Kinas godhedsindustri er ikke ond
Sven Burmester har jeg tillid til, fordi han blev cand.scient. i kemi fra
Thor A Baks laboratorium to år før mig og han tog ud som ulandsarbejder to
år før mig, og han blev vicedirektør for Verdensbanken, og bor nu i Kina og
i Vesten og roses af alle og rostes af Glistrup, når han skrev bøger om
Kinas velfærdsmirakel m.m
Flemming Ytzen er Politiken-korrespondent i Kina i mange år og har skrevet
overbevisende om overvægt af fordele ved Maos styre, om end folkemord
anerkendes. Også han er ude af stand til at præcisere HVAD GJORDE MAO
RIGTIGT. Her et forsøg på at besvare dette spørgsmål.
Mao-styret satsede på, at arbejdsglæde kobledes til resultater, der kunne
sælges, og at dette koordineredes af de fri markedskræfter og en vis grad af
topstyret planøkonomi.
En kinesisk vismand og embedsmand fra ca 500 år før kristi har givet navn
til konfuzianismen, der er om respekt for klasseforskelle og for økonomisk
frihed. Hans politik ligger nær Glistrups fremskridtspolitik.
Den har altid præget Kina og fik lov at udrette mirakler under Mao , i hvis
regeringsår ismen udadtil kaldtes reaktionær, men i dag er den respekteret
på alle fronter.
Mao fandt sig i en vis korruption, men koncentrerede sig om produktion, så
landet kunne dække sine materielle behov, eksportere og afskaffe sult.
Gradvis blev der mere og mere optimisme og tillid mellem kineserne.
Overklassens luksus var overkommelig, og dens undertrykkelse var så tilpas
ærlig og forståelig, at samfundet var gennemsigtigt og let at overvåge. Man
havde få hemmeligheder overfor hinanden, sammenlignet med Vestens indre
forhold. At vi har bankkriser p.t. skyldes delvis, at vi er så dygtige til
at lyve for hinanden og skabe falske facader. Maos ånd har hindret sådant,
måske fordi han udstrålede en landsfaderånd, som man blev mere og mere tryg
ved, og oplyst enevælde er ærligere end demokratiets flertalsdiktatur, der
skaber socialistisk godhedsindustri.
Ytringsfrihed turde man kun delvis, fordi der havde været borgerkrige i
hundred år efter Opiumskrigen. Stabilitet var vigtig. Man valgte en
gennemsigtig korruption, som var det mindste onde.
Vestens stigende skatter skaber mulighed for langt værre korruption og
uærlighed og p.t. finanskriser.
|