/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
USA ramt af sortsyn og koma
Fra : Jan Rasmussen


Dato : 27-05-08 17:16

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/132698/
Danske topøkonomer: USA ramt af sortsyn og koma
27-05-2008 17:05 af Troels Pedersen

Er de amerikanske forbrugere i koma og på vej ned i et sortsyn ikke set siden oliekrisen.

Tre ledende danske økonomer fra Sydbank, Handelsbanken og Nordea tegner et dystert billede af
amerikanske økonomi efter at nøgletal viste, at forbrugertilliden ikke har været lavere siden 1992,
og nu nede på et niveau ikke set siden oliekrisen i 1973-74.

Indekset over forbrugertilliden landede i maj på 57,2 og er dermed næsten halveret siden juli 2007
inden finanskrisen brød ud.

Sydbank: Koma

"Dermed ser det ud til, at de amerikanske forbrugere er ved at gå helt i koma over en giftig
cocktail af faldende boligpriser, stigende arbejdsløshed og kraftige prisstigninger på energi- og
fødevarer. Faldet i maj er ekstra kritisk, fordi amerikanerne har fået udbetalt skattelettelser i
løbet af måneden. Hver skatteyder har modtaget 600 dollars samt 300 dollars pr. barn," siger
Sydbanks cheføkonom
Jacob Graven.

Han mener i lyset af den negative stemning, at det er usandsynligt, at skattelettelsen får den
ønskede effekt på forbruget, da amerikanerne vil lægge pengene til side eller afbetale på lån frem
for at øge forbruget.

"Dermed vil skattelettelsen kun have en meget begrænset effekt på den økonomiske vækst. Problemerne
i amerikansk økonomi er derfor langt fra overstået, selv om de finansielle markeder har været præget
af forårsstemning i de seneste måneder, så aktierne har indhentet hovedparten af det tabte i
begyndelsen af året," lyder det fra Sydbanks chefanalytiker.

Handelsbanken: Sortsyn

Også Jes Asmussen der er cheføkonom i Handelsbanken hæfter sig ved, at amerikanerne er meget
pessimistiske på trods af at de lige har fået en check tilsendt fra forbundsregeringen.

"Med et fald fra 50,0 til kun 45,7 har de amerikanske forbrugere ikke set mere sort på fremtiden
siden 1974, der med en værdi på 45,2 markerer det mest markante sortsyn på økonomien i
forbrugertillidsopgørelsens mere end 40-årige historie," siger Jes Asmussen.

Han ser tallene som en bekræftelse på, at skattechecken ikke har den store indflydelse på den
overordnede økonomi.

"Tallene indikerer således på ingen måde, at de tilsendte skatterabat-checks har haft en positiv
effekt på forbrugernes sindstilstand. Således spises rabatten da også op af de stigende energi- og
fødevarepriser, ligesom forbrugerne for tiden kan se deres friværdier smuldre mellem hænderne på
dem," siger Jes Asmussen.

Nordea: Europa og Danmark bliver ramt

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen bemærker, at håbet om et snarligt opsving i USA fik endnu et
skud for boven med offentliggørelsen af forbrugertilliden for maj.

"Det svage boligmarked, stigende arbejdsløshed og stigende inflation som følge af de skyhøje olie-
og fødevarepriser fik således forbrugertilliden til at falde til det laveste niveau siden 1992. Det
der imidlertid for alvor giver anledning til bekymring er, at det især er forventningerne til
fremtiden som for alvor trækker ned i forbrugertilliden" siger Nordeas cheføkonom og fortsætter:

"Forventningsindikatoren er således på et lige så lavt niveau som under den første oliekrise i
1973-74. Det lover ikke godt for udviklingen i det private forbrug i USA over de kommende måneder.
Og husk, at privatforbruget udgør 70 pct. af den økonomiske aktivitet i USA - og ca. 20 pct. af
aktiviteten i verdensøkonomien. Det vil sætte sine spor på den økonomiske udvikling også i Europa og
dermed også herhjemme."

Jan Rasmussen



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste