| Charme og humor giver bedre viden end videnskab, excl. af  Humboldt-type
 
 Sprog, lipservice og smalltalk er fuldt af hykleri og falsk høflighed, der
 afsløres af humor. Selvfølgelig er humor om at håne og nedgøre og har ofte
 så mange tabere som vindere, men det vi værdsætter som intelligente vitser
 er ofte dem der kaster lys på et problem, eller en fortrængt følelse. Dette
 er ting der optager os.
 
 Universiteternes grundvidenskab er ofte om virkelighedsfjerne
 ligegyldigheder, historisk fortid der ikke kan ændres, sociologi der blot
 skal opreklamere statens nævenyttighed og lignende. Men humor skal klare sig
 på et frit marked og når "Klovn" skorer kassen er det fordi den rammer
 væsentlige emner , livsløgne og selvbedrag. Og bidrager med brugbar sandhed.
 
 Da Humboldt og HC Ørsted , Faraday og Edison var de store forsknings-genier
 var der tæt kontakt mellem tekniske behov og den statslige videnskab.
 Humboldt var mineingeniør, der blev bjergbestiger og opdagelsesrejsende og
 *opmålte verden* og registrerede plantevækst . Verden var blevet beriget af
 at kartofler, sukkerrør, bomuld,  kaffe og kakao var blevet ført fra en
 verdensdel til en anden og Humboldts tusinde planteaftegninger sigtede mod
 ny gavnlig plantebrug som forbrugere ville værdsætte. Når han rejste for den
 russiske zar og opmålte Uralbjergene ville han ikke blot gavne russisk
 mineraludvinding men ville skabe viden om natur og geografi så industri
 kunne blomstre på langt sigt. Han ville også imponere sin berømte,
 socialistisk-humanistiske storebror ved at bedre fattigfolks kår og gavnlig
 forskning, generelt.
 
 HC Ørsted og Faraday var i teamwork om elektromagnetisme der skabte
 elektromotorer, generatorer og transformatorer.  Men i dag er grundforskning
 ofte "kunst for kunstens skyld" og er jobskabende for universitetsansatte
 mere end forbrugergavnlige. Skatteyderbehov bør respekteres så meget som på
 Humboldts tid, hvor der var god balance mellem kortsigtet og langsigtet
 gavnlighed. Lægevidenskab bør tjene sig ind via forskernes behandlinger - i
 dag er man lakajer for medicinalfabrikker med løgnagtig propaganda fx om at
 psykofarmaka berører ondets rod.
 
 Sandhed for sandhedens skyld kan føre til skøre skadelige livsløgne, fordi
 vi har hver vor sandhed på talrige intuitive og subjektive områder, og kun
 en lille del af vor fælles virkelighed er om objektive, gentagelige
 fysisk-kemiske fænomener.
 
 Når den netop Bog&Ide udgivne "Opmålingen af verden" er verdens næstmest
 læste bog og giver baghjul til Potter og "Da Vinci mysteriet", til trods for
 at det er en veldokumenteret realistisk roman, så er det ikke kun fordi de
 meget læsende tyskere har brug for at være stolte af Humboldt-tidens tyske
 historie. Det er også fordi den tids videnskabsmænd var exceptionelt
 gavnlige og i tæt samarbejde med investorer og ingeniører.
 
 
 
 
 
 |