"Jesus-loves-you" skrev
7883 news:g8u8id$dsm$1@newsbin.cybercity.dk
>
> > > > > ... Not only making the waging of aggressive war
> > > > > unlawful, but, for the first time, making the states-
> > > > > men, who led their countries into an aggressive war,
> > > > > personally responsible for what they had done."
> > > > >
> > > > > Lord Shawcross,
> > > > > Nrnberg prosecutor 1945.
[ ... ]
> > > > Nej. Krigen startede på Putins skrivebord, forstået på den måde, at
> > > > georgierne hoppede i en fælde, som de russiske psykopater havde
> > > > planlagt for lang tid siden.
> > > > De vidste jo godt, at georgierne ikke i al evighed ville finde
> > > > sig i at blive beskudt (fra oprørsbaser i Sydossetien).
> > > > Man ku' altså *provokere* dem til et modangreb, som man så i
> > > > propagandaøjemed kunne vise de dumme (?) sovjetborgere ... øh,
> > > > vrølv ... russere ... og dermed "legitime" angrebet på Georgien.
[ ... ]
> > === citat start ===
> >
> > TV2 Text (p130, Norway) Tor 21.aug (2008, CET) 11:09:13
> >
> > -133 sivile mistet livet
> >
> > Antall sivile som mistet livet i
> > Sør-Ossetia er lavere enn tidligere
> > antatt.. Nye tall russiske myndigheter
> > har gitt ut, viser att 133 sivile
> > mistet livet i konflikten, melder BBC.
> > Opprinnelig sa russiske myndigheter
> > at 1600 sivile mistet livet i
> > Sør-Ossetia. Antall soldater som
> > mistet livet skal være 64, og
> > ytterligere 300 skal ha blitt såret i
> > kampene mot georgiske styrker.
> >
> > === citat slut ====
[ ... ]
> > Altså:
> >
> > (Den midlertidige) konklusion må derfor fortsat være, at der er tale om
> > en Putin-styret russisk propaganda mhp. at "legitimere" angrebskrigen
> > Georgien (overfor navnlig den russike befolkning, men også omvendenen).
[ ... ]
> En *psykopat* overholder ikke spilleregler og bruger vold, hvis det kan
> fremme målet. Putin her ingen undtagelse...
[ ... ]
> Det er derfor denne type sindssyge ér så farlig, pga. atom-Afgrunden°!!!
News:
(Kristeligt Dagblag, Wednesday 3. september 2008, side 12, debat)
(NB! Nummerering tilføjet undervejs)
=== citat start ===
Ruslands motiver er tvivlsomme
af Gareth Evans
Globalt set Uanset hvilke andre forklaringer Rusland måtte have på deres
militæraktion i Georgien, så er FN-princippet om beskyttelsesansvar ikke en
af dem
Den russiske regering har anført, at dens militæroperationer i Georgien var
berettigede ud fra det "beskyttelsesansvar" (R2P, Responsibility to
Protect), som stats- og regeringsoverhoveder enstemmigt vedtog ved FN's
generalforsamling under topmødet i 2005 som den nye tilgang til, hvordan man
bør reagere op masseforbrydelser.
Præsident Dmitrij Medvedev, premierminister Vladimir Putin og
FN-ambassadør Vitalij Tjurkin har beskrevet Georgiens handlinger mod
lokalbefolkningen i Sydossetien som "folkedrab", mens udenrigsminister
Sergej Lavrov udtrykkeligt anførte, at Ruslands magtanvendelse var en følge
af et "beskyttelsesansvar".
For de af os, der har arbejdet hårdt og længe på at skabe et konsensus
om, at verden aldrig igen skulle vende ryggen til et nyt Rwanda, og som er
bevidste om, hvor skrøbelig den konsensus er, hvis det bliver en udbredt
opfattelse, at R2P blot er endnu en undskyldning for, at stormagter kan
tromle andre, bør enhver forkert anvendelse af R2P - om den så er oprigtigt
ment eller kynisk - vække uro.
Lad det være aldeles klart og hinsides enhver tvivl, at uanset hvilke
andre forklaringer Rusland måtte have på deres militæraktion i Georgien, så
er R2P-princippet ikke en af dem.
1.
For det første var den primære begrundelse for interventionen, som alle
russiske ledere henviste til, at "beskytte russiske borgere". Men det er
ikke nogen R2P-begrundelse. R2P handler om en suveræn stats ansvar for at
beskytte befolkninger inden for landets grænser. Det omhandler ikke en
situation, hvor et enkelt land skrider til direkte handling for at beskytte
statsborgere, der befinder sig uden for landets grænser. Når et land først
tildeler et stort antal mennesker uden for landets grænser statsborgerskab
og derpå påstår, at det har ret til at anvende magt for at beskytte dem, har
man som regel set med nogen skepsis på det troværdige i berettigelsen.
