---

Mine erfaringer med dette stammer fra Red Hat Linux (senere Fedora) og
derefter SuSE Linux (senere openSUSE), fordi det er de to distributioner,
jeg har benyttet gennem tiden. Min egen tilgang til at installere software
er følgende:

1. Når jeg installerer en Linux-distribution på en ny computer eller
opgraderer til en ny version af en Linux-distribution, vælger jeg så meget
af softwaren som muligt - dog sådan, at det ikke også bliver alt for
omstændeligt at gøre det. I Red Hat/Fedora kunne jeg vælge simpelthen at
installere alting - dette er ikke lige så let i SuSE/openSUSE. Dér vælger
jeg i stedet alle hovedgrupper af software + enkelte programmer, som jeg
faktisk bruger til daglig.

2. Når jeg så skal installere noget ekstra software, som måske ikke følger
med Linux-distribitionen, henter jeg kildekoden ned og kompilerer den selv.
Jeg deler - forenklet sagt - /usr/local mellem mine Linux-maskiner via NFS.
Så når jeg har kompileret et program på én af maskinerne, er det med det
samme tilgængeligt på dem alle.

Serversoftware henter jeg dog så vidt muligt ned som RPM-pakker, fordi jeg
synes, det ellers bliver for omstændeligt at vedligeholde symlinkene
i /etc/init.d/rc?.d.

Sommetider har jeg været nødt til at bygge mine egne RPM-pakker fra
kildekoden til serversoftware. F.eks. da jeg i sin tid gik over til SuSE,
og autofs ikke virkede i den daværende version af SuSE. Da måtte jeg have
fat i am-utils i stedet og bygge og installere min egen RPM-pakke for
am-utils.

Denne RPM-pakke virkede, indtil jeg opgraderede til openSUSE 11.0 her i
juni. Det hjalp ikke at bygge RPM-pakken igen, men heldingvis virker autofs
nu i openSUSE.

Men jeg bruger også et serverprogram, der hedder SqueezeCenter, og som kan
streame mine mp3-filer med musik til min internetradiomodtager. RPM-pakken
for version 7.0.1 af dette serverprogram virkede fint under openSUSE 10.3,
men ikke under 11.0: Her fik jeg at vide, at der manglede nogle
perlmoduler, når jeg forsøgte at starte serverprogrammet. (Nu er version
7.1 af SqueezeCenter kommet, og dén virker heldigvis fint i openSUSE 11.0).

Dette leder mig så til det samme problem, som nogle Windows-brugere har
klaget over: At software, de var vant til at bruge under XP, ikke virker
under Vista. Nu var der så et alternativ for mig mht. automounteren - og
dette alternativ vil jeg oven i købet hellere bruge end at skulle
vedligeholde mine egne RPM-pakker.

Jeg synes, at det ville være en god ting, hvis den samme RPM-pakke kunne
virke i alle Linux-distributioner og alle versioner af samme
Linux-distribution. Det sidste er måske urealistisk, men så er det måske
versionerne af Linux-kernen, libc og den slags, der afgør, om en given
eksekverbar binær fil kunne virke i en given version af en given
Linux-distribution.

Men hvis den samme RPM-pakke virkede i alle Linux-distributioner, ville man
komme uden om, at softwareudviklere og softwaresælgere skulle lave én
RPM-pakke til Fedora, en anden til openSUSE, en tredje til Mandriva osv.
Noget tilsvarende ville sikkert gælde for Debian-pakkeformatet. Så behøvede
man kun én RPM-pakke og én Debian-pakke for hvert stykke software. Måske
kunne Linux-distributionerne nå dette mål ved at følge Filesystem Hierarchy
Standard (http://www.pathname.com/fhs/,
http://en.wikipedia.org/wiki/Filesystem_Hierarchy_Standard).

---

On 2008-08-07, Bo Bichel Nørbæk <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> wrote:
> Men hvis den samme RPM-pakke virkede i alle Linux-distributioner, ville man
> komme uden om, at softwareudviklere og softwaresælgere skulle lave én
> RPM-pakke til Fedora, en anden til openSUSE, en tredje til Mandriva osv.
> Noget tilsvarende ville sikkert gælde for Debian-pakkeformatet. Så behøvede
> man kun én RPM-pakke og én Debian-pakke for hvert stykke software. Måske
> kunne Linux-distributionerne nå dette mål ved at følge Filesystem Hierarchy
> Standard (http://www.pathname.com/fhs/,
> http://en.wikipedia.org/wiki/Filesystem_Hierarchy_Standard).

Det er ikke dem der skriver softwarens opgave at lave pakker. Lad
distributionerne om det.

Og nej. det kan ikke lade sig gøre at få en pakke til at virke overalt,
med mindre man i pakken bundler samtlige delte biblioteker som den pakke
skal bruge. Og så er man jo lige vidt.

/Sune

---

Sune Vuorela wrote:

> Det er ikke dem der skriver softwarens opgave at lave pakker. Lad
> distributionerne om det.

Det kan man så diskutere. F.eks. kunne man tænke sig, at et kommercielt
softwarefirma kunne tænke sig at udvikle software til Linux eller udvikle
en Linux-version af noget software, som de i forvejen har udviklet til
Windows og/eller Mac. Da et kommercielt softwarefirma næppe vil udgive
kildekoden til deres software, har de for mig at se kun tre andre
muligheder: At lave en RPM-pakke, en Debian-pakke og evt. en .tar.gz-fil
med binære filer selv.

