/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Faste fortøjninger igen, denne gang med væ~
Fra : Michael Larsen


Dato : 22-09-08 16:23

Hejsa

Jeg har set mange både der har de yderste fortøjninger igennem en blok.
For enden af fortøningen er noget tungt, kæder mm.
Ingen har kunnet give mig en ide om vægten af denne klump

Er der nogen, der kan fortælle mig hvor megen vægt, der skal til på hver
fortøjningsende, for at være sikker at bruge på en båd der vejer 2,5 ton

Venter med længsel på kloge svar fra denne gruppe

--
Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
camping@vemmetofte.dk
http://www.vemmetofte.dk/camping



 
 
Harding Larsen (22-09-2008)
Kommentar
Fra : Harding Larsen


Dato : 22-09-08 19:09

Hej Michael,

Den belastning som vil forekomme hidrører fra vinden om ikke
båden ligger i en ubeskyttet havn hvor strøm og bølger har
betydende indflydelse.
Vindbelastning kan du regne ud fra Bydningsreglementets
foreskrifter for vindbelastning på lodrette flader.
Her skal du selvfølgelig tage hensyn til om vindbelastningen kun
kan komme bagfra ellef den også kan komme fra siden.
Desuden skal du tage hensyn til at de forreste fortøjninger er
faste og forbundne med broen.
Du kan regne med en vertikal flade påvirkes med op til 50 kg pr.
kvadratmeter i yderste konsekvens.
Det vil give nogle tunge lodder som du skal sikre,således at de
være aktive både ved laveste lavvande og højeste højvande.
Det er en ganske uimelig størrelse.
Ligger du måske på en forkert plads i forhold til din båds
størrelse?
Er bådpladsens størrelse korrekt i forhold til vandstigning og
fald i forhold til bådens størrelse, være bedst om du fortøjer
højest muligt på pælene og fortøjer til broen således at båden
ligger i en afstand fra broen således at båden ved lavvande
trækkes ud af akterfortøjningerne og når vandstanden stiger over
normalen vil bådens stævn komme ind over broen uden at røre.
Prøv at tegne et sideværds billede af båden med fortøjninger til
pæle og bro i et målestoksforhold passende til papiret og se
hvordan det bedst løses under hensyn til max og min vandstand.
Min båd ligger i Kastrup hvor vandstanden kan sænkes 70 cm og
stigningen kan være op til 1,6 meter over normal vande og jeg
løser problemerne med at montere akterfortøjningerne øverst på
pælene og holder ca 40 - 50 cm ti broen forrest ved normaL
vandstand.

Mvh/Harding

Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>Hejsa0
>
>Jeg har set mange både der har de
>yderste fortøjninger igennem en blok.
>For enden af fortøningen er noget
>tungt, kæder mm.
>Ingen har kunnet give mig en ide om
>vægten af denne klump
>
>Er der nogen, der kan fortælle mig
>hvor megen vægt, der skal til på hver
>fortøjningsende, for at være sikker
>at bruge på en båd der vejer 2,5 ton
>
>Venter med længsel på kloge svar fra
>denne gruppe
>
>--
> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
> camping@vemmetofte.dk
> http://www.vemmetofte.dk/camping


Michael Larsen (22-09-2008)
Kommentar
Fra : Michael Larsen


Dato : 22-09-08 23:00

Hej Harding

Takker, jeg kan se du har den samme skepsis med den vægtede udgave

Mit problem er bare at det ser ud til at fungere fint hos jollefiskerene i
Rødvig. Flere af bådene er større end min.
Jeg forstår ikke at det fungerer. Det er ligesom humlebien der ikke kan
flyve

Det ser bare så godt ud med strakte fortøjninger.

Forøvrigt laver jeg mine faste fortøjninger ud fra normal vandstand. Således
at de yderste står helt spændt når båden er ca 20 ca fra broen. Ved
vandstandsændringer vil båden trækkes længere væk fra broen. Dette betyder
desværre at de yderste fortøjninger altid flyder i vandet og ser 'nas' ud.


Mvh

--
Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
camping@vemmetofte.dk
http://www.vemmetofte.dk/camping

"Harding Larsen (slet LVS8D)" <harding@LVS8Dlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12221073550.463577099629475@dtext.news.tele.dk...
> Hej Michael,
>
> Den belastning som vil forekomme hidrører fra vinden om ikke
> båden ligger i en ubeskyttet havn hvor strøm og bølger har
> betydende indflydelse.
> Vindbelastning kan du regne ud fra Bydningsreglementets
> foreskrifter for vindbelastning på lodrette flader.
> Her skal du selvfølgelig tage hensyn til om vindbelastningen kun
> kan komme bagfra ellef den også kan komme fra siden.
> Desuden skal du tage hensyn til at de forreste fortøjninger er
> faste og forbundne med broen.
> Du kan regne med en vertikal flade påvirkes med op til 50 kg pr.
> kvadratmeter i yderste konsekvens.
> Det vil give nogle tunge lodder som du skal sikre,således at de
> være aktive både ved laveste lavvande og højeste højvande.
> Det er en ganske uimelig størrelse.
> Ligger du måske på en forkert plads i forhold til din båds
> størrelse?
> Er bådpladsens størrelse korrekt i forhold til vandstigning og
> fald i forhold til bådens størrelse, være bedst om du fortøjer
> højest muligt på pælene og fortøjer til broen således at båden
> ligger i en afstand fra broen således at båden ved lavvande
> trækkes ud af akterfortøjningerne og når vandstanden stiger over
> normalen vil bådens stævn komme ind over broen uden at røre.
> Prøv at tegne et sideværds billede af båden med fortøjninger til
> pæle og bro i et målestoksforhold passende til papiret og se
> hvordan det bedst løses under hensyn til max og min vandstand.
> Min båd ligger i Kastrup hvor vandstanden kan sænkes 70 cm og
> stigningen kan være op til 1,6 meter over normal vande og jeg
> løser problemerne med at montere akterfortøjningerne øverst på
> pælene og holder ca 40 - 50 cm ti broen forrest ved normaL
> vandstand.
>
> Mvh/Harding
>
> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>Hejsa0
>>
>>Jeg har set mange både der har de
>>yderste fortøjninger igennem en blok.
>>For enden af fortøningen er noget
>>tungt, kæder mm.
>>Ingen har kunnet give mig en ide om
>>vægten af denne klump
>>
>>Er der nogen, der kan fortælle mig
>>hvor megen vægt, der skal til på hver
>>fortøjningsende, for at være sikker
>>at bruge på en båd der vejer 2,5 ton
>>
>>Venter med længsel på kloge svar fra
>>denne gruppe
>>
>>--
>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>> camping@vemmetofte.dk
>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>



Ukendt (22-09-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-09-08 23:12

Hvis det var godt nok med 5-10 kg loder, så kan jeg ikke forstå hvorfor vi
køber 14-16-18 mm fortøjninger med en brudstyrke på flere tusidne kg .....

