettigheder - retten til ejendomsret over eget legeme.

Ingen aner om situationen er fortænkt og altid vil være sjælden - hvis det
blev almindeligt og folk stilede efter en bestemt dødsdag ville de måske
kunne lejes som lejemordere i de få dage.

Forsvarstropper har ofte haft cyankaliumpille i lommen, så ikke de kunne
blive fanget som spioner og tortureres til at afgive informationer.

Genskab selvbestemmelse

Jeg tror,at ældre af mine forældres generation ikke bryder sig om at skulle
tage stilling til en eller et par dødsmetoder. Og der sættes ære i at blive
gammel.

Både den døende og behandleren bør kunne ønskes maskeret.