"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:48c84f18$0$56777$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Inden for de sidste uger har jeg flere gange været ude for nogle ret så
> ubehagelige oplevelser på vej i havn lige nord for Kronborg. Jeg har taget
> sejlene ned og sejler for motor mod nordvest.
>
> På en sydøstlig kurs kommer en speedbåd ud af havnen med kurs imod mig.
>
> Jeg drejer lidt til styrbord, for at vise at jeg har set ham osv. ...
>
> Til min store overraskelse er det nu sket flere gange, at speedbåden søger
> ud i sundet, dvs. drejer til bagbord og vi kommer på skærende kurser.
>
> Heldigvis har jeg ikke megen fart på - og der er endnu ikke sket noget,
> men jeg kommer alligevel stærkt i tvivl om, hvad jeg skal gøre i den
> situation ... Man kan jo ikke komme i verbal kontakt med en motorbådsfører
> i den situation.
>
> Et par gange har jeg slået bak - en anden gang er jeg gået tilbage til min
> kurs, da han fastholdt sin østlige kurs og en tredie gang holdt jeg bare
> min kurs med langsom fart ...
>
> Har du oplevet noget lignende? Og hvis ja, hvad gør du?
>
> --
> mvh
> Flemming Torp - Gimle - DEN-61 - X-342 - Helsingør
>
Hej Flemming,
det er en ubehagelig situation - som jeg plejer at løse ved at bruge
hornet - advisere om at jeg enten går til st.bord eller bagbord - i mange
tilfælde er bare lydsignalet nok til at skabe opmærksomheden hvorefter
"modparten" finder ud af hvad han/hun vil.
Hvis jeg har sejlet i et område med tæt trafik, tænder jeg også tit
navigationslysene - det gør det nemmere for modgående at se mine
intentioner - nogle gange kan det være svært på siluetten at se hvilken kurs
en båd har tænkt sig at følge og det gælder selvfølgelig også eens egen båd.
Men generelt synes jeg at speedbådfolket i DK er rimeligt hensynsfulde og
opmærksomme - selvfølgelig er der smuttere, men det oplever jeg altså også
ret tit med sejleres adfærd når jeg er ude at fiske og sejler for motor -
dér gør nogle det til en sport at krydse konstant på tætskærende kurser
"fordi de har ret"
Faktisk blev jeg denne sommer rimeligt overrasket over hvor fuldstændigt
hensynsløst der sejles af store speedbåde i smalle løb - i Sverige - dér var
opførslen generelt, at de lagde sig så tæt som muligt på skærende kurs med
20+ knob hvorefter man som sejler måtte redde hvad reddes kunne i de enorme
hækbølger. Hensyn var et ukendt begreb (og jeg der troede at svenskerne
forstod at sejle hensynsfuldt).
venlig hilsen
JN