Bjarke

--
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige



"Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> wrote in message
news:48d81562$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Harding
>
> Takker, jeg kan se du har den samme skepsis med den vægtede udgave
>
> Mit problem er bare at det ser ud til at fungere fint hos jollefiskerene i
> Rødvig. Flere af bådene er større end min.
> Jeg forstår ikke at det fungerer. Det er ligesom humlebien der ikke kan
> flyve
>
> Det ser bare så godt ud med strakte fortøjninger.
>
> Forøvrigt laver jeg mine faste fortøjninger ud fra normal vandstand.
> Således at de yderste står helt spændt når båden er ca 20 ca fra broen.
> Ved vandstandsændringer vil båden trækkes længere væk fra broen. Dette
> betyder desværre at de yderste fortøjninger altid flyder i vandet og ser
> 'nas' ud.
>
> Mvh
>
> --
> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
> camping@vemmetofte.dk
> http://www.vemmetofte.dk/camping
>
> "Harding Larsen (slet LVS8D)" <harding@LVS8Dlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
> meddelelse news:12221073550.463577099629475@dtext.news.tele.dk...
>> Hej Michael,
>>
>> Den belastning som vil forekomme hidrører fra vinden om ikke
>> båden ligger i en ubeskyttet havn hvor strøm og bølger har
>> betydende indflydelse.
>> Vindbelastning kan du regne ud fra Bydningsreglementets
>> foreskrifter for vindbelastning på lodrette flader.
>> Her skal du selvfølgelig tage hensyn til om vindbelastningen kun
>> kan komme bagfra ellef den også kan komme fra siden.
>> Desuden skal du tage hensyn til at de forreste fortøjninger er
>> faste og forbundne med broen.
>> Du kan regne med en vertikal flade påvirkes med op til 50 kg pr.
>> kvadratmeter i yderste konsekvens.
>> Det vil give nogle tunge lodder som du skal sikre,således at de
>> være aktive både ved laveste lavvande og højeste højvande.
>> Det er en ganske uimelig størrelse.
>> Ligger du måske på en forkert plads i forhold til din båds
>> størrelse?
>> Er bådpladsens størrelse korrekt i forhold til vandstigning og
>> fald i forhold til bådens størrelse, være bedst om du fortøjer
>> højest muligt på pælene og fortøjer til broen således at båden
>> ligger i en afstand fra broen således at båden ved lavvande
>> trækkes ud af akterfortøjningerne og når vandstanden stiger over
>> normalen vil bådens stævn komme ind over broen uden at røre.
>> Prøv at tegne et sideværds billede af båden med fortøjninger til
>> pæle og bro i et målestoksforhold passende til papiret og se
>> hvordan det bedst løses under hensyn til max og min vandstand.
>> Min båd ligger i Kastrup hvor vandstanden kan sænkes 70 cm og
>> stigningen kan være op til 1,6 meter over normal vande og jeg
>> løser problemerne med at montere akterfortøjningerne øverst på
>> pælene og holder ca 40 - 50 cm ti broen forrest ved normaL
>> vandstand.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>>Hejsa0
>>>
>>>Jeg har set mange både der har de
>>>yderste fortøjninger igennem en blok.
>>>For enden af fortøningen er noget
>>>tungt, kæder mm.
>>>Ingen har kunnet give mig en ide om
>>>vægten af denne klump
>>>
>>>Er der nogen, der kan fortælle mig
>>>hvor megen vægt, der skal til på hver
>>>fortøjningsende, for at være sikker
>>>at bruge på en båd der vejer 2,5 ton
>>>
>>>Venter med længsel på kloge svar fra
>>>denne gruppe
>>>
>>>--
>>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>>> camping@vemmetofte.dk
>>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>
>
>


Harding Larsen (23-09-2008)
Kommentar
Fra : Harding Larsen


Dato : 23-09-08 10:51

Kan du uddybe spørgsmålet lidt mere.

Mvh/Harding

Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
skrev:
>Hvis det var godt nok med 5-10 kg
>loder, så kan jeg ikke forstå hvorfor vi
>køber 14-16-18 mm fortøjninger med en
>brudstyrke på flere tusidne kg .....
>
>Bjarke
>
>--
>Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
>
>
>"Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk>
>wrote in message
>news:48d81562$0$15885$edfadb0f@dtext01
>.news.tele.dk...
>> Hej Harding
>>
>> Takker, jeg kan se du har den samme
>>skepsis med den vægtede udgave
>>
>> Mit problem er bare at det ser ud
>>til at fungere fint hos
>>jollefiskerene i
>> Rødvig. Flere af bådene er større end min.
>> Jeg forstår ikke at det fungerer.
>>Det er ligesom humlebien der ikke kan
>> flyve
>>
>> Det ser bare så godt ud med strakte
>>fortøjninger.
>>
>> Forøvrigt laver jeg mine faste
>>fortøjninger ud fra normal vandstand.
>> Således at de yderste står helt
>>spændt når båden er ca 20 ca fra broen.
>> Ved vandstandsændringer vil båden
>>trækkes længere væk fra broen. Dette
>> betyder desværre at de yderste
>>fortøjninger altid flyder i vandet og ser
>> 'nas' ud.
>>
>> Mvh
>>
>> --
>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>> camping@vemmetofte.dk
>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>
>> "Harding Larsen (slet LVS8D)"
>><harding@LVS8Dlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>> meddelelse
>>news:12221073550.463577099629475@dtex
>>t.news.tele.dk...
>>> Hej Michael,
>>>
>>> Den belastning som vil forekomme
>>>hidrører fra vinden om ikke
>>> båden ligger i en ubeskyttet havn
>>>hvor strøm og bølger har
>>> betydende indflydelse.
>>> Vindbelastning kan du regne ud fra
>>>Bydningsreglementets
>>> foreskrifter for vindbelastning på
>>>lodrette flader.
>>> Her skal du selvfølgelig tage
>>>hensyn til om vindbelastningen kun
>>> kan komme bagfra ellef den også kan
>>>komme fra siden.
>>> Desuden skal du tage hensyn til at
>>>de forreste fortøjninger er
>>> faste og forbundne med broen.
>>> Du kan regne med en vertikal flade
>>>påvirkes med op til 50 kg pr.
>>> kvadratmeter i yderste konsekvens.
>>> Det vil give nogle tunge lodder som
>>>du skal sikre,således at de
>>> være aktive både ved laveste
>>>lavvande og højeste højvande.
>>> Det er en ganske uimelig størrelse.
>>> Ligger du måske på en forkert plads
>>>i forhold til din båds
>>> størrelse?
>>> Er bådpladsens størrelse korrekt i
>>>forhold til vandstigning og
>>> fald i forhold til bådens
>>>størrelse, være bedst om du fortøjer
>>> højest muligt på pælene og fortøjer
>>>til broen således at båden
>>> ligger i en afstand fra broen
>>>således at båden ved lavvande
>>> trækkes ud af akterfortøjningerne
>>>og når vandstanden stiger over
>>> normalen vil bådens stævn komme ind
>>>over broen uden at røre.
>>> Prøv at tegne et sideværds billede
>>>af båden med fortøjninger til
>>> pæle og bro i et målestoksforhold
>>>passende til papiret og se
>>> hvordan det bedst løses under
>>>hensyn til max og min vandstand.
>>> Min båd ligger i Kastrup hvor
>>>vandstanden kan sænkes 70 cm og
>>> stigningen kan være op til 1,6
>>>meter over normal vande og jeg
>>> løser problemerne med at montere
>>>akterfortøjningerne øverst på
>>> pælene og holder ca 40 - 50 cm ti
>>>broen forrest ved normaL
>>> vandstand.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>>>Hejsa0
>>>>
>>>>Jeg har set mange både der har de
>>>>yderste fortøjninger igennem en blok.
>>>>For enden af fortøningen er noget
>>>>tungt, kæder mm.
>>>>Ingen har kunnet give mig en ide om
>>>>vægten af denne klump
>>>>
>>>>Er der nogen, der kan fortælle mig
>>>>hvor megen vægt, der skal til på hver
>>>>fortøjningsende, for at være sikker
>>>>at bruge på en båd der vejer 2,5 ton
>>>>
>>>>Venter med længsel på kloge svar fra
>>>>denne gruppe
>>>>
>>>>--
>>>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>>>> camping@vemmetofte.dk
>>>>
>>>>http://www.vemmetofte.dk/camping
>>>
>>
>>


Bjarke@Escape (23-09-2008)
Kommentar
Fra : Bjarke@Escape


Dato : 23-09-08 21:08

Vi har tidligere talt om at en fortøjring skal have samme brudstyrke (ca.)
som båden vægt. Så kan den modstå de vejrfænomener vi normalt ser i løbet af
året i danmark.

Hvis man pludselig dropper dette og bruge et trisse og et lod på 10 kg. så
må det da ende galt ? Alternativt er ovenstående da alt for 'sikkert'.

