Falsk sex-facade i Japan og Kina
Da USA tvangsåbnede Japan i 1855, var japanerne bange for at blive foragtet
og koloniseret som indianere mm var blevet det.
På kort tid lærte japanerne sig at spille Mozart og anden vestlig
underholdning, men de blev ikke respekteret nok til, at de måtte
retsforfølge amerikanske søfolk selv, når disse havde myrdet japanere i en
japansk havneby.
Man var desperat for at blive accepteret - hvilket man først blev, da man
tævede Rusland i krig 1904-5 og derved blev kolonimagt.
Desperationen førte til, at man valgte, at kopiere vestens erotik-snerperi
og dæmpede mænds og kvinders tendens til at bade sammen nøgne, og da porno
trængte ind, fx salg af Playboy magasiner i Japan, så satte den japanske
regering sin censur til at overmale de nøgne pigers kønshår, for at
overbevise Vesten om, at man var lige så snerpede som dem. Pornovideoer er
overalt i Japan stadig således gjort tækkelige.
Stik modsat er det med Kina, som i efterkrigstiden er blevet en dygtig
handelsnation og som ligeledes ønsker accept.
Nu er snerperi i Vesten mindre, og Vesten er stolt af sin sexfrigørelse, så
kineserne så korrekt, at de ville høste respekt ved også at lade
sexfrigørelse ske i kinesisk kultur, og det er sket på mange små måder, der
har præg af at være kopieret fra den måde Vesten liberaliserede
sexforbuddene fra Viktoriatiden.
At ytringsfriheden bliver bedre og bedre på internettet for kinesiske
brugere, er muligvis også et resultat af at kineserne har brug for at blive
respekteret af Vesten - men nok så vigtig er det formodentlig, at den
kinesiske ungdom ønsker det, og når ikke det truer landets stabilitet, så
tør man gradvis tillade informationernes fri flow.
|