---

Det offentlige, danske arbejdskraftsmarked er et ganske særligt marked.

Her er der nemlig tale om det, man kalder et gensidigt monopol, idet der kun
er én køber og én sælger.

Det særlige ved gensidige monopoler er, at prisen på den handlede vare
(altså arbejdskraft) ikke styres af de frie markedskræfter på samme måde,
som hvis der havde været tale om et normalt marked med flere købere og flere
sælgere.

For arbejdsgiversiden kan kun købe pædagoger et sted: Hos BUPL. Og
pædagogerne kan kun sælge deres pædagogarbejdskraft ét sted: Hos KL. Selvom
der ganske vist pædagoger, som er ansat af andre arbejdsgivere, er det i
realiteten sådan, at det er KL og BUPL, der bestemmer, hvad varen må koste.

Ud fra en økonomisk teoretisk tilgang er det ganske interessant at se på,
hvad der egentlig styrer prisdannelsen på dette arbejdsmarked, nå da det
ikke er markedskræfterne.

På et frit marked med fuld konkurrence vil det være sådan, at prisen dannes
i krydsfeltet mellem udbud og efterespørgsel. Sælgersiden vil tænke i
profitmaksimering, og vil derfor om muligt øge udbudet af varer, sålænge det
samlede overskud vokser derved. Prisen på varen vil derfor - alt andet
lige - være den, varen koster i lige netop det punkt, hvor sælger ikke kan
øge udbuddet med 1 vare, uden at det samlede overskud begynder at falde.

Overskkuddet er - udtrykt ved matematiske termer - pris * mængde.

Det særlige er, at denne balance ikke kan findes på det offentlige
arbejdsmarked, fordi der er tale om et gensidigt monopol. Endvidere ligger
såvel vareudbud som efterspørgsel stort set fast.

Hvordan dannes prisen så?

I den aktuelle situation startede pædagogerne (sælger) med et plus på "den
offentlige meningskonto", mens arbejdsgiversiden startede med et klart
underskud. I den brede befolkning var der bred opbakning til pædagogernes
lønkrav.

I første forhandlingsrunde førte det til, at arbejdsgiversiden - altså
køber - måtte slippe en lønstigning af historiske dimensioner: 12,7% over 3
år. Det resultat blev dog afvist af BUPL's bestyrelsen.

I anden runde blev forhandlingsresultatet forbedret en smule: Nu hed
lønstigningen 12,8% over 3 år. Og BUPL's bestyrelse valgte som repræsentant
for sælgersiden at anbefale et ja.

Men pædagogerne - eller i hvert fald 61% af dem, der stemte - stemte nej. De
ville ikke spises af med håndører, sagde en på TV samme aften.

Og befolkningen: De er efterhånden ved at være røvtrætte af at skulle brænde
hele årets ferie af på denne måde.

Altså er vi nu ved at være nået til et punkt, hvor BUPL risikerer at miste
tilslutning, hvis de fortsætter konflikten, mens KL vinder tilslutning time
for time.

KL har derfor nu valgt at trække i det store håndtag ved at varsle lockout
fra 16. juni. Og det vil snart stille pædagogerne i et tydeligt dilemma:

For hver dag, strejken fortsætter, nærmer pædagogerne sig den dato, hvor
prisen for yderligere lønstigninger bliver en måned uden løn.

Dette skal så holdes op imod, hvad de realistisk set kan forvente i
lønstigninger, hvis de fortsætter. Som de fleste ved, har FOA's bestyrelse
nu valgt at anbefale et JA til det seneste udspil fra forligsmanden, og alt
tyder p.t. på, at dette udspil vil kunne opnå flertal. I hvert fald støttes
det af et flertal af lokalformændene. Derfor vil det reelt værer håndører,
pædagogerne kan forvente, hvis de bliver ved med at strejke.

Og for hver dag, strejken fortsætter, falder befolkningens opbakning til
deres kamp for yderligere lønstigninger.

Så man kan faktisk sige, at BUPL-arbejdsmarkedet er på vej ind i en særlig
ligevægt:

Denne ligevægt opstår den dag, hvor et flertal af pædagogerne finder ud af,
at hvis de forlænger strejken med én dag mere, er risikoen for, ligefrem at
tabe penge, større end risikoen for at få mere i løn.

Og den dato kommer snart.

---

Christian R. Larsen wrote:
> Det offentlige, danske arbejdskraftsmarked er et ganske særligt
> marked.
> Her er der nemlig tale om det, man kalder et gensidigt monopol, idet
> der kun er én køber og én sælger.
>
> Det særlige ved gensidige monopoler er, at prisen på den handlede vare
> (altså arbejdskraft) ikke styres af de frie markedskræfter på samme
> måde, som hvis der havde været tale om et normalt marked med flere
> købere og flere sælgere.
>
> For arbejdsgiversiden kan kun købe pædagoger et sted: Hos BUPL. Og
> pædagogerne kan kun sælge deres pædagogarbejdskraft ét sted: Hos KL.
> Selvom der ganske vist pædagoger, som er ansat af andre
> arbejdsgivere, er det i realiteten sådan, at det er KL og BUPL, der
> bestemmer, hvad varen må koste.
> Ud fra en økonomisk teoretisk tilgang er det ganske interessant at se
> på, hvad der egentlig styrer prisdannelsen på dette arbejdsmarked, nå
> da det ikke er markedskræfterne.
>
> På et frit marked med fuld konkurrence vil det være sådan, at prisen
> dannes i krydsfeltet mellem udbud og efterespørgsel. Sælgersiden vil
> tænke i profitmaksimering, og vil derfor om muligt øge udbudet af
> varer, sålænge det samlede overskud vokser derved. Prisen på varen
> vil derfor - alt andet lige - være den, varen koster i lige netop det
> punkt, hvor sælger
> ikke kan øge udbuddet med 1 vare, uden at det samlede overskud
> begynder at falde.
> Overskkuddet er - udtrykt ved matematiske termer - pris * mængde.
>
> Det særlige er, at denne balance ikke kan findes på det offentlige
> arbejdsmarked, fordi der er tale om et gensidigt monopol. Endvidere
> ligger såvel vareudbud som efterspørgsel stort set fast.
>
> Hvordan dannes prisen så?
>
> I den aktuelle situation startede pædagogerne (sælger) med et plus på
> "den offentlige meningskonto", mens arbejdsgiversiden startede med et
> klart underskud. I den brede befolkning var der bred opbakning til
> pædagogernes lønkrav.
>
> I første forhandlingsrunde førte det til, at arbejdsgiversiden - altså
> køber - måtte slippe en lønstigning af historiske dimensioner: 12,7%
> over 3 år. Det resultat blev dog afvist af BUPL's bestyrelsen.
>
> I anden runde blev forhandlingsresultatet forbedret en smule: Nu hed
> lønstigningen 12,8% over 3 år. Og BUPL's bestyrelse valgte som
> repræsentant for sælgersiden at anbefale et ja.
>
> Men pædagogerne - eller i hvert fald 61% af dem, der stemte - stemte
> nej. De ville ikke spises af med håndører, sagde en på TV samme aften.
>
> Og befolkningen: De er efterhånden ved at være røvtrætte af at skulle
> brænde hele årets ferie af på denne måde.
>
> Altså er vi nu ved at være nået til et punkt, hvor BUPL risikerer at
> miste tilslutning, hvis de fortsætter konflikten, mens KL vinder
> tilslutning time for time.
>
> KL har derfor nu valgt at trække i det store håndtag ved at varsle
> lockout fra 16. juni. Og det vil snart stille pædagogerne i et
> tydeligt dilemma:
> For hver dag, strejken fortsætter, nærmer pædagogerne sig den dato,
> hvor prisen for yderligere lønstigninger bliver en måned uden løn.
>
> Dette skal så holdes op imod, hvad de realistisk set kan forvente i
> lønstigninger, hvis de fortsætter. Som de fleste ved, har FOA's
> bestyrelse nu valgt at anbefale et JA til det seneste udspil fra
> forligsmanden, og alt tyder p.t. på, at dette udspil vil kunne opnå
> flertal. I hvert fald støttes det af et flertal af lokalformændene.
> Derfor vil det reelt værer håndører, pædagogerne kan forvente, hvis
> de bliver ved med at strejke.
> Og for hver dag, strejken fortsætter, falder befolkningens opbakning
> til deres kamp for yderligere lønstigninger.
>
> Så man kan faktisk sige, at BUPL-arbejdsmarkedet er på vej ind i en
> særlig ligevægt:
>
> Denne ligevægt opstår den dag, hvor et flertal af pædagogerne finder
> ud af, at hvis de forlænger strejken med én dag mere, er risikoen
> for, ligefrem at tabe penge, større end risikoen for at få mere i løn.
>
> Og den dato kommer snart.

Så vidt jeg kan se glemmer du en meget væsentlig ting. Nemlig at dette langt
hen ad vejen ikke handler om logiske, rationelle overvejelser, men om
føleleser.
Derfor kan man sagtens forestille sig at et flertal er villige til at
"betale" for at konflikten skal fortsætte. En anden mulighed er at de alle
går i arbejde, men straks begynder at søge nye jobs.

Jan

---

Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:

>
> Så vidt jeg kan se glemmer du en meget væsentlig ting. Nemlig at dette langt
> hen ad vejen ikke handler om logiske, rationelle overvejelser, men om
> føleleser.
> Derfor kan man sagtens forestille sig at et flertal er villige til at
> "betale" for at konflikten skal fortsætte. En anden mulighed er at de alle
> går i arbejde, men straks begynder at søge nye jobs.
>
> Jan

Hvis pædagogerne skal kunne fortsætte med tom strejkekasse, så skal alle
medlemmerne have rigeligt på kistebunden og det kan jo godt knibe med
det.
Pædagogerne kan søge nyt job som hvad? Du tror måske kun at de har søgt
ind i professionen pga den fede løncheck?
--
Jesper
A dollar in aid to the third world not spend on
family planning is a dollar wasted!
htp://theextract.blogspot.com/

---

Jesper wrote:
> Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:
>
>>
>> Så vidt jeg kan se glemmer du en meget væsentlig ting. Nemlig at
>> dette langt hen ad vejen ikke handler om logiske, rationelle
>> overvejelser, men om føleleser.
>> Derfor kan man sagtens forestille sig at et flertal er villige til at
>> "betale" for at konflikten skal fortsætte. En anden mulighed er at
>> de alle går i arbejde, men straks begynder at søge nye jobs.
>>
>> Jan
>
> Hvis pædagogerne skal kunne fortsætte med tom strejkekasse, så skal
> alle medlemmerne have rigeligt på kistebunden og det kan jo godt
> knibe med det.
> Pædagogerne kan søge nyt job som hvad? Du tror måske kun at de har
> søgt ind i professionen pga den fede løncheck?

Hvis lønschecken var fed nok, ville de næppe søge væk.

Jan

---

Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:

> Jesper wrote:
> > Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:
> >
> >>
> >> Så vidt jeg kan se glemmer du en meget væsentlig ting. Nemlig at
> >> dette langt hen ad vejen ikke handler om logiske, rationelle
> >> overvejelser, men om føleleser.
> >> Derfor kan man sagtens forestille sig at et flertal er villige til at
> >> "betale" for at konflikten skal fortsætte. En anden mulighed er at
> >> de alle går i arbejde, men straks begynder at søge nye jobs.
> >>
> >> Jan
> >
> > Hvis pædagogerne skal kunne fortsætte med tom strejkekasse, så skal
> > alle medlemmerne have rigeligt på kistebunden og det kan jo godt
> > knibe med det.
> > Pædagogerne kan søge nyt job som hvad? Du tror måske kun at de har
> > søgt ind i professionen pga den fede løncheck?
>
> Hvis lønschecken var fed nok, ville de næppe søge væk.
>
> Jan

Det gør de jo heller ikke.
--
Jesper
A dollar in aid to the third world not spend on
family planning is a dollar wasted!
htp://theextract.blogspot.com/

---

"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1ih7m2a.13zbvln1bt95etN%spambuster@users.toughguy.net...
> Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:
>
>> Jesper wrote:
>> > Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:
>> >
>> >>
>> >> Så vidt jeg kan se glemmer du en meget væsentlig ting. Nemlig at
>> >> dette langt hen ad vejen ikke handler om logiske, rationelle
>> >> overvejelser, men om føleleser.
>> >> Derfor kan man sagtens forestille sig at et flertal er villige til at
>> >> "betale" for at konflikten skal fortsætte. En anden mulighed er at
>> >> de alle går i arbejde, men straks begynder at søge nye jobs.
>> >>
>> >> Jan
>> >
>> > Hvis pædagogerne skal kunne fortsætte med tom strejkekasse, så skal
>> > alle medlemmerne have rigeligt på kistebunden og det kan jo godt
>> > knibe med det.
>> > Pædagogerne kan søge nyt job som hvad? Du tror måske kun at de har
>> > søgt ind i professionen pga den fede løncheck?
>>
>> Hvis lønschecken var fed nok, ville de næppe søge væk.
>>
>> Jan
>
> Det gør de jo heller ikke.

Det gør de da, har du prøvet at kigge i avisen? Der vil du finde masser af
ledige jobs som pædagoger...

/Lars

---

Lars <brugesikke@gmail.com> wrote:

> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1ih7m2a.13zbvln1bt95etN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:
> >
> >> Jesper wrote:
> >> > Jan Kronsell <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote:
> >> >
> >> >>
> >> >> Så vidt jeg kan se glemmer du en meget væsentlig ting. Nemlig at
> >> >> dette langt hen ad vejen ikke handler om logiske, rationelle
> >> >> overvejelser, men om føleleser.
> >> >> Derfor kan man sagtens forestille sig at et flertal er villige til at
> >> >> "betale" for at konflikten skal fortsætte. En anden mulighed er at
> >> >> de alle går i arbejde, men straks begynder at søge nye jobs.
> >> >>
> >> >> Jan
> >> >
> >> > Hvis pædagogerne skal kunne fortsætte med tom strejkekasse, så skal
> >> > alle medlemmerne have rigeligt på kistebunden og det kan jo godt
> >> > knibe med det.
> >> > Pædagogerne kan søge nyt job som hvad? Du tror måske kun at de har
> >> > søgt ind i professionen pga den fede løncheck?
> >>
> >> Hvis lønschecken var fed nok, ville de næppe søge væk.
> >>
> >> Jan
> >
> > Det gør de jo heller ikke.
>
> Det gør de da, har du prøvet at kigge i avisen? Der vil du finde masser af
> ledige jobs som pædagoger...
>
> /Lars

Det er ikke det samme som at pædagogerne søger væk.
--
Jesper
A dollar in aid to the third world not spend on
family planning is a dollar wasted!
htp://theextract.blogspot.com/

---

Jesper skrev den 20-05-2008 17:40:
..
>
> Det er ikke det samme som at pædagogerne søger væk.

Hvad er det så et tegn på?

Om de søger væk
Ikke bruger uddannelsen
De uddannelsessøgende ikke tager uddannelsen
eller på anden ikke er nok til pædagogisk arbejde.

på et eller andet plan er lønnen nok et temmelig stort argument for at
at fravælge en given uddannelse eller pædagog-ansættelse.


Hvad tror du, at der ville ske, såfremt lønnen på pædagog-området steg?
Ville der være flere eller færrere som ville søge ansættelse hhv.
uddannelse som pædagog?



--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:48330205$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Hvad tror du, at der ville ske, såfremt lønnen på pædagog-området steg?
> Ville der være flere eller færrere som ville søge ansættelse hhv.
> uddannelse som pædagog?
>
>

Den argumentation du her forsøger dig med, dur ikke.
Du må huske, at den kun gælder, når det drejer sig om at forsvare de
virkelig højtlønnedes interesser.
Vi kommer til at mangle direktørre, om de ikke får millionlønninger.
Men de er jo også noget helt specielt, og mekanismen kan derfor slet ikke
anvendes overfor de nedre klasser.

Husk det nu

Egon

---

"Jan Kronsell" <kronsell(nomorespam)@adslhome.dk> wrote in message
news:483175c7$0$15899$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Så vidt jeg kan se glemmer du en meget væsentlig ting. Nemlig at dette
> langt hen ad vejen ikke handler om logiske, rationelle overvejelser, men
> om føleleser.

Jeg synes da ikke ligefrem, jeg glemmer det. Min pointe er da netop, at de
handler ulogisk.

> Derfor kan man sagtens forestille sig at et flertal er villige til at
> "betale" for at konflikten skal fortsætte.

Min påstand er så, at dette følelsesudbrud snart vil kollidere med nogle
barske realiteter.

---

Christian R. Larsen skrev den 19-05-2008 10:41:
> Det offentlige, danske arbejdskraftsmarked er et ganske særligt marked.
>
> Her er der nemlig tale om det, man kalder et gensidigt monopol, idet der kun
> er én køber og én sælger.
>
> Det særlige ved gensidige monopoler er, at prisen på den handlede vare
> (altså arbejdskraft) ikke styres af de frie markedskræfter på samme måde,
> som hvis der havde været tale om et normalt marked med flere købere og flere
> sælgere.
>

Tja, der er alle de private udbydere af fx hjemmehjælp,
vikar-arbejdskraft og hvad der ellers er.

Man skal nok spørge sig selv om det bliver billigere i sidste ende, da
udover de udgifter man har til medarbejderen som rent faktisk udfører
arbejdet, så er der også lige en fortjeneste til virksomheden.

Derudover skal man lige huske på, at de ydelser det offentlige tilbyder
ofte gives til personer som ikke har midlerne til at købe ydelserne til
"almindelige markedsvilkår" fx en rengøringsassistent hos ISS koster -
svjv - 350 kroner i timen.

Hvor mange pensionister med kun en indtægt lige over folkepensionen har
råd til at få gjort rent af ISS?


> ....., sålænge det
> samlede overskud vokser derved....
>

Og så er spørgsmålet: skal de ydelser som det offentlige udbyder give
overskud? Og hvem betaler dette overskud i sidste ende?




--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:483263be$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>
> Og så er spørgsmålet: skal de ydelser som det offentlige udbyder give
> overskud? Og hvem betaler dette overskud i sidste ende?
>


Naturlig er tanken om, at offentlige ydelser, uanset art, skal give
overskud, helt ude i hampen..!!
Desværre en opfattelse, som jøf-standen ikke kan bære at se bort fra.
Det eneste mål de har for deres "succes", befinder sig jo på nederste linie
i den daglige kassekladde.


Egon