Ad modtageforhold:
Nej, du kan ikke selv 'med en hjemmebrygget måde' forbedre
modtageforholdene. Den eneste mulighed er, som der bliver nævnt i tråden, at
anbringe 3G antennen højt og frit. Det kan du med 3s løsning med Ericsson
W21 router, der kan anbringes højt og frit og så give WLAN-dækning. Du kan
også tage den med i bilen og få kørende trådløs internet, som der var en
omtale om i Ingeniøren,
www.ing.dk. Ret blæret... jeg har dog ikke selv
afprøvet W21'eren.
Ad type signal: 3G sendes på 2100 MHz-båndet, d.v.s. radiobølger af ca.
samme type som dem, der bruges til GSM.
'Mikrobølger' er blot en lidt gammeldags betegnelse for radiobølger med
meget kort bølgelængde eller høj frekvens, over ca. 1000 MHz. Udtrykket
stammer fra den gang disse frekvenser endnu ikke var kommet ud af
forskningslaboratorierne til kommerciel udnyttelse, men var forbeholdt
alvorligt udseende videnskabsmænd i hvide kitler :)
Hilsen Sven
"C. H. Engelbrecht" <c.h.engelbrecht@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:ec0ad3b4-c296-4145-95f0-bc713b90a680@m3g2000hsc.googlegroups.com...
Er lige flyttet til et hus på landet og overvejer mobilt 3G bredbånd
fra 3 i stedet for fastnet telefon og Internet. Modtagelsen på min
nuværende 3 mobil er dog ikke særlig god i området, kun lige akkurat
er der en eller to barer i displayet og ind imellem falder 3G
forbindelsen helt væk. Ikke optimalt. Har tjekket forskellige
modtagerkort, jeg ligger måske tre kilometer fra ordentlige
modtageforhold.
Mit spørgsmål er: Findes der en hjemmebrygget måde at forbedre sine
modtageforhold af 3G net? Stille en lang jernstang op langs huset som
en primitiv antenne? Bare noget der forstærker 3G-signalet, jeg er
blank. Hvad type signal er 3G overhovedet? Radio? Mikrobølger?