> Og nej. det kan ikke lade sig gøre at få en pakke til at virke overalt,
> med mindre man i pakken bundler samtlige delte biblioteker som den pakke
> skal bruge. Og så er man jo lige vidt.

Eller en distribution sørger for, at dens pakkemanager kan løse
afhængigheder - hvad enten pakkemanageren så er med GUI eller
kommandolinie-interface. Det er mit indtryk, at de fleste moderne
pakkemanagere kan klare dette som en overbygning til RPM eller DPKG (hedder
pakkesystemet i Debian vistnok).

Bruger et kommercielt produkt nogle andre pakker, der ikke er standard, må
softwarefirmaet så evt. lægge disse pakker i deres (evt.
passwordbeskyttede) repository eller på deres cd-rom. Eller henvise til
disse pakker på én eller anden måde.

---

On 2008-08-07, Bo Bichel Nørbæk <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> wrote:
>> Og nej. det kan ikke lade sig gøre at få en pakke til at virke overalt,
>> med mindre man i pakken bundler samtlige delte biblioteker som den pakke
>> skal bruge. Og så er man jo lige vidt.
>
> Eller en distribution sørger for, at dens pakkemanager kan løse
> afhængigheder - hvad enten pakkemanageren så er med GUI eller
> kommandolinie-interface. Det er mit indtryk, at de fleste moderne
> pakkemanagere kan klare dette som en overbygning til RPM eller DPKG (hedder
> pakkesystemet i Debian vistnok).

Det kan alle pakkemanagere - men det kan godt være at de pågældende
pakker ikke er til stede i distributionen.

Hvis du for eksempel bygger din software mod libopenbabel.so.2 hvor
distributionen fører libopenbabel.so.3 eller omvendt, så begynder det
at blive en udfordring. Især når der skal sikkerhedsopdateringer til.


/Sune

---

Den Thu, 07 Aug 2008 14:02:50 +0200 skrev Bo Bichel Nørbæk:
>
> Men hvis den samme RPM-pakke virkede i alle Linux-distributioner, ville man
> komme uden om, at softwareudviklere og softwaresælgere skulle lave én
> RPM-pakke til Fedora, en anden til openSUSE, en tredje til Mandriva osv.
> Noget tilsvarende ville sikkert gælde for Debian-pakkeformatet. Så behøvede
> man kun én RPM-pakke og én Debian-pakke for hvert stykke software. Måske
> kunne Linux-distributionerne nå dette mål ved at følge Filesystem Hierarchy
> Standard (http://www.pathname.com/fhs/,
> http://en.wikipedia.org/wiki/Filesystem_Hierarchy_Standard).

Uanset hvad FHS og LSB siger om emnet, er RPM Redhat Package Manager.
Det vil altid være noget der ikke rigtigt passer ind i fx et Debian
eller Gentoo system.

Der er ingen der siger at softwareudviklere skal lave en RPM til
Redhat, en til SuSE osv. Hvis man hellere vil have en ting der
virker på alle systemer, så er der gode gamle velfungerende tar.gz,
som fx Firefox distribueres i. Ja, den skal pakkes ud, det kan de
fleste grafiske miljøer vel finde ud af nutildags. Men når det
så er gjort, virker det bare. Ikke alt det bøvl som fx OpenOffice,
der i stedet har valgt at lave pakker til de mest brugte distro'er,
og så være ligeglad med resten.

Ok, så giver en tar.gz ikke mulighed for automatisk opdatering, men
hvor mange package-managers kigger efter opdateringer til pakker
der ikke er installeret fra de benyttede repositories? Alene af den
grund mener jeg ikke det giver mening for distro-uafhængige
udviklere at sidde og lave RPM'er. Lad distro-folkene gøre det, så
kommer RPM'en samtidig med at programmet kommer med i repositoriet,
og så må brugerne enten vente til den tid, eller bruge de 10 sekunder
ekstra på at pakke en tar.gz ud.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

Kent Friis wrote:

> Uanset hvad FHS og LSB siger om emnet, er RPM Redhat Package Manager.
> Det vil altid være noget der ikke rigtigt passer ind i fx et Debian
> eller Gentoo system.

Nu ved jeg ikke, hvilken pakkemanager (hvis overhovedet nogen) Gentoo
benytter. Men Debian, Ubuntu osv. har jo deres alternativ til RPM, og SUSE,
Mandriva osv. har jo valgt at benytte RPM. Og jeg tror stadig på, at det at
følge nogle standarder som FHS og LSB og nogle de facto-standarder som RPM
og Debians pakkeformat vil gøre tingene lettere for udviklerne og
distributørerne og dermed øge udbuddet af software til Linux.

> Der er ingen der siger at softwareudviklere skal lave en RPM til
> Redhat, en til SuSE osv. Hvis man hellere vil have en ting der
> virker på alle systemer, så er der gode gamle velfungerende tar.gz,
> som fx Firefox distribueres i. Ja, den skal pakkes ud, det kan de
> fleste grafiske miljøer vel finde ud af nutildags.

