Bliver man social af smalltalk?
Det ideelle løsninger er desværre uigennemførlige vedr straf, for
befolkningsflertallet ønsker hævn mod fx voldsmænd og er ikke tilfreds med
at de uskadeliggøres pr overvågning.
Hvis de hjemmefængslede med fodlænke og de farlige indeburede i fænglserne
skal undgå at kede sig til sindsyge, er der fornuft i at lade dem tale i
telefon med hinanden (og som erstatning for besøgstilladelse med pårørende
en sjælden gang.)
Så vil vælgerne kunne se at det ER en straf og desuden tror jeg at fangen
der keder sig i isolation bliver mere bitter end fangen der smalltalker med
medfanger.
Jeg så gerne at billig intranet-telefonering med Europas andre fængsels og
hjemmefængselsstraffede skete på avanceret vis med træfpunkt, telefonmøder,
billedtelefoni, sms/mails, vis-nummer - det bliver det ikke dyrere af.
Jeg tror, at smalltalk er en kulturel aktivitet der vil få fangen til at se
sig som del af samfundet, selvom han er lukket ude fra snak med bl.a. det
modsatte køn.
Når man konverserer med en medfange oplever man sig som del af et
fællesskab, helt som når man spiser et måltid sammen.
Men at lade fanger være i samme rum, er for farligt og dyrt - så skal
fangevogtere kontrollere og hindre vold.
Mad kan være tørkost og vand og der er mange gode typer billige kiks og
knækbrød. Vask kan de udføre i hånden - de har god tid.
Afsondringen vil være en forebyggende straf, men at de kan tale med de
fanger, der gider tale med dem, vil sikre mod psykiske problemer - som i
øvrigt ikke rager fængselsledelsen.
|