Der er her fem relevante kriterier, og ingen af dem synes at være opfyldt.
1.
For det første truslens alvor. Det er ikke på nogen måde afklaret, om
Georgien begik eller havde planer om at begå nogen af de af FN angivne
forbrydelser - "folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning eller
forbrydelser mod menneskeheden" - mod sydosseterne.
2.
For det andet er der det primære formål med reaktionen. Skønt et af
formålene med Ruslands militærintenvention kan have været at beskytte
sydossetiske civile, der blev angrebet, er det yderst tvivlsomt, om det var
det primære motiv. Andre motiver lader til at have været at få fuldstændig
russisk kontrol over såvel Sydossetien som Abkhasien, at ødelægge hele
Georgiens militære kapacitet, at skyde landets NATO-ambitioner i sænk og at
sende et tydeligt signal til andre tidligere dele af Sovjetunionen om, hvad
Moskva vil eller ikke vil tolerere.
3.
For det tredje skal militær indgriben være sidste udvej. En fredelig
løsning synes ikke at have været uden for rækkevidde. Hvis FN's
Sikkerhedsård havde opfordret Georgien til øjeblikkelig at ophøre med
militæraktionen, ville Tbilisi have været stærkt presset til at føje sig.
Ruslands stilling, når det gælder punktet om "den sidste udvej", svækkes
noget af landets senere angreb på georgisk territorium uden for Sydossetien
og Abkhasien - efter at Georgien allerede havde underskrevet en
våbenstilstandsaftale, der var blevet fremlagt af mæglere fra Organisationen
for Sikkerhed of Samarbejde i Europa.
4.
For det fjerde skal reaktionen være proportional. Indsættelsen af
kampvogne og tusinder af tropper ikke bare i Sydossetien, men også i
Abkhasien og selve Georgien, forekommer åbenlyst overdreven. Den russiske
flådeblokade i Sortehavet og luftbombardementer af Gori, Poti,
Zugdidi-regionen og en flyfabrik i Tbilisi gik langt ud over det nødvendige
mindstemål.
5.
For det femte skal interventionen gøre mere gavn end skade. Her er det
yderst vanskeligt at argumentere ud fra de nuværende beviser om
flygtningestrømme og sydossetiske separatisters hæmningsløse
gengældelsesaktioner mod georgiere, rent bortset fra bekymringerne om større
følger for den regionale og globale stabilitet.
Det endelige svar på Ruslands henvisning til FN's R2P er, at der ikke
forelå nogen resolution fra Sikkerhedsrådet, som gav landet juridisk
bemyndigelse til en militærintervention - en mangel, som Moskva beklagede
sig længe og eftertrykkeligt over, da USA ignorerede dette krav i Kosovo i
1999.
Generalforsamlingens standpunkt i 2005 var helt tydeligt: Når et land
agter at anvende magt i forbindelse med en R2P-situation, skal det ske via
Sikkerhedsrådet. I praksis kan der naturligvis opstå yderst komplicerede
situationer, hvor en handling, der af de fleste betragtes som værende
passende eller nødvendig over for konkrete eller truende masseforbrydelser,
bliver blokeret af et eller flere vetoer i Rådet. Men det var ikke tilfældet
her: Rusland forsøgte ikke at få Sikkerhedsrådets godkendelse.
Konfilkten ...
-
Gareth Evans er formand for den internationale krisegruppe International
Crisis Group. Han var en af formændene for The International Commission on
Intervention and State Sovereignty, der introducerede begrebet
"beskyttelsesansvar" (R2P)
2008 Global Viewpoint
Oversat af Nanna Vesterdorf
=== citat slut ====
Interessante ord. Navnlig ...
"Lad det være aldeles klart og hinsides enhver tvivl, at uanset hvilke andre
forklaringer Rusland måtte have på deres militæraktion i Georgien, så er
R2P-princippet ikke en af dem."
.... giver stof til eftertanke (for de retfærdige, modsat en tyv og en morder
og deres medløbere).
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael, the *fool* of Christ.
--
Coming up news: Iran hit by a meteor. Iran is no more (Jer.49,34- Jos.10,11)
Last OUTPUT: 7943 news:g9lq8b$311b$1@newsbin.cybercity.dk
http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/msg/4dd821ad2099d41b
(
http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ). File-number: 7944