Det hænger bare ikke sammen. Enten er 10 kg nok til at holde bådn eller også
skal der flere hundrede kg til at holde bådne i hårdt vejr.

--
Afsendt fra båden:
Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
Position: http://www.maximalt.dk/dkfritidsejlads.htm


"Harding Larsen (slet BZ7PC)" <harding@BZ7PClarsen.tdcadsl.dk> wrote in
message news:12221638510.526269740693944@dtext.news.tele.dk...
> Kan du uddybe spørgsmålet lidt mere.
>
> Mvh/Harding
>
> Bjarke M. Christensen <Bjarkegrevestranddk> (snabel-a) (punkt)
> skrev:
>>Hvis det var godt nok med 5-10 kg
>>loder, så kan jeg ikke forstå hvorfor vi
>>køber 14-16-18 mm fortøjninger med en
>>brudstyrke på flere tusidne kg .....
>>
>>Bjarke
>>



Michael Larsen (23-09-2008)
Kommentar
Fra : Michael Larsen


Dato : 23-09-08 21:02

Ja, det kan man så tænke på
Jeg så i dag en 'jolle' der vejer tre (sic) tons. Den var fortøjet med 20 mm
tov. Enden af hvert tov var forbundet med et lod på fem kg
Båden lå fint med vinden lige ind på agterenden og bakken. Lodderne holdt
den op imod vinden uden problemer.

Hvad skal man tænke?

--
Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
camping@vemmetofte.dk
http://www.vemmetofte.dk/camping

"Bjarke M. Christensen" <Bjarke(snabel-a)grevestrand(punkt)dk> skrev i en
meddelelse news:48d8182a$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> Hvis det var godt nok med 5-10 kg loder, så kan jeg ikke forstå hvorfor vi
> køber 14-16-18 mm fortøjninger med en brudstyrke på flere tusidne kg .....
>
> Bjarke
>
> --
> Maxi 999 - 'Escape' - Hundige
>
>
>
> "Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> wrote in message
> news:48d81562$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Hej Harding
>>
>> Takker, jeg kan se du har den samme skepsis med den vægtede udgave
>>
>> Mit problem er bare at det ser ud til at fungere fint hos jollefiskerene
>> i Rødvig. Flere af bådene er større end min.
>> Jeg forstår ikke at det fungerer. Det er ligesom humlebien der ikke kan
>> flyve
>>
>> Det ser bare så godt ud med strakte fortøjninger.
>>
>> Forøvrigt laver jeg mine faste fortøjninger ud fra normal vandstand.
>> Således at de yderste står helt spændt når båden er ca 20 ca fra broen.
>> Ved vandstandsændringer vil båden trækkes længere væk fra broen. Dette
>> betyder desværre at de yderste fortøjninger altid flyder i vandet og ser
>> 'nas' ud.
>>
>> Mvh
>>
>> --
>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>> camping@vemmetofte.dk
>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>
>> "Harding Larsen (slet LVS8D)" <harding@LVS8Dlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>> meddelelse news:12221073550.463577099629475@dtext.news.tele.dk...
>>> Hej Michael,
>>>
>>> Den belastning som vil forekomme hidrører fra vinden om ikke
>>> båden ligger i en ubeskyttet havn hvor strøm og bølger har
>>> betydende indflydelse.
>>> Vindbelastning kan du regne ud fra Bydningsreglementets
>>> foreskrifter for vindbelastning på lodrette flader.
>>> Her skal du selvfølgelig tage hensyn til om vindbelastningen kun
>>> kan komme bagfra ellef den også kan komme fra siden.
>>> Desuden skal du tage hensyn til at de forreste fortøjninger er
>>> faste og forbundne med broen.
>>> Du kan regne med en vertikal flade påvirkes med op til 50 kg pr.
>>> kvadratmeter i yderste konsekvens.
>>> Det vil give nogle tunge lodder som du skal sikre,således at de
>>> være aktive både ved laveste lavvande og højeste højvande.
>>> Det er en ganske uimelig størrelse.
>>> Ligger du måske på en forkert plads i forhold til din båds
>>> størrelse?
>>> Er bådpladsens størrelse korrekt i forhold til vandstigning og
>>> fald i forhold til bådens størrelse, være bedst om du fortøjer
>>> højest muligt på pælene og fortøjer til broen således at båden
>>> ligger i en afstand fra broen således at båden ved lavvande
>>> trækkes ud af akterfortøjningerne og når vandstanden stiger over
>>> normalen vil bådens stævn komme ind over broen uden at røre.
>>> Prøv at tegne et sideværds billede af båden med fortøjninger til
>>> pæle og bro i et målestoksforhold passende til papiret og se
>>> hvordan det bedst løses under hensyn til max og min vandstand.
>>> Min båd ligger i Kastrup hvor vandstanden kan sænkes 70 cm og
>>> stigningen kan være op til 1,6 meter over normal vande og jeg
>>> løser problemerne med at montere akterfortøjningerne øverst på
>>> pælene og holder ca 40 - 50 cm ti broen forrest ved normaL
>>> vandstand.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>>>Hejsa0
>>>>
>>>>Jeg har set mange både der har de
>>>>yderste fortøjninger igennem en blok.
>>>>For enden af fortøningen er noget
>>>>tungt, kæder mm.
>>>>Ingen har kunnet give mig en ide om
>>>>vægten af denne klump
>>>>
>>>>Er der nogen, der kan fortælle mig
>>>>hvor megen vægt, der skal til på hver
>>>>fortøjningsende, for at være sikker
>>>>at bruge på en båd der vejer 2,5 ton
>>>>
>>>>Venter med længsel på kloge svar fra
>>>>denne gruppe
>>>>
>>>>--
>>>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>>>> camping@vemmetofte.dk
>>>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>>
>>
>>
>



Ukendt (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 24-09-08 01:05

"Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:48d94b57$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Ja, det kan man så tænke på
> Jeg så i dag en 'jolle' der vejer tre (sic) tons. Den var fortøjet med
> 20 mm tov. Enden af hvert tov var forbundet med et lod på fem kg
> Båden lå fint med vinden lige ind på agterenden og bakken. Lodderne
> holdt den op imod vinden uden problemer.
>
> Hvad skal man tænke?

At der nok er en knude på tovet lige før blokken over vægten ... ...

Selv i let vejr, vil der periodevis være et træk, der overstiger fem
kilo i en agterfortøjning på en båd, der vejer flere tons ...

I stærkere vind må jeg have fortøjningerne over et spil, hvis jeg vil
justere dem ... Jeg kan ikke klare det med "de bare næver" ... I den
situation ville et fem kilos lod "batte som skrædder et vist sted" ...

--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør



Harding Larsen (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Harding Larsen


Dato : 24-09-08 09:40

Hertil kan jeg tilføje at en knude på tovværk nedsætter styrken
en del, hvorfor tykkelsen af tovværket skal forøges lidt, da man
ikke skal gå helt til den yderste grænse for max.
arbejdsbelastning.
Brudstyrken som bådhandlerne ofte opgiver er langt højere; men
den størrelse skal man ikke nærme sig overhovedet.
Se iøvrigt dette link:
http://www.pernielsen.eu/mineskibe/jolleskole/praktisk/praktiskso
emandskab.htm

Mvh/Harding

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>"Michael Larsen"
><mila@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:48d94b57$0$15888$edfadb0f@dtext
>01.news.tele.dk...
>> Ja, det kan man så tænke på
>> Jeg så i dag en 'jolle' der vejer
>>tre (sic) tons. Den var fortøjet med
>> 20 mm tov. Enden af hvert tov var
>>forbundet med et lod på fem kg
>> Båden lå fint med vinden lige ind
>>på agterenden og bakken. Lodderne
>> holdt den op imod vinden uden problemer.
>>
>> Hvad skal man tænke?
>
>At der nok er en knude på tovet lige
>før blokken over vægten ... ...
>
>Selv i let vejr, vil der periodevis
>være et træk, der overstiger fem
>kilo i en agterfortøjning på en båd,
>der vejer flere tons ...
>
>I stærkere vind må jeg have
>fortøjningerne over et spil, hvis jeg vil
>justere dem ... Jeg kan ikke klare
>det med "de bare næver" ... I den
>situation ville et fem kilos lod
>"batte som skrædder et vist sted" ...
>
>--
>mvh
>Flemming Torp - Gimle - DEN-61 -
>X-342 - Helsingør


Heikki (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Heikki


Dato : 24-09-08 14:04

slet VQUSD wrote:

> Se iøvrigt dette link:
>
http://www.pernielsen.eu/mineskibe/jolleskole/praktisk/praktisksoemandskab.htm

Although his name is not on the front cover, that looks very much like the
good old Jens Kusk. Published in 1962, it may have been slightly outdated
already then. For example:

> De Materialer, der hovedsagelig benyttes til Fremstilling af Tovværk,
> er Hamp, Manilla, Sisal og Græs.

