On Tue, 5 Aug 2008 20:58:59 +0200, "Christian R. Larsen"
<crlarsen@hotmail.com> wrote:
>"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> wrote in message
>news:48989f78$0$56789$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Hvem kan tage Lars Seier Christensen alvorligt, næste gang han udtaler
>>> sig om euroen i medierne???
>>
>> Hvorfor i alverden ikke? Alle ved han er bankmand, alle ved banker tjener
>> penge på valuta, men at tro lige præcis man spekulerer i kronen og euro's
>> forhold mellem hinanden er lige til den lukkede.
>
>Hvad betyder den sætning?
>
>> Hvordan er det forresten gået Norge, Sverige og England? Nå, de er heller
>> ikke gået fallit,
>
>Nej-siden har altid haft en tendens til at opstille stråmandsargumenter så
>som den med, at ja-siden skulle have påstået, at nogen ville gå falliet,
>hvis de stod uden for euroen. Vi mangler så stadig at få at vide, hvor vi
>skulle have påstået noget sådant.
>
>> så kan det skisme gået være det hele går alligevel uden euro. I
>> betragtningen af at vi op til sidste afstemning fik at vide at vi ville
>> miste stort set alt
>
>Spændende - du kommer lige med et citat, der beviser den påstand.
>
>> og få massiv arbejdsløshed
>
>Og den kommer du også lige med et bevis på.
>
>
EF/EU-tilhængerne har altid været dybt utroværdige
ordene VAR andre, men meningen og essensen var ikke til at tage fejl
af
<<<<<
http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/synspunkt/08/kp01-s05.html
Hvad sagde Fogh egentlig, da han løj op til euro-afstemningen? For
eksempel følgende (Jyllands-Posten 26. september 2006):
” Der er masser af såvel rationelle som følelsesmæssige grunde til at
stemme ja:
Euroen er her allerede. Den danske krone er bundet tæt til euroen.
Danmark skal derfor føre samme økonomiske politik, som om vi er med i
euroen. Men Danmark er ikke med til at træffe de beslutninger, som vi
alligevel er afhængige af. Det er en meget ringe varetagelse af danske
interesser.
Et ja vil give Danmark en økonomisk gevinst. Et nej vil påføre det
danske samfund et økonomisk tab. Mange mennesker føler sig usikre på
de økonomiske konsekvenser.
Men hvorfor løbe risikoen for økonomiske tab? Et ja er det sikre,
nemlig en fortsættelse af den nuværende fastkurspolitik. Et nej er det
usikre.
Et ja er derfor sund fornuft. Men det er også en hjerte- og
følelsessag.
Et ja er nemlig et ja til et europæisk samarbejde, som savner sit
historiske sidestykke.”
<<<<<<
de kunne skam også i Sverige - altså komme med både trusler og løgne
<<<<<
http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/eu/03/0917_sv_29august.htm
På en pressekonference advarede Koncernchef for "verdensfirmaet"
Ericsson, C-H Svanberg, om at et nej vil føre til mindsket økonomisk
vækst og øget arbejdsløshed. (1)
Svanberg udtalte at det er "uundgåeligt" at svenske virksomheder vil
overveje at forlade Sverige ved et nej. "Beholder vi kronen vil det
føre til færre investeringer i Sverige".
Det var de samme slet skjulte trusler om fyringer hvis der blev stemt
nej, som vi også oplevede med Danisco-koncernens Alf Duch-Pedersens
tomme trusler om nedlæggelse af arbejdspladser ved et dansk nej i
september 2000.
En international undersøgelse viser dog at Sverige er det land som har
taget imod de største udenlandske investeringer i Norden, i de sidste
år. De udenlandske investeringer i Sverige var 108 000 millioner Skr
sidste år (2).
Ja-siden fremhævede også at valuta-vekslingen fra svenske kroner til
Euro udgør en handelshindring og er hæmmende for "væksten".
Til det er der at sige at af Sveriges fem største handelspartnere er
det bare Tyskland som har Euro som valuta.
