Hej!
Vores familie med far, mor og to drenge (5 + 8 år) overvejer at tage en tur 
til Indien i starten af 2009 ifm. forældreorlov, som skal være afviklet 
inden vores søn fylder 9 år den 4. april.
Vi har en veninde der bor på Sri Lanka som vi agter at besøge og i den 
forbindelse vil vi også gerne til Indien, fordi det firma jeg arbejder for 
har offshoring til Indien og derfor har jeg en del indiske kolleger + en 
lokal dansk kollega som vi kunne besøge og som kunne vise os lidt rundt 
omkring New Delhi. Vores offshoring-kontor er i Gurgaon, og der har firmaet 
en lejlighed som vi kan bo i nogle dage, men jeg vil jo gerne rejse lidt 
omkring og det er ikke meningen at vi skal være alt for afhængige af de 
lokale venner - jeg vil derfor gerne have sat rammerne op inden vi tager 
afsted.
Jeg starter helt fra bar bund nu med hensyn til hvordan vi skal gribe det 
an. Her er nogle af de ting jeg overvejer:
- hvordan får vi billigst og nemmest flybilletter Danmark -> New Delhi -> 
Colombo -> Danmark? Jeg overvejer om ikke det er "sikrest" at booke igennem 
et dansk bureau. Er det billigere at tage en anden rute - dvs. Sri Lanka før 
New Delhi?
- hvor tidligt skal vi være ude mht. flybilletter?
- hvad skal vi bruge tiden på omkring New Delhi, som er 
familie/børnevenligt?
- hvad skal vi holde os fra?
- hvis vi vil afslutte Indiens-opholdet med lidt badeferie, hvordan kan det 
så gøres?
Jeg forestiller mig at vi skal være i Indien i 2-3 uger og på Sri Lanka 3-4 
uger - men fortæl mig lige hvis jeg disponerer forkert 
Håber der er nogen derude der kan hjælpe mig igang og måske henvise til 
nogle interessante ressourcer og rejsebeskrivelser på nettet.
mvh/Carsten