Forestil dig en energikilde der er ren og forefindes i så store mængder at
Danmark aldrig ville løbe tør. Forestil dig en energikilde der kan drive din
bil, opvarme dit hus og skabe elektricitet. Forestil dig at det eneste
restprodukt af afbrændingen var rent drikkevand. Forestil dig.
Brint fremstilles ofte af miljøaktivister, energiindustrien og politikere
som svaret på menneskehedens transport- og energiproblemer. Sandheden er
(desværre) at brint aldrig vil kunne bruges i andet end små nicher. Brint er
ikke en løsning eller en erstatning. Den opmærksomhed brint får, bidrager
blot til at udskyde udviklingen af en alternativ energi-infrastruktur. En
infrastruktur i et samfund der er langsommere, mere lokal og mindre
forbrugende. Dét er ikke blot konsekvensen af oliekrisen, men også dens
løsning.
Nok er brint det grundstof der forefindes i de største mængder i universet.
Men i modsætning til de nuværende fossile energikilder, kan brint ikke
hentes op af jorden. Det skal skabes. Den i dag nemmeste og mest udbredte
måde at producere brint, er ved omdannelse af fossile brændstoffer, i særlig
grad naturgas. Resultatet er, at selvom det enkelte brintkøretøj er
forureningsfrit i brug, er forureningen blot flyttet et andet sted hen. Og
at brinten skal skabes gør også at brint ikke er en energikilde, men derimod
en energibærer. Brint er ikke en løsning.
Hvor kommer brint fra?
Brint laves i dag gennem en proces der benytter damp til at omforme fossile
brændstoffer (der indeholder brint) til brint (og CO2 og andre forurenende
stoffer der så slippes ud i atmosfæren). Den forureningsmæssige forskel på
en almindelig forbrændingsmotor og en brændselscelle er altså blot om
forureningen udledes direkte fra bilen, eller om den i stedet udledes fra
den fabrik der producerer brint. Af den brint der i dag kommercielt
produceres og bruges, kommer 48% fra naturgas, 30% fra olie og 18% fra kul.
De resterende 4% skabes gennem elektrolyse, hvortil benyttes elektricitet.
Også elektricitet kommer, som oftest men ikke udelukkende, fra fossile
brændstoffer. Ved samtlige metoder opnås en negativ energiprofitratio. Dvs.
du får mindre end én enhed energi ved brug af én enhed energi til
produktionen af brint. For olien, kullet og naturgassen skal først omdannes
til metanol. Herved spildes 32-44% af energien i de fossile brændstoffer. Og
omformningen til brint gennem damp-processen, eliminerer yderligere 35% af
energien. Der kræves derfor mere energi til at skabe brint end der kan
udvindes af brinten. Det er altså mere efficient bare at brænde de fossile
brændstoffer direkte i bilen.
Problemerne med brint
Brint er det mindste grundstof, og vil derfor kunne trænge igennem en
hvilken som helst tank eller container. Der vil derfor altid forekomme en "fordampning"
af brint på minimum 1,7% af mængden pr. dag. Når brinten kommer i kontakt
med metal, nedbrydes det og perforerer metallet der desuden selv udsættes
for langsom nedbrydelse af brintatomerne. Brændselsceller skal derfor
udskiftes regelmæssigt. Problemet forværres af at brint er letantændeligt og
potentielt eksplosivt i kontakt med ilt. En beholder skal derfor være 100%
tæt og skal også kunne tåle sammenstød. Et andet problem ligger i brints
massefylde. I gas-form skal der 238.000 liter til for at give samme energi
som 75,72 liter benzin. Kommercielt benyttes brinten dog i komprimeret form
(hvilket i sig selv kræver energi at opnå), men har stadig større massefylde
end benzin. Brintbiler har derfor en ret lav rækkevidde. En typisk brintbil
kan køre ca. 160 km. på en fyldt tank. Brint kan dog også oplagres i
metalhydrid (små stykker metal), og ville derfor ikke fylde mere end
metallet selv. Men; det gør naturligvis bilen meget tung, og mindsker derfor
dens rækkevidde. Ydermere bidrager det til en i forvejen negativ
energiprofitratio.
Den eneste måde hvorpå brint kan være et reelt alternativ til fossile
brændstoffer, er hvis den fremstilles via elektrolyse med elektricitet fra
vindmøller, solpaneler og bølgekraftanlæg. Men selv da vil det kun kunne
benyttes i biler. Den negative energiprofitratio vil betyde at vi ofte er
bedre stillede med at bruge elektriciteten direkte, frem for at omdanne den
til brint og så omdanne én gang til. Men det vil kræve utrolige mængder
vindmøller, solpaneler og bølgekraftværker blot for at dække
elektricitetsbehovet på dets nuværende forbrug. Det er derfor svært at se
hvordan der også skal blive nok til produktion af brint. Dertil kommer at
vindmøller, solpaneler, bølgekraftanlæg, brintbiler, brinttankstationer og
anden brint-infrastruktur for det første kræver olie til produktion og
vedligeholdelse og for det andet stål, der nu også i stigende grad er en
mangelvare. Endelig kan brint ikke produceres til de priser vi er/har været
vant til at betale for benzin. Langt fra endda. For at brint skulle kunne
blive et konkurrencedygtigt alternativ, er der derfor behov for omfattende
statsstøtte. Og de penge skal jo også komme et sted fra.
Brint er overvurderet
Brintøkonomiens varmeste fortaler, amerikaneren Jeremy Rifkin, regner med at
det vil tage ca. 25-30 år før en funktionel brintøkonomi er på plads. Også
George Bush's brintprogram operer med samme tidsramme. Så selv hvis brint
var et værdigt alternativ til de fossile brændstoffer, ville vi stadig løbe
ind i et gigantisk problem, da olien topper og falder engang mellem nu og
2010. Med færre penge og mindre energi til rådighed bliver (den hypotetiske)
overgang ikke blot svær, men direkte umulig. Der er altså en fundamental
mangel på energi, penge og råmaterialer. Selv hvis brinten var en reel
løsning, ville det være så godt som umuligt at udbygge den nødvendige
infrastruktur. Hermed ikke sagt at brint ikke kan benyttes i visse nicher.
Busser og landbrugsredskaber (traktorer, mejetærskere etc.) ville være
oplagte. Men det er direkte misvisende/manipulatorisk at fremstille brint
som svaret på udtømningen af de fossile brændstoffer (olie, kul og
naturgas).
Kilde:
www.oliekrise.dk
mvh.
Kim Frederiksen