Hej Lars,
En rigtig god beskrivelse! Her er jeg HELT enig! ...
...
Måske det er en god idé at anbefale uld eller kunsstof frem for bomuld
"inde i midten" ...
Og det med at holde hænder og fingre varme er meget vigtigt!
Til hovedet har jeg en af de der "udefra vandafvisende "kasketter"
indvendigt forede med "pels" med mulighed for at sætte en foret klap ned
om ørene og dække nakkken og binde øreklapperne under hagen" ... Vinder
næppe design-prisen, men den er til gengæld effektiv! Min kone og jeg
har en hver.
Til den sidste kommentar: Reflekser og gule striber på det yderste lag
er en god ting, hvis man skal findes i mørke ... som du skriver, mørkt
eller gråt sejlertøj er ikke til at se, bare der er en smule bølger i
vandet ...
Når det er mørkt og "friskt" vejr, vil jeg anbefale at man påfører sig
en kraftig oppustelig redningsvest med livliner og karabinhager yderst
....
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse
news:48d38f54$0$56767$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Anders P. wrote:
>> Hej -
>>
>> jeg skal ud at sejle sejlbåd en del næste uge, og holder vejret den
>> nuværende standard får jeg brug for en hel del nye bukser, jakker,
>> fodtøj og jeg ved ikke hvad. De webshops jeg har kigget på mener
>> alle, at dette og hint er det bedste der findes, men beskriver ellers
>> ingenting - i bedste fald er der bare et billede. Så spørgsmålene er:
>> hvad skal jeg bruge for at holde varmen hele dagen på denne årstid
>> hvis vejret holder eller ligefrem bliver værre? Helst en
>> flerlagsløsning, så tøjet kan passe hele året. Hvilke mærker er gode,
>> og hvilke er noget skidt? Og vigtigst, hvor kan det købes? Helst en
>> fysisk butik, og allerhelst København Ø.
>
> Din beklædning behøver ikke at være det nyeste high tech for at du har
> det godt. Der er nogle få simple ting man kan følge og så ellers købe
> det ens pengepung kan klare.
>
> Det vigtigste at være opmærksom på er, at din beklædning skal være
> tilpasset din aktuelle situation. En af største fejl som mange folk
> begår er at de tænker i dag er det hunde koldt og så tager de 20 uldne
> trøjer, undertøj osv. på fordi de vil være sikre på ikke at komme til
> at fryse. Det næste de så gør at tage ud og kæmpe med sejl, få liv i
> den halvsløve påhængsmotor eller andet halvhårdt arbejde så de kommer
> til at kampsvede. Så bliver alle de uldne trøjer osv. våde og så
> begynder de for alvor først at fryse - specielt hvis man så sætter sig
> ned og slapper lidt af.
> Det er alfa omega at tilpasse sin beklædning. Derfor bruger man mange
> lag så kan man tage de lag af man ikke har brug for - samtidig
> isolerer mange tynde lag også bedre end et tykt. Det er bedre at fryse
> en lille smule i en kort periode til at starte med end at komme til at
> kampsvede.
>
> Jeg gør selv det at jeg inderst bruger et sæt svedtransporterende
> langt undertøj, dernæst en almindelig t-shirt i fornuftig kvalitet, så
> en sweater, så en fleece eller evt. fiberpels, er det frostgrader
> tager jeg svømmevesten på og så det vandtætte sejlertøj yderst. Er det
> knap så koldt, flytter jeg svømmevesten ud yderst.
> En svømmevest isolerer ufatteligt godt, men virker bedst hvis den
> sidder under det vind og vandtætte lag. Man skal så bare huske at
> vesten ikke transporterer noget sved overhoved. En anden ulempe ved at
> flytte vesten ind under jakken er at du begrænser andre i muligheder
> for at tage fat i dig hvis de skal hjælpe dig op af vandet. Men uanset
> om den sidder inde eller ude, så bidrager den lige godt til din
> opdrift.
> Ofte udelader jeg også sweatersen. det kan godt blive for meget.
> På benene bruger jeg de lange underbukser, et par gode kraftige
> joggingbukser el.lign. og så sejlerbukserne.
> På fødderne afhænger det lidt af vejret. Er der udsigt til at få våde
> fødder så hopper jeg i et par gummistøvler med et par eller to
> strømper. Hvis ikke der er vand i sigte, bruger jeg et par almindelige
> sko som jeg også sejler med i de lidt varmere perioder.
> På hænderne bruger jeg et par neoprehandsker hvis der er risiko for at
> få våde hænder, ellers et par gode vanter beregnet til sejlads. Det er
> godt altid at have et par tørre vanter liggende hvis man har mulighed
> for det. Så har man altid muligheden for lige at tage dem på et
> øjeblik og få lidt varme i fingrene hvis de andre fejler.
> På hovedet er en hue næsten altid standard fra oktober og frem. En god
> hue, der ikke sidder for stramt, for så er den ubehagelig at ha' på,
> men heller ikke så løs at den flyver af i blæsevejr. Igen en ekstra
> tør hue i reserve er en god ting.
> Mit sejlertøj er hverken musto eller HH, men et forholdvist billigt
> sæt, GoTop hedder det vist, jeg købte på en regnvejrsdag i Marstrand
> for nogle år siden. Det er dog svedtransporterende. Bortset fra
> holdbarheden har det fungeret udemærket indtil nu. Men det skal
> skiftes til et nyt nu fordi det er slidt op.
> Men altså, hele tiden regulerer jeg de antal lag jeg har på til det
> aktuelle behov så ikke jeg kommer til at svede for meget. Så her det
> virket fint for mig og jeg er ikke kommet i land og været forfrossen.
>
> Det er vigtigst at holde hænder, fødder og hovedet varmt. Det er der
> du har det største varmetab. Desuden vil du ikke være i stand til at
> tage så hårdt fat hvis dine hænder er forfrosne. Dernæst er
> overkroppen vigtig, men er relativ nem at regulere med flere eller
> færre lag. og mindst vigtig er benene. Jeg fryser i hvert fald meget
> sjældent om benene.
>
> Mht. mærker, så er der ikke noget specielt du skal være bange for. Det
> er svært for os at vide hvad din pengepung har råd til og vad du
> direkte har behov for. Jeg ville derfor gå i en butik og føle mig frem
> hvis jeg var dig. Det kræver ikke en større kædestrammereksamen for at
> se om et stykke beklædning er god nok kvalitet til pengene. Med den
> sunde fornuft kommer du langt. Hvis et billigt mærke dækker dit behov
> så er det det du skal vælge. Som du kan se bruger jeg ikke noget vildt
> dyrt og fancy men lever fint med det - selv om vinteren. Så længe dit
> valg efterlader fleksibilitet, skal du nok overleve.
>
> Det eneste jeg synes du skal tænke lidt ekstra over det er farverne.
> Jo, de grå-tonede sæt ser da fancy ud, men rent sikkerhedsmæssigt er
> de ganske uegnede. Det er svært at se en person i vinterens mørke
> oprørte vand i et gråt/mørkegråt sejlersæt. Sørg for at du har nogle
> ting på der er nemme at se.
>
> - Lars