De fire andre England, Norge, USA og Danmark har egen valuta. Desuden
er Tysklands euro-økonomi kriseramt og den kapitalistiske produktionen
er faldet gennem flere måneder.
<<<<<<<
flere løgne
<<<<<
http://interpres.wordpress.com/2008/06/09/nye-l%c3%b8gne-fra-regeringspartiet-venstres-eu-ordf%c3%b8rer-f%c3%b8devarepriserne-er-faldet-i-de-lande-som-har-indf%c3%b8rt-euro/
7.jun 2008
Eftersom kritikerne af valuta-unionen i €uroland hvor EU´s
kapitalistiske nøglestater følger Maastrichtraktatens kapitalistiske
budghet- og inflationsmål - ser ud til at vinde terræn er
regeringspartiets Venstres EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen gået i
panik idet han udtaler : “Vores mission er nu at gå op imod de
fordomme og fortælle fakta: Euroen er en af de stærkeste valutaer
overhovedet, og fødevarepriserne er faldet i de lande, som har indført
euroen,” siger Aastrup Jensen.
Er fødevarerpriserne faldet i Tyskland, Frankrig og Italien ?
Eurustat - EU´s egen statistik-organisation fortæller noget andet .
Derfor er der rejst en debat om, hvorvidt euroen vil medføre
prisstigninger.
<<<<<<<
<<<<<<<<<<<<
http://www.hindrup.dk/87.0.html
Historien gemmer på mange eksempler:
'Unionen er stendød' - er det legendariske udsagn fra Poul Schlutter.
Den selv samme Schlutter er i øvrigt med i konventet, som i dag
udarbejder den nye forfatning, som suppleant for regeringens
repræsentant Henning Christoffersen.
'Hertil og ikke længere' kan vi huske fra Marianne Jelved. Hun er nu
på banen, og støtter varmt den nye forfatning, som jo kun er et lille
'bitte' skridt længere.
'Vi har en miljøgaranti, så vi kan beholde vores forbud mod
pesticider' fik vi at vide af Uffe Ellemann, for at få afstemningen om
det indre marked i 1986 til at glide ned. Nu skal Danmark ophæve
adskillige af disse forbud mod pesticider, og de første påbud fra EU
er allerede kommet. Det er forbud, jeg i sin tid var med til at lave i
det danske folketing, så vi kunne beskytte vores grundvand - altså
det, der er tilbage.
Mht. miljøgarantien er flere lande inkl. Danmark underkendt som
foregangslande, og i den korte tid jeg har været medlem af
EU-parlamentet, er Danmark blevet underkendt hele tre gange.
I stedet er EU begyndt at harmonisere (ensrette) miljøområdet i hele
EU, og det er en proces, der har for alvor har taget fart. Det var nu,
hvor miljøgarantien virkelig skulle have stået sin prøve.
Efterløn er igen blevet aktuelt i medierne herhjemme. Sidst
efterlønnen var det store politiske samtaleemne var i 1997 og 1998,
hvor den daværende socialdemokratiske statsminister i valgkampen
lovede ikke at pille ved efterlønnen. Faktisk udstedte han en
efterlønsgaranti. Det reddede ham i valgkampen, og væltede ham igen,
da han ikke holdt ord.
Sagen er den, at EU- kommission dengang gav regeringen 'et diskret
vink' om, at udformningen af efterlønnen ikke var forenelig med EU. I
stedet at for at fortælle befolkningen den rette sammenhæng, og derved
øge EU-modstanden, så tog Nyrup hele skylden på sin egen kappe. Det er
en af grundene til, at vi har Fogh som statsminister i dag.
Den samme Nyrup lovede i 1998, at ' Nu skal vi ikke have en
folkeafstemning om dansk suverænitetsafgivelse i mange, mange år'.
Blot to år efter blev afstemningen om det første danske forbehold
udskrevet - forbeholdet mod deltagelse i ØMU'en. Resultatet kende vi..
Under samme ØMU- folkeafstemning lovede Anders Fogh, at der nu skulle
laves et 'kompetence-katalog' , så befolkningerne kunne se, hvad EU
skulle tage sig af, og hvad der bedre kunne løses lokalt og nationalt.
Dette katalog blev aldrig til noget, og nu med det nye
forfatningsudkast, kan det også være lige meget. Da der i forfatningen
ingen grænser er mellem nation eller union. Kun unionens myndigheder
kan fastsætte disse grænser, dvs. hvis der er uenighed mellem Danmark
og EU om, hvorvidt en beslutning skal træffes i Danmark eller EU, så
er det EU alene, som afgør konflikten.
Den nuværende statsministeren har fornyelig bebudet en folkeafstemning
om den kommende EU forfatning. Dette støtter JuniBevægelsen klart.
Spørgsmålet er hvordan de danske EU tilhængere takler denne situation?
Vil de reelt deltage i debatten, og forsøge på at vinde afstemningen
på ærlighed og reelle argumenter? Eller vil de igen pakke EU-projektet
ind i løgne og tomme løfter?
Jeg mener ikke, at EU-tilhængerne på sigt har gavn af at stikke
hovedet i busken, og reelt vildlede befolkningen. JuniBevægelsen vil
hjælpe befolkningen med både at huske tidligere tiders løgne, også de
fremtidige. Derfor: Glemmer du, så husker vi det ord for ord…..
<<<<<<<<<<<
http://blog-dyn.tv2.dk/balkertwriter/entry204991.html
Mandag, 25. februar 2008 kl. 14:48 / eu-løgne, lissabontraktaten
Fogh lyver sammen med EU fundamentalisterne!
16 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Ved underskrivelsen af Lissabon-Traktaten er det slut med væsentlige
nationale rettigheder, og det må alle de partier der har anbefalet en
underskrivelse af Lissabon-traktaten, være vel vidende om!
Regeringen og de EU fundamentalistiske partier har snydt med
kommissær-proceduren, men alligevel er det ikke noget pressen har følt
det af afgørende betydning at hæfte sig ved eller stille
spørgsmålstegn ved.
Heldigvis har vi så Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen, til at gøre
os opmærksom på, hvad man af al magt forsøger at skjule for os i den
danske presse, nemlig at den danske version af Lissabon-traktaten, har
udeladt den meget væsentlige information, som findes i de originale
tekster på fransk og engelsk .
“Af de originale tekster på fransk og engelsk fremgår det at
Lissabon-traktaten skal ændre måden, hvorpå EU-kommissærerne skal
udpeges. I den danske udgave af Lissabon-traktaten er dette faktum
udeladt.”
“I dag er det sådan at land ifølge Nice-traktaten skal indstille
(propose) en kommissær fra landet. Med Lissabon-traktaten skal landet
blot komme med mulige navne (suggest).”
“Den politiske betydning af traktat-ændringen er ikke til at tage fejl
af. Det handler om at overføre magten over kommissær-udnævnelsen fra
de enkelte lande til formanden for EU-kommissionen, således at han som
en rigtig statsminister for et land kan udpege sine ministre,” siger
Jens-Peter Bonde.
Det vil sige at EU på forhånd betinger sig at man har en flok
nikkedukker med en ”rigtige” indstilling, i kommissionen.
Jens Peter Bonde påpeger at: “Regeringen og Udenrigsministeriet fører
Folketinget bag lyset ved simpelt hen at droppe ændringen i den danske
udgave” og at ”Vi kan ikke leve med europæiske traktater, hvor man
udelader vigtige traktatændringer i nogle lande.”
”Enten må den danske regering inddrage Folketinget og rette teksten i
Danmark. Eller også er det alle de andre udgaver, hvor tekst-ændringen
forekommer, som må rettes.”
Peter Bonde tilføjer endvidere: “Der er en tilsvarende
oversættelsesfejl i det vigtige afsnit om Unionsborgerskabet, hvor det
nye “additional” citizenship ikke er medtaget i den danske udgave.”
Og at han agter at følge sagen til dørs, såvel i parlamentets
Forfatningsudvalg som i Folketingets Europaudvalg,” siger Jens-Peter
Bonde.
Problemet er blot at det Peter Bonde agter at følge til dørs, det får
ikke de danske EU fundamentalister til at ryste på hånden, eller
bekymre sig - Lige som det Peter Bonde har peget på, hverken får
omtale i Folketinget, i de daglige aviser eller på de TV aviser der
bruger mere tid på small talk end egentlig oplysning.
De EU fundamentalistiske partier skulle skamme sig over at føre
befolkningen bag lyset den ene gang efter den anden, hvis forklaringen
ikke blot er så simpel at man ikke aner hvad det er man ønsker at føre
os ind i eller skrive under på, men det er så en anden forbrydelse,
der står i skærende kontrast til påstanden om at folket ikke aner
noget om hvad EU er eller hvad Lissabontraktaten går ud på.
Faktum er dog at ingen danskere der passer deres arbejde i EU
parlamentet, kan påstå at de ikke kender til de anklager Peter Bonde
kommer med – Skam være med dem, for at fortie det for befolkningen og
hemmeligholde det for offentligheden – Og at den egentlige sandhed er
at der med Lissabontraktaten er tale om så mange
suverænitetsafgørelser at det er direkte løgn at påstå at der med
Lissabon-Traktaten ikke er tale om suverænitetsafgivelser.
<<<<<<<<<<
dansk forbrugerbeskyttelse underkendes, vi er ikke længere herrer i
eget huu
<<<<<
http://www.borgernesdagsorden.dk/weblog/show_post.php?id=3
Den 10. januar i år afsagde domstolen en dom om den ret, vi i Danmark
har til at gå til butikken, hvis vi bliver syge af salmonella fra æg
købt i f.eks. Bilka. Nu er den danske forbrugerlov og høje beskyttelse
kendt ulovlig!
<<<<<<<
<<<<<<<
http://www.information.dk/151867
Den genfødte EU-modstandDen politiske elites kynisme udfordrer
vælgerne og kan igen skabe vælgerskred og nyt politisk landskab14.
december 2007Af: Erik Meier Carlsen
I går i Lissabonskrev statsministeren under på Lissabon-traktaten - og
åbnede dermed en ny EU-politisk dagsorden, der igen vil forvandle
dansk politik, som forholdet til EU har gjort det dramatisk gennem de
seneste 35 år.
Statsministeren, hans regering, Venstre og de konservative vil sammen
med de 'seriøse' opinionspartier, socialdemokraterne og de radikale, i
de kommende uger og måneder lyve om deres beslutning om at vedtage
traktaten i Folketinget og ikke sende den til folkeafstemning, som det
oprindeligt var tanken - og som det har været modellen ved de
tidligere traktatændringer.
Den danske politiske elites uærlighed i EU-politikken har været
skæbnesvanger - og meget tyder på, at den var en udløsende faktor bag
vælgeroprøret i 1973, der kastede landet ud i ti års økonomisk og
politisk kaos, efter at den forenede politiske elite havde svoret, at
EF handlede om flæskepriser.
Lissabon-traktaten
Dagens danske politiske elite vil på tv-skærmen igen og igen i de
kommende uger og måneder fortælle, at der ingen grund er til at sætte
traktaten til folkeafstemning, fordi den ikke længere indeholder ny
formel suverænitetsafgivelse, men er en række praktiske justeringer
for at få det stærkt udvidede EU til at fungere.
Det er formelt rigtigt. Men det formelle suverænitets-begreb er langt
fra den almindelige sunde fornuft. Og realiteten er jo den, at
traktaten ikke kommer til folkeafstemning, fordi hele Europas elite er
bange for, at vælgerne vil stemme imod, som de franske og hollandske
vælgere gjorde for to år siden og dermed kastede EU ud i en
handlingslammende krise.
Den danske regering - og den del af oppositionen, der alvorligt gør
sig håb om at komme i regering engang - kan ikke udfordre resten af
Europas politiske elite, specielt ikke den britiske Labour-leder
Gordon Brown, som er under pres fra et massivt EU-fjendtligt
folkeflertal, der kræver den folkeafstemning, som Tony Blair
oprindeligt lovede.
Bortforklaringer
De ledende danske politikere fra Venstre, de konservative,
socialdemokraterne og de radikale vil med skinger stemmeføring søge at
bortforklare, at det er den europæiske elites komplot, der berøver
befolkningerne mulighederne for at stemme. Og det er vanskeligt at
forestille sig en politisk optræden, der er bedre i stand til at
styrke den folkelige skepsis, både over for EU men ikke mindst over
for de politikere, der lyver befolkningen op i dens åbne ansigter
foran tv-skærmene. Det er sådanne løgne, der historisk har udløst
vælgerskred.
Oprindeligt planlagde Fogh - som hans forbillede Tony Blair - en
anderledes oprigtig og heltemodig EU-strategi. Blair lovede heroisk
briterne, at de skulle stemme om traktaten, og det skabte plads til,
at også Fogh kunne lade danskerne stemme.
Risikoen for, at briterne stemte nej, var trods alt væsentligt større,
end at danskerne stemte imod, og så var der altid plads til at finde
brede nødløsninger.
Fogh gjorde sig allerede for tre år siden klar til afstemninger om de
danske forbehold. Fogh så - og ser nok stadig - gerne sig selv, som
EU-helten, der kunne føre Danmark frem til det fulde EU-medlemskab som
Schlüter og Nyrup forkludrede.
Men en fransk og en hollandsk afstemning kom i vejen. Blair opgav på
stedet. Fogh tøvede.
Men nu har han følt sig nødsaget til at gå frem med en pakke, der
hedder 'traktat-uden-afstemning og så til gengæld
forbehold-med-afstemning'.
Damage control
Fogh kan langt fra være sikker på, at danskerne vil af med
forbeholdene, men han har måttet stille afstemninger i udsigt, for at
mindske danskernes oplevelse af at være blevet koblet ud af den
EU-proces, hvor vælgerne med selvbevidsthed to gange har sat
folketingsflertallet og den politiske elite til vægs. Det er
damage-control: Nej til forbeholdene vil være surt men trods alt
business as usual, nej til traktaten vil true Danmarks plads i Europa.
Men hvor det fra 1973 var den politiske venstrefløj, der samlede den
folkelige bekymring og frustration op, er det i dag Dansk Folkeparti,
der står i spidsen og skepsisen rækker langt ind i det borgerlige
bagland, men rumsterer naturligvis også hos socialdemokratiske vælgere
og venstre ud.
Den nye store SF-folkestingsgruppe kan komme i indre oprør under
stillingtagen til forbeholdene, mens ambitioner og mavefornemmelser
strides i SF-toppens indre, som da forbeholdene blev designet i 1992.
DF vinder
Imidlertid er de dårligst uddannede, de faglærte og ufaglærte
arbejdere og de dårligst lønnede offentligt ansatte (kvinder), som i
de senere år er sluttet op bag DF, netop dem, som historisk har været
særligt markante EU-modstandere.
Foghs EU-politik er ikke længere heroisk, den er den kyniske,
nødvendige politik for at holde Danmark i EU.
Beslutningen vil uvægerligt sætte en langtidsholdbar
EU-politik-dagsorden for denne valgperiode og få afgørende indflydelse
på partiernes mobiliseringsmuligheder. Dansk Folkeparti synes sikker
på betydelig fremgang - ikke mindst i et klima, hvor væksten er
aftagende og et stort antal østeuropæiske arbejdere kan fortrænge
dansk arbejdskraft i byggesektoren m.fl.
'Den polske blikkenslager' blev udnævnt til skurken bag det fransk
trajktrat-nej i 2005. Dansk EU-skepsis står foran en genfødsel.
<<<<<<<<<<<<
--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/