Rigtigt, men mit ønske er at gøre tingene så lette som muligt for den
ALMINDELIGE bruger af linux (og dermed få flere af dem . Hvis du giver
ham eller hende en "tjærebold" (altså tarball), ved han/hun næppe, hvad
han/hun skal stille op med den i sin grafiske pakkemanager.

> Men når det
> så er gjort, virker det bare. Ikke alt det bøvl som fx OpenOffice,
> der i stedet har valgt at lave pakker til de mest brugte distro'er,
> og så være ligeglad med resten.

Det problem ville mit forslag løse.

> Ok, så giver en tar.gz ikke mulighed for automatisk opdatering, men
> hvor mange package-managers kigger efter opdateringer til pakker
> der ikke er installeret fra de benyttede repositories? Alene af den
> grund mener jeg ikke det giver mening for distro-uafhængige
> udviklere at sidde og lave RPM'er. Lad distro-folkene gøre det, så
> kommer RPM'en samtidig med at programmet kommer med i repositoriet,
> og så må brugerne enten vente til den tid, eller bruge de 10 sekunder
> ekstra på at pakke en tar.gz ud.

Det var så det, jeg valgte mht. SqueezeCenter (at vente).

---

Den Thu, 07 Aug 2008 15:31:14 +0200 skrev Bo Bichel Nørbæk:
> Kent Friis wrote:
>
>> Uanset hvad FHS og LSB siger om emnet, er RPM Redhat Package Manager.
>> Det vil altid være noget der ikke rigtigt passer ind i fx et Debian
>> eller Gentoo system.
>
> Nu ved jeg ikke, hvilken pakkemanager (hvis overhovedet nogen) Gentoo
> benytter.

Noget ports-agtigt, så vidt jeg har forstået. Hvor alt iøvrigt
buildes fra source.

> Men Debian, Ubuntu osv. har jo deres alternativ til RPM, og SUSE,
> Mandriva osv. har jo valgt at benytte RPM. Og jeg tror stadig på, at det at
> følge nogle standarder som FHS og LSB og nogle de facto-standarder som RPM
> og Debians pakkeformat vil gøre tingene lettere for udviklerne og
> distributørerne og dermed øge udbuddet af software til Linux.

Hvorfor skulle det gøre det lettere for dem at bruge RPM og DEB, i
stedet for en tar.gz, som alle kan bruge, og som "enhver idiot"
kan finde ud af at lave?

>> Der er ingen der siger at softwareudviklere skal lave en RPM til
>> Redhat, en til SuSE osv. Hvis man hellere vil have en ting der
>> virker på alle systemer, så er der gode gamle velfungerende tar.gz,
>> som fx Firefox distribueres i. Ja, den skal pakkes ud, det kan de
>> fleste grafiske miljøer vel finde ud af nutildags.
>
> Rigtigt, men mit ønske er at gøre tingene så lette som muligt for den
> ALMINDELIGE bruger af linux (og dermed få flere af dem .

Og det gør man ikke ved at lave pakker til 7 forskellige distro'er, som
ikke virker på de andre 117.

> Hvis du giver
> ham eller hende en "tjærebold" (altså tarball), ved han/hun næppe, hvad
> han/hun skal stille op med den i sin grafiske pakkemanager.

Dobbeltclicke på den i file manageren burde virke.

>> Men når det
>> så er gjort, virker det bare. Ikke alt det bøvl som fx OpenOffice,
>> der i stedet har valgt at lave pakker til de mest brugte distro'er,
>> og så være ligeglad med resten.
>
> Det problem ville mit forslag løse.

Nej, for dit forslag er at "nogen" skal løse det.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

Kent Friis wrote:

>> Rigtigt, men mit ønske er at gøre tingene så lette som muligt for den
>> ALMINDELIGE bruger af linux (og dermed få flere af dem .
>
> Og det gør man ikke ved at lave pakker til 7 forskellige distro'er, som
> ikke virker på de andre 117.

Mit håb er, at de andre 117 distributioner også vil følge FHS/LSB.

>> Hvis du giver
>> ham eller hende en "tjærebold" (altså tarball), ved han/hun næppe,
>> hvad han/hun skal stille op med den i sin grafiske pakkemanager.
>
> Dobbeltclicke på den i file manageren burde virke.

Filendelsen .tar.gz eller .tgz kan også betyde en tarball med kildekode - så
med dagens filendelser skulle filmanageren være rimelig intelligent for at
vide, hvad den havde med at gøre. Men dét problem kunne let løses ved at
give "pakke-tarballs" (altså tarballs med binært, køreklart indhold) en
anden filendelse.

Hvis jeg klikker på en .tar.gz-fil i Konqueror, viser Konqueror, hvad den
indeholder - og sådan skal det også være, synes jeg. En "pakke-tarball"
skulle filmanageren derimod behandle, som Konqueror i openSUSE behandler
RPM-pakker i dag.

>>> Men når det
>>> så er gjort, virker det bare. Ikke alt det bøvl som fx OpenOffice,
>>> der i stedet har valgt at lave pakker til de mest brugte distro'er,
>>> og så være ligeglad med resten.
>>
>> Det problem ville mit forslag løse.
>
> Nej, for dit forslag er at "nogen" skal løse det.

Ja, selvfølgelig er der da nogen, der skal løse det. Mit bidrag indtil nu er
at komme med forslag om, hvordan man kan løse de problemer, jeg ser i
forbindelse med udbud og installation af software til Linux, som det
fungerer nu.

Hvem "man" så er? Det kunne være softwareudviklere eller
distro-distributører.

---

Den Thu, 07 Aug 2008 16:40:03 +0200 skrev Bo Bichel Nørbæk:
> Kent Friis wrote:
>
>>> Rigtigt, men mit ønske er at gøre tingene så lette som muligt for den
>>> ALMINDELIGE bruger af linux (og dermed få flere af dem .
>>
>> Og det gør man ikke ved at lave pakker til 7 forskellige distro'er, som
>> ikke virker på de andre 117.
>
> Mit håb er, at de andre 117 distributioner også vil følge FHS/LSB.

Kan du ikke bare bruge Windows, hvis du har så meget imod fleksibilitet?

Et af problemerne med at definiere pakke-håndtering og hvilke versioner
af hvilke pakker systemet skal være udstyret med, er at det forhindrer
at nogen finder på at hundrede gange bedre, men inkompatibelt system.

Derfor vil der altid være nogen der bruger en (i deres øjne) bedre
løsning.

>>> Hvis du giver
>>> ham eller hende en "tjærebold" (altså tarball), ved han/hun næppe,
>>> hvad han/hun skal stille op med den i sin grafiske pakkemanager.
>>
>> Dobbeltclicke på den i file manageren burde virke.
>
> Filendelsen .tar.gz eller .tgz kan også betyde en tarball med kildekode

Det er ikke det vi snakker om.

> - så
> med dagens filendelser skulle filmanageren være rimelig intelligent for at
> vide, hvad den havde med at gøre.

Nej, den skal bare åbne den. Hvis det er et program klar til brug man
har downloadet, så behøver man derefter blot at dobbeltclicke på
programmet.

> Men dét problem kunne let løses ved at
> give "pakke-tarballs" (altså tarballs med binært, køreklart indhold) en
> anden filendelse.

Nej, det løses let ved at folk downloader programmet hvis det er det
de vil have, og ikke alt muligt andet.

> Hvis jeg klikker på en .tar.gz-fil i Konqueror, viser Konqueror, hvad den
> indeholder - og sådan skal det også være, synes jeg. En "pakke-tarball"
> skulle filmanageren derimod behandle, som Konqueror i openSUSE behandler
> RPM-pakker i dag.

Så skal du holde dig til at installere RPM'er fra distroens repository.
Programmer andre steder fra vil aldrig blive behandlet som programmer
fra repositoriet (herunder automatiske opdateringer, automatisk
installation af pakken hvis andre pakker afhænger af den, osv).

>>>> Men når det
>>>> så er gjort, virker det bare. Ikke alt det bøvl som fx OpenOffice,
>>>> der i stedet har valgt at lave pakker til de mest brugte distro'er,
>>>> og så være ligeglad med resten.
>>>
>>> Det problem ville mit forslag løse.
>>
>> Nej, for dit forslag er at "nogen" skal løse det.
>
> Ja, selvfølgelig er der da nogen, der skal løse det.

Og dermed løser dit forslag ikke noget.

> Mit bidrag indtil nu er
> at komme med forslag om, hvordan man kan løse de problemer, jeg ser i
> forbindelse med udbud og installation af software til Linux, som det
> fungerer nu.

Dit forslag er at man gør som man allerede har forsøgt med LSB. Det
virkede ikke dengang, og det virker heller ikke nu.

En tar.gz har virket "altid". Det kræver blot at udvikleren laver
den.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

Kent Friis wrote:

> Kan du ikke bare bruge Windows, hvis du har så meget imod fleksibilitet?

Nej, for jeg synes, at Linux er bedre end Windows - hvilket jeg muligvis vil
poste flere detaljer om én af de kommende dage. Og jeg har ikke noget imod
fleksibilitet. Men dette forhindrer mig ikke i at synes, at dagens
situation med Linux har nogle mangler.

Og jeg forsøger også at sætte mig i almindelige brugeres sted og opfylde
deres behov. Ja, jeg forsøger endda at beskrive en tænkt situation, der kan
gøre så mange tilfredse som muligt, herunder powerbrugerne og
softwareudviklerne.

> Derfor vil der altid være nogen der bruger en (i deres øjne) bedre
> løsning.

Det er sikkert rigtigt, og så fred være med det. Hvis de kan overbevise
andre om, at deres løsning er hundrede gange bedre end RPM eller DEB,
bliver den sikkert lige så udbredt som disse to pakkesystemer. Og så kan et
evt. IDE (Integrated Development Environment) sikkert udvides til at
håndtere den nye løsning. (Se mit svar til iSteen for flere detaljer om mit
tænkte IDE).

> Det er ikke det vi snakker om.

Hvad snakker vi så om?

> Nej, den skal bare åbne den. Hvis det er et program klar til brug man
> har downloadet, så behøver man derefter blot at dobbeltclicke på
> programmet.

Afhænger af, hvad type software det er. Hvis det f.eks. er et serverprogram,
tror jeg ikke, det er så simpelt.

---

Den Thu, 07 Aug 2008 22:42:07 +0200 skrev Bo Bichel Nørbæk:
> Kent Friis wrote:
>
>> Derfor vil der altid være nogen der bruger en (i deres øjne) bedre
>> løsning.
>
> Det er sikkert rigtigt, og så fred være med det. Hvis de kan overbevise
> andre om, at deres løsning er hundrede gange bedre end RPM eller DEB,
> bliver den sikkert lige så udbredt som disse to pakkesystemer.

Du behøver kun RPM og DEB for at have situationen. RPM-folkene synes
deres løsning er bedre end DEB. DEB-folkene synes deres er meget
bedre end RPM.

Hvis DEB-folkene skulle nøjes med RPM, ville de være utilfredse, når
nu der findes noget der er meget bedre. Derfor vil der altid være
forskellige løsninger.

>> Nej, den skal bare åbne den. Hvis det er et program klar til brug man
>> har downloadet, så behøver man derefter blot at dobbeltclicke på
>> programmet.
>
> Afhænger af, hvad type software det er. Hvis det f.eks. er et serverprogram,
> tror jeg ikke, det er så simpelt.

Det er det faktisk. I modsætning til Windows, der deler programmer i
"normale programmer" og services, har du ikke den adskillelse under
Linux. Et program er et program, det er hvad programmet gør der
afgør om det er det ene eller det andet.

Skal programmet starte automatisk, skal man selvfølgelig sætte det
op et eller andet sted, i stedet for at dobbetclicke. Hvordan det
skal gøres i en GUI har jeg ikke lige styr på, men der må være
nogen muligheder.

Men normalt vil jeg forvente at server-programmer er noget en
server-admin installerer og sætter op. Det skal ikke være noget
alm. brugere skal bekymre sig om, udover de ting der allerede
findes i repositoriet.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

Kent Friis wrote:

> Hvorfor skulle det gøre det lettere for dem at bruge RPM og DEB, i
> stedet for en tar.gz, som alle kan bruge, og som "enhver idiot"
> kan finde ud af at lave?

RPM-pakker indeholder information om, hvilke andre pakker de afhænger af (og
det formoder jeg, at DEB-pakker også gør). Det gør .tar.gz-filer ikke - og
en ordentlig pakkemanager skal bruge den information, så slutbrugeren ikke
får mystiske fejlmeddelelser om, at der mangler en .so-fil e.l., når han
eller hun forsøger at køre sit nyinstallerede program.

---

Den Thu, 07 Aug 2008 16:49:08 +0200 skrev Bo Bichel Nørbæk:
> Kent Friis wrote:
>
>> Hvorfor skulle det gøre det lettere for dem at bruge RPM og DEB, i
>> stedet for en tar.gz, som alle kan bruge, og som "enhver idiot"
>> kan finde ud af at lave?
>
> RPM-pakker indeholder information om, hvilke andre pakker de afhænger af (og
> det formoder jeg, at DEB-pakker også gør). Det gør .tar.gz-filer ikke - og
> en ordentlig pakkemanager skal bruge den information, så slutbrugeren ikke
> får mystiske fejlmeddelelser om, at der mangler en .so-fil e.l., når han
> eller hun forsøger at køre sit nyinstallerede program.

Og det virker kun sålænge man holder sig til RPM'er lavet til den
specifikke distro. Ellers står man i et effektivt "RPM hell".

- Dependencies der allerede er installeret, men under et andet navn.

- Dependencies der konflikter med noget der allerede er installeret.

- Dependencies på noget der slet ikke findes til distro'en.

- Dependencies på en version programmet alligevel ikke virker med,
fordi den distro pakken kom fra har tilføjet en patch fra en anden
version.

- Dependencies på ting der er installeret ad anden vej, fordi de
ikke findes til den distro, og derfor ikke er registreret i
pakke-systemet.

Det er ofte nemmere at compile fra source, end at få en RPM til
at virke på andet end præcis den distro den er lavet til. Og en
tar.gz (som fx førnævnte Mozilla Firefox) er nemmere end begge
dele.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

On 2008-08-07 15:31:14 +0200, Bo Bichel Nørbæk
<bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> said:

> Kent Friis wrote:
>
>> Uanset hvad FHS og LSB siger om emnet, er RPM Redhat Package Manager.
>> Det vil altid være noget der ikke rigtigt passer ind i fx et Debian
>> eller Gentoo system.
>
> Nu ved jeg ikke, hvilken pakkemanager (hvis overhovedet nogen) Gentoo
> benytter. Men Debian, Ubuntu osv. har jo deres alternativ til RPM, og SUSE,
> Mandriva osv. har jo valgt at benytte RPM. Og jeg tror stadig på, at det at
> følge nogle standarder som FHS og LSB og nogle de facto-standarder som RPM
> og Debians pakkeformat vil gøre tingene lettere for udviklerne og
> distributørerne og dermed øge udbuddet af software til Linux.

Og så siger man, at Linux ikke længere er så nørdet

---

Den Thu, 7 Aug 2008 17:24:59 +0200 skrev iSteen:
> On 2008-08-07 15:31:14 +0200, Bo Bichel Nørbæk
> <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> said:
>
>> Kent Friis wrote:
>>
>>> Uanset hvad FHS og LSB siger om emnet, er RPM Redhat Package Manager.
>>> Det vil altid være noget der ikke rigtigt passer ind i fx et Debian
>>> eller Gentoo system.
>>
>> Nu ved jeg ikke, hvilken pakkemanager (hvis overhovedet nogen) Gentoo
>> benytter. Men Debian, Ubuntu osv. har jo deres alternativ til RPM, og SUSE,
>> Mandriva osv. har jo valgt at benytte RPM. Og jeg tror stadig på, at det at
>> følge nogle standarder som FHS og LSB og nogle de facto-standarder som RPM
>> og Debians pakkeformat vil gøre tingene lettere for udviklerne og
>> distributørerne og dermed øge udbuddet af software til Linux.
>
> Og så siger man, at Linux ikke længere er så nørdet

Så prøv lige at forklare hvordan man laver en InstallShield installer
om til en MSI, der fungerer med pakke-systemet i Windows...

Lad os høre hvor nemt det er for en ikke-nørd.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

On 2008-08-07 21:52:06 +0200, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> said:

> Den Thu, 7 Aug 2008 17:24:59 +0200 skrev iSteen:
>> On 2008-08-07 15:31:14 +0200, Bo Bichel Nørbæk
>> <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> said:
>>
>>> Kent Friis wrote:
>>>
>>>> Uanset hvad FHS og LSB siger om emnet, er RPM Redhat Package Manager.
>>>> Det vil altid være noget der ikke rigtigt passer ind i fx et Debian
>>>> eller Gentoo system.
>>>
>>> Nu ved jeg ikke, hvilken pakkemanager (hvis overhovedet nogen) Gentoo
>>> benytter. Men Debian, Ubuntu osv. har jo deres alternativ til RPM, og SUSE,
>>> Mandriva osv. har jo valgt at benytte RPM. Og jeg tror stadig på, at det at
>>> følge nogle standarder som FHS og LSB og nogle de facto-standarder som RPM
>>> og Debians pakkeformat vil gøre tingene lettere for udviklerne og
>>> distributørerne og dermed øge udbuddet af software til Linux.
>>
>> Og så siger man, at Linux ikke længere er så nørdet
>
> Så prøv lige at forklare hvordan man laver en InstallShield installer
> om til en MSI, der fungerer med pakke-systemet i Windows...
>
> Lad os høre hvor nemt det er for en ikke-nørd.
>
> Mvh
> Kent

Nu var det mest alle de fagudtryk og forkortelser jeg mente, jeg har
stort set ikke en skid forstand på Linux. Jeg bruger SLED, så der får
man ikke lov til at lave en masse krumspring.

---

Den Thu, 7 Aug 2008 23:41:18 +0200 skrev iSteen:
> On 2008-08-07 21:52:06 +0200, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> said:
>
>> Den Thu, 7 Aug 2008 17:24:59 +0200 skrev iSteen:
>>> On 2008-08-07 15:31:14 +0200, Bo Bichel Nørbæk
>>> <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> said:
>>>
>>>> Kent Friis wrote:
>>>>
>>>>> Uanset hvad FHS og LSB siger om emnet, er RPM Redhat Package Manager.
>>>>> Det vil altid være noget der ikke rigtigt passer ind i fx et Debian
>>>>> eller Gentoo system.
>>>>
>>>> Nu ved jeg ikke, hvilken pakkemanager (hvis overhovedet nogen) Gentoo
>>>> benytter. Men Debian, Ubuntu osv. har jo deres alternativ til RPM, og SUSE,
>>>> Mandriva osv. har jo valgt at benytte RPM. Og jeg tror stadig på, at det at
>>>> følge nogle standarder som FHS og LSB og nogle de facto-standarder som RPM
>>>> og Debians pakkeformat vil gøre tingene lettere for udviklerne og
>>>> distributørerne og dermed øge udbuddet af software til Linux.
>>>
>>> Og så siger man, at Linux ikke længere er så nørdet
>>
>> Så prøv lige at forklare hvordan man laver en InstallShield installer
>> om til en MSI, der fungerer med pakke-systemet i Windows...
>>
>> Lad os høre hvor nemt det er for en ikke-nørd.
>
> Nu var det mest alle de fagudtryk og forkortelser jeg mente,

Ah, ligesom registry, guid'er, wscript, cscript, MSI, VBS, BAT, MMC, TSC

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

iSteen wrote:

> Og så siger man, at Linux ikke længere er så nørdet

For mig at se findes der tre niveauer af nørdethed:

1. Almindelige brugere: Bruger kun GUI-software.
2. Powerbrugere: Bruger også kommandolinien, redigerer selv
konfigurationsfiler og kompilerer selv tredjepartssoftware.
3. Softwareudviklere.

Man kan sagtens være på niveau 3 uden at være på niveau 2 også: Det tror
jeg, at mange udviklere af software til Windows er, fordi de bruger et IDE
(Integrated Development Environment).

Med et godt IDE til Linux kunne dette også være muligt for udviklere af
software til Linux: IDE'et kunne være i stand til at generere følgende:

- en eksekverbar fil
- en RPM-pakke
- en DEB-pakke
- en tarball med binære filer (den kunne hedde .btgz eller .bin.tar.gz til
efternavn)
- en tarball med kildekode, autoconf, automake og det hele.

Så behøvede softwareudvikleren ikke selv at vide, hvordan man bruger
kommandolinien, bygger RPM- eller DEB-pakker eller bruger autoconf og
automake. Men han kunne distribuere en tarball med kildetekst og det hele
alligevel til folk, der foretrækker at kompilere tingene selv.

---

Bo Bichel Nørbæk <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> wrote:

> Så behøvede softwareudvikleren ikke selv at vide, hvordan man bruger
> kommandolinien, bygger RPM- eller DEB-pakker eller bruger autoconf og
> automake. Men han kunne distribuere en tarball med kildetekst og det hele
> alligevel til folk, der foretrækker at kompilere tingene selv.

Hvilket jo er en garant for godt software.

--
Allan Willems Joergensen, OnDemand: http://www.nowhere.dk

"Bother," said Pooh, as Sheridan decompressed the airlock.

---

On 2008-08-07 22:14:24 +0200, Bo Bichel Nørbæk
<bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> said:

> iSteen wrote:
>
>> Og så siger man, at Linux ikke længere er så nørdet
>
> For mig at se findes der tre niveauer af nørdethed:

Jeg vil gerne pointere at jeg ikke mente noget negativt med min kommentar.
Jeg bruger Mac OS, og er for nyligt begyndt på Linux.
Windows er noget jeg normalt ikke bruger

---

iSteen wrote:

> On 2008-08-07 22:14:24 +0200, Bo Bichel Nørbæk
> <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> said:
>
>> iSteen wrote:
>>
>>> Og så siger man, at Linux ikke længere er så nørdet
>>
>> For mig at se findes der tre niveauer af nørdethed:
>
> Jeg vil gerne pointere at jeg ikke mente noget negativt med min kommentar.

Sådan opfattede jeg det heller ikke. Tværtimod fik din humoristiske
kommentar mig til at tænke så meget over tingene, at jeg havde stof nok til
et indlæg mere.

---

On 2008-08-07, Bo Bichel Nørbæk <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> wrote:
> Med et godt IDE til Linux kunne dette også være muligt for udviklere af
> software til Linux: IDE'et kunne være i stand til at generere følgende:
>
> - en eksekverbar fil
> - en RPM-pakke
> - en DEB-pakke
> - en tarball med binære filer (den kunne hedde .btgz eller .bin.tar.gz til
> efternavn)
> - en tarball med kildekode, autoconf, automake og det hele.
>
> Så behøvede softwareudvikleren ikke selv at vide, hvordan man bruger
> kommandolinien, bygger RPM- eller DEB-pakker eller bruger autoconf og
> automake. Men han kunne distribuere en tarball med kildetekst og det hele
> alligevel til folk, der foretrækker at kompilere tingene selv.

Der findes i forvejen værktøjer der kan det. Og de leverer elendige
pakker.

CMake 2.6 kan lave binærpakker i mange formater. Jeg har kun kigget lidt
på debian-pakke-bygningen. Det er vist syntaktisk korrekte debianpakker,
men rent kvalitetsmæssigt er de langt under hvad en nybegynders første
pakke er.

Checkinstall kan også lave binærpakker relativt let. De er også
kvalitetsmæssigt i hegnet.

Hvis nogen vil have flere detaljer, så kan jeg godt uddybe, men blandt
andet er (manglende) brug af dpkg-shlibdeps en væsentlig årsag.

/Sune

---

>"Bo Bichel Nørbæk" <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> skrev i meddelelsen
>news:489af922$0$56774$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kent Friis wrote:

> Rigtigt, men mit ønske er at gøre tingene så lette som muligt for den
> ALMINDELIGE bruger af linux (og dermed få flere af dem . Hvis du giver
> ham eller hende en "tjærebold" (altså tarball), ved han/hun næppe,
> hvad
> han/hun skal stille op med den i sin grafiske pakkemanager.
>
>> Men når det
>> så er gjort, virker det bare. Ikke alt det bøvl som fx OpenOffice,
>> der i stedet har valgt at lave pakker til de mest brugte distro'er,
>> og så være ligeglad med resten.
>
> Det problem ville mit forslag løse.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Linuxfolk er ledet af et præsteskab som igen er ledet af en pingvin! Hvorfor
kan UNIX-Macprogrammer ikke bringes til at køre på Linux-UNIX?
Her ville allerede være en overflod af kommercielle publikationer.

Hilsen
jens

---

Den Fri, 8 Aug 2008 22:18:48 +0200 skrev Lyrik:
>>"Bo Bichel Nørbæk" <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> skrev i meddelelsen
>>news:489af922$0$56774$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Kent Friis wrote:
>
>> Rigtigt, men mit ønske er at gøre tingene så lette som muligt for den
>> ALMINDELIGE bruger af linux (og dermed få flere af dem . Hvis du giver
>> ham eller hende en "tjærebold" (altså tarball), ved han/hun næppe,
>> hvad
>> han/hun skal stille op med den i sin grafiske pakkemanager.
>>
>>> Men når det
>>> så er gjort, virker det bare. Ikke alt det bøvl som fx OpenOffice,
>>> der i stedet har valgt at lave pakker til de mest brugte distro'er,
>>> og så være ligeglad med resten.
>>
>> Det problem ville mit forslag løse.
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Linuxfolk er ledet af et præsteskab som igen er ledet af en pingvin! Hvorfor
> kan UNIX-Macprogrammer ikke bringes til at køre på Linux-UNIX?

Det kan de også godt. Det er et projekt af samme størrelsesorden som
Wine. Så forvent det tager 15 år, fra du starter, til projektet er
lige så langt som Wine er nu. Hvis du kan finde lige så mange udviklere
som Wine-projektet. Hvilket nok er tvivlsomt, da der er flere der er
interesserede i Windows-programmer.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

Lyrik wrote:

> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> Linuxfolk er ledet af et præsteskab som igen er ledet af en pingvin!
> Hvorfor kan UNIX-Macprogrammer ikke bringes til at køre på Linux-UNIX?
> Her ville allerede være en overflod af kommercielle publikationer.
>
> Hilsen
> jens
Du synes åbenbart at Linux er noget skidt. Hvorfor holder du dig ikke
langt væk fra Linux?.
Og du har heller ikke forstået opensource-conceptet. Der er faktisk en
overflod af gode ikke kommercielle linuxprogrammer, som kan dække alle
behov.

--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

Lyrik wrote:
> Linuxfolk er ledet af et præsteskab som igen er ledet af en pingvin!

Jeg bruger Linux, men er hverken løbet ind i præster eller talende
pingviner endnu.

> Hvorfor kan UNIX-Macprogrammer ikke bringes til at køre på Linux-UNIX?
> Her ville allerede være en overflod af kommercielle publikationer.

Nu udlægger du det nærmest som var det Linux-udviklerne der bevidst
søgte at være inkompatible med Mac. Det er snarere den anden vej
omkring, hvis noget overhovedet. Samtidig er essensen ved platforme at
deres vigtigste konkurrenceparametre kun kan opnåes ved at være
inkompatible, så Linux ville muligvis ikke eksistere hvis det var 100%
kompatibelt med Mac.

Men hvad er det iøvrigt for en halvbagt historie med "gratisprincippet",
du har gang i? Der findes masser af kommercielt software til Linux. Jeg
har selv lige rodet rundt på en Redhat-server med Oracle 10 installeret.
En Oracle-installation der sandsynligvis har kostet et seks- måske
syvcifret beløb.

Mvh. Michael.

---

Michael Zedeler wrote:

> Men hvad er det iøvrigt for en halvbagt historie med "gratisprincippet",

Manden kender ikke forskel på "Free speech" og "Free beer". Han har
allerede fået et link til GPL, men han har tilsyneladende ikke læst den.
Det bør han få gjort ASAP.


--
Mvh
Jesper Poulsen

---

Lyrik skrev den 08-08-2008 22:18:

> Hvorfor kan UNIX-Macprogrammer ikke bringes til at køre på Linux-UNIX?
> Her ville allerede være en overflod af kommercielle publikationer.

Det kan de som sådan også godt bare de ikke er grafiske.

Af en eller anden grund har Apple ikke lyst til at man kan køre deres
programmer på ikke-Apple maskiner. Klag til Steven Jobs.

--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"

---

Bo Bichel Nørbæk <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> writes:

> Jeg synes, at det ville være en god ting, hvis den samme RPM-pakke kunne
> virke i alle Linux-distributioner og alle versioner af samme
> Linux-distribution.

Det hedder LSB (Linux Standard Base) og sætter nogle begrænsninger på
hvilke egenskaber ved RPM-formatet man må anvende og hvilke libraries
man må anvende.

Se http://www.linuxfoundation.org/en/LSB

Jeg har ingen personlig erfaring med det, da jeg stort set kun bruger
software der findes i Debian, eventuelt i contrib og non-free.

//Makholm

---

Bo Bichel Nørbæk <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> writes:

> Det kan man så diskutere. F.eks. kunne man tænke sig, at et kommercielt
> softwarefirma kunne tænke sig at udvikle software til Linux eller udvikle
> en Linux-version af noget software, som de i forvejen har udviklet til
> Windows og/eller Mac. Da et kommercielt softwarefirma næppe vil udgive
> kildekoden til deres software, har de for mig at se kun tre andre
> muligheder: At lave en RPM-pakke, en Debian-pakke og evt. en .tar.gz-fil
> med binære filer selv.

Hele formålet med Linux Standard Base er netop at understøtte software
udviklet efter et forretningsmodel der påkræver binærdistribution. Så
i dette tilfælde skal man netop kunen nøjes med at lave én RPM-pakke[0]
hvor programmerne overholder det af LSB definerede ABI. (Eventuelt en
per LSB-version man understøtter).

0) muligvis skal den hedde .lsb, men det er en rpm-fil, dog med nogle
få begrænsninger.

//Makholm


//Makholm

---

Bo Bichel Nørbæk wrote:

> Men jeg bruger også et serverprogram, der hedder SqueezeCenter, og som kan
> streame mine mp3-filer med musik til min internetradiomodtager. RPM-pakken
> for version 7.0.1 af dette serverprogram virkede fint under openSUSE 10.3,
> men ikke under 11.0: Her fik jeg at vide, at der manglede nogle
> perlmoduler, når jeg forsøgte at starte serverprogrammet. (Nu er version
> 7.1 af SqueezeCenter kommet, og dén virker heldigvis fint i openSUSE 11.0).
>

Mangler du viden om at installere perl-pakker ?
perl -MCPAN -e install
install <pakkenavn>

Mvh
Martin