How many readers here have seen ropes of any of these material used at sea?
Has anyone seen them all, in actual use?

Still, lots of good stuff in that book, and surprisingly much of it still
valid and useful!

- Heikki



Harding Larsen (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Harding Larsen


Dato : 24-09-08 19:10

Hi Heikki,

The theme is not outdated and as you say still valid and useful.
I have used the old materials a lot.

Lord Robert Stephenson Smyth Baden-Powell wrote at book around
1910 with a deep description og how the four diff. ways to
connect ropes can be done in 108 diff. ways.

It is important to state that there is a diff. between working
load and breaking load, even with use of modern materials.

New upcomming people wanting to handle boats, must learn to
handle rope onboard. It´s important for their own safety.

Brgds/Harding

Heikki <h48@lsd.dk> skrev:
>slet VQUSD wrote:
>
>> Se iøvrigt dette link:
>>
>http://www.pernielsen.eu/mineskibe/jol
>leskole/praktisk/praktisksoemandskab.h tm
>
>Although his name is not on the front
>cover, that looks very much like the
>good old Jens Kusk. Published in
>1962, it may have been slightly outdated
>already then. For example:
>
>> De Materialer, der hovedsagelig
>>benyttes til Fremstilling af Tovværk,
>> er Hamp, Manilla, Sisal og Græs.
>
>How many readers here have seen ropes
>of any of these material used at sea?
>Has anyone seen them all, in actual use?
>
>Still, lots of good stuff in that
>book, and surprisingly much of it still
>valid and useful!
>
> - Heikki


Heikki (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Heikki


Dato : 24-09-08 20:17

slet 2W3SZ wrote:

> The theme is not outdated and as you say still valid and useful.

Yes indeed, that's why I have my own copy. But some of the stuff is rather
outdated - especially the section on "Kunstigt Aandedræt" is nearly deadly!

> New upcomming people wanting to handle boats, must learn to
> handle rope onboard. It´s important for their own safety.

Of course - but the advice in that book is based on the old natural ropes,
which are not quite the same as the ropes most likely seen on a sailing
boat today. Coiling ropes in the right direction is important on a twisted
line, but most (not all!) modern ropes are double-braided, and can be
coiled equally well in any direction, and better in a figure-eight coil.
And they tend to be much more slippery stuff, which makes some
old "reliable" knots slip, and others easier to open.

Also the sail handling chapters miss the needs of modern sailors a bit. It
may be interesting to know how to tack a barque or a schooner, but most
sailors today have never set foot on one.

Finally, the book is a school book for a person who wants to get a job on a
ship, where there will be officers to tell him what to do. It does have two
pages on "Vigeregler m. m." hidden well back in the book, but even those
are not quite correct.

The book certainly has its place, especially for people (like me) who like
to sail on older vessels, and are interested in the traditions. But for a
beginner (where this thread started), I would recommend to start with
something more modern.


Best regards

Heikki


Harding Larsen (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Harding Larsen


Dato : 24-09-08 21:08

Books is history from their first day.
Enjoy reading following books:

http://www.akademisk-antikvariat.dk/katalog/56.htm

The fundamental values has still the same foundation.

Brgds/Harding

Heikki <h48@lsd.dk> skrev:
>slet 2W3SZ wrote:
>
>> The theme is not outdated and as
>>you say still valid and useful.
>
>Yes indeed, that's why I have my own
>copy. But some of the stuff is rather
>outdated - especially the section on
>"Kunstigt Aandedræt" is nearly deadly!
>
>> New upcomming people wanting to
>>handle boats, must learn to
>> handle rope onboard. It´s important
>>for their own safety.
>
>Of course - but the advice in that
>book is based on the old natural ropes,
>which are not quite the same as the
>ropes most likely seen on a sailing
>boat today. Coiling ropes in the
>right direction is important on a twisted
>line, but most (not all!) modern
>ropes are double-braided, and can be
>coiled equally well in any direction,
>and better in a figure-eight coil.
>And they tend to be much more
>slippery stuff, which makes some
>old "reliable" knots slip, and others
>easier to open.
>
>Also the sail handling chapters miss
>the needs of modern sailors a bit. It
>may be interesting to know how to
>tack a barque or a schooner, but most
>sailors today have never set foot on one.
>
>Finally, the book is a school book
>for a person who wants to get a job on a
>ship, where there will be officers to
>tell him what to do. It does have two
>pages on "Vigeregler m. m." hidden
>well back in the book, but even those
>are not quite correct.
>
>The book certainly has its place,
>especially for people (like me) who like
>to sail on older vessels, and are
>interested in the traditions. But for a
>beginner (where this thread started),
>I would recommend to start with
>something more modern.
>
>
>Best regards
>
> Heikki


Michael Larsen (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Michael Larsen


Dato : 24-09-08 22:00


"Harding Larsen (slet VQUSD)" <harding@VQUSDlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12222460310.436220898898895@dtext.news.tele.dk...
> Hertil kan jeg tilføje at en knude på tovværk nedsætter styrken
> en del, hvorfor tykkelsen af tovværket skal forøges lidt, da man
> ikke skal gå helt til den yderste grænse for max.
> arbejdsbelastning.
> Brudstyrken som bådhandlerne ofte opgiver er langt højere; men
> den størrelse skal man ikke nærme sig overhovedet.
> Se iøvrigt dette link:
> http://www.pernielsen.eu/mineskibe/jolleskole/praktisk/praktiskso
> emandskab.htm
>
> Mvh/Harding
>
Hej

Jeg kunne tænke mig at splejse et par kordeler ind i fortøjningen, som
eksperiment .

Mvh Michael



Michael Larsen (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Michael Larsen


Dato : 24-09-08 21:58


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:48d9846c$0$56785$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:48d94b57$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Ja, det kan man så tænke på
>> Jeg så i dag en 'jolle' der vejer tre (sic) tons. Den var fortøjet med 20
>> mm tov. Enden af hvert tov var forbundet med et lod på fem kg
>> Båden lå fint med vinden lige ind på agterenden og bakken. Lodderne holdt
>> den op imod vinden uden problemer.
>>
>> Hvad skal man tænke?
>
> At der nok er en knude på tovet lige før blokken over vægten ... ...

