"Peter Nicolaysen" <pnic@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:Oi09k.15879$oM3.12340@fe199.usenetserver.com...
> Den Politiske Situation i Danmark, ville se noget anderledes
> ud hvis landets største National Socialistiske Parti(DF) , enten
> åbent indrømmer at de er Nazister, Eller sagsøger dem der identificere
> DF som Nazister for injurier
Tjae...
DF minder frygteligt meget om de fascistiske/ nazistiske partier i
mellemkrigstidens Europa.
Udover det sociale har DF også en anden "søjle" i sit fundament, en magt/
styring/overvågning/kontrol søjle. Den som bygger på angst og bruges til at
skabe en stemning/ situation i samfundet hvorunder de kan få vedtaget deres
tiltag om kontrol med enhver afvigelse fra normalen - det som de kalder
"danskheden" eller "danske værdier."
Denne ambition om overholdelse af 'normalen' var også den grundlæggende
drivkraft bag at eksportere tysk normalitet til andre lande. I en dansk
sammenhæng er udtrykket et andet end det var i mellemkrigstidens Europa. Man
bruger frygten for islam istedet for jødeskræk, men mekanismerne og
ideologien bag er den samme. DF går bl.a ind for DNA register for hele
befolkningen, ønsker sindelagskontrol og har udtalt sig for kriminel
levalder på 8 år og udvisning i flere generationer af fremmede. De ønsker
assimilation fremfor integration og er suverænt det parti i folketinget som
har fremsat flest lovforslag som enten går ud på at overvåge mere,
kontrollere mere eller forbyde mere.
Påfaldende er det i øvrigt at de autoritære ideologier altid kommer i sæt.
Den ene bruger den anden som undskyldning til at tage magten. I 30'erne
brugte nazisterne kommunismen som begrundelse for at kontrollere og stramme.
Idag bruges islamismen som begrundelse for at stramme og indskrænke
frihedsrettighederne. Den godtroende og ukritiske del af befolkningen - den
brede masse - vil altid gladeligt stille sig i kø, så længe salgsvaren i
frygttider er mere tryghed. Det var på denne måde nazisterne kom til magten,
da de tilbød den tyske befolkning tryghed og kontrol efter Rigsdagsbranden i
1933 som kommunisterne som sagt fik skylden for.
Herhjemme i dag har Villy Søvndal fuldstændig ret, når han træder frem og
siger at hovedskillelinien i "værdidebatten" skal trækkes mellem dem, som
accepterer de demokratiske grundvilkår i det danske samfund og dem, som ikke
gør det."
Og Dansk Folkeparti hører helt sikkert til på den forkerte side af denne
grænse i langt de fleste situationer. Hvorfor de naturligvis er lige så
uegnede til at fungere som fast støtteparti for en regering som det
tidligere kommunistparti var det.
Det "sjove" er blot, at stort hver gang nogen tillader sig at påpege dette
faktum, så bliver de beskyldt for at dæmonisere Dansk Folkeparti og dets
vælgere. Det er som om mange stadig lever i den febervildelse, at dette
parti og dets vælgere tilhører et magtesløst, uskyldigt og forfulgt
mindretal af befolkningen, der på helt urimelig vis bliver mobbet af
"eliten".
Hvorimod den faktisk sandhed jo tværtimod er, at partiet har siddet på
magten i godt og vel 6 år nu, og har misbrugt denne magt til med regeringens
hjælp og accept at moppe ikke bare alle danske muslimer, men også enhver,
som er uenig i Dansk Folkepartis totalitære synspunkter.