Så småt er
www.glistrup.com ved at nå sin gamle standard og en del
forbedringer, bla. citater af Nietzsche om medlidenhed er en god ny feature
Her en anden ny artikel - mail eller ring mig hvis du kan foreslå
forbedringer
--------------------
Jeg - en atypisk Glistrup-discipel
Bo Warming om sig selv
Ved 1973 valget bragede vi ind med 16% af befolkningens stemmer, 28
mandater, og idealisterne, der blev MFer eller kredsformænd var især
selvstændigt erhvervsdrivende fx gårdmænd og næsten ingen akademikere som
jeg.
Jeg var ultra-kristen indtil gymnasiet gjorde mig SF og ændrede min
missionærambition til ulandsarbejderambition og 1972-76 bekæmpede jeg fra
kl 7 til 24 sult og sygdom i Zambia og Afghanistan, indtil jeg indså, at
ulandshjælp gør mere skade end gavn og blev glistrupist.
Jeg var i Afrika i parforhold med en norsk ulandsarbejder og fik en søn der
nu er speciallæge i Norge, og jeg købte siden Bjelkes Alle 46
ejerlejligheder med have på Nørrebro og fik en søn og en datter der har boet
her og er studerende i København.
Jeg indså straks, at håbet om Glistrup i statsministerpost var minimalt,
men som en debatskaber og *konstruktiv provokatør* var Glistrup uovertruffen
og en folkelig Georg Brandes gange tusind. Han har været min læremester på
linie med min far.
Inspireret af hans detaljerede og veldokumenterede privatiseringssnak, der i
de år skabte Brixtofte, blev jeg indgydet mod til at få en privat
sæddonorformidling op at stå, og blev landskendt og fik smag for at skrive
læserbreve i alle de landsdækkende og visse lokale aviser og fik i mange år
det meste optaget.
Da Glistrup fra 1979 gjorde bekæmpelse af indvandring til et ligeberettiget
emne med bekæmpelse af indkomstskat, var jeg forbeholden - helt som hans
kone var, da han sagde "Når en tibetansk bjergged får en torn i foden, er
det ikke et dansk problem". Hun kom til fornuft og holdt op at skælde sin
mand ud på ½ år, og jeg var få år om at droppe min snobbefine antiracisme og
solidarisere mig med de danske sociale tabere, der især er truet af
helligkrigerne - og papirnussernes forkælelse af Islam.
Mine mange Islam-kritiske læserbreve siden 1980 fik en brat nedgang, da Mimi
Jacobsen ca 1989 krævede selvjustits af dagbladene og færre "racistiske
indlæg"
Sammenholdt med skærpelser af "racisme-§-266b" halverede det
optagelses-frekvensen, men heldigvis var der kommmet gang i internettet og
efter min og min ven Rene Brincks aktivitet på Politikens betaling BBS "Politiken
online" 1992-95, som lovede censurfrihed blev vi smidt ud og jeg startede
www.glistrup.com som jeg i 1999 blev straffet for, og Arne Melchior hetzede
i TV mod mig.
I alt 3 bøder for racisme fik jeg før denne § havde løbet linen ud og gjort
sig til grin som udansk og næsten ikke benyttedes mere.
Dog måtte Glistrup kort før sin død i 2008 i fængsel et par uger for at have
kritiseret den islamiske politiske bevægelse - som nogle misforstår som
primært en gudstro.
1992-96 døde mine forældre, begge ved fald om natten på vej fra seng til
toilet, og jeg skrev artikel i Ugeskrift for Læger om, at man i
pensionsalderen bør have et marmeladeglas med skruelåg på sit natbord til at
forrette nødtørft i, og debatørers snerpede "det er ulækkert" har tabt, for
så vidt som aviser og MATA/apoteker er mere og mere åbne for sådant.
Autoritetstro og vanetænkning bør bekæmpes og selvhjulpenhed, provokation og
konstruktiv sætten ny tanker i gang er det bedste man kan give sit
fædreland, hvis man er uden job.
Glistrups mærkesager, mindre bureakrati og færre indvandrere, har jeg
skrevet mest om på nettet men også om nogle provokerende og mere perifere
glistrup-emner såsom at sexisme straffes for hårdt og at WW2-historien er
alt for fordømmende imod tyskerne.
