Kim Larsen wrote:
> "Kim Larsen" <kl2607@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:g7ne42$laa$1@news.datemas.de
>> Hvad så med overholdelsen af henholdsvis § 140 og § 266B i
>> straffeloven, Anders, er de også med i dit kompleks af paragraffer
>> som nyhedsgruppens deltagere skal til at overholde ? I så fald lyder
>> det spændende. Jeg forventer et meget krystalklart svar.
>
> Skægt som der blev en larmende tavshed fra APJ. Tænkte nok at hans
> nu-skal-vi-altså-til-at-opføre-os-ordentlig-attitude ikke var andet
> end en sk*de omgang forpulet hykleri, den slags som vi ser igen og
> igen fra højrefløjen.
Jeg tillod mig sådan set blot at tage mig en vis tiltrængt betænkningstid
over dine vedkommende indvendelser, for netop ikke bare - uheldig vane
tro? - "blindt at skyde fra hoften" i een eller anden overaccelereret
"koger" (i både den ene og anden forstand!).
Nuvel, jeg har faktisk sjovt nok en svarkladde til lige netop dit modindlæg
liggende, som du således herunder får gengivet i bare nogenlunde "utilskåret
råform":
***********************************
Jeg ville jo nok være temmeligt naiv, hvis jeg ikke allerede på forhånd
havde set disse indsigelser dukke op i horisonten, men lad os da netop for
en god ordens skyld prøve at se lidt nærmere på begge de
Straffelovbestemmelser, du her benævner:
Straffeloven §140: "Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget
her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller
gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."
Straffelovens §266B: "Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i
en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en
gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race,
hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle
orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."
Lige netop disse to paragraffer FINDES vitterligt og udiskuterbart også i
gældende Dansk Straffelov, og jeg er da - for så vidt jeg altså måtte
kunne påpeges direkte at have brudt dem - selvfølgelig ligeledes hjemfalden
til politianmeldelse derover, hvis nogen derude virkeligt måtte finde det
magtpåliggende at melde mig.
(Jeg kan jo ikke på nogen måde holde eventuelle "interesserede" fra det, men
tværtimod da kun ønske dem held og lykke, hvis ikke jeg skal fremstå som en
led og selvhellig hykler.)
Jeg vil dog imidlertid nok ved en eventuel (og heller næppe synderligt
sandsynlig?) retssag - endsige for det ret vildt ekstrapoleret tænkte
eksempels skyld at en sådan både blev afholdt og dertil ydermere skulle
resultere i en konkret domfældelse og således med deraf mig bekendt
automatisk given ankemulighed til højere instans - stædigt og vedholdende
påberåbe mig Grundlovens §77, der i sit umiddelbare
historiske udgangspunkt (nemlig ved Enevældens Afslutning) er skrevet til at
forhindre lige præcis dèn uværdige form for politiske, subsidiært religiøse
censur, som bemeldte Straffelovsparagraffer reelt idag synes efterladt som
sørgelige, anakronistiske fortidslevn af.
Mere "bare sådan for princippets skyld": Jeg mener virkelig ikke at jeg i
mine måske nok så "nedgørende" skriverier på nogen måde ligefrem har truet
andre mennesker på deres liv og helbred, men jeg forbeholder mig dog
immervæk derfor min - åbenbart ligefrem stærkt tvivlsomme, men ikke desto
mindre alligevel umiddelbart forekommende? - demokratiske ret til som fri
borger under eget fulde navn åbent at kunne bedrive spydig satire af diverse
politiske og religiøse grupperinger, ja endda ligefrem af visse
enkeltpersoner, uden hvilken mulighed demokratiet her i landet altså IMO
lider en faretruende stille og krybende død i en skinger, skinhellig
suppedas af tyrannisk "politisk korrekthed"...