Det var der netop ikke


> Selv i let vejr, vil der periodevis være et træk, der overstiger fem kilo
> i en agterfortøjning på en båd, der vejer flere tons ...
>
> I stærkere vind må jeg have fortøjningerne over et spil, hvis jeg vil
> justere dem ... Jeg kan ikke klare det med "de bare næver" ... I den
> situation ville et fem kilos lod "batte som skrædder et vist sted" ...
>
> --
> mvh
> Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
De 'joller' der bruger lodder og trisser har heller ikke alt det
opretstående du har på båden

MVH
--
Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
camping@vemmetofte.dk
http://www.vemmetofte.dk/camping




Harding Larsen (23-09-2008)
Kommentar
Fra : Harding Larsen


Dato : 23-09-08 10:48

Hej Michael,

Det kan da lade sig gøre med en lille båd.
Her kan du over en blok på hver pæl lade akterfortøjningerne
løbe ned til et par klodser jern, som hænger nede i vandet.
Du skal lave en sikring af tovværket således at jernklumperne og
tovet ikke svirper til bunds når du frigør fortøjningen fra
båden.
Du kan også lave et stop neden for blokken således at båden ikke
kan løbe ind mod broen ved den mest ugunstige vandstand for
berøring af broen.
Overstående løsning kan virke med en lille jolle der har en
lille flade der kan angribes af vinden; men er det en større båd
med et stort vindfang vil det ikke være en optimal løsning.
I stille vejr ser alt tilforladeligt ud og med selv et lille lod
på få kilo vi båden blive trukket ud; men med en stor båd bliver
det ikke nogen god løsning.

Se iøvrigt dette link vedr. fortøjningsmetoder:
http://www.sejlsikkert.dk/PraktiskSejlads/Baaden/Fortoejning.aspx

O dette link vedr. tovdimmensioner m.m.:
http://www.sejlsikkert.dk/PraktiskSejlads/Baaden/GrejKnobOgStik.a
spx


Mvh/Harding

Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>Hej Harding
>
>Takker, jeg kan se du har den samme
>skepsis med den vægtede udgave
>
>Mit problem er bare at det ser ud til
>at fungere fint hos jollefiskerene i
>Rødvig. Flere af bådene er større end min.
>Jeg forstår ikke at det fungerer. Det
>er ligesom humlebien der ikke kan
>flyve
>
>Det ser bare så godt ud med strakte
>fortøjninger.
>
>Forøvrigt laver jeg mine faste
>fortøjninger ud fra normal vandstand. Således
>at de yderste står helt spændt når
>båden er ca 20 ca fra broen. Ved
>vandstandsændringer vil båden trækkes
>længere væk fra broen. Dette betyder
>desværre at de yderste fortøjninger
>altid flyder i vandet og ser 'nas' ud.
>
>
>Mvh
>
>--
> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
> camping@vemmetofte.dk
> http://www.vemmetofte.dk/camping
>
>"Harding Larsen (slet LVS8D)"
><harding@LVS8Dlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:12221073550.463577099629475@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej Michael,
>>
>> Den belastning som vil forekomme
>>hidrører fra vinden om ikke
>> båden ligger i en ubeskyttet havn
>>hvor strøm og bølger har
>> betydende indflydelse.
>> Vindbelastning kan du regne ud fra
>>Bydningsreglementets
>> foreskrifter for vindbelastning på
>>lodrette flader.
>> Her skal du selvfølgelig tage hensyn
>>til om vindbelastningen kun
>> kan komme bagfra ellef den også kan
>>komme fra siden.
>> Desuden skal du tage hensyn til at
>>de forreste fortøjninger er
>> faste og forbundne med broen.
>> Du kan regne med en vertikal flade
>>påvirkes med op til 50 kg pr.
>> kvadratmeter i yderste konsekvens.
>> Det vil give nogle tunge lodder som
>>du skal sikre,således at de
>> være aktive både ved laveste
>>lavvande og højeste højvande.
>> Det er en ganske uimelig størrelse.
>> Ligger du måske på en forkert plads
>>i forhold til din båds
>> størrelse?
>> Er bådpladsens størrelse korrekt i
>>forhold til vandstigning og
>> fald i forhold til bådens størrelse,
>>være bedst om du fortøjer
>> højest muligt på pælene og fortøjer
>>til broen således at båden
>> ligger i en afstand fra broen
>>således at båden ved lavvande
>> trækkes ud af akterfortøjningerne og
>>når vandstanden stiger over
>> normalen vil bådens stævn komme ind
>>over broen uden at røre.
>> Prøv at tegne et sideværds billede
>>af båden med fortøjninger til
>> pæle og bro i et målestoksforhold
>>passende til papiret og se
>> hvordan det bedst løses under hensyn
>>til max og min vandstand.
>> Min båd ligger i Kastrup hvor
>>vandstanden kan sænkes 70 cm og
>> stigningen kan være op til 1,6 meter
>>over normal vande og jeg
>> løser problemerne med at montere
>>akterfortøjningerne øverst på
>> pælene og holder ca 40 - 50 cm ti
>>broen forrest ved normaL
>> vandstand.
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>>Hejsa0
>>>
>>>Jeg har set mange både der har de
>>>yderste fortøjninger igennem en blok.
>>>For enden af fortøningen er noget
>>>tungt, kæder mm.
>>>Ingen har kunnet give mig en ide om
>>>vægten af denne klump
>>>
>>>Er der nogen, der kan fortælle mig
>>>hvor megen vægt, der skal til på hver
>>>fortøjningsende, for at være sikker
>>>at bruge på en båd der vejer 2,5 ton
>>>
>>>Venter med længsel på kloge svar fra
>>>denne gruppe
>>>
>>>--
>>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>>> camping@vemmetofte.dk
>>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>


Michael Larsen (23-09-2008)
Kommentar
Fra : Michael Larsen


Dato : 23-09-08 21:11

Hej Harding

Nu har jeg et lille problem, hvad er en lille båd? Jeg har en fortid som
fiskeskipper i store stålskibe, så alt jeg ser i en jollehavn er småt
Min båd er 21 fod, jeg synes den er lille, men er den det?

Jeg tror jeg holder mig til de faste 'faste' fortøjninger indtil ferierejsen
er overstået. Så tror jeg vil lege lidt med det

MVH

--
Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
camping@vemmetofte.dk
http://www.vemmetofte.dk/camping