Jeg - en atypisk Glistrup-discipel
Bo Warming om sig selv
Ved 1973 valget bragede vi ind med 16% af befolkningens stemmer, 28
mandater, og idealisterne, der blev MFer eller kredsformænd var især
selvstændigt erhvervsdrivende fx gårdmænd og næsten ingen akademikere som
jeg.
Jeg var ultra-kristen indtil gymnasiet gjorde mig SF og ændrede min
missionærambition til ulandsarbejderambition og 1972-76 bekæmpede jeg fra
kl 7 til 24 sult og sygdom i Zambia og Afghanistan, indtil jeg indså, at
ulandshjælp gør mere skade end gavn og blev glistrupist.
Jeg var i Afrika i parforhold med en norsk ulandsarbejder og fik en søn der
nu er speciallæge i Norge, og jeg købte siden Bjelkes Alle 46
ejerlejligheder med have på Nørrebro og fik en søn og en datter der har boet
her og er studerende i København.
Jeg indså straks, at håbet om Glistrup i statsministerpost var minimalt,
men som en debatskaber og *konstruktiv provokatør* var Glistrup uovertruffen
og en folkelig Georg Brandes gange tusind. Han har været min læremester på
linie med min far.
Inspireret af hans detaljerede og veldokumenterede privatiseringssnak, der i
de år skabte Brixtofte, blev jeg indgydet mod til at få en privat
sæddonorformidling op at stå, og blev landskendt og fik smag for at skrive
læserbreve i alle de landsdækkende og visse lokale aviser og fik i mange år
det meste optaget.
Da Glistrup fra 1979 gjorde bekæmpelse af indvandring til et ligeberettiget
emne med bekæmpelse af indkomstskat, var jeg forbeholden - helt som hans
kone var, da han sagde "Når en tibetansk bjergged får en torn i foden, er
det ikke et dansk problem". Hun kom til fornuft og holdt op at skælde sin
mand ud på ½ år, og jeg var få år om at droppe min snobbefine antiracisme og
solidarisere mig med de danske sociale tabere, der især er truet af
helligkrigerne - og papirnussernes forkælelse af Islam.
Mine mange Islam-kritiske læserbreve siden 1980 fik en brat nedgang, da Mimi
Jacobsen ca 1989 krævede selvjustits af dagbladene og færre "racistiske
indlæg"
Sammenholdt med skærpelser af "racisme-§-266b" halverede det
optagelses-frekvensen, men heldigvis var der kommmet gang i internettet og
efter min og min ven Rene Brincks aktivitet på Politikens betaling BBS "Politiken
online" 1992-95, som lovede censurfrihed blev vi smidt ud og jeg startede
www.glistrup.com som jeg i 1999 blev straffet for, og Arne Melchior hetzede
i TV mod mig.
I alt 3 bøder for racisme fik jeg før denne § havde løbet linen ud og gjort
sig til grin som udansk og næsten ikke benyttedes mere.
Dog måtte Glistrup kort før sin død i 2008 i fængsel et par uger for at have
kritiseret den islamiske politiske bevægelse - som nogle misforstår som
primært en gudstro.
1992-96 døde mine forældre, begge ved fald om natten på vej fra seng til
toilet, og jeg skrev artikel i Ugeskrift for Læger om, at man i
pensionsalderen bør have et marmeladeglas med skruelåg på sit natbord til at
forrette nødtørft i, og debatørers snerpede "det er ulækkert" har tabt, for
så vidt som aviser og MATA/apoteker er mere og mere åbne for sådant.
Autoritetstro og vanetænkning bør bekæmpes og selvhjulpenhed, provokation og
konstruktiv sætten ny tanker i gang er det bedste man kan give sit
fædreland, hvis man er uden job.
Glistrups mærkesager, mindre bureakrati og færre indvandrere, har jeg
skrevet mest om på nettet men også om nogle provokerende og mere perifere
glistrup-emner såsom at sexisme straffes for hårdt og at WW2-historien er
alt for fordømmende imod tyskerne.