Den geniale britiske komiker Rowan Atkinson - som de fleste herinde vil
kunne genkende som forfatter og fungerende
hovedperson i hhv."The Black Adder" og subsidiært den påfaldende
infantil-klovnende "Mr. Bean" i tv-serierne af samme navn - har netop for et
par
år siden angående en umiddelbart ret enslignende problematik, rejst i
forbindelse med et kontroversielt lovforslag i det Britiske Parlament (med
behandling i begge kamre), ytret følgende gravalvorlige betragtninger:
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/article580686.ece
Nu er jeg som bekendt historiestuderende, og ifølge min sikkert nok så
bøvede, Burberry-bredbrillede idé-historiske betragtninger af vor vestlige
civilisations absolut allermest spændende brydningspunkter ER der nu engang
af og til visse "uartige og opsætsige" folk, som må følge deres samvittighed
og sunde fornuft så langt som til at sige fra klart og utvetydigt fra over
for
åbenlyst urimeligt stillede - og ellers nok så på daværende tidspunkt og
sted objektivt fuldt gældende, juridisk "legitime" - krav om begrænsning af
deres personlige rettigheder i relation til fri og åben ytring af strengt
personlige opfattelser, det være sig politiske overbevisninger eller endog
personligt-religiøse livssyn, så det ville da sådan set være mig en helt
skamløst ufortjent ære hermed - selvfølgelig med spandevis af skæv sarkasme
og stærkt selvironisk selvsmagende, skuespillet "storhedsvanvid" - måske
ligefrem at kunne regne sig i "åndeligt geled" med dèn "arverække" helt
store historiske helte som alle vitterligt var stædige nok til at være så
tilpas "ideologisk kontrære" for deres samtidige magthavere, at de enten
døde af det eller i hvert fald kom i overhængende fare derfor...
(Om vi da så bare lige i undertegnedes stadig STÆRKT hypotetiske
"strafferetstilfælde" måtte snakke nogle rendyrkede bagatelstraffe til
sammenligning i form af
sanktioner såsom pengedagbøder og/eller kortvarige fængselstraffe, ville den
slags dog immervæk forhåbentlig nok også omvendt burde kunne rejse en række
IMHO
ret dybtgående, problematiserende principiel-politiske
paradigme-diskussioner om reelt praktiseret, personlig ytringsfrihed: Det
ville måske nok blandt eventuelle "politiske sympatisører" kunne blive det
famøse strå, der ifølge et
efterhånden velkendt arabisk mundheld "knækker kamelens ryg" i forhold til
vor ellers netop udstrakte demokratiske kultur, at folk i dagens Danmark
således seriøst skulle kunne idømmes strenge straffe ved domstolene alene
for vitterligt at fremsætte deres grundliggende ret seriøse holdninger
iblandet elementer af skæmt, spot og satire over andres tilsyneladende
fundamentalistisk-fanatiske - og derved ufrivilligt idiotisk forekommende -
utopi-dyrkelser: Hele stand-up-komikerstanden, endsige de go'e gamle
"old-school-satiriske" revykorps rundt i det ganske land ville være
pludselig således alarmerende hurtigt være frataget sin basale levevej, og
vi ville vel nærmest komme til at leve i en bizar blandingsverden midt
mellem en absurd tåbeligt totalitærtyrannisk "tolerancefanatisme" og
åndsformørket Mullah-morbid strenghed - som måske til nogenlunde umiddelbar
interreligiøs tværsammenligning vel findes skarpest fiktivt personificeret i
"Fader Jorge"-figuren fra "Rosens Navn" og dèn modbydelige
Middelalderpietistiske menneskelighedsselvfornægtelse, denne skumle
skurkefigur direkte Dommedagsprædiker, hvis man ikke netop må ironisere
åbent over netop sådan noget som religion, endsige tillade sig under eet
mere eller mindre vittigt at kritisere diverse religiøse, politiske, etniske
og/eller seksuelle minoriteter, SÅ LÆNGE man dog netop afholder sig fra at
forkynde konkret forfølgelse af disse minoriteter gennem klart
udenomparlamentariske midler, subsidiært infame trusler derom...)
Ytringsfrihedens egentligste "tabu" (for så vidt dèt jo altså netop i sig
selv er en skurrende skinger selvmodsigelse overhovedet at tale om!) bør
netop tværtimod være alle de ting, der sigter i retning af dens
indskrænkelse, herunder altså fundamental knægtelse af den for andres
vedkommende gennem sådan noget som trusler: Og lige netop dér er og bliver
en postuleret "ytringsfrihed under indskrænkelse" (altså af de lige her
specifikt omtalte Straffelovsparagraffer §140 og §266B, der åbenbart er sat
i Verden for beskytte noget så pokkers arbitrært som andres selvpåberåbte
"ære" og "følelser", så vidt vi da netop ikke direkte taler om anderledes
klart krænkende injurier) altså reelt i praksis et forundeligt flygtigt,
fritsvævende fantom, hvis man således ifølge dens her umiddelbart
omdiskuterede "blødere" Straffelovindskrænkninger åbenbart ikke må
"misbruge" (altså: Helt reelt bruge!) denne ytringsfrihed til overhovedet
at kritisere nogen, men de nøjagtigt samme bestemmelser altså absurd nok
tværtimod brutalt bekvemt (hvis en eller anden overdrevent selvynkende
slapsvans i mangel af egentlige argumenter og derfor gennem en billig
gruppeidentifikationsmanøvre måtte kunne se sig "stødt" eller ligefrem
"forargret" nok derover) måtte kunne misbruges groft til at hale en
hæderligt åben kritiker i
retten med...
Hvad er ytringsfriheden - selv i ellers nok så søgt forestillet, tilstræbt
"Strafferetslegitim form" - da SÅ overhovedet værd, hvis dèt groteske
gespændst ellers ifølge et strengt konsekvent logisk-definitorisk anlagt
udgangspunkt overhovedet kan hævdes helt konkret at FINDES?
Så vidt mine personlige holdninger til netop disse to IMO ret mærkelige
Straffelovsbestemmelser: Jo, de findes, men de giver altså bare ikke
angående deres mål om varetagelse af "bløde følelsesværdier" pokkers megen
logisk mening i et større politisk debat-perspektiv. Ikke at jeg således
ikke har pligt til at følge dem principielt på lige fod med alle andre, men
på den anden side må jeg dog altså klart erkende den ellers nok så ærgelige
umulighed af konsekvent og fejlfrit at gøre det i de mange polemiserende
indlæg, jeg bare i min tid herinde har skrevet.
(Prøv for sjov selv samvittighedsfuldt at tjekke efter i hhv. din egen
hukommelse
og din udbakke til dk.politik , om du mon ikke strengt taget også kan tage
dig selv i at fremsætte sådanne "forbudte negative generaliseringer": Du
KUNNE jo nok - i hvert fald efter hvad jeg ellers lige umiddelbart og ud fra
min måske ret tvivlsomme hukommelse vedrørende dine efterhånden rigtig mange
indlæg - tænkes engang eller to have skrevet nogle ret negative ting om så
umiddelbart forskellige grupperinger, såsom "fundamentalistkristne" - i
relation til Ruth Evensen? - og homoseksuelle - f.eks i forbindelse med
diskussion af børneadoption? Det er mildt sagt temmeligt svært ikke på den
ene eller anden måde at rode sig ud med disse to paragraffer...)
Afslutningsvis skal det da også for en umisforståeligt god ordens skyld
klart pointeres, at jeg IKKE bare naivt "tror på uhæmmet Ytringsfrihed", da
netop sådan noget som f.eks. fremsættelse af trusler (SÅ kan vi da netop i
givent fald
snakke /konkret /om en reelt foreliggende "forfølgelse" ihht. §266B, der
desværre ellers umiddelbart kan tolkes lige vel tovligt "gummiabstrakt" i
sin noget vage kontekst) og åbenlyse injurier jo indlysende nok alligevel
IKKE drejer sig om legitim postulering af egne (politiske, religiøse eller
på anden måde personlige) meninger og holdninger, sådan som Ytringsfriheden
ifølge Grundlovens §77 jo netop er defineret for at sikre, men disse
handlinger tværtimod netop har et anderledes direkte hhv.
ytringsfrihedsknægtende og /-frakendende/ islæt og dermed ret beset er
direkte krænkelser af - blandt andet - andres ytringsfrihed...
Jeg kan dog bare ikke se at logikken i at diverse ellers nok så i princippet
"ufrivillige" tilhørsforhold (såsom race, hudfarve, nationalitet, etnicitet
eller seksuel orientering) i sig selv partout skulle kunne gøre alle
mulige personer fra diverse minoritetsgrupper noget nær definitorisk
"fredhellige" i forhold til åben kritik, modsigelse eller endda satire på
gruppeplan, faktisk lige så lidt som meninger eller ideologier på nogen måde
i sig selv skulle kunne være definitorisk "urørlige" eller "hævet over
kritik".
(I øvrigt er det IMHO noget værre hø at §266B åbenbart ligefrem
synes at betragte religiøs tro som en slags "medfødt omstændighed",
hvilket den altså principielt bare - modsat alle de andre opremsede
kategorier - IKKE umiddelbart synes at høre ind under, da man jo tværtimod
som voksen borger netop er principielt fri til - trods nok så megen
væmmeligt familietyrannisk praksis i visse trossamfund af forskellige
retninger - at både ved- og frakende sig religion?)
--
Mvh
Anders Peter Johnsen