"Harding Larsen (slet O512O)" <harding@O512Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:12221637000.342741348768339@dtext.news.tele.dk...
> Hej Michael,
>
> Det kan da lade sig gøre med en lille båd.
> Her kan du over en blok på hver pæl lade akterfortøjningerne
> løbe ned til et par klodser jern, som hænger nede i vandet.
> Du skal lave en sikring af tovværket således at jernklumperne og
> tovet ikke svirper til bunds når du frigør fortøjningen fra
> båden.
> Du kan også lave et stop neden for blokken således at båden ikke
> kan løbe ind mod broen ved den mest ugunstige vandstand for
> berøring af broen.
> Overstående løsning kan virke med en lille jolle der har en
> lille flade der kan angribes af vinden; men er det en større båd
> med et stort vindfang vil det ikke være en optimal løsning.
> I stille vejr ser alt tilforladeligt ud og med selv et lille lod
> på få kilo vi båden blive trukket ud; men med en stor båd bliver
> det ikke nogen god løsning.
>
> Se iøvrigt dette link vedr. fortøjningsmetoder:
> http://www.sejlsikkert.dk/PraktiskSejlads/Baaden/Fortoejning.aspx
>
> O dette link vedr. tovdimmensioner m.m.:
> http://www.sejlsikkert.dk/PraktiskSejlads/Baaden/GrejKnobOgStik.a
> spx
>
>
> Mvh/Harding
>
> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>Hej Harding
>>
>>Takker, jeg kan se du har den samme
>>skepsis med den vægtede udgave
>>
>>Mit problem er bare at det ser ud til
>>at fungere fint hos jollefiskerene i
>>Rødvig. Flere af bådene er større end min.
>>Jeg forstår ikke at det fungerer. Det
>>er ligesom humlebien der ikke kan
>>flyve
>>
>>Det ser bare så godt ud med strakte
>>fortøjninger.
>>
>>Forøvrigt laver jeg mine faste
>>fortøjninger ud fra normal vandstand. Således
>>at de yderste står helt spændt når
>>båden er ca 20 ca fra broen. Ved
>>vandstandsændringer vil båden trækkes
>>længere væk fra broen. Dette betyder
>>desværre at de yderste fortøjninger
>>altid flyder i vandet og ser 'nas' ud.
>>
>>
>>Mvh
>>
>>--
>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>> camping@vemmetofte.dk
>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>
>>"Harding Larsen (slet LVS8D)"
>><harding@LVS8Dlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>meddelelse
>>news:12221073550.463577099629475@dtext
>>.news.tele.dk...
>>> Hej Michael,
>>>
>>> Den belastning som vil forekomme
>>>hidrører fra vinden om ikke
>>> båden ligger i en ubeskyttet havn
>>>hvor strøm og bølger har
>>> betydende indflydelse.
>>> Vindbelastning kan du regne ud fra
>>>Bydningsreglementets
>>> foreskrifter for vindbelastning på
>>>lodrette flader.
>>> Her skal du selvfølgelig tage hensyn
>>>til om vindbelastningen kun
>>> kan komme bagfra ellef den også kan
>>>komme fra siden.
>>> Desuden skal du tage hensyn til at
>>>de forreste fortøjninger er
>>> faste og forbundne med broen.
>>> Du kan regne med en vertikal flade
>>>påvirkes med op til 50 kg pr.
>>> kvadratmeter i yderste konsekvens.
>>> Det vil give nogle tunge lodder som
>>>du skal sikre,således at de
>>> være aktive både ved laveste
>>>lavvande og højeste højvande.
>>> Det er en ganske uimelig størrelse.
>>> Ligger du måske på en forkert plads
>>>i forhold til din båds
>>> størrelse?
>>> Er bådpladsens størrelse korrekt i
>>>forhold til vandstigning og
>>> fald i forhold til bådens størrelse,
>>>være bedst om du fortøjer
>>> højest muligt på pælene og fortøjer
>>>til broen således at båden
>>> ligger i en afstand fra broen
>>>således at båden ved lavvande
>>> trækkes ud af akterfortøjningerne og
>>>når vandstanden stiger over
>>> normalen vil bådens stævn komme ind
>>>over broen uden at røre.
>>> Prøv at tegne et sideværds billede
>>>af båden med fortøjninger til
>>> pæle og bro i et målestoksforhold
>>>passende til papiret og se
>>> hvordan det bedst løses under hensyn
>>>til max og min vandstand.
>>> Min båd ligger i Kastrup hvor
>>>vandstanden kan sænkes 70 cm og
>>> stigningen kan være op til 1,6 meter
>>>over normal vande og jeg
>>> løser problemerne med at montere
>>>akterfortøjningerne øverst på
>>> pælene og holder ca 40 - 50 cm ti
>>>broen forrest ved normaL
>>> vandstand.
>>>
>>> Mvh/Harding
>>>
>>> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>>>Hejsa0
>>>>
>>>>Jeg har set mange både der har de
>>>>yderste fortøjninger igennem en blok.
>>>>For enden af fortøningen er noget
>>>>tungt, kæder mm.
>>>>Ingen har kunnet give mig en ide om
>>>>vægten af denne klump
>>>>
>>>>Er der nogen, der kan fortælle mig
>>>>hvor megen vægt, der skal til på hver
>>>>fortøjningsende, for at være sikker
>>>>at bruge på en båd der vejer 2,5 ton
>>>>
>>>>Venter med længsel på kloge svar fra
>>>>denne gruppe
>>>>
>>>>--
>>>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>>>> camping@vemmetofte.dk
>>>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>>
>



Harding Larsen (23-09-2008)
Kommentar
Fra : Harding Larsen


Dato : 23-09-08 22:44


Hej Michael,

Uanset bådens størrelse skal man i det enkelte tilfælde beregne bådens
projekterede arel ud fra den til enhver tid gældende vindretning og
den hermed
opstående påvirkning af båden fra vinden.
I yderste konsekvens skal du regne med 50 kg pr. kvadratmeter
projekteret areal.
Prøv at beregne arealet af båden både set fra siden og fra enden.
Indlæg så det resonnement som de herskende forhold tillægger under de
forskellige
påvirkninger som kan forekomme.
Du vil hurtigt se at lodder, selv i en beskyttet havn kun har
behagelighedsvirkning i roligt vejr.
I hårdt vejr skal det andre midler (tovværk med faste forbindelser)
til at holde båden.
Her kan du forlade dig på de anvisningstabeller som tidligere er
nævnt.
Bjarke joker lidt med problemstillingen.
Dine betænkeligheder omkring fortøjningsklampernes belastning er
ganske relevante.
Mange både er desværre forsynet med noget der ikke er dimmensioneret
til bådens kræfter mod fortøjningerne.
Er dine pullerter dimmensioneret korrekt der der ikke noget problem.
Faktisk skal hver pullert være dimmensioneret til at kunne holde hele
bådens vægt;
men det kræver at de gennemgående bolte og underlægsplader er
dimmensioneret til at modstå denne belastning.
I parantes bemærket kan mine pullerter hver holde bådens om den blev
hængt op i en kran. Umiddelbart kan det ikke ses ude fra; men
anlægspladerne
nedenunder vil nok overraske de fleste. Det er store kræfter der skal
optages (4600 kg i mit tilfælde).
Desværre ser man ofte pullerter skruet fast med et par 6mm skruer med
små skiver under. Det giver ikke megen tryghed.
Man skal kunne regne belastninger i forhold til materialevalget ud,
andet giver ikke megen mening.

Mvh/Harding


Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>Hej Harding
>
>Nu har jeg et lille problem, hvad er
>en lille båd? Jeg har en fortid som
>fiskeskipper i store stålskibe, så alt
>jeg ser i en jollehavn er småt
>Min båd er 21 fod, jeg synes den er
>lille, men er den det?
>
>Jeg tror jeg holder mig til de faste
>'faste' fortøjninger indtil ferierejsen
>er overstået. Så tror jeg vil lege
>lidt med det
>
>MVH
>
>--
> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
> camping@vemmetofte.dk
> http://www.vemmetofte.dk/camping
>
>"Harding Larsen (slet O512O)"
><harding@O512Olarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:12221637000.342741348768339@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej Michael,
>>
>> Det kan da lade sig gøre med en lille båd.
>> Her kan du over en blok på hver pæl
>>lade akterfortøjningerne
>> løbe ned til et par klodser jern,
>>som hænger nede i vandet.
>> Du skal lave en sikring af tovværket
>>således at jernklumperne og
>> tovet ikke svirper til bunds når du
>>frigør fortøjningen fra
>> båden.
>> Du kan også lave et stop neden for
>>blokken således at båden ikke
>> kan løbe ind mod broen ved den mest
>>ugunstige vandstand for
>> berøring af broen.
>> Overstående løsning kan virke med en
>>lille jolle der har en
>> lille flade der kan angribes af
>>vinden; men er det en større båd
>> med et stort vindfang vil det ikke
>>være en optimal løsning.
>> I stille vejr ser alt tilforladeligt
>>ud og med selv et lille lod
>> på få kilo vi båden blive trukket
>>ud; men med en stor båd bliver
>> det ikke nogen god løsning.
>>
>> Se iøvrigt dette link vedr.
>>fortøjningsmetoder:
>> http://www.sejlsikkert.dk/PraktiskSe
>>jlads/Baaden/Fortoejning.aspx
>>
>> O dette link vedr. tovdimmensioner m.m.:
>> http://www.sejlsikkert.dk/PraktiskSe
>>jlads/Baaden/GrejKnobOgStik.a
>> spx
>>
>>
>> Mvh/Harding
>>
>> Michael Larsen <mila@post3.tele.dk> skrev:
>>>Hej Harding
>>>
>>>Takker, jeg kan se du har den samme
>>>skepsis med den vægtede udgave
>>>
>>>Mit problem er bare at det ser ud til
>>>at fungere fint hos jollefiskerene i
>>>Rødvig. Flere af bådene er større end min.
>>>Jeg forstår ikke at det fungerer. Det
>>>er ligesom humlebien der ikke kan
>>>flyve
>>>
>>>Det ser bare så godt ud med strakte
>>>fortøjninger.
>>>
>>>Forøvrigt laver jeg mine faste
>>>fortøjninger ud fra normal
>>>vandstand. Således
>>>at de yderste står helt spændt når
>>>båden er ca 20 ca fra broen. Ved
>>>vandstandsændringer vil båden trækkes
>>>længere væk fra broen. Dette betyder
>>>desværre at de yderste fortøjninger
>>>altid flyder i vandet og ser 'nas' ud.
>>>
>>>
>>>Mvh
>>>
>>>--
>>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>>> camping@vemmetofte.dk
>>> http://www.vemmetofte.dk/camping
>>>
>>>"Harding Larsen (slet LVS8D)"
>>><harding@LVS8Dlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>>>meddelelse
>>>news:12221073550.463577099629475@dte xt
>>>.news.tele.dk...
>>>> Hej Michael,
>>>>
>>>> Den belastning som vil forekomme
>>>>hidrører fra vinden om ikke
>>>> båden ligger i en ubeskyttet havn
>>>>hvor strøm og bølger har
>>>> betydende indflydelse.
>>>> Vindbelastning kan du regne ud fra
>>>>Bydningsreglementets
>>>> foreskrifter for vindbelastning på
>>>>lodrette flader.
>>>> Her skal du selvfølgelig tage hensyn
>>>>til om vindbelastningen kun
>>>> kan komme bagfra ellef den også kan
>>>>komme fra siden.
>>>> Desuden skal du tage hensyn til at
>>>>de forreste fortøjninger er
>>>> faste og forbundne med broen.
>>>> Du kan regne med en vertikal flade
>>>>påvirkes med op til 50 kg pr.
>>>> kvadratmeter i yderste konsekvens.
>>>> Det vil give nogle tunge lodder som
>>>>du skal sikre,således at de
>>>> være aktive både ved laveste
>>>>lavvande og højeste højvande.
>>>> Det er en ganske uimelig størrelse.
>>>> Ligger du måske på en forkert plads
>>>>i forhold til din båds
>>>> størrelse?
>>>> Er bådpladsens størrelse korrekt i
>>>>forhold til vandstigning og
>>>> fald i forhold til bådens størrelse,
>>>>være bedst om du fortøjer
>>>> højest muligt på pælene og fortøjer
>>>>til broen således at båden
>>>> ligger i en afstand fra broen
>>>>således at båden ved lavvande
>>>> trækkes ud af akterfortøjningerne og
>>>>når vandstanden stiger over
>>>> normalen vil bådens stævn komme ind
>>>>over broen uden at røre.
>>>> Prøv at tegne et sideværds billede
>>>>af båden med fortøjninger til
>>>> pæle og bro i et målestoksforhold
>>>>passende til papiret og se
>>>> hvordan det bedst løses under hensyn
>>>>til max og min vandstand.
>>>> Min båd ligger i Kastrup hvor
>>>>vandstanden kan sænkes 70 cm og
>>>> stigningen kan være op til 1,6 meter
>>>>over normal vande og jeg
>>>> løser problemerne med at montere
>>>>akterfortøjningerne øverst på
>>>> pælene og holder ca 40 - 50 cm ti
>>>>broen forrest ved normaL
>>>> vandstand.
>>>>
>>>> Mvh/Harding
>>>>
>>>> Michael Larsen
>>>><mila@post3.tele.dk> skrev:
>>>>>Hejsa0
>>>>>
>>>>>Jeg har set mange både der har de
>>>>>yderste fortøjninger igennem en blok.
>>>>>For enden af fortøningen er noget
>>>>>tungt, kæder mm.
>>>>>Ingen har kunnet give mig en ide om
>>>>>vægten af denne klump
>>>>>
>>>>>Er der nogen, der kan fortælle mig
>>>>>hvor megen vægt, der skal til på hver
>>>>>fortøjningsende, for at være sikker
>>>>>at bruge på en båd der vejer 2,5 ton
>>>>>
>>>>>Venter med længsel på kloge svar fra
>>>>>denne gruppe
>>>>>
>>>>>--
>>>>> Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
>>>>> camping@vemmetofte.dk
>>>>>
>>>>>http://www.vemmetofte.dk/camping
>>>>
>>


Egon Stich (23-09-2008)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 23-09-08 13:21


"Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:48d81562$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Harding
>
> Takker, jeg kan se du har den samme skepsis med den vægtede udgave
>
> Mit problem er bare at det ser ud til at fungere fint hos jollefiskerene i
> Rødvig. Flere af bådene er større end min.
> Jeg forstår ikke at det fungerer. Det er ligesom humlebien der ikke kan
> flyve


Hej.
Jeg ser, du nævner Rødvig.
Herfra, Rødvig, kan da fortælles om ganske sørgelige erfaringer, der er
gjort med netop disse vægte og trisser.

Disse ses anvendt i fiskerihavnen, der er ganske anderledes beskyttet, end
lystbådehavnen.

Forgangne vinter blev fiskerihavnen udbygget med nye broer.
Fastliggerne, fiskerne, i fiuskerihavnen, der for vinteren var "hjemløse",
fik en aftale med lystbådehavnen om at overvintrer der.
Vi så da, at bådejerne anbragte deres både med deres vanlige fortøjninger,
ofte forbløffende svage i dimension, samt forsynet med nævnte trisseværk og
lodder.

Vi der kender Rødvig lystbådehavn, og forholdene der om vinteren, advarede
mod disse uforsvarlige fortøjninger.
Men da disse jo havde holdt glimrende i årevis, inde i bunden af
fiskerihavnen, blev advarslerne ikke taget alvorligt.

Hvilket viste sig at være særdeles dumt, idet vinteren bød på to sunkne
både, adskillige beskadigede samt skader på broer.

Alt sammen forårsaget af nævnte Storm P arrangement.

Årsagerne:
For små vægte.
For tynde trosser.
Slitage på trosser som følge af idelig bølgebevægelse og dermed følgende
friktion mellem blok og trosse.


"profierne" fik en lærestrag, de ikke helt har formået at tage til sig
endnu--

Det er muligt, at trissesystemet kan være godt i søer, mindre vandløb eller
særdeles godt beskyttede havne.
Men som seriøs fortøjning i en normal havn, vil jeg ikke anse systemet som
forsvarligt.

det ser så smart ud----
men er farligt og dyrt i længen.


MVH
Egon








Michael Larsen (23-09-2008)
Kommentar
Fra : Michael Larsen


Dato : 23-09-08 21:22


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:48d8f575$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:48d81562$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Hej Harding
>>
>> Takker, jeg kan se du har den samme skepsis med den vægtede udgave
>>
>> Mit problem er bare at det ser ud til at fungere fint hos jollefiskerene
>> i Rødvig. Flere af bådene er større end min.
>> Jeg forstår ikke at det fungerer. Det er ligesom humlebien der ikke kan
>> flyve
>
>
> Hej.
> Jeg ser, du nævner Rødvig.
> Herfra, Rødvig, kan da fortælles om ganske sørgelige erfaringer, der er
> gjort med netop disse vægte og trisser.
>
> Disse ses anvendt i fiskerihavnen, der er ganske anderledes beskyttet, end
> lystbådehavnen.
>
> Forgangne vinter blev fiskerihavnen udbygget med nye broer.
> Fastliggerne, fiskerne, i fiuskerihavnen, der for vinteren var "hjemløse",
> fik en aftale med lystbådehavnen om at overvintrer der.
> Vi så da, at bådejerne anbragte deres både med deres vanlige fortøjninger,
> ofte forbløffende svage i dimension, samt forsynet med nævnte trisseværk
> og lodder.
>
> Vi der kender Rødvig lystbådehavn, og forholdene der om vinteren, advarede
> mod disse uforsvarlige fortøjninger.
> Men da disse jo havde holdt glimrende i årevis, inde i bunden af
> fiskerihavnen, blev advarslerne ikke taget alvorligt.
>
> Hvilket viste sig at være særdeles dumt, idet vinteren bød på to sunkne
> både, adskillige beskadigede samt skader på broer.
>
> Alt sammen forårsaget af nævnte Storm P arrangement.
>
> Årsagerne:
> For små vægte.
> For tynde trosser.
> Slitage på trosser som følge af idelig bølgebevægelse og dermed følgende
> friktion mellem blok og trosse.
>
>
> "profierne" fik en lærestrag, de ikke helt har formået at tage til sig
> endnu--
>
> Det er muligt, at trissesystemet kan være godt i søer, mindre vandløb
> eller særdeles godt beskyttede havne.
> Men som seriøs fortøjning i en normal havn, vil jeg ikke anse systemet som
> forsvarligt.
>
> det ser så smart ud----
> men er farligt og dyrt i længen.
>
>
> MVH
> Egon

Hej Egon

Jeg regnede også med at du ville svarer med lidt lokal viden.
Jeg undrede mig også over de meget små dimensioner.

Men forstår jeg dig ret er det muligt at bruge metoden i Fiskerihavnen i
Rødvig

Jeg har lige fået plads 100 der, så jeg tænker netop på at efterligne
"profierne" dog med nogle helt andre dimensioner.
Så er spørgsmålet jo om pullerterne har godt af et evindeligt træk på 25 -
30 kg.

MVH

--
Michael from the mellow beach at Vemmetofte.
camping@vemmetofte.dk
http://www.vemmetofte.dk/camping



Egon Stich (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 24-09-08 11:10


"Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:48d94fde$0$15895>>
>
> Hej Egon
>
> Jeg regnede også med at du ville svarer med lidt lokal viden.
> Jeg undrede mig også over de meget små dimensioner.
>
> Men forstår jeg dig ret er det muligt at bruge metoden i Fiskerihavnen i
> Rødvig

halløj.
Ja, det er muligt at anvende metoden i fiskerihavnen.
På grund af, at denne ligger særdeles godt beskyttet i næsten al slags vejr.
I modsætning til lystbådehavnen, der nok er en A-havn, men en særdeles
urolig sådan.
Det var denne forskel på de to bassiner, der overraskede
fiskerihavnefolkene.

De dimensioner vi ser anvendt, forstår man ike rigtig.
Generelt er de, kan man vidst roligt sige, for små.
Men igen - lokale havneforhold--


>
> Jeg har lige fået plads 100 der, så jeg tænker netop på at efterligne
> "profierne" dog med nogle helt andre dimensioner.
> Så er spørgsmålet jo om pullerterne har godt af et evindeligt træk på 25 -
> 30 kg.


Tillykke med pladsen
Det er en dejlig havn, og milieuet er godt.
(og husk nu at melde dig ind i Rødvig Sejlklub

Det med størrer dimensioner, lyder fornuftigt.
Hvis jeg var i dine sko, ville jeg første år fortøjre "traditionelt", og
ellers holde godt øje med, hvorledes de forskellige andre både klarer sig
vinteren over.
Samt tale meget med naboerne.

Der er i år den hage ved det, at havnen er lavet temmelig meget om i år.
Der er bygget bro ude i bassinet, hvor der førhen ingen var.
Ligeledes er der dybet ud.
Hvorledes dette fungerer, ved vi jo ikke rigtig endnu.

Vil du lade båden ligge i vandet vinteren over?
Da er een af de "sorte heste" den springende vandstand.

Før uddybningen var det normalt med en eller to gange om året med tør bund.
Derfor ingen stor vindbelastning på trosserne, og heller ingen skvalpesø.
Hvorledes det ser ud nu, har vi jo til gode at erfare.
Een ting er dog sikker:
I lavtvandsperioderne vil dem med lodder og trisser, og knude før trissen,
opleve at deres båd kommer til at hænge i trosserne. Hvor de førhen blot
stod på bunden.

Derfor ville jeg første år anvende det traditionelle system, og se hvorledes
det går for dem, der ikke gør det samme.

MVH
Egon






Michael Larsen (24-09-2008)
Kommentar
Fra : Michael Larsen


Dato : 24-09-08 22:10


"Egon Stich" <stich-foto@stich-foto.dk> skrev i en meddelelse
news:48da1fa0$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:48d94fde$0$15895>>
>> Men forstår jeg dig ret er det muligt at bruge metoden i Fiskerihavnen i
>> Rødvig
>
> halløj.
> Ja, det er muligt at anvende metoden i fiskerihavnen.
> På grund af, at denne ligger særdeles godt beskyttet i næsten al slags
> vejr.
> I modsætning til lystbådehavnen, der nok er en A-havn, men en særdeles
> urolig sådan.
> Det var denne forskel på de to bassiner, der overraskede
> fiskerihavnefolkene.
>
<snip>
> Tillykke med pladsen
> Det er en dejlig havn, og milieuet er godt.
> (og husk nu at melde dig ind i Rødvig Sejlklub

Det er netop milieuet og Stevns Klint uden for porten, der gør havnen
interresant. Jeg er lystfiker og båden er et redskab

> Det med størrer dimensioner, lyder fornuftigt.
> Hvis jeg var i dine sko, ville jeg første år fortøjre "traditionelt", og
> ellers holde godt øje med, hvorledes de forskellige andre både klarer sig
> vinteren over.
> Samt tale meget med naboerne.

Det vil jeg gøre.
<snip>
> Vil du lade båden ligge i vandet vinteren over?
> Da er een af de "sorte heste" den springende vandstand.
>
> Før uddybningen var det normalt med en eller to gange om året med tør
> bund.
> Derfor ingen stor vindbelastning på trosserne, og heller ingen skvalpesø.
> Hvorledes det ser ud nu, har vi jo til gode at erfare.
> Een ting er dog sikker:
> I lavtvandsperioderne vil dem med lodder og trisser, og knude før trissen,
> opleve at deres båd kommer til at hænge i trosserne. Hvor de førhen blot
> stod på bunden.
>
> Derfor ville jeg første år anvende det traditionelle system, og se
> hvorledes det går for dem, der ikke gør det samme.
>
> MVH
> Egon

Ja, jeg vil overvintre i havnen. Der kan komme mange gode fiskedage i
vinteren, ikke mindst et nytårs torsk

Der hvor jeg ligger har jeg loddet 9 fod unde kølen, så det bliver
interessant at se bunden her

Vinteren tegner til at blive mere spændende end jeg havde regnet med.

MVH
Michael



Egon Stich (25-09-2008)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 25-09-08 10:22


"Michael Larsen" <mila@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:48daac9e$0$15894$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> <snip>
>> Tillykke med pladsen
>> Det er en dejlig havn, og milieuet er godt.
>> (og husk nu at melde dig ind i Rødvig Sejlklub
>
> Det er netop milieuet og Stevns Klint uden for porten, der gør havnen
> interresant. Jeg er lystfiker og båden er et redskab

Da vil det måske interesserer dig, at vi i sejlklubben har en speciel "fiske
og gourmet" afdeling?
Fælles fisketure efterfulgt af tilberedning og spisning af det fangede på
forskellige måder.

>
> Ja, jeg vil overvintre i havnen. Der kan komme mange gode fiskedage i
> vinteren, ikke mindst et nytårs torsk
>
> Der hvor jeg ligger har jeg loddet 9 fod unde kølen, så det bliver
> interessant at se bunden her

Sandelig er der mange fine dage om vinteren.

Det er nok ikke sikkert, at du får bunden at se i år--
Men det er jo netop en af de nye ting i havnen

>
> Vinteren tegner til at blive mere spændende end jeg havde regnet med.
>
> MVH
> Michael

Det er jo altid godt, man ikke behøver at kede sig

MVH
Egon






Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408846
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste