Selfølgelig af andre asylsøgere, hvem ellers.
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-13521029.html
Asylansøgere tævet med jernstænger
25-07-08: 06:41 | opd. 25-07-08: 11:20 | af: mafr, ptho
22 mennesker blev kvæstet, da en gruppe bevæbnet med jernstænger sent
i aftes ankom til en asylmodtagelse i Våler, Østfold i Norge og
begyndte at slå løs på asylansøgere.
I alt måtte otte personer køres væk i ambulancer, mens yderligere 13
var lettere kvæstet og blev tilset af lægevagten, siger Ole Morten
Lyng, der er leder af asylmodtagelsen.
Politiet mener, at der var tale om en gruppe tjetjenere på 40-50 mand,
der angreb tilfældige kurdere pga. af en gammel konflikt.
En person er indlagt på Ullevål universitetshospital og er ifølge de
foreløbige oplysninger alvorligt kvæstet.
Jernstænger og macheter
Politiet fik i går aftes en melding om, at der var kommet flere biler
til centret, og at der var personer bevæbnet med jernstænger og
angiveligt også macheter.
Ved 1-tiden natten til i dag var politiet stadig på jagt efter den
gruppe af tjetjenere, der gennemførte overfaldet.
Lignede en slagmark
"Det lignende en slagmark, da vi kom til. Der lå blødende mennesker
over det hele. Det lignede en krigszone," siger operationsleder for
politiet i Østfold Alf Solstad til VG Nett.
Han ved endnu ikke, hvem gerningsmændene er
"Gerningsmændene var væk, da vi kom til modtagelsen. Men vi har
beslaglagt nogle våben, som de har kastet fra sig inden de stak af. Vi
ved ikke hvem angriberne er, men de er ikke etnisk norske," oplyser
han.'
Dominerende tjetjenere
Det er ikke første gang transitmodtagelsen i Våler har problemer med
tjetjenske asylansøgere. I 2005 begyndte tjetjenerne med voldlige
metoder at tvinge de andre beboere til at følge Sharia-lovgivningen.
Ingen må gå i korte bukser, alle skulle bede til Allah, og de skulle
